Eco-conscious metervarer

Engang for laaang tid siden, købte jeg faktisk en hel del metervarer hjem til Danmark. Med møje og besvær, og med masser af læring omkring fragt og indfortoldning etc etc. Formålet var at få bedre mulighed for selv at kunne få fingrene i dem, og for at studerende ved diverse uddannelser kunne komme til at arbejde med disse alternative materialer, i forbindelse med projekt-arbejde.
Nu har de ligget længe nok, disse metervarer, så nu har jeg fået tjekket op hvad det egentlig er, jeg har liggende (Stort TAK til Lærke!)

Da jeg skulle vælge, i sin tid, gik jeg målrettet efter hvide/lyse/blege materialer, så der var basis for at farve/printe/trykke, efter eget valg og ønsket udtryk.

Materialerne er hamp, bambus (fremstillet cellulose-fiber), soya (fremstillet protein-fiber), lidt genanvendte materialer og lidt silke, som man måske vil kunne aflure, hvis man kigger på billedet herover og listen herunder. Nogle er jersey-strik, andre er lidt tykkere strik-fleece eller vævede kvaliteter (lærreds- eller kipper/denim-vævning).

Soy – org. cotton – spdx jersey (47,5-47,5-5)
Soy – org. cotton – spdx french terry  (47,5-47,5-5)
BambooVisc – spdx jersey (95-5)
BambooVisc fleece (100)
BambooVisc – org. cotton – spdx jersey (67-30-3)
Hemp – Silk jaquard (85-15)
Hemp – Organic cotton (55-45)
Hemp – Organic cotton  (55-45)
Hemp – organic cotton fleece (55-45)
Hemp/rPET (67-33)
Recycled cotton – rehemp – repolyester (50-30-20)

Førend stofferne kan benyttes, vil det være særdeles relevant at få dem nærmere karakteriseret. Som minimum: krymp, formstabilitet og komposition. Ideelt også styrke, pilling, absorption, stræk og kemikalie-indhold. Aspekter som man typisk kan satse på er i orden, når metervarer købes ved danske forhandlere, men som man jo ikke helt kan regne med, når de er købt ved udenlandsk leverandør, som man ikke kender særlig godt… Hvilke tests der vil kunne udføres vil afhænge af hvilke faciliteter, vi sammen har adgang til.

Hvad der også vil være spændende at undersøge lidt mere indgående er hvordan de forskellige metervarer arter sig i forbindelse med farvning. Og måske endda om den saltfri tekstilfarvnings-metode med kitosan (som jeg har skrevet om i et par tidligere indlæg) vil være interessant, især i forhold til metervarer med hamp (bast-fibre som hamp, hør, ramie m.f. er typisk lidt mere vanskellige at få til at binde farve, da de typisk har en lidt højere polymer-krystallinitet end bomuld og fremstillede cellulose-fibre).

Metervarerne blev i sin tid udvalgt ud fra en vurdering af at de på forskellig måde har en spændende “fortælling”. Jeg tænker det kunne være rigtig interessant at bringe denne fortælling “i spil”; om det har værdi i forhold til det endelige produkt. Ligesom jeg vil finde det topspændende at benytte metervarerne som “middel” til at kommunikere at der findes alternativer til de tekstile materialer som man typisk kender til…

Om der skulle være brave folk derude, der drømmer om at få mulighed for at arbejde med nogle af disse kvaliteter, designmæssigt, konstruktionsmæssigt, formidlingsmæssigt, miljømæssigt og/eller mere teknisk, i samarbejde med mig, og for eksempel i forbindelse med projekt/eksamens-forløb, så meld jer endelig for en snak.

Please follow and like us:

Leave a Comment