materialelære

Innovative cellulosebaserede tekstilfibre af bambus

by

Fremstilling af cellulosefibre er på ingen måde nyt; metoden har været kendt i mere end 100 år, og tekstilfibrene har en ganske stor markedsandel på det globale marked. Indenfor de seneste år er der kommet nye virkelig spændende innovative fibre til:

Monocel er et svensk foretagende, hvor bambus omdannes til tekstilfibre. lgo_monocel_03Hvor viskose jo godtnok benytter sig af fornybar ressourse som råvare, nemlig typisk træ, er selve den kemiske forarbejdning af materialet til fibre særdeles miljøbelastende. Lenzings Tencel benytter sig af mindre harsk kemi, og cloosed-loop manufacturing til af fremstille Lyocell. Monocel benytter samme kemiske lyocell metode, men råmaterialet her er bambus, en særdeles hurigt voksende afgrøde, der derved bidrager positivt til atmosfærens CO2 niveau, drivhuseffekteen.

Monocel er for nylig udvalgt som en af 9 LAUNCH Nordic Initiativer

 

Litrax er et schweitzisk foretagende, der bl.a. fremstiller bastfibre fra bambus.

Litrax2

Til at frigøre fibrene fra det øvrige plantemateriale, benyttes enzymatiske processer, hvilket dels er særdeles miljøvenligt, dels er det skånsomt for fiberen, der således bibeholder styrken. Tekstiler af disse naturlige bambusfibre skulle udmærke sig ved følgende:

»Kølende at bære om sommeren (Litrax Bio bambus fiber)
»Varmebevarende og isolerende om vinteren (Litrax Thermo bambus fiber)
»Hyperblød som kashmir
»Luftpermeable så stoffet ikke opleves som “tæt”.
»Klistrer ikke til kroppen, heller ikke når kroppen er opvarmet
»I håndklæder: ekstremt hurtig og stærkt vandabsorberende.
»Reduktion kroppens overfladetemperatur
»Absorberer kropslugt
»Skinnende glans som silke

 

Higg – udfyld eget brand og/eller eget produkt

by

Efter at have ladet sig registere ved SAC, og have hentet “Brand and Product Modules”, åbnes dette (husk at enable Macroes).

Screen Shot 2014-05-07 at 11.28.10

Bemærk de mange faneblade forneden. Man kan med fordel lige skimme “Terms of use”, “General Guidance” og “General instructions”, inden man tager et kig på “Nagivation” fanebladet:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.01

Personligt synes jeg at dette faneblad giver et rigtig godt overblik over higg-værkstøjet. Man vil fx kunne se på farvekodningen at Facilities Module Dashboards er lyserød, hvilket betyder at dette modul kræver input fra leverandører (materialer, emballage og forarbejdsning leverandører). Til gengæld er “Brand modules” og “Product modules” mere orange, hvilket betyder at de er mere spørgeskema-agtige. Her kan man direkte gå igang, hvilket man gør ved at bladre til højre i den lange række af faneblade, til man komme til “Brand 1”:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.28

Øverst i dette faeblad er et Scoring summary, som man da godt lige kan tage et kig på. Men derefter scrooler man ned til række 58, hvor noget indledende info kan indtastes, og række 71 hvor selve surveyen starter.

Når man arbejder sig ned igennem surveyen, når man scrooler nedad i arket, kommer man forbi nogle hvide felter, hvor man bliver bedt om at forholde sig til de overordnede emner: General, Materials, Packaging, Manufacturing, Tansportation, Product care & Repair service samt End-of-Life (EOL). Hvert emne indledes med en kort præsentation af formålet med emnet, og redegør for noget terminologi. Og i hvert felt forholder man sig overordnet til om man for det pågældende område har et program der inkluderer

a) en politik/Operating strategy med overordnede mål i forhold til at forstå og reducere den miljømæssige belastning

b) Gennefører tracking og gennemfører opgørelse og dokumentation for pågældende områdes miljømæssige belastning

c) Sætter målsætning for at reducere den miljømæssige belastning for pågældende område

d) Rapporterer offentligt om dette program og målsætningen, og progressionen frem mod målsætninger

e) Om en tredje uafhængig instans verificerer denne indsats.

Hierakiet er (forhåbentlig) tydeligt, og jo flere af disse 5 punketr, man kan vælge ja til, jo flere point får man. Og jo flere point, jo mere bæredygtig er man:-)

 

 

Higg indexet – kom igang

by

Umiddelbart kan det virke meget uoverskueligt at komme igang med at orientere sig i Higg-indexets materiale; SAC har gjort sig sådan en umage, for at gøre det tilgængeligt, hvilket også virker hvis man tager sig tiden til det. Men, tager man bare et hurtigt kig, er det min oplevelse at man kan blive lidt skræmt, og lægge det “til side til senere”.

Mit råd til at komme i gang er:

  • Skriv til en af ens leverandør at man ønsker at gennemføre en self-assessment af ens eget produkt og/eller Brand, og at man derfor ønsker at de udfylder og returnerer et Facilities Module. Modulet kan de hente enten excel-baseret (1.0) eller webbaseret (2.0), på www.higg.org, eller via SACs webside. Drømmescenariet er at de allerede har udfyldt et sådan facilities modul, som de så prompte kan returnere… mere sandsynligt er det at de ikke aner hvad higg er, og at de måske endda føler sig lidt truede af henvendelse…
  • Sæt en dags tid af til at gennemføre tutorial-casen.
  • Mens man venter på svar fra leverandøren, kan man som virksomhed starte med at udfylde oplysninger og eget brand og/eller eget produkt. Download excel arket (brand and product modules), skim instruktioner igennem (de 2 første faneblade), og start så med at forholde sig til spørgsmålene i “Brand1” fanebladet. Se mere på mit indlæg om at udfylde eget brand og/eller eget produkt (kommer snarest muligt).

Higg-index Tutorials

by

Higg indexet er beskrevet på Sustainable Apparel Coalitions (SAC) webside. Nederst på forsiden er der også en 10-minuters film, der kort præsenteret indexet, både den oprindelig version 1.0, der er excel-baseret, samt den nyere version 2.0, der er web-baseret. Hvor førstnævnte er tilgængelig for alle, der registerer sig ved SAC, er version 2.0 foreløbig kun tilgængelig for producenter.

SAC har udgivet noget tutorial materiale, hvor man vha fiktive data kan gennemføre en komplet vurdering (assessment) af denne fiktive virksomheds brand og et fiktivt produkt, en letvægtsjakke bestående af uld/PET yderstof og nylon for. SAC skriver at det tager et par timer at gennemføre, selv har jeg brugt et par dage… Måske ikke fordi det reelt tager så lang tid, men fordi man risikerer at blive ret blæst i hovedet af alt det excel-rytteri;-) Til gengæld, så er man SÅ MEGET KLOGERE, efter at have gennemført denne tutotial.

Facilities Module Tutorial

Brand and Product Modules Tutorial

 

Higg indexet og Sustainable Apparel Coalition (SAC)

by

Lige siden jeg første gang hørte om Higg indexet, tilbage i 2012, da det just var blevet lanceret, har jeg været en STOR fan af det! Kort fortalt, så muliggør higg indexet at man som interessent i textilbranchen, får et redskab til at overskue egen effekt på miljøet.

Indexet og SAC blev i sin tid præsenteret ved den årlige Manmade fibres konference i Dornbirn, Østrig, og efterfølgende talte jeg med (daværende) direktør, Ryan Young. Da jeg umiddelbart efter hjemkomsten til Dk, gæsteunderviste på design/furniture uddannelserne ved TEKO, benyttede jeg natyurligvis denne lejlighed til at præsenteret indexet.

Indexet er efterfølgende blevet præsenteret mange forskellige steder, fx ved dette års bæredygtighedskonference i København. Og, det er mit klare indtryk, når jeg taler med store såvel som små og mellemstore danske tekstil-virksomheder, at man har hørt om indexet, og er meget interesserede. -Men… det kan virke lidt uoverskueligt at komme igang…

Dette vil jeg forsøge at afhjælpe med nogle indlæg om at komme igang med at bruge indexet, hvordan man kan bruge indexet, og egne erfaringer generelt. Om man har spørgsmål, som jeg endnu ikke har adresseret, så kontakt mig endelig!

WoolYarns og Zealana garn

by

Da vi i foråret passerede Lower Hutt i New Zealand, kiggede vi forbi ved virksomheden WoolYarns A/S. Vi blev mødt med stor vanlig kiwi-imødekommenhed, og jeg fik nogle garn-prøver, som man man se af nedenstående håndholdte billeder. Kvaliteterne er utrolig lækre, og det ville virkelig være en fornøjelse at prøve at (maskin)skrikke i disse kvaliteter. Om man lyster at få garn-prøverne mellem fingrene, så tag endelig kontakt!

Se også mit indlæg om Possum fibre, og følg evt RQ-koden nederst i indlægget, for at læse mere om Zealana garn kvaliteterne.

20140507-093851.jpg

20140507-093904.jpg

20140507-093918.jpg

20140507-093933.jpg

RQ zealana

Possum

by

tværsnit possumfiberPå vor tur til New Zealand, stiftede vi bekendtskab med den lille fyr, pungrotten, eller New Zealandsk Possum. Hvor nuttet dyret end er, så er det for mig dens pels, der er super spændende; Kvaliteten af Possum fibre/garn skulle være helt i top, med virkelig gode kvaliteter. Da fiberen er hul, er den både meget let og isolerende. Den spinder ikke særlig godt, da den mangler uldens modhager, men blandes den med uld under spindingen, kan man fremstille nogle virkelig fine kvaliteter.

Dyret kommer oprindelig fra Australien,oprindelig introduceret for dens fine pels. Men idag er dyret et udbredt skadedyr, der efter sigende bekæmpes med agressiv gift-spredning fra fly/helikopter (http://en.wikipedia.org/wiki/Common_brushtail_possum_in_New_Zealand).

 

20140126-225919

Det fiber der bruges til garn mm, stammer fra pels jægere, men det er endnu ikke videre rentabelt. Den korte histore er, som jeg forstå det, at hvis der var større efterspørgsel på Possum fibre, ville man kunne reducere gift-bekæmpelse, til fordel for pelsjægeri.

http://www.woollypossums.com/index.php?main_page=

I Danmark kan man (vist) købe beklædning, indeholdende possum fibre, via Kr. O. Skov A/S, og strikkegarn via “Sommerfuglen“. Selv overvejer jeg at tage mindre partier hjem, med henblik på videresalg, gerne til strikkenørder/strikkeklubber, hvor jeg så kan komme med et oplæg om denne og andre spændende garn-fibre. Da vi på vor NZ-tur passerede Wellington og Lowerhutt, var vi forbi virksomheden Woolyarn, der bl.a. fremstiller Zealana garner. Mere om denne virksomhed, og Zealana garner, her.

Kontakt mig endelig, om noget af ovenstående skulle have interesse.

Farveægthed – manmade vs naturlige tekstil fibre

by

Jeg blev spurgt hvorfor bomuld holder dårligt på farven, og hvorfor viscose og polyester holder langt bedre på farven.

Viskose er jo lavet ved vådspindingsmetoden (wet spinning), hvor cellulosen (fra træ, bambus etc) først er opløst kemisk til en viskøs (tyktflydende) væske. Det er i den væske at farvestoffer er iblandet, inden fibrene formes ved at presses ud gennem spindedyserne (bruserhoved, kødhakkemaskine). Farvestoffer sidder således INDE i fibrene, på samme måde som i polyester fibrer (der dog er lavet ved smeltespinding metoden).
For bomuld (og uld) gælder at fibrene er efterfarvet; farven sidder altså kun UDENPÅ fibrene, og slides derfor af, ved brug.
Viskose kan også farves ved at efterfarves. Om dette er tilfældet, vil også viskose-fibre være sensitive for slid… Problemet ved denne efterfarvningsmetode er at denne farvningsmetode er enormt vandforbrugende, da fibrene fx skal skylles, og der er et stort farvespild. Dette i modsætning til når farvestoffer tilsættes den viskøse opløsning ved wetspinning-processen.
(Har en video et sted med dette, finder den ved lejlighed, eller når den efterspørges).

Icebreaker

by

Jeg har den sidste måned gået i en merino under/sommertrøje, fra ‘Icebreaker’. Den er ikke blevet vasket (SIG DET ENDELIG IKKE TIL NOGEN), og jeg er stadig til at være i nærheden af, rent lugtmæssigt. Det er jo kendt at uldne tekstiler som udgangspunkt er lettere og mindre krævende at holde rene, pga den lanolin, de naturligt besidder. Men jeg har aldrig afprøvet det på egen krop:-) Meget fascinerende!
Ud over at producere noget meget bekvem beklædning, så kan ‘Icebreaker’ også nogle virkelig spændende ting i forhold til sporbarhed i leverandørkæden. Hver eneste produceret beklædningsgenstand har simpelthen sin helt egen kode, der kan ses på et indsyet mærke, lige ved siden af vaskeanvisningerne.

baacode

Læs mere om Icebreaker og og deres Baacode tracking initiativ  på deres hjemmeside.

 

 

Gensplejset bomuld

by
Gennem flere år har jeg interesseret mig for gensplejsningsproblematikker omkring bomuld, hvilket jeg også har undervist design og furniture studerende ved TEKO i.
Hovedparten af verdens bomuldsproduktion idag er jo GMO, hvilket på den ene side jo betyder mindre brug af “gammeldags” sprøjtemidler, og øget udbytte pga ukrudt i bomuldsmarkerne. -Men samtidig åbner det for en palet af problematikker omkring resistens, mer-udgifter for bomuldsbønder/farmere til GM-frø og sprøjtemidler, grundvandsforurening, “forurening” af de dyr, der fodres med rest-dele af bomuldsplanten etc.
I min undervisning har jeg gennemgået hvad GM-bomuld er og hvor udbredt det er. Og jeg har forsøgt at afdramatisere GM-planten (skelne mellem effekter af hhv GM-spejsningen per se og af brug af RoundUp), og at perspektivere hvorfor GM-afgrøder er så udbredt, samt præsentere fordele og ulemper. Mit ønske har været at give så perspektiverende og lødig inforation som muligt, så eleverne efterfølgende kan tage stilling på et mere informeret og kritisk grundlag.
Som udgangspunkt er jeg selv nok pro-GM bomuld (eller ihvertafld ikke GM-negativ), da det afhjælper nogle af de udfordringer som bomulds- og tekstilbranchen har, med alt for udbredt brug af tidligere generationers sprøjtemidler, med sygdom og forurening til følge. Selvom jeg generelt på ingen måde favoriserer sprøjtemidler, mener jeg at det må være en afvejning af fordele og ulemper, på informeret grundlag, der afgør hvorvidt GM-afgrøder, og dermed typisk også RoundUp, benyttes, i hvert enkelt scenarie. Alternativet, økologisk bomuld, finder jeg ikke realistisk, hvor sympatisk det end lyder, da det giver et så markant lavere udbytte, at det vil bevirke markant større dyrkningsarealer, for at opnå samme udbytte, på bekostning af fødevareproduktion.
-En ny dimension på hele problematikken er, hvorvidt de dyr, der fodres med GM-afgrøder, fx resten af bomuldsplanten efter at frøkapslen er fjernet, der potentielt indeholder RoundUp, er skadelige for dyrene, og ultimativt for de mennesker der aftager animalske produkter (mælk og kød).
For en måneds tid siden skrev Ingeniøren om en undersøgelse, bestilt af fødevarestyrelsen og gennemført af forskere ved Aarhus Universitet.
Rapporten viser, ifølge Ingeniøren, at glyphosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet. Denne dimension er naturligvis relevant i forhold til en vurdering af bæredygtighedsaspekter ved brug af GM-bomuld, i forhold til konventionelt og økologisk dyrket bomuld.