Plast-nedbrydende mikro-organismer

-(en af) grundene til at plast i naturen er så uheldigt, er at naturen ikke selv har dannet den kemiske bindinger der findes i plast, og derfor ikke igennem tiden har udviklet enzymer til at nedbryde disse kemiske bindinger. Cirka halvdelen af europæernes beklædning er såkaldte fremstillede fibre, hovedparten af disse er syntetiske fibre. -Men, vi har jo efterhånden ladet naturen have over 100 år til at arbejde på sagen, og det begynder at vise sig:-)

Ved Utrech universitet er 2 piger, Katharina Unger and Julia Kaisinger, just blevet tildelt “Bio art & design” prisen for deres FUNGI MUTARIUM, hvor svampe dyrkes i specielle “agar-kopper”, og lever af … plastik. Svampene de arbejder med hedder Schizophyllum Commune og Pleurotus Ostreatus og agaren med disse svampe kan efterfølgende spises:-)

fungi mutarium-forløb fungi mutarium-princip fungi mutarium

****

Japanske forskere har for få uger siden offentliggjort resultatet af deres arbejde, i det super ansete videnskabelige tidsskrift “Science”; de har lokaliseret en bakterie, Ideonella sakaiensis, der vha 2 enzymer kan nedbryde plasten PET, det 2.mest benyttede materiale i europæernes beklædning.

PET nedbrydende bakterier- artikel-overskrift PET nedbrydende bakterier- princip

Processen er stadig ret langsom, det “took six weeks to completely degrade just a small film of low-grade PET, and breaking down the higher-quality material used in packaging would take even longer”. Men det er da utrolig interessant at det kan lade sig gøre, at naturen kan hjælpe os med at ryde op i alt det plast, vi har fremstillet gennem tiden, og som vi “glemte” at genanvende eller afbrænde forsvarligt.

Med biologi og innovation er der håb for os mennesker. Og uanset hvad, så skal naturen skal nok klare sig:-)

Please follow and like us:

Vort tøjforbrugs miljøbelastning

At tekstilbranchen forurener, er nok ikke ukendt for særlig mange længere. Ifølge rapporten “Tekstile genanvendelsespotentialer” (2013) fra FORCE:

Tekstilproduktion er globalt den fjerde største kilde til forurening, næst efter opvarmning til huse, transport og elektricitet. 

Data har forfatteren, Rasmus Nielsen, fra EU rapporten “Environmental Improvement Potential of textiles (IMPRO Textiles) i 2014.
I IMPRO – Textiles rapporten opgøres hvor meget og hvordan europæernes tøjforbrug belaster miljøet, og der foreslåes muligheder for at mindske denne miljøbelastning.
I livscyklus perspektiv, er det helt klart i produktions-fasen og brugsfasen at den store miljøbelastningen sker:
Impacts of textile consumption in the EU-27 according to the ReCiPe's midpoint (a) and 4ndpoint (b) indicators. The percentage contribution of the different life cycle stages is reported (IMPRO Textiles 2014) Impacts of textile consumption in the EU-27 according to the ReCiPe’s midpoint (a) and 4ndpoint (b) indicators. The percentage contribution of the different life cycle stages is reported (IMPRO Textiles 2014).
Miljøbelastningen fra transport af tekstiler, og  fra “end-of-life”-fasen er til gengæld ganske begrænsede i forhold til bidraget fra produktions- og brugsfase.
I IMPRO – textiles er også opgjort hvilke materialer vort tøj består af, se mit tidligere blog-indlæg, og top-6 er; bomuld, polyester, animalske fibre (fx uld), akryl, polyamid og viskose.
For at blive klogere på miljøbelastningen af forskellige tekstile materialer kan man studere MSI – Materiale Sustainability Index (beskrevet i indlæget:  Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed)
MSI-MSI - top6 materialer i EUtøjskoren for de 6 materialer, der forekommer mest i europæernes beklædning er:
MSI-skalaen går fra 0-50; højere skore betyder mindre negativ miljøbelastning. Top6-materialerne ligger alle forholdsvis lav, polyester lidt højere end de andre 5. Men, andre tekstile materialer skorer markant bedre:
Polypropylen, vævet: 32,5
Lyocell, stable fiber: 30,2
Silke, vævet: 29,7
rPET, vævet: 28,7
Øko-bomuld, vævet: 28,2
PLA (majs), vævet: 25,7
Måske vi skal til at være mere nysgerrig på hvorledes disse bedre-skorende tekstile materialer kan komme til at udgøre en større andel af vor garderobe… Er det mon ikke ved at være tid til at vore designere og beklædningsproducenter kunne begynde at beskæftige sig med “MSI-guided design“?
Kommentér gerne. Jo mere feedback og dialog, jo klogere bliver vi alle sammen.
Please follow and like us:

Plast i tøj – hvor meget?

Vi tænker måske ikke meget over det i dagligdagen, men en stor del af vore tekstiler består af plast. Og ud fra et bæredygtighedsperspektiv, er det slet ikke nødvendigvis en skidt ting. Ihvertfald hvis plasttyperne er

> velvalgt i forhold til miljøbelastning i produktions-fase,

> plasttyper og design er velvalgt i forhold til at øge forbrugerens tilfredshed med produktet, og så vaske-frekvensen kan mindskes, og såfremt

> tøjet håndteres forsvarligt efter brugsfasen.

Meget mere om dette i kommende blog-indlæg.

Eksempler på tøj med plast i er vores løbe-trøje, der er fremstillet af PET, vores sweater der er en blanding af uld og akryl, og vores badedragt og nylonstrømper der er fremstillet af…nå ja … nylon, der er en polyamid.

Men hvor meget af hvor tøj er egentligt plast?

Fra lærebogen “Textiles” af Sara Kadolph har jeg hentet denne figur.worldwide fiber production - Textiles

(kilde, jvf “Textiles”: Fiber Economics Bureau of the American Fiber Manufacturing Association)

Som det ses er en god del over halvdelen af verdens tekstiler syntetiske, altså fremstillet af plast. Bomuld kommer på 2. pladsen med 36% mens fibre fremstillet af natur-materialer så som cellulose og protein, de såkaldt “manufactured fibers” udgør blot 5%. Uld, som man eller nok umiddelbart kunne tro havde en meget større andel, udgør blot 2%.

Disse tal dækker over alle tekstil-fibre, altså ikke kun beklædningsfibre. For at blive klogere på sammensætningen af materialerne i vor beklædning, kan man studere den særdeles interessante og tankevækkende EU-rapport “Environmental Improvement Potential of Textiles (IMPRO -textiles)

Percentage breakdown of consumption by fibre type for clothing and household textiles (IMPRO Textiles 2014)

Percentage breakdown of consumption by fibre type for clothing and household textiles (IMPRO Textiles 2014)

Det fremgår at lidt under halvdelen (!) af vort tøj er ikke-naturlige fibre. Heri medregnes så også den manufactured fibres viskose, men den udgør en ganske lille andel.

For husholdningstekstiler er andelen af syntetiske (og fremstillede) fibre helt oppe på 70%.

Prøv at tage et kig på materiale-mærkaterne i tøjet i din egen garderobe. Og reflektér lidt over om plast-andelen i din beklædning gør dig mere eller mindre tilfreds med dit tøj.

– Kommentér gerne. Jo mere feedback og dialog, jo klogere bliver vi alle sammen –

Please follow and like us:

Oplæg: Syntetiske tekstiler og 3d-elektrospinding af bæredygtigt tøj

I forbindeldse med den årlige Plastråvaredag, holder jeg oplæg om “Syntetiske tekstiler og 3d-elektrospinding af bæredygtigt tøj”.

Om Plastråvaredagen;

Plastråvaredagen er bl.a. målrettet designere, ingeniører, arkitekter, studerende og plastproducenter. Og der vil være rig mulighed for at opleve branchens eksperter demonstrere de nyeste plasttyper.

Du kan mærke og opleve materialernes egenskaber, stille spørgsmål og få direkte adgang til at netværke med specialisterne idet en del af arrangementet afvikles som en uformel markedsdag/mini-messe. Her vil der blive uddelt materialeprøver, datablade, prøveemner og meget mere.

Derudover er der dagen igennem oplæg fra både designere og råvareleverandører om, hvordan du arbejder med plast i praksis og præsentation af konkrete designcases, hvor du kan høre om både succeser og fodfejl i designprocessen.

 

programplastrvaredagen2016

programplastrvaredagen2016

Program for Plastråvaredagen 2016

Please follow and like us:

Farvede og fluorescerende tekstil-fibre

 

Black_Hills_IMG_0584__83456.1438205933.380.380Tekstil fibre kan jo være farvede fra naturens side; Naturligt farvede uldfibre, hvor ulden fra flokkens sorte får, eller “Colourgrown cotton”, hvor
det udnyttes at der findes forskellige arter af bomuldsplanten, med forskellig pigmentering af fibrene.

 

Pakucho Green Cotton site pic

For nylig stødte jeg så på rapporter om muligheden for at fremstille farvet eller fluorescerende silke…! Særdeles syret!

Farvningen af silkefibrene kan fremkomme ved at silkeormene fodres med fluorescerende foder, fx den kemiske forbindelse Rhomdamin. Alternativt er det demonstreret at silkeorm kan genmanipuleres til at udtrykke fibroin-protein, er udsender selvlysende lys, når det belyses med UV-lys. Fibroin-proteinet er blevet “tagget” med det såkaldte GFP.

 

GM silkworms bred to spin fluorescent

Colored Fluorescent Silk Made by Transgenic Silkworms

Fluorescent Silk: Awesome Science and Fashion!

Transgenic silkworms that weave recombinant proteins into silk cocoons.

Om det er bæredygtigt… tjaeh… Om man, som designer, biolog, bio-curious eller bio(tekno)log,  har spørgsmål til selve teknikken eller ønsker uddybning eller yderlieger materiale eller information, så tag kontakt!

Please follow and like us:

Forædling af danskdyrkede fibre

Der er gang i udviklingsarbejdet med forædling af danskdyrkede hamp til tekstilfibre.

Screen Shot 2016-03-23 at 09.25.29

Rachel Kollerup og Bodil Pallesen har skrevet en fin artikel til Effektivitet, om det projekt, jeg er involveret i og som jeg tidligere har præsenteret: Fremtidens bæredygtige tekstiler er lavet af hamp.

For nylig er udgivet en rapport, over projektet “Lokal hampeproduktion“, gennemført af Danish Fashion Institute, Teknologisk Institut og VIA Design. Lokal hampeproduktion til tekstil anvendelse

Dejligt med opmærksomhed for dette spændende arbejde!

 

Please follow and like us:

Foredrag: Bæredygtige stoffer – ‘grønt’ tøj

Kom og hør om

  • 3d-printet tøj
  • Bæredygtige jeans
  • Danskdyrket hamp
  • Tekstil lavet af kyllingefjer

Plakat-fyraftensforedrag-grønt

Please follow and like us:

3d-printet beklædning – Electroloom

maxresdefault
I august 2015 faldt jeg over den mest fantastiske kickstarter kampagne, for den såkaldte “electroloom“. Jeg “backede”  prompte kampagnen, og min “delivery” var et besøg i deres “headquarter” i San Fransisco (eller retter, i Burligame, lige ved siden af San Fransisco).
Jeg har just, midt i november,  taget denne tur “over dammen” og besøgt udviklerne i San Fransisco, og er derved endnu mere en del af deres “developer group”. Virkelig spændende og super inspirerende.
IMG_5893

Electroloom er særdeles nytænkende og spændende, og har skabt store dønninger i design-, tekstil- og og innovationskredse (link),(link). Med Electroloom kan beklædning produceres i en enkelt arbejdsgang, fra materiale-opløsning direkte til beklædning, og uden det vanlige tekstile spild/affald gennem værdikæden.

images

 

Tillige udråbes Electroloom som den innovation der kan ”demokratisere” tekstil-produktion, og spås at ville revolutionere tekstil-industrien. Da det fremstillede beklædning er ”søm-løst” (link), altså uden syninger, reduceres behovet for manuelt arbejde markant, ligesom generende sømme undgås. Endelig minimeres transport af tekstile produkter, produktionen kan ske der hvor produktet skal sælges, fremfor at shippes fra traditionelle produktionslande, typisk udviklingslande. Det forventes at der kommer til at ske en rivende videreudvikling af teknologien, fx med øgning af produktionstid, printning af farvet beklædning og mulighed for beklædningsfremstilling efter individuelle mål (efter fx bodyskanning).

electroloom-3d-printer-clothing-1

Denne Electroloom Kickstarter youtube video, især de første par minutter, giver meget godt indtryk af hvad Electroloom kan (og ikke kan)

Når Alpha-Electroloom bliver leveret, marts2016 medfølger udviklernes klar-til-brug materiale-opløsning, af cellulose og PET, så man kan umiddelbart begynde at printe tanktops, eller selv udvikle skabeloner (“molds”), til at printe sit eget design.
Jeg synes maskinen, og konceptet bag, er særdeles spændende, omend stadig i sin spæde vorden. I forhold til min biotek-interesse ønsker jeg naturligvis at benytte Electroloom teknologien til at realisere fremstilling af protein- og/eller biprodukt-baseret beklædning (jf mit eksperimentelle arbejde med ekstraktion af keratin fra fjer), men derudover ser jeg virkelig interessante perspektiver i perspektiverne for egen-produktion og on-demand produktion, m.m….
electroloom-1-537x403
Jeg har mulighed for at skaffe mig en udviklingsmodel af Electroloom 3d tøj-printeren for ca 30.000kr, med levering i marts2016. Jeg er igang med at skaffe mig finansieringen, så om nogen kender nogen, der kunne være interesseret i at høre om Electroloom-projektet (hvorved jeg kunne tjene noget af udgiften til printeren hjem igen via fx workshop/foredrag), eller er måske er interesseret i at have andel i den, så lad mig det endelig vide!
IMG_5379
Please follow and like us:

Amerikanske bæredygtige tøjbrands

12274219_10153660935817295_3870503531928529332_n

I forbindelse med min nylige, fantastiske studietur til San Fransisco, for at besøge Electroloom-folkene (læs blog-indlæg her), var jeg på tour rundt til byens forretninger med bæredygtigt tøj, som jeg ikke umiddelbart har adgang til, herhjemmefra Danmark. Mærkerne er generelt særdeles professionelle og interessante, og jeg håber at vi med tiden vil få bedre adgang til disse mærker fra denne side af “søen” (atlanterhavet).

https://begoodclothes.com/
http://www.alternativeapparel.com
https://www.betabrand.com/
http://synergyclothing.com/
http://www.kitandace.com/
http://www.toadandco.com/
http://picknatural.com/
Og selvfølgelig haft fingrene i en masse Patagonia-tøj (http://www.patagonia.com/)

Selveste SAC; Sustainable Apparel Coalition (www.apparelcoalition.com) hører også hjemme i San Fransisco, men dem fik jeg desværre ikke hilst på. -denne gang:-) 

Derudover besøgte jeg grossisten pickering natural (Picknatural.com), der sælger bæredygtige metervarer. Jeg fik mig en ordentlig bunke lækre hampetekstiler, og den mest interessante snak med ejeren.

IMG_5826

På deres anbefaling tog jeg til bog-præsentation i butikken AMOUR VERT, hvor forfatter og blogger Kate Black præsenterede sin magnifeco-bog; det var SÅ spændende (og pindemadderne var uovertrufne!)

12240004_10153663643517295_2069937685394001961_n

Spændende indkøbte metervarer fra Pick Natural:-)

 

12274648_10153663643262295_8719627702185798994_n

SPÆNDENDE bog-reception med Kate Black, i pop-up shoppen “Amour Vert” i San Fransisco.

 

kate black

Christina, Kate og jeg:-)

Please follow and like us:

Enzym-behandling af hampefibre

47263799
At jeg er begejstret for hamp (og andre bastfibre) til tekstiler, skal ikke være nogen hemmelighed, og kan ses af tidligere indlæg:
Jeg er aktuelt involveret i et fantastiske spændende projekt ved Agrotech i Skejby, sammen med bl.a. Seniorkonsulent Bodil Pallensen og designer Rachel Kollerup, hvor vi bl.a. undersøger potentialet for at dyrke hamp til tekstilfibre i Danmark, og fx arbejder med enzymatisk rødning af dansk-dyrket hamp.
Vi går igang med at enzym-bearbejde grov-skættede hampestængler/fibre inden for de næste uger, og vil herefter evaluere om enzym-processeringen gør at fibrene bliver finere og blødere, end uden enzym-rødning. Videnskabelig litteratur indikerer at der er virkelig gode perspektiver i at benytte enzymer i forædling af tekstiler generelt og bastfibre specifikt. Mængderne af fibre vi arbejder med er foreløbig ganske små, ca 30 g, hvilket svarer til en “god tot” eller en “go’ håndfuld”. Målet er at kunne bearbejde fibrene på miljømæssig forsvarlig måde, så de opnår egenskaber der minder mest muligt om bomuldsfibre (såkaldt; “cottonizing”).

Opdatering: Her der den færdige rapport  Bæredygtige hør- og hampetekstiler. Og en artikel om projektet fra Effektivitet: Fremtidens tekstiler er lavet af hamp

 

Please follow and like us: