Regenererede fibre

soy-field

Mælkegarn er en såkaldt regenereret fiber, og således en mellemting mellem naturlige og syntetisk syntetiske tekstil-fibre. Regenererede (eller semi-syntetiske) fibre kan laves af mange andre udgangsmateriale end mælkeprotein; Man kan opdele udgangsmaterialet for fiber-fremstillingen på flere forskellige måder:

Read moreRegenererede fibre

Tekstile fibre

fibres-narrow1

Tekstile fibre kan enten være naturlige eller kunstigt fremstillet. Naturlige fibre kan så igen være fra enten dyr eller planter (animalske eller vegetabilske). Eksempler på animalske naturlige fibre er uld fra får, silke fra silkelarver eller edderkopper og mohair. Vegetabilske naturlige fibre er f.eks. bomuld, hamp eller hør.

Kunstige fibre laves af mennesker (“man-made”), og altså ikke i naturen. De kan laves af f.eks. mineralsk materiale (polyestre, glas-uld), eller af naturligt materiale. Sidstnævnte, altså de fibre der er kunstigt fremstillet, men af naturligt materiale, er de såkaldte REGENEREREDE fibre. Da de således er en mellemting mellem naturlige og kunstige fibre, kaldes de også semi-syntetiske. Mælkefiber er et strålende eksempel på en regenereret fibrer; kunstigt fremstillet men af naturligt materiale, nemlig mælke-protein fra køer.

Iøvrigt har forbrugerinformationen udgivet en rigtig fornuftig pjece: “Ren besked om tekstiler”, som er god at få forstand af. Her beskrives de forskellige tekstil-fibertyper nærmere, samt hvordan man bedst vedligeholder og behandler dem.

Protein

peptid

Mælkegarn er lavet af protein, samme bestanddel som f.eks. uld og silke. Forskellen er at mælkegarnet er “man-made” altså lavet af mennesker (f.eks. vha wetspinning metoden), mens uld og silke lavet naturligt af henholdsvis får og silkelarver eller edderkopper. I modsætning hertil findes også f.eks. Viscose, der også er et regenereret materiale, men hvor grundmaterialet er cellulose, der er kulhydrater fra planter.

Protein er opbygget af lange kæder af amino-syrer, der sidder efter hinanden, som perler på en snor. Denne “perle-række” folder så sammen på en helt bestemt måde, og på den måde får proteinet sin 3-dimensionelle form. Rækkefølgen af aminosyrene i “perlekæden” bestemmes af det gen i DNA’et, der koder for proteinet (yderliggere beskrevet her). På billedet ser man 4 aminosyrer, der er bundet sammen med peptidbindinger (markeret med gult).

Garn af edderkoppe-silke protein

spider-web1

Jeg har jo været på litteratur-jagt, for at blive klogere på denne wet-spinning metode, der bruges til at lave f.eks. fibrene til mælkegarn. -Og det har bragt mig VIDT omkring! I et patent fra 2003 beskrives hvordan forskere fra firmaet Nexia Biotechnologies har lavet garnfibre af rekombinant udtrykte proteiner. Anvendelsesmuligheder er utallige (jvf. dem selv); disse fibre egner sig til alle formål hvor det er ønskeligt at fibren har høj strækstyrke (tensile strength) og elasticitet. For en bio-nørd som mig er det også rigtig spændende at læse om kendskab til hvilke aminosyre-sekvenser i silkeproteinet, der resulterer i elasticiteten; aminosyre-sekvenserne er således ret godt beskrevet i patentet.

Kunne da være sjovt at kunne gå i tøj, lavet af edderkoppe-silke, eller hvad?

wet spinning fremstillingsmetode

Præsenteret populært på amerikansk webside

Typical Wet-spinning solvents and Coagulants.

(nedenstående er formentlig ikke just letforståeligt… Bær over med mig, jeg er selv igang med den proces det er at forstå hvad det hele handler om!)

“Wet spinning” er den mest komplekse af spindeteknikkerne. Nogle “wet spinning processor kræver at polymer-opløsningen skal holdes over eller under omgivelsernes temperatur, og derfor bruges varmevekslere (heat exchanger). Spinnereterne nedsænkes i kar, der indeholder koagulations-væsken, i hvilken filamentet presses ud i (extruderes). Presse-retningen kan variere fra vertikal opad til horisontal. Spinnereterne der anvendes kommercielt til wet spinning kan have op til 2,000 huller. Den konventionelle wet spinning proces er dog stadig den langsomste af spindeprocesserne med en opvindings-hastighed på ca. 150 m/min.

Denne proces er baseret alene på precipitering (udfældning), uden kemisk regenerering. Solventen (opløsningsmidlet) diffunderer ud af extrudatet (polymer-materialet, der presses ud i koagulerings-opløsningen), og en ikke-solvent diffunderer fra badet ind i extrudatet. Polymer-materialet starter med at precipitere som en gel på overfladen mellem extrudat og koagulerings-opløsningen, men precipiterer efterhånden også indadtil i extrudated. Selve koaguleringsraten har stor indflydelse på gel strukturen og de endelige fiber strukturer. Proces-variablerne er; koncentration og temperatur af spinde-opløsningen, komposition, koncentration og temperatur i spindebadet, og strækket der påføres den dannede fibre, under spindingen. Disse betingelser sænker temperaturen i spindebadet, og mindsker strækket under spindingen. Derved opnåes øget ensartethed og øget ensrettethed (orientability) i den efterfølgende stræk- og træk proces, og derved også til bedre fiber elasticitet (tensile properties). Spindebadet kan indeholde små mængder af modificerende stoffer der kan øge ensartetheden af det spundne garn.

Det koagulerede fiberfilament dirigeres efterfølgende til nogle ruller, med henblik på fiber-opsamling. Proces-trinnene efter selve koaguleringen varierer afhængig af produkt, men inkluderer typisk vask, stræk, finish application, tørring, krympning, kontrolleret afspænding og klipning for “staple fiber” produkter.

Ovnestående er direkte oversat fra en engelsk webside om “procession by wet spinning”

Reference: Kroschwitz, Jacqueline I. Encyclopedia of Polymer Science and Engineering. Second Edition, Vol. 6. John Wiley & Sons. New York. 1986 pp. 812-815.

Testning af godtgarn

Nogle af jer ved det allerede, fordi de selv er blevet inviteret til at deltage i testning af godtgarn websiden. For jer andre er her et lille ord om baggrunden:

Katrine, min gode veninde gennem mange år, har valgt at arbejde med den visuelle identitet af websiden godtgarn i forbindelse med hendes (og eksamensmakkeren, Birgitte’s) afgangsprojekt fra deres multimedie-uddannelse.

Read moreTestning af godtgarn

Eksamen for Katrines “Godtgarn”

birgit-eksamen

Katrine og hendes eksamens-makker har været til afsluttende eksamen på deres multimedie-uddannelse. Grunden til at det er rigtig interessant er at de som eksamensprojekt har arbejdet med visuel identitet for denne webside: www.godtgarn.dk. -Derfor er nogle af jer også blevet spurgt om at deltage i en testning af siden.

Og det gik dem rigtig godt! Så stort tillykke herfra Godtgarn til dem begge 2!

Mælkegarnstrik til kvinder

Nedenfor er vist nogle rigtig lækre modeller, strikket i mælkefibergarn fra norske Viking of Norway.

viking_voksen_0806

De viste modeller er fra 0806-kataloget, og kan købes enten ved Viking of Norway, eller ved den danske forhandler, Genesis.

Read moreMælkegarnstrik til kvinder

MilkyWear

milkeywear_2

Jeg har været på jagt efter steder hvor man kan købe færdigproduceret tøj af mælkeprotein-garn. F.eks. ville jeg selv rigtig gerne have mig en undertrøje eller t-shirts.

Foreløbig har jeg fundet frem til en italiensk designer, der har udviklet en kollektion MilkyWear. Hjemmesiden er på italiensk og engelsk.

Read moreMilkyWear

Maskinstrik med mælkegarn

billede-602

Jeg vil RIGTIG gerne bruge mælkegarn til maskinstrikning, ser allerede for mit indre blik kjoler til mig selv og babytøj til diverse babyer i nærmeste omgivelser;-)

Jeg har forespurgt ved norske Viking og Norway om man kan købe mælkefibergarn på kegler, men endnu ikke fået svar. Jeg venter i spænding:-)

Read moreMaskinstrik med mælkegarn