Foredrag: Bæredygtige stoffer – ‘grønt’ tøj

Kom og hør om

  • 3d-printet tøj
  • Bæredygtige jeans
  • Danskdyrket hamp
  • Tekstil lavet af kyllingefjer

Plakat-fyraftensforedrag-grønt

Please follow and like us:

3d-printet beklædning – Electroloom

maxresdefault
I august 2015 faldt jeg over den mest fantastiske kickstarter kampagne, for den såkaldte “electroloom“. Jeg “backede”  prompte kampagnen, og min “delivery” var et besøg i deres “headquarter” i San Fransisco (eller retter, i Burligame, lige ved siden af San Fransisco).
Jeg har just, midt i november,  taget denne tur “over dammen” og besøgt udviklerne i San Fransisco, og er derved endnu mere en del af deres “developer group”. Virkelig spændende og super inspirerende.
IMG_5893

Electroloom er særdeles nytænkende og spændende, og har skabt store dønninger i design-, tekstil- og og innovationskredse (link),(link). Med Electroloom kan beklædning produceres i en enkelt arbejdsgang, fra materiale-opløsning direkte til beklædning, og uden det vanlige tekstile spild/affald gennem værdikæden.

images

 

Tillige udråbes Electroloom som den innovation der kan ”demokratisere” tekstil-produktion, og spås at ville revolutionere tekstil-industrien. Da det fremstillede beklædning er ”søm-løst” (link), altså uden syninger, reduceres behovet for manuelt arbejde markant, ligesom generende sømme undgås. Endelig minimeres transport af tekstile produkter, produktionen kan ske der hvor produktet skal sælges, fremfor at shippes fra traditionelle produktionslande, typisk udviklingslande. Det forventes at der kommer til at ske en rivende videreudvikling af teknologien, fx med øgning af produktionstid, printning af farvet beklædning og mulighed for beklædningsfremstilling efter individuelle mål (efter fx bodyskanning).

electroloom-3d-printer-clothing-1

Denne Electroloom Kickstarter youtube video, især de første par minutter, giver meget godt indtryk af hvad Electroloom kan (og ikke kan)

Når Alpha-Electroloom bliver leveret, marts2016 medfølger udviklernes klar-til-brug materiale-opløsning, af cellulose og PET, så man kan umiddelbart begynde at printe tanktops, eller selv udvikle skabeloner (“molds”), til at printe sit eget design.
Jeg synes maskinen, og konceptet bag, er særdeles spændende, omend stadig i sin spæde vorden. I forhold til min biotek-interesse ønsker jeg naturligvis at benytte Electroloom teknologien til at realisere fremstilling af protein- og/eller biprodukt-baseret beklædning (jf mit eksperimentelle arbejde med ekstraktion af keratin fra fjer), men derudover ser jeg virkelig interessante perspektiver i perspektiverne for egen-produktion og on-demand produktion, m.m….
electroloom-1-537x403
Jeg har mulighed for at skaffe mig en udviklingsmodel af Electroloom 3d tøj-printeren for ca 30.000kr, med levering i marts2016. Jeg er igang med at skaffe mig finansieringen, så om nogen kender nogen, der kunne være interesseret i at høre om Electroloom-projektet (hvorved jeg kunne tjene noget af udgiften til printeren hjem igen via fx workshop/foredrag), eller er måske er interesseret i at have andel i den, så lad mig det endelig vide!
IMG_5379
Please follow and like us:

Amerikanske bæredygtige tøjbrands

12274219_10153660935817295_3870503531928529332_n

I forbindelse med min nylige, fantastiske studietur til San Fransisco, for at besøge Electroloom-folkene (læs blog-indlæg her), var jeg på tour rundt til byens forretninger med bæredygtigt tøj, som jeg ikke umiddelbart har adgang til, herhjemmefra Danmark. Mærkerne er generelt særdeles professionelle og interessante, og jeg håber at vi med tiden vil få bedre adgang til disse mærker fra denne side af “søen” (atlanterhavet).

https://begoodclothes.com/
http://www.alternativeapparel.com
https://www.betabrand.com/
http://synergyclothing.com/
http://www.kitandace.com/
http://www.toadandco.com/
http://picknatural.com/
Og selvfølgelig haft fingrene i en masse Patagonia-tøj (http://www.patagonia.com/)

Selveste SAC; Sustainable Apparel Coalition (www.apparelcoalition.com) hører også hjemme i San Fransisco, men dem fik jeg desværre ikke hilst på. -denne gang:-) 

Derudover besøgte jeg grossisten pickering natural (Picknatural.com), der sælger bæredygtige metervarer. Jeg fik mig en ordentlig bunke lækre hampetekstiler, og den mest interessante snak med ejeren.

IMG_5826

På deres anbefaling tog jeg til bog-præsentation i butikken AMOUR VERT, hvor forfatter og blogger Kate Black præsenterede sin magnifeco-bog; det var SÅ spændende (og pindemadderne var uovertrufne!)

12240004_10153663643517295_2069937685394001961_n

Spændende indkøbte metervarer fra Pick Natural:-)

 

12274648_10153663643262295_8719627702185798994_n

SPÆNDENDE bog-reception med Kate Black, i pop-up shoppen “Amour Vert” i San Fransisco.

 

kate black

Christina, Kate og jeg:-)

Please follow and like us:

Enzym-behandling af hampefibre

47263799
At jeg er begejstret for hamp (og andre bastfibre) til tekstiler, skal ikke være nogen hemmelighed, og kan ses af tidligere indlæg:
Jeg er aktuelt involveret i et fantastiske spændende projekt ved Agrotech i Skejby, sammen med bl.a. Seniorkonsulent Bodil Pallensen og designer Rachel Kollerup, hvor vi bl.a. undersøger potentialet for at dyrke hamp til tekstilfibre i Danmark, og fx arbejder med enzymatisk rødning af dansk-dyrket hamp.
Vi går igang med at enzym-bearbejde grov-skættede hampestængler/fibre inden for de næste uger, og vil herefter evaluere om enzym-processeringen gør at fibrene bliver finere og blødere, end uden enzym-rødning. Videnskabelig litteratur indikerer at der er virkelig gode perspektiver i at benytte enzymer i forædling af tekstiler generelt og bastfibre specifikt. Mængderne af fibre vi arbejder med er foreløbig ganske små, ca 30 g, hvilket svarer til en “god tot” eller en “go’ håndfuld”. Målet er at kunne bearbejde fibrene på miljømæssig forsvarlig måde, så de opnår egenskaber der minder mest muligt om bomuldsfibre (såkaldt; “cottonizing”).

Opdatering: Her der den færdige rapport  Bæredygtige hør- og hampetekstiler. Og en artikel om projektet fra Effektivitet: Fremtidens tekstiler er lavet af hamp

 

Please follow and like us:

“Outsourcet” forurening

Den danske tøjbranche omsætter for 29 milliarder kroner om året. Danskerne er nemlig glade for nyt tøj, så vi køber hver 16 kilo af det om året – og langt det meste er fremstillet i fattige udviklingslande, hvor miljøpåvirkningerne koster 3,39 milliarder kroner om året, viser opgørelsen. Det svarer til hele 11,7 procent af den samlede omsætning.

For hver ny T-shirt der købes i Danmark, sendes en regning på over 11,8 kroner videre til natur og miljø i de fattige lande, hvor tøjet bliver fremstillet.

Undersøgelsen, der kan ses her, er udført af Miljøstyrelsen, i samarbejde med IC Companys, er også nævnt i (inter)nationale medier:

Politiken: Tøj koster miljøet 3 milliarder om året

Ecotextile news: Environmental cost of a T-shirt: US $3.75

Ingeniøren: Danskernes tøjshopping efterlader ulande med miljøregning på milliarder

DR/lev nu: Bliv mere miljøbevidst når du køber tøj

Please follow and like us:

Innovative cellulosebaserede tekstilfibre af bambus

Fremstilling af cellulosefibre er på ingen måde nyt; metoden har været kendt i mere end 100 år, og tekstilfibrene har en ganske stor markedsandel på det globale marked. Indenfor de seneste år er der kommet nye virkelig spændende innovative fibre til:

Monocel er et svensk foretagende, hvor bambus omdannes til tekstilfibre. lgo_monocel_03Hvor viskose jo godtnok benytter sig af fornybar ressourse som råvare, nemlig typisk træ, er selve den kemiske forarbejdning af materialet til fibre særdeles miljøbelastende. Lenzings Tencel benytter sig af mindre harsk kemi, og cloosed-loop manufacturing til af fremstille Lyocell. Monocel benytter samme kemiske lyocell metode, men råmaterialet her er bambus, en særdeles hurigt voksende afgrøde, der derved bidrager positivt til atmosfærens CO2 niveau, drivhuseffekteen.

Monocel er for nylig udvalgt som en af 9 LAUNCH Nordic Initiativer

 

Litrax er et schweitzisk foretagende, der bl.a. fremstiller bastfibre fra bambus.

Litrax2

Til at frigøre fibrene fra det øvrige plantemateriale, benyttes enzymatiske processer, hvilket dels er særdeles miljøvenligt, dels er det skånsomt for fiberen, der således bibeholder styrken. Tekstiler af disse naturlige bambusfibre skulle udmærke sig ved følgende:

»Kølende at bære om sommeren (Litrax Bio bambus fiber)
»Varmebevarende og isolerende om vinteren (Litrax Thermo bambus fiber)
»Hyperblød som kashmir
»Luftpermeable så stoffet ikke opleves som “tæt”.
»Klistrer ikke til kroppen, heller ikke når kroppen er opvarmet
»I håndklæder: ekstremt hurtig og stærkt vandabsorberende.
»Reduktion kroppens overfladetemperatur
»Absorberer kropslugt
»Skinnende glans som silke

 

Please follow and like us:

Bæredygtige innovations initiativer – LAUNCH Nordic

LAUNCH er et strategisk partnerskab mellem NASA, NIKE, The U.S. Agency for International Development (USAID) & The U.S. Department of State.

LAUNCH Nordic, som er skabt i samarbejde med LAUNCH, er en global innovationsplatform bestående af IKEA, Novozymes, Kvadrat, 3GF, Miljøministreriet, Grøn omstillingsfond, København kommune og Vinnova.

I juni i år var der deadline for indgivelse af innovative bæredygtige initiative, med potentiale til at transformere systemet for tekstiler, metervarer og fibre, til at have lavest mulig miljøbelastning og/eller fremme social lighed.

9 virkelig spændende initiativer er udvalgt, og kommer nu onder “kærlig” behandling i LAUNCH Nordic Forummet, hvor formålet er at samarbejde omkring hvad der skal til for at modne og opskalere initiativet. Initiativerne er:

  • BETTER COTTON INITIATIVE (Switzerland)
  • GREEN LEATHER CRUST (Germany)
  • MONOCEL (Norway)
  • NANO-DYE (USA)
  • PURE WASTE (Finland)
  • RE:NEWCELL (Sweden)
  • RETURNITY WORKWEAR (Netherland)
  • THE EXTENDED CLOSED LOOP (Germany, Student Innovator)
  • VIGGAUS (Denmark)

Det bliver virkelig spændende at følge disse initiative fremover.

Please follow and like us:

Hamp tekstiler, forhandlere

Jeg har brugt noget tid på at støve nogle metervarer af hamp op, og har fundet frem til følgende

Engelske:

http://www.envirotextile.com
http://www.hemptraders.com/product-p/spl.htm
http://www.rawganique.com/HAfabric.htm
Tyske:
http://www.naturstoff.de/shop/Hanf,-Brennnessel-&-Co/900034/f.html
http://www.hempage.de/cms/

Vi (min projektansættelse) har bestilt en prøvemappe med hampstoffer fra hemptraders (link til webside).

-Og jeg glæder mig som et lille barn til at besigtige/beføle de forskellige kvaliteter, og forhåbentlig få dem testet i tekos tekstillaboratorie!

Og som privat person har jeg tillige købt nogle meter af forskellige kvaliteter herfra:
http://organiccottonplus.com

fx denne spændende kvalitet i hamp/tencel:
http://organiccottonplus.com/collections/on-sale/products/twill-57-natural-hemp-tencel-blend

Tencel er jo en af den nye bæredygtighedsdarlings; lavet af biologisk materiale (træ), ligesom viskose, men på en langt mere bæredygtig måde, fx vha closed-loop-manufacturing, hvor kemikalierne i produktionen genanvendes. Om Cellulose-baserede regenererede fibre har jeg tidligere skrevet her.
Og jeg har tidligere skrevet om vurdering/rangering af tekstile materialers bæredygtighed her.

Please follow and like us:

Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed

Hvordan finder man, i design-processen, ud af hvilke tekstile materialer, der er mindst/mest miljøbelastende? Når tekstile materialer beskrives, fremhæves det fx at de er dyrket økologisk, at de er forarbejdet med miljøvenlige kemikalier, at de har biologisk oprindelse, at de er nye og innovative eller at de har været på markedet i et århundrede… At gennemskue hvilke af disse aspekter der vægter mest, i forhold til hvor miljøbelastende fremstilling af en tekstil fiber er, kan være ganske kompliceret.

SAC har udviklet et brugsværktøj “Materials Sustainability Index“, hvor en række tekstile materialer vurderes i forhold til

  1. Chemistry
  2. Energy and Greenhouse Gas (GHG) Intensity
  3. Water and Land Use Intensity
  4. Physical Waste

De tekstile materialer opnår en samlet miljøbelastningsscore, hvor højere værdi betyder mindre miljøbelastende. Tillige kan man se en grafisk afbilledning af hvorledes tekstilet er miljøbelastende, i forhold til de 4 nævnte bedømmelses-kategorier (Chemistry, Energy and Greenhouse Gas (GHG) Intensity, Water and Land Use Intensity, Physical Waste). Materialerne på  siden kan sorteres efter enten den overordnede miljøbelastningsscore, efter materialets navn, eller efter scoren på de 4 individuelle parametre.

Screendump fra Materiale base score siden kan ses herunder:

Screen Shot 2014-06-27 at 15.15.02

Made-by har ligeledes udviklet en rangering af tekstiler, i 5 forskellige klasser, hvor A-klassen er den mindst miljøbelastende. Også her ligger LCA analyser bag rangeringen. Et billede af rangeringen kan ses herunder, eller downloades fra deres webside.

fibre_benchmark_2013_jpg_16578

I et tidligere indlæg har jeg beskrevet (generisk) viskoses miljøbelastning, vurderet vha SACs data (der også ligger til grund for MSI), dog vha tabellen i higg indexet (product module, version 1.0). I Made-bys tabel placeres materialet i class E, altså klassen med mest miljømæssigt belastende materialer.

Andre redskaber er Ecometrics, der dog ikke er gratis til rådighed, og SACs RapidDesignModule. Meget mere herom i kommende indlæg.

Please follow and like us:

Er viskose bæredygtigt?

Jeg har allerede skrevet argumenter for at Lenzings viskose er mere bæredygtigt end hovedparten af det viskose, der produceres i verden i et tidligere indlæg. Dette ud fra den præmis at viskose som udgangspunkt ikke er særlig miljøvenligt. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke over om denne præmis holder, og jeg har researched lidt.
Viskose er jo en regenereret tekstil-fiber, altså naturligt udgangsmateriale, men kemisk bearbejdet til tekstilfibre. Derfor kaldes den også bl.a. semi-syntetisk. Fiberen har ganske mange år på bagen, blev udviklet tilbage i for-forrige århundrede, og metoden hvor carbon disulfid (CS2) reagerer med cellulose under basiske betingelser, blev patenteret helt tilbage i 1894! Udover regulær viskose findes også HWM rayon (high-wet-modulus rayon) eller modal, der udmærker sig ved højere vådstyrke end regulær viskose, men iøvrigt har de samme gode brugs- og rengørings-egenskaber (http://en.wikipedia.org/wiki/Rayon)
Lenzing gør i deres bæredygtigheds-rapporter ganske meget ud af hvorledes fx CS2 genindvindes og genanvendes i lukket system, som det blev beskrevet i forrige viskose-indlæg.
Vdr. træ som udgangsmateriale, så er brug af dette materiale bæredygtigt om der bindes lige så meget CO2 i ny træmasse, som der frigives ved anvendelse af træmasse til produktion. Altså skal det sikres at det globale skovareal ikke mindskes ved skovhugst, fx ved at anvende FSC certificeret træ. Ud over bøgetræ, kan også anvendes andre cellulose kilder, så som eukalyptus og bambus, der er mere hurtigvoksende end bøgetræ.

Støtter man sig til SACs materialedatabase, scorer viskose af træ blot 17,3, ud af maximalt 50. Jo højere score, jo mere bæredygtigt vurderes materialet at være. Øvrige relevante tekstiler opnår disse scorer:

  • Lyocell: 30,2
  • Cotton fabric, knit: 26,6
  • Modal: 21
  • Cotton fabric, woven: 20,4
  • Rayon-viscose fabric bamboo: 18,3
  • Rayon-viscose fabric, wood: 17,3

Så… Er viskose bæredygtigt? I følge SACs vurderinger, der er baseret på mange års intensivt arbejde med vurdering af miljø-belastning, er det på ingen måde. I SACs analyser er der dog anvendt en såkaldt “repræsentativ forsyningskæde”. Så, der findes givetvis produktions-faciliteter, hvor der virkelig er gjort end indsats, der er større end gennemsnittet, for at mindske den miljømæssige belastning ved fremstilling at viskose. Og i så fald er fremstilling af viskose måske alligevel knap så miljøbelastende. Ellers bliver fremstilling af viskose faktisk vurderet til at være mere miljøbelastende end både de øvrige regenererede cellulose-fibre, samt bomuld.

I vurderingen i SACs MSI materialedatabase, tages der hensyn til 4 områder, der vægtes lige: 

  • Kemi
  • Energi og drivhus-gasser (GHG)
  • Vand og land-areal behov
  • Fysisk affald

Datamaterialet for bestemmelse en miljøbelastningsscore er offentliggjorte LCA-studier, industri rapporter og leverandør-afledte oplysninger. Score beregnes ud fra en repræsentativt forsyningskæde.

Under “kemi” vurderes effekten af fremstilling af tekstilet i forhold til carcinogenisitet (kræftfremkaldende), akut forgiftning, kronisk forgiftning og hormonforstyrrende stoffer. Under Fysisk affald vurderes kategorierne: farligt (hazardous), “Municipal solid waste” (Fast kommunalt affald), Industrielt affald, genanvendeligt/komposterbart affald og mineralsk affald (beskrives under MSI overview).

Der er naturligt nok gjort mange antagelser i vurderingen af materialers miljømæssige belastning. Ligeledes er det nødvendigt med miljømæssige afvejninger, når materialers miljømæssige belastnings skal vurderes. For eksempel, mens ét materiale forudsætter lavt energi-forbrug under fremstilling, og være mindre belastende i forhold til drivhusgas-udledning i forhold til en anden, kan fremstilling af dette samme materiale kræve et højere vand-forbrug. For at afhjælpe disse vurderinger, er der i MSI værksøjet lavet en grafisk afbilledning af de 4 miljø-områder, for hvert materiale, for derved at give brugerne mulighed for at vurdere de miljømæssige afvejninger mellem to eller flere materialer. Data-værdierne fremgår af produkt-moduler i higg 1.0, under Materials Master.

Sammenlignes de 4 regenererede cellulose-fibre, fremgik det allerede ovenfor at viskose af træ scorer lavest (er mindst miljømæssigt bæredygtig), efterfulgt af viskose af bambus, modal og lyocell. Under “kemi” er rangeringen tilsvarende (sammenligning er foretaget med higg 1.0 data):  Lyocell fabric (4,7) Modal fabric (3,7) Rayon-viscose fabric, bamboo (2,4) Rayon-viscose fabric, wood (2,4), hvor de 2 viskose-typer har samme score. Med hensyn til energiforbruget under fremstilling, vurderes Modal faktisk at være mindre energikrævende end lyocell, qua en højere score: 5,9 versus 5,0. Begge viskosetyper scorer lavere, og er altså mere energikrævende i fremstillingsprocessen, men Bambus-viskose er mindre energikrævende end træ-viskose [Lyocell fabric (5,0) Modal fabric (5,9) Rayon-viscose fabric, bamboo (3,1) Rayon-viscose fabric, wood (2,7)]. Med hensyn til brug af landbrugsareal, scorer bambus-viskose højere end de øvrige fibre, mens lyocell og træ-viskose er side-ordnede og modal er mest miljøbelastende. Endelig med hensyn til affald genereret ved fremstilling af de pågældende fibre, scorer Lyocell markant højere end de andre 3 fibre, 10 imod 7,2, hvilket især skyldes en bedre profil med hensyn til hazardous waste (risiko-affald).

Please follow and like us: