Uncategorized

I uge 39 havde jeg fornøjelsen af at afvikle praktisk/teoretisk workshop om “Fremtidens innovative og bæredygtige materialer” for en fantastisk gruppe tekstilformidlere ved UCC. Omdrejningspunktet var vegansk “læder”, som udgangspunkt for at adresse de mange vigtige naturvidenskabelige aspekter ved tekstile materialer. Anledningen var den årlige naturvidenskabsfestival, og undervisningen blev muliggjort med økonomisk støtte fra Nordea-fonden. -Med fondsstøtte følger også krav om evaluering med henblik på at afrapportere; et arbejde der tager tid, og som derfor ofte ikke bliver gjort “i dagligdagen”.

Jeg har, i en del år efterhånden, arbejdet med at “brobygge” mellem de mere æstetiske/håndværks/design-orienterede aspekter ved tekstile materialer på den ene side, og de tekniske/miljøtekniske/videns-baserede aspekter, på den anden side.

-At præsentere tekstiler materialers tekniske aspekter for designere og tekstil-professionelle, og at præsentere tekstil som et overordentligt teknisk og “overset” fysisk/kemisk/bioteknologisk materiale for de naturvidenskabeligt funderede.

Et super spændende og givende arbejde, om et vigtigt fag-område, der desværre ofte underprioriteres. -og som ikke altid er lige let…

Derfor er det også så VIRKELIG dejligt når det ser ud til at lykkedes, som ved dette forløb, at dømme efter deltagernes evaluerings-udtalelser:

Om workshop-forløbet (deltager-udtalelser)

• Jeg synes godt om den videnskabelige tilgang til tekstiler som giver masser af stof til eftertanke og hvilket forklarer hvorfor det ikke er let at finde information om materialer og produktion. Det var sjovt at prøve selv at lave hampe-læder
• Jeg synes virkelig det har været nogle fantastiske dage, proppet med viden og godt humør. Og jeg vil håbe at mange flere i branchen får muligheden for at opleve og høre Birgit Bonefeld, der danner en god bro mellem den naturvidenskabelige verden og tekstilbranchen. 
• –virkelig inspirerende at arbejde teoretisk og praktisk med at nedbryde og opbygge materialer. Det giver en helt anden, ny og spændende vinkel på, hvordan man kan anskue et materiale. Virkelig spændende at man selv kan lave dem! Det har jeg ikke tænkt på før. 
• Yderst godt og lærerigt miljø hvor foredragsholderen formår at komme ud til publikum og den enkelte deltager. 

Om tekstilbiologen, Birgit (deltager-udtalelser)

• Ekstrem dygtigt formidler som fortæller levende og fagligt og som er nem at snakke med. 
• Meget engageret, talende, vidende kvinde, som skubber til ens måde at tænke blandt andet tekstiler på. Hun skubber til normerne og får os til at tænke på, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig verden. 
• Hun er en bombe af tekstil viden! Inspirerende og underholdende.
• Birgit Bonefeld får mine varmeste anbefalinger! Hun er en skarp fagperson, en dygtig formidler og et interesseret, nysgerrigt og sødt menneske, som med sit engagement på feltet inspirerer og giver stof til eftertanke. UD i verden med Birgit 😉
• Formår at komme ud til publikum og den enkelte deltager

For mig som formidler har det været en fantastisk oplevelse at varetage et længere forløb, med både teoretisk og praktiske elementer, med tid og mulighed for at have den vigtige dialog og tanke-udveksling omkring disse ofte komplicerede problemstillinger, istedet for den vanlige en-vejs-kommunikation, der ofte er præmisserne ved foredrag.

De 2 billed-grupper viser henholdsvis proces og produkter fra workshoppen, samt et par slides fra de teoretiske oplæg.

I denne uge er det så i København, ved tekstilformidlerne på UCC, det sker;

Case’en er PinaTex, et ret nyt spændende læder-alternativ, baseret på ananasfibre; under workshoppen formidler jeg hvordan jeg har ‘hacket’ og reverse engineered‘ hvad det plantebaserede læder-alternativ egentlig er. Herefter har jeg udviklet den danske pendant; dansk hampe’læder’. -Og det er så dette danske hampe’læder’, som workshop-deltagerne så selv kommer til at arbejde med at fremstille, samt benytte til at designe og fremstille produkter i 2 og 3 dimensioner.

UCC deltagerne har været SÅ seje at være sammen med; en sand fornøjelse!

Undervisningsforløbet er blevet gennemført i forbindelse med årets Naturvidenskabsfestival, hvor temaet er “Min nye verden”

Tjek da også lige min formidlingsside, hvor man blandt andet kan se hvilke foredrag og workshops jeg udbyder. Fx en spændende workshop om vegansk ‘læder‘:-)

I denne weekend var det så i Aarhus, det gik løs. -Nærmere bestemt på Sydhavnen, hvor den helt fantastiske “Rethink Activism” festival blev afviklet.

Det hele skete lige udenfor døren til min beskedne værksteds/kontor-plads, så vi havde døren åben, og rigtig mange stak hovedet ind, og tog sig tid til en snak. TAK for alle, der kiggede forbi!!!

Der var stor interesse for det veganske læder. -Det ER simpelhen også virkelig spændende! Weekendavisen bragte i fredags en diger artikel om miljøbelastningen ved animals protein, og i sidste uge så jeg den barske River Blue, hvor miljøbelastningen ved bearbejdning af animalsk læder virkelig er på dagsordenen…

Også hampe-fibrene, samt miljømæssige fordele og ulemper ved enzymatisk og kemisk bearbejdning fra stængel til fiber, kom jeg til at snakke om en del gange. -Også virkelig spændende, og noget eksperimentelt arbejde jeg virkelig gerne ville kunne dedikere mere tid til.

Og så the usual suspects; at naturfibre ikke nødvendigvis er gode for naturen, at plast i tøj ikke nødvendigvis er den største synder i forhold til mikroplast i miljøet. -Og at der findes et væld af sjove, særdeles innovative materialer, indenfor tekstiler, osv osv

Fedt med så mange nysgerrige mennesker, så god stemning, så megen nysgerrighed og lydhørhed. En fornøjelse!

Som så mange mange gange før, har jeg været på loppe-marked:-) Og, igen igen har jeg fundet noget rigtig spændende tøj, sådan rent tekstil-biologisk,; nemlig en flaske grøn bluse af mærket FLAX. Strunk-pigen her under viser den.

Grunden til at blusen er interessant er fordi den er lavet af cellulose acetat, også kendt som bare acetat (på engelsk: Acetate).

Acetat er ganske kendt blandt tøj- og syfolk, som for-stof, i fx blazer eller nederdele. Det er en af de semi-syntetiske tekstile, eller “regenererede”, materialer, altså menneske-fremstillet, af biologiske/organisk materiale. Det er et billigere materiale end silke, men knap så syntetisk og billigt som syntetisk fór. Kendere vil vide at hvis man glemmer strygejernet på acetat-stof, smelter stoffet; det er termo-plastisk.

Cellulose er jo særdeles benyttet til tøj; natur-fibre som bomuld, hamp, hør og ramie består hovedsaglig af cellulose. Også de kendte regenererede tekstiler, viskose, modal og lyocel/tencel består af cellulose, men er “fremstillede”/regenererede fibre, i modsætning til natur-fibrene. Cellulose acetat er kemiks modificeret cellulose. Forskellen er, ent kemisk, at cellulose-molekylerne er acetylerede.  Acetyl-grypper, der ses som Ac i figuren (fra wiki) herunder, er COCH3, bundet til et ilt-molekyle på sukker-ringen, i stedet for et H, i en alkohol-gruppe (-OH).

Denne lille ændring, en -COCH3 gruppe istedet for en -OH gruppe, bevirker at materialet bliver termoplastisk! Det er ret fantastisk. Cellulose acetat er altså et eksempler på en bioplast, der har været kendt i over 100 år, længe inden det blev moderne at snakke om bioplastik. Så, hvor Cellulose acetat læææænge har været benyttet som materiale til fx solbriller og hårspænder, uden at det gav anledning til meget hype, så fremhæves det nu, i markedsføringssammenhænge, at produktet er lavet af cellulose acetat; bioplastik:-) Tjek fx hipster-mærket Dick Moby; et i øvrigt ganske sympatisk initiativ.

I øvrigt er det, for en nørd som jeg, virkelig sjovt at tøj-mærket hedder FLAX, når tøjets materialet er acetat. FLAX betyder hør på engelsk. Og, hvis der er er noget, der er forskelligt, rent tekstil materiale-mæssigt, så er det da hør og acetat. -Det kan jeg more mig vældig over:-)

Ramie er en spændende tekstil-fiber, som jeg har omtalt tidligere. I en super-hyggelig, lærerig og konstruktiv alliance med  Signe fra Skaberlyst og Pia fra Metermeter, har vi fået en flok forskellige metervare-kvaliteter hjem, og er nu igang med at studere og undersøge dem:-)

Her følger lidt nørde-baggrundsinfo:

Ramie er en bast-fiber; altså en tekstilfiber, der er udvundet af plante-stængle. Stængel-fiberens botaniske funktion er, bl.a. at give stænglerne styrke til at holde planterne oprejste. Til sammenligning er bomuld en frøfiber, hvor fiberen er hæftet til planternes frø. Den botaniske funktion af bomulds-fibrene, er frøspredning af bomulds-frøene. -Lidt li’som mælkebøtte-frø.

På grund af disse 2 helt forskellige botaniske funktioner, er bomuld og bast-fibrene også helt forskelligt bygget op. -hvilket selvfølgelig har betydning for egenskaberne af de tekstil-fibre, der fremstilles af henholdsvis frø- og stængelfibre.

På billeder herunder ses mikroskopi-billeder af ramie fibre, en stængelfiber, i henholdsvis tvær- og længdesnit.

Man ser den helt karakteristiske “runde” (ovale) fiber, med hulrum i midten. Længdesnittet viser den karakteristiske bast-fiber profil med “knæer” langs fiberen.

I planterne er fibrene organiseret i fiber-bundter, bundet sammen af såkaldte “gum”-stoffer, naturlige bindemidler. Denne “arkitektur” resulterer i plantestænglernes imponerende styrke. Tænk på at mange af bastfiber-planterne er flere meter høje!

På billedet herunder ses rå, ikke-rødnede fiberbundter (hamp; en bastfiber lige som ramie) på øverste billede, og kemisk rødnede bast-fibre på nederste billede.

(fra den videnskabelige artikel; Correlating the fineness and residual gum content of degummed hemp fibres)

Processen, hvor de rå stængler bearbejdes til tekstil-egnet enkeltfiber involverer flere trin; en fin beskrivelse af hvordan processen foregik “i gamle dage”, ved forarbejdning af hør-fibre, kan findes på Krengerup hørvævemuseets webside. Mange steder i verden foregår bast-fiber bearbejdning stadig på denne måde. Til trods for at metoden er “oprindelig”, er den ganske miljøbelastende;

I byloven fra år 1601 for Rønninge på Fyn står der: “Hørren må ikke rødnes i fælles vandingssteder”.
Husdyr kan ikke tåle det vand, der er rødnet i.

5 proces-trin, i bearbejdningen af ramie, ses på billedet herunder. Rå stængler, såkaldt “decorticated” fiber, “degummed” fiber, bleget fiber og kartet fiber.

Vi leger, undersøger, forsker og eksperimenterer videre:-) Stay tuned:-)

I maj deltager jeg ved den internationale konference “Bio-based Materials” i Köln, Tyskland. Programmet ser super spændende ud, og emnemæssigt passer det genialt i forhold til det projekt-forløb som jeg aktuelt varetager, om biobaseret plast, for Materiale ingeniørene ved VIA Design.

-jeg glæder mig som et lille barn:-)

En alt for stor andel af tekstile produkter ryger nu-om-stunder direkte på lossepladsen; en stor EU undersøgelse, IMPRO Textiles, har opgjort andelen til 80% (se tidligere blog-indlæg). Det er ganske kompliceret at komme afsted med at få genanvendt disse tekstile materialer, da de ofte består af alle mulige materialer, kemikalier og dippe-dutter (lynlåse, knapper, nitter, tryk, palietter…), forarbejdnings-faciliteter mangler og indsamlingen af tekstilerne kræver en velfungerende logistik, alt sammen aspekter der beskrives  i en dansk rapport: “Tekstile genanvendelses-potentialer“.

-Men der sker noget! Og det går hurtigere og hurtigere med at få løst disse udfordringer:-) For eksempel er indsamling af aflagt tøj blevet sat i system af tyske I:CO, der kan findes i flere danske butikker. Og anvendelse af genanvendt tekstilt materiale i “nyt” tøj, bliver mere og mere udbredt. Eksempelvis kan nævnes det upcoming danske “Denim Project“, eller hollandske MUD jeans, der benytter jeans-stof af genanvendt bomulds-tøj. Når tekstil-fibre genanvendes ved mekaniske processer, altså hvor stoffet “rives” fra hinanden, og derefter bliver genspundet til tråd, bliver fibrene “slidt” og kortere, og kvaliteten bliver derfor mindre for hver genanvendelse-runde. En anden mulighed er derfor at “regenerere” det tekstile materiale, for eksempel cellulose fra bomulds-tøj, en process hvor materialet opløses kemisk og genfremstilles som fibre (tidligere indlæg). Det svenske Monocel-initiativ (omtalt her) har allerede sådanne genanvendet cellulose-tekstiler på markedet, og Østrigske Lenzing (der jo har årelang erfaring med at opløse og fremstille fibre af cellulose) har proklameret at de er godt på vej.

At genanvende tekstiler er selvfølgelig ikke nyt; men ofte har konsekvensen været en “værdi-forringelse”, hvor materialet er blevet “down-cycle’t”; tvist-kludene på auto-værkstedet er et udemærket eksempel. I dagens “ingeniøren” blev et dansk initiativ, Really, præsenteret, hvor der fremstilles plader af genanvendt tekstil:

Reallys første produkt er “en kompositplade (solid textile board) og en akustisk filt (acoustic textile felt). Begge lavet af bomuldsfibre fra kasserede uniformer og sengetøj, fraskær af uldstof fra Reallys partner, tekstildesignvirksomheden Kvadrats, underleverandører og en plastbinder.

»Filten har vildt gode akustiske egenskaber. Niveauet er lige så højt som med sten- og glasuld. Men vi ville gerne lave et produkt, som er så æstetisk flot, at det ikke skal pakkes væk. Det synes vi, er lykkedes med denne filt,« fortæller Morten Gyldendal Melberg”.

For de kreativt og nysgerrigt anlagte; praktisk workshop med miljø-faglige indlæg, tirsdag d. 15.11 ved Tekstilværkstedet ved Godsbanen i Aarhus. Jeg glæder mig!

Læs om tidens tendens om livsforlængende behandling af vort tøj i dette tidligere indlæg.

YES! Mit “teilnehmer-karte” til årets Dornbirn-MFC konference er ankommet.

2 dages konference for og med den europæiske tekstilfremstillings-branche, i den lille by, Dornbirn, i Østrig.

Dornbirn-MFC betyder noget helt specielt for mig. Det er massiv input af viden og information, af den slags jeg arbejder med. -Og der er særdeles gode muligheder for at sondere, lære og netværke. Det er super relevant i forhold til mit arbejde med fremstilling af tekstil fra biopolymer biprodukt materialer, og i forhold til min undervisning i “textile materials” for VIA-Design materiale ingeniørene.

I år bliver det 4. gang jeg er med. Første gang var tilbage i 2012, og det var ved den anledning at jeg første gang hørte om Sustainable Apparel Coalition og Higg Index’et, som Ryan Young præsenterede. Det var en åbenbaring for mig, der er kommet til at præge meget af mit videre arbejde omkring viden-baseret bæredygtigheds-vurdering af tekstil produktion.

Årets program kan ses her.

De overordnede emner i år er

• Fibers and Textiles in Automotive
• Fibers for Nonwovens
• Fiber Innovations
• Finishing and Functional Additives
• Textiles

Jeg glæder mig!