Ramie

Der er riiiimelig meget bastfiber omkring mig, i tiden:-) I alle mulige tilstande, blandinger og kvaliteter. -og det er så fedt:-)

På billedet ses nogle af de lækre metervarer med ramie, som jeg just har fået hjem. De ligger oven på en giga fibermåtte af dansk-dyrket hamp. Til venstre for rullen ses hele, tørrede danske hampe-stængler , mens det “neg” der står til venstre for fibermåtte-rullen, består af 1 meter lange danske hampe-stængler. Disse stængler er høstet efter at toppene, med hampe-frø, er blevet høstet. Foran fibermåtterullen ligger noget kinesisk grøn-dekortikeret hamp.

Bastfibre er stængelfibre. Eksempler på bast/stængel-fibre er hør, hamp, ramie, jute, sisal, nælde og jute. Til sammenligning er bomuld en frøfiber. Både stængel- og frøfibre består af cellulose, og er altså placeret øverst til ventre (klokken 1-2 sykker) i fiberklassificerings-hjulet (nedenfor eller her).

Bastfibre er ret interessante, af mange forskellige grunde; som tekstilfiber er de ret lækre, og kan formentlig erstatte bomuldsfibre i mange sammenhænge. Den miljømæssige pointe er at dyrkning af bast-fiber afgrøder som udgangspunkt er mere miljøvenlig og udbytterig end dyrkning af bomuld. Tager jeg biotek-nørd brillerne på, er bastfibrene også super spændende; Traditionelt er bastfibre blevet forædlet til tekstilfibre ved forskellige ofte ret miljø-belastende rødnings-processer, kombineret med kemiske og mekanisk behandling. I tiden arbejdes der ganske meget med at udvikle og implementere enzymatiske, bioteknologiske forædlings-metoder, der har potentiale for at gøre forædlingen af bastfibrene mere miljøvenlig, billigere og mere kontrollérbar. Potentialet er at bast-fibre, der forædles enzymatisk, bliver blødere og stærkere, og formentlig også lysere, så behov for efter-blegning af fibrene kan undgåes.

Som metervare minder ramie om hør og hamp; lækker komfort i forhold til fugt-absorption ikke-isolering om sommeren, behagelig mod huden. Og, ret stor tilbøjelighed til at krølle og miste faconen, hvis ikke der er taget godt hensyn til dette ved valg af model, som stoffet benyttes til.

I forhold til hamp er ramie ret sjov fordi et af de helt indledende trin, decortikeringen hvor fibrene adskilles fra den indre træ-agtige stængel-kerne, kan gøres ved at fibrene skrælles af.

Ramie er en nælde-plante, altså i familie med vores egen brændenælde. Ramie dyrkes hovedsagelig i asien, som det kan ses af dette dyrknings-kort fra wikivisually.

På billedet herunder ses forskellige stof-kvaliteter helt eller delvist af ramie: De oprullede kvaliteter er ramie/tencel/elastan-blanding. De ikke-oprullede stoffer foran er jersey af 100% ramie. Det bliver virkelig interessant at komme igang med at teste stofferne, og at komme igang med at arbejde med hvordan de arter sig, når der syes tøj af dem. -stay tuned:-)

Amerikanske bæredygtige tøjbrands

12274219_10153660935817295_3870503531928529332_n

I forbindelse med min nylige, fantastiske studietur til San Fransisco, for at besøge Electroloom-folkene (læs blog-indlæg her), var jeg på tour rundt til byens forretninger med bæredygtigt tøj, som jeg ikke umiddelbart har adgang til, herhjemmefra Danmark. Mærkerne er generelt særdeles professionelle og interessante, og jeg håber at vi med tiden vil få bedre adgang til disse mærker fra denne side af “søen” (atlanterhavet).

https://begoodclothes.com/
http://www.alternativeapparel.com
https://www.betabrand.com/
http://synergyclothing.com/
http://www.kitandace.com/
http://www.toadandco.com/
http://picknatural.com/
Og selvfølgelig haft fingrene i en masse Patagonia-tøj (http://www.patagonia.com/)

Selveste SAC; Sustainable Apparel Coalition (www.apparelcoalition.com) hører også hjemme i San Fransisco, men dem fik jeg desværre ikke hilst på. -denne gang:-) 

Derudover besøgte jeg grossisten pickering natural (Picknatural.com), der sælger bæredygtige metervarer. Jeg fik mig en ordentlig bunke lækre hampetekstiler, og den mest interessante snak med ejeren.

IMG_5826

På deres anbefaling tog jeg til bog-præsentation i butikken AMOUR VERT, hvor forfatter og blogger Kate Black præsenterede sin magnifeco-bog; det var SÅ spændende (og pindemadderne var uovertrufne!)

12240004_10153663643517295_2069937685394001961_n

Spændende indkøbte metervarer fra Pick Natural:-)

 

12274648_10153663643262295_8719627702185798994_n

SPÆNDENDE bog-reception med Kate Black, i pop-up shoppen “Amour Vert” i San Fransisco.

 

kate black

Christina, Kate og jeg:-)

Enzym-behandling af hampefibre

47263799
At jeg er begejstret for hamp (og andre bastfibre) til tekstiler, skal ikke være nogen hemmelighed, og kan ses af tidligere indlæg:
Jeg er aktuelt involveret i et fantastiske spændende projekt ved Agrotech i Skejby, sammen med bl.a. Seniorkonsulent Bodil Pallensen og designer Rachel Kollerup, hvor vi bl.a. undersøger potentialet for at dyrke hamp til tekstilfibre i Danmark, og fx arbejder med enzymatisk rødning af dansk-dyrket hamp.
Vi går igang med at enzym-bearbejde grov-skættede hampestængler/fibre inden for de næste uger, og vil herefter evaluere om enzym-processeringen gør at fibrene bliver finere og blødere, end uden enzym-rødning. Videnskabelig litteratur indikerer at der er virkelig gode perspektiver i at benytte enzymer i forædling af tekstiler generelt og bastfibre specifikt. Mængderne af fibre vi arbejder med er foreløbig ganske små, ca 30 g, hvilket svarer til en “god tot” eller en “go’ håndfuld”. Målet er at kunne bearbejde fibrene på miljømæssig forsvarlig måde, så de opnår egenskaber der minder mest muligt om bomuldsfibre (såkaldt; “cottonizing”).

Opdatering: Her der den færdige rapport  Bæredygtige hør- og hampetekstiler. Og en artikel om projektet fra Effektivitet: Fremtidens tekstiler er lavet af hamp

 

Hamp tekstiler, forhandlere

Jeg har brugt noget tid på at støve nogle metervarer af hamp op, og har fundet frem til følgende

Engelske:

http://www.envirotextile.com
http://www.hemptraders.com/product-p/spl.htm
http://www.rawganique.com/HAfabric.htm
Tyske:
http://www.naturstoff.de/shop/Hanf,-Brennnessel-&-Co/900034/f.html
http://www.hempage.de/cms/

Vi (min projektansættelse) har bestilt en prøvemappe med hampstoffer fra hemptraders (link til webside).

-Og jeg glæder mig som et lille barn til at besigtige/beføle de forskellige kvaliteter, og forhåbentlig få dem testet i tekos tekstillaboratorie!

Og som privat person har jeg tillige købt nogle meter af forskellige kvaliteter herfra:
http://organiccottonplus.com

fx denne spændende kvalitet i hamp/tencel:
http://organiccottonplus.com/collections/on-sale/products/twill-57-natural-hemp-tencel-blend

Tencel er jo en af den nye bæredygtighedsdarlings; lavet af biologisk materiale (træ), ligesom viskose, men på en langt mere bæredygtig måde, fx vha closed-loop-manufacturing, hvor kemikalierne i produktionen genanvendes. Om Cellulose-baserede regenererede fibre har jeg tidligere skrevet her.
Og jeg har tidligere skrevet om vurdering/rangering af tekstile materialers bæredygtighed her.

higg – tutorial scenarie

Når man gennemgår tutorial forløbet, stilles nogle fiktive data til rådighed fra SAC.

Scenariet er at en virksomhed ønsker at gennemføre en assessment af eget Brand og af et konkret (fiktivt) produkt. Produktet er en letvægtsjakke, lavet af uld/pet-blend, med nylon fór, og produceret ved 2 (fiktive) tekstil møller i Kina, pakket med 2 handtags fra Japan og i PET-plastpose, og transporteret i PET-plast og pap emballage, samt på træpalle. Endelig er forarbejdningen sket ved 2 faciliteter i hhv. Kina og Thailand.

Er dette et realistisk scenarie? Jeg ved det ikke.  -men håber at insidere i branchen vil gøre mig klogere.

Higg – udfyld eget brand og/eller eget produkt

Efter at have ladet sig registere ved SAC, og have hentet “Brand and Product Modules”, åbnes dette (husk at enable Macroes).

Screen Shot 2014-05-07 at 11.28.10

Bemærk de mange faneblade forneden. Man kan med fordel lige skimme “Terms of use”, “General Guidance” og “General instructions”, inden man tager et kig på “Nagivation” fanebladet:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.01

Personligt synes jeg at dette faneblad giver et rigtig godt overblik over higg-værkstøjet. Man vil fx kunne se på farvekodningen at Facilities Module Dashboards er lyserød, hvilket betyder at dette modul kræver input fra leverandører (materialer, emballage og forarbejdsning leverandører). Til gengæld er “Brand modules” og “Product modules” mere orange, hvilket betyder at de er mere spørgeskema-agtige. Her kan man direkte gå igang, hvilket man gør ved at bladre til højre i den lange række af faneblade, til man komme til “Brand 1”:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.28

Øverst i dette faeblad er et Scoring summary, som man da godt lige kan tage et kig på. Men derefter scrooler man ned til række 58, hvor noget indledende info kan indtastes, og række 71 hvor selve surveyen starter.

Når man arbejder sig ned igennem surveyen, når man scrooler nedad i arket, kommer man forbi nogle hvide felter, hvor man bliver bedt om at forholde sig til de overordnede emner: General, Materials, Packaging, Manufacturing, Tansportation, Product care & Repair service samt End-of-Life (EOL). Hvert emne indledes med en kort præsentation af formålet med emnet, og redegør for noget terminologi. Og i hvert felt forholder man sig overordnet til om man for det pågældende område har et program der inkluderer

a) en politik/Operating strategy med overordnede mål i forhold til at forstå og reducere den miljømæssige belastning

b) Gennefører tracking og gennemfører opgørelse og dokumentation for pågældende områdes miljømæssige belastning

c) Sætter målsætning for at reducere den miljømæssige belastning for pågældende område

d) Rapporterer offentligt om dette program og målsætningen, og progressionen frem mod målsætninger

e) Om en tredje uafhængig instans verificerer denne indsats.

Hierakiet er (forhåbentlig) tydeligt, og jo flere af disse 5 punketr, man kan vælge ja til, jo flere point får man. Og jo flere point, jo mere bæredygtig er man:-)

 

 

Higg indexet – kom igang

Umiddelbart kan det virke meget uoverskueligt at komme igang med at orientere sig i Higg-indexets materiale; SAC har gjort sig sådan en umage, for at gøre det tilgængeligt, hvilket også virker hvis man tager sig tiden til det. Men, tager man bare et hurtigt kig, er det min oplevelse at man kan blive lidt skræmt, og lægge det “til side til senere”.

Mit råd til at komme i gang er:

  • Skriv til en af ens leverandør at man ønsker at gennemføre en self-assessment af ens eget produkt og/eller Brand, og at man derfor ønsker at de udfylder og returnerer et Facilities Module. Modulet kan de hente enten excel-baseret (1.0) eller webbaseret (2.0), på www.higg.org, eller via SACs webside. Drømmescenariet er at de allerede har udfyldt et sådan facilities modul, som de så prompte kan returnere… mere sandsynligt er det at de ikke aner hvad higg er, og at de måske endda føler sig lidt truede af henvendelse…
  • Sæt en dags tid af til at gennemføre tutorial-casen.
  • Mens man venter på svar fra leverandøren, kan man som virksomhed starte med at udfylde oplysninger og eget brand og/eller eget produkt. Download excel arket (brand and product modules), skim instruktioner igennem (de 2 første faneblade), og start så med at forholde sig til spørgsmålene i “Brand1” fanebladet. Se mere på mit indlæg om at udfylde eget brand og/eller eget produkt (kommer snarest muligt).

Higg-index Tutorials

Higg indexet er beskrevet på Sustainable Apparel Coalitions (SAC) webside. Nederst på forsiden er der også en 10-minuters film, der kort præsenteret indexet, både den oprindelig version 1.0, der er excel-baseret, samt den nyere version 2.0, der er web-baseret. Hvor førstnævnte er tilgængelig for alle, der registerer sig ved SAC, er version 2.0 foreløbig kun tilgængelig for producenter.

SAC har udgivet noget tutorial materiale, hvor man vha fiktive data kan gennemføre en komplet vurdering (assessment) af denne fiktive virksomheds brand og et fiktivt produkt, en letvægtsjakke bestående af uld/PET yderstof og nylon for. SAC skriver at det tager et par timer at gennemføre, selv har jeg brugt et par dage… Måske ikke fordi det reelt tager så lang tid, men fordi man risikerer at blive ret blæst i hovedet af alt det excel-rytteri;-) Til gengæld, så er man SÅ MEGET KLOGERE, efter at have gennemført denne tutotial.

 

Icebreaker

Jeg har den sidste måned gået i en merino under/sommertrøje, fra ‘Icebreaker’. Den er ikke blevet vasket (SIG DET ENDELIG IKKE TIL NOGEN), og jeg er stadig til at være i nærheden af, rent lugtmæssigt. Det er jo kendt at uldne tekstiler som udgangspunkt er lettere og mindre krævende at holde rene, pga den lanolin, de naturligt besidder. Men jeg har aldrig afprøvet det på egen krop:-) Meget fascinerende!
Ud over at producere noget meget bekvem beklædning, så kan ‘Icebreaker’ også nogle virkelig spændende ting i forhold til sporbarhed i leverandørkæden. Hver eneste produceret beklædningsgenstand har simpelthen sin helt egen kode, der kan ses på et indsyet mærke, lige ved siden af vaskeanvisningerne.

baacode

Læs mere om Icebreaker og og deres Baacode tracking initiativ  på deres hjemmeside.