SØGES: Frivillige tekstilfarvningsnørder med tid og interesse i salt-fri tekstil-farvning, med rejeskals-polymer

Jeg har længe været top-interesseret i konceptet omkring “salt-fri farvning” af tekstiler. Altså, at farve (cellulose)-tekstil med almindelige reaktiv-farver, UDEN at behøve at bruge al den salt, der typisk er en del af opskriften. Jeg skrev et indlæg om det for laaang tid siden (Salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv-farver), og har siden virkelig søgt efter en anledning til at kunne forsvare at bruge tid og energi i at dykke ned i konceptet. NU er tiden kommet:-) Jubiii:-)

I uge 39 forestår jeg et undervisningsforløb for en flok tekstildesign-studerende, i det københavnske, i forbindelsen med den årlige Naturvidenskabesfestival. Årets tema for festivalen generelt er “Vandets hemmeligheder“; I det forløb vi gennemfører med de designstuderende, er det så blevet til “Hemmeligheden om samspillet mellem tekstil og vand” .

Planer er at de studerende skal have muligheden for at vælge mellem en række forskellige simple, men illustrative, eksperimentelle “øvelser”, der omhandler vand/fugt og tekstiler, som de så skal gennemføre, forholde sig til, videnskabeligt/teknisk såvel som formidlingsmæssigt. Og, een af de øvelser, jeg MEGA gerne vil kunne tilbyde de studerende at afprøve og blive klogere på, er netop … saltfri tekstilfarvning…:-)

Teknologien (een af dem, ihvertfald), vi skal arbejde med, præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. Den benyttes af det italienske denim brand CandianiDenim og præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO2) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

 

Den der “biocompatible, biodegradable natural organic polymer“, der kan udvindes fra mad-affald (rejer), er jo …kitosan:-) -der er en lettere ændret version af kitin. -Som er

  • jordens 2.mest udbredte biopolymer, næst efter cellulose, fordi den findes som strukturel komponent i vældig mange livsformer, for eksempel svampe-cellevæg og reje-skaller.
  • en “fætter” til cellulose, og som jeg har skrevet om i tidligere indlæg (“Læder” af svampe – Om mycelier og chitin og Innovative regenererede tekstilfibre), hvor henholdsvis MYLO svampe”læder” og CRABYON kitin/kitosan-stof omtales.
  • den polymer der iøvrigt også benyttes som bio-baseret bakterie-statisk efterbehandling af tekstil.

Altså; Alle mulige gode grunde til at kigge nærmere på hvad det hele egentlig er for noget:-)

Jeg har været i studér-kammeret, og af-luret farve-opskriften (i den videnskabelige litteratur). Og, jeg har bestilt wonder-biopolymeren, og afventer levering. -Nu mangler jeg bare at efterprøvet opskriften:-) Og, få den tilpasse til en undervisnings-situation, med begrænset tid og udstyr, og hvor der helst skal komme noget illustrativt og positivt ud af de studerendes indsats. Om nogen skulle være top-nysgerrige i forhold til at blive klogere på salt-fri tekstilfarvning, og brænde for at få lov til at arbejde med metoden, skal man være mere end velkommen til at bidrage i udviklings/efterprøvnings-arbejdet. Jeg vil være top-taknemmelig for nørdede sparrings- og lege-kammerter:-). Teknologien er tilsyneladende også effektiv på protein-fibre som uld og silke, men jeg er i første omgang “kun” interesseret i at få efterprøvet den på cellulose-fibre; bomuld, hør/hamp/ramie, viskose, modal, tencel/lyocel.

Er man interesseret i efterprøvnings-arbejdet, så skriv endelig (birgit@tekstilbiologi.dk), så vi kan aftale nærmere; derefter får jeg ekspederet noget kitosan (og måske noget stof, efter aftale), og farvnings-opskriften, og vi aftaler hvordan og hvornår.

Lad eksperimenterne begynde:-)

Please follow and like us:

1 thought on “SØGES: Frivillige tekstilfarvningsnørder med tid og interesse i salt-fri tekstil-farvning, med rejeskals-polymer

Leave a Comment