Rethink Activism – Sydhavnen

I denne weekend var det så i Aarhus, det gik løs. -Nærmere bestemt på Sydhavnen, hvor den helt fantastiske “Rethink Activism” festival blev afviklet.

Det hele skete lige udenfor døren til min beskedne værksteds/kontor-plads, så vi havde døren åben, og rigtig mange stak hovedet ind, og tog sig tid til en snak. TAK for alle, der kiggede forbi!!!

Der var stor interesse for det veganske læder. -Det ER simpelhen også virkelig spændende! Weekendavisen bragte i fredags en diger artikel om miljøbelastningen ved animals protein, og i sidste uge så jeg den barske River Blue, hvor miljøbelastningen ved bearbejdning af animalsk læder virkelig er på dagsordenen…

Også hampe-fibrene, samt miljømæssige fordele og ulemper ved enzymatisk og kemisk bearbejdning fra stængel til fiber, kom jeg til at snakke om en del gange. -Også virkelig spændende, og noget eksperimentelt arbejde jeg virkelig gerne ville kunne dedikere mere tid til.

Og så the usual suspects; at naturfibre ikke nødvendigvis er gode for naturen, at plast i tøj ikke nødvendigvis er den største synder i forhold til mikroplast i miljøet. -Og at der findes et væld af sjove, særdeles innovative materialer, indenfor tekstiler, osv osv

Fedt med så mange nysgerrige mennesker, så god stemning, så megen nysgerrighed og lydhørhed. En fornøjelse!

 

Please follow and like us:

Leave a Comment