Er silke bæredygtigt?

Silke er et fantastisk materiale. Et materiale med et luksus image; tænk bare på silke-kjoler eller silke-tørklæder. De funktionelle egenskaber, når silke benyttes til beklædning er svært behagelige; lette, glatte, behagelige i varmt vejr.
-og for mig som bio-materiale-nørd, er det sjovt at det er “ekstruderet”/”dry-spundet” protein-fiber. -Ikke man-made, men silke-larve-made…;-)
Jeg har tidligere skrevet om “flippede” silke-historier; for eksempel om fluorescerende silkefibre, og om produkter af rekombinant fremstillede silke fra for eksempel SpiberBOLT og AmSilk.
Silke har været kendt for at være en af de sikre bæredygtige materialer. -en biologisk animalsk natur-fiber, der ikke stammer fra drøvtyggere. -Og en fiber med forholdsvis få forældlingstrin, fra det biologiske udgangspunkt, til brugbar tekstilfiber.
I den tidligere version af MSI, fra SAC, rangerede silke da også helt i toppen, med en MSI-score på 29,7. -På en skala hvor høj score er bedst, maximum er 50, og hvor miljø-darlingen Lyocell havde MSI-scoren 30,2.
Lidt mere nølende i deres miljø-vurdering er de ved konsulent-organisationen Made-By, der placerer silke i “Unclassified” gruppen.
Forleden havde jeg så anledning til at sætte mig til at arbejde lidt med den nyere version af SACs MSI, der blev lanceret for et års tid siden. Anledningen til ny-lanceringen var at inkludere flere materialer, muliggøre flere valgmuligheder, og i øvrigt “om-møblere” på index’et. Nu går skalaen ikke længere blot til 50, men er i princippet uendelig. -Og jo højere den er, jo mere miljøbelastende er det pågældende materiale.
Slår man så silke op, i “den nye” MSI (Material Sustainability Index), har det en “imponerende” score på 125.
Det er sølle.
Virkelig sølle.
-den ringeste (mest miljøbelastende), i forhold til andre inkluderede tekstiler! Blot 8 andre materialer, af databasens 79 materialer, scorer ringere (undertegnede nørd har hevet de overordnede data ud i et separat regne-ark, for “hurtigt” at kunne vurdere dette), heriblandt de animalske “lædre” og nogle metaller (sølv, platinium og guld).
Hvad er der sker i mellemtiden?
Hvorfor gik silke fra at være en miljø-darling, til at være en miljø-synder…?
Tjaeh, der kom nogle data på banen. Ikke “stærke” data, men trods alt nogle data. MSI refererer til artiklen Life Cycle Analysis of Cumulative Energy Demand on Sericulture in Karnataka, India, fra 2013.
Og i dette studie medtages miljøbelastningen ved dyrkning af larve-foder, nemlig mulberry blade, lige som miljøbelastningen ved opvarmning af vand i forbindelse med vask og degumming.
-Og, medtages disse ret relevante aspekter… Tja, så ser miljøregnskabet lige pludselig særdeles forkølet ud…
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen. -og igen. En relativt forsimplet score som MSI-scoren er aldrig bedre end det datagrundlag, der ligger til grund for den. Og, da der endnu ikke er overvældende mange valide miljøvurderings-undersøgelser, på tekstile materialer, vil det ganske givet igen kunne opleves at andre af de tekstile materialer i indexet, kommer til at “rykke rundt” i placerings-rækkefølgen.
Svaret på spørgsmålet i blog-indlæg titlen “Er silke bæredygtigt?” må altså være at støtter man sig til SACs MSI, der må betragtes som en slags “gold standard” for miljøvyrdering af tekstile materialer, er silke IKKE bæredygtigt.
Må man så ikke gå med silke mere? JO SKU! Men, man skylder alle os andre, og vor klode, at bruge det vel, og passe godt på det. For eksempel ikke vaske det mere end allerhøjest nødvendigt, og så skånsomt med finvaskemiddel, med rette pH og uden proteaser.
Så, brug dit silke vel, og pas godt på det. -For det har kostet miljøet en hel del at silkeproduktet er blevet fremstillet.

Bioplast – biobaseret og/eller bionedbrydeligt

En ganske stor andel af vort tøj, og tekstil generelt, består af plastik; syntetiske polymerer, der er formet som fibre, og derfor kendes som “syntetiske fibre”; Op mod 40%, jvf den store europæiske IMPRO – Textiles opgørelse.

Syntetisk tekstil vækker mange følelser i folk, og mange har en holdning til det; at det føles syntetisk, tæt eller unaturligt at bære, at det er miljøbelastende som kilde til mikroplast, etc. -Men også at syntetiske fibre det kan øge holdbarheden af stof, i blanding med naturfibre, at syntetiske tekstile materialer er top-egnede til sports- og arbejdstøj (“funktions-tøj), og at anvendelse af syntetiske materialer muliggør funktionelle og intelligente tekstile produkter.

Der sker utrolig meget udvikling indenfor området; Det forudsiges at volumen og andelen af syntetiske tekstil-fibre vil vokse betragteligt fremover.

Ind på banen kommer så “bio-plastik”; et fantastisk spændende område, der spåes at have kæmpe potentiale i fremtiden.

“Bio-plast” er et begreb, der benyttes med forskellige betydninger. Det kan bruges i betydningen at det er noget plast, der er bio-nedbrydeligt, bio-baseret, bio-kompatibelt, bio-modificeret, kompostérbart, bio-fremstillet… og sikkert med mange flere…

Når man beskæftiger sig med bio-plast, skelnes skarpt mellem “bio-baseret” og “bio-nedbrydeligt” plast.

Af figuren ovenfor (fra den europæiske bioplast organisation) ses det at plast snildt kan være bio-baseret uden at være bio-nedbrydeligt; disse bioplast-typer befinder sig i øverste venstre hjørne; for eksempel biobaseret PE og  PET (de såkaldte “drop-ins”, eller bio-PA (bio-baseret nylon!). Det modsatte er også snildt muligt; ,bio-nedbrydeligt, uden at være bio-baseret; det er de polymerer, der befinder sig i nederste venstre hjørne. Fx PCL. -En sjov plasttype der findes derude som fx AnyShape modellerings-plast.

Jeg er ikke en af dem, der er glædende fortaler for bionedbrydelig plastik. Til andre formål end de produkter der pga deres funktion, ender i miljøet. Fx fiskenet og balloner. Til gengæld er jeg ret begejstret for potentialet i de bio-baserede tekstil-fibre. Og, TA-DAAAAAA; der ER faktisk allerede en hel del VIRKELIG SPÆNDENDE biobaserede syntetiske tekstiler og tekstilfibre derude:-)

-een af dem har jeg jo allerede præsenteret, i indlæggene om “Cellulose acetat” og “Mantis’ skod-tøj“. -De andre kommer snart, i senere blog-indlæg:-)

Stay tuned:-)

 

Naturvidenskabsfestival workshop – Evaluering

I uge 39 havde jeg fornøjelsen af at afvikle praktisk/teoretisk workshop om “Fremtidens innovative og bæredygtige materialer” for en fantastisk gruppe tekstilformidlere ved UCC. Omdrejningspunktet var vegansk “læder”, som udgangspunkt for at adresse de mange vigtige naturvidenskabelige aspekter ved tekstile materialer. Anledningen var den årlige naturvidenskabsfestival, og undervisningen blev muliggjort med økonomisk støtte fra Nordea-fonden. -Med fondsstøtte følger også krav om evaluering med henblik på at afrapportere; et arbejde der tager tid, og som derfor ofte ikke bliver gjort “i dagligdagen”.

Jeg har, i en del år efterhånden, arbejdet med at “brobygge” mellem de mere æstetiske/håndværks/design-orienterede aspekter ved tekstile materialer på den ene side, og de tekniske/miljøtekniske/videns-baserede aspekter, på den anden side.

-At præsentere tekstiler materialers tekniske aspekter for designere og tekstil-professionelle, og at præsentere tekstil som et overordentligt teknisk og “overset” fysisk/kemisk/bioteknologisk materiale for de naturvidenskabeligt funderede.

Et super spændende og givende arbejde, om et vigtigt fag-område, der desværre ofte underprioriteres. -og som ikke altid er lige let…

Derfor er det også så VIRKELIG dejligt når det ser ud til at lykkedes, som ved dette forløb, at dømme efter deltagernes evaluerings-udtalelser:

Om workshop-forløbet (deltager-udtalelser)

  • Jeg synes godt om den videnskabelige tilgang til tekstiler som giver masser af stof til eftertanke og hvilket forklarer hvorfor det ikke er let at finde information om materialer og produktion. Det var sjovt at prøve selv at lave hampe-læder
  • Jeg synes virkelig det har været nogle fantastiske dageproppet med viden og godt humør. Og jeg vil håbe at mange flere i branchen får muligheden for at opleve og høre Birgit Bonefeld, der danner en god bro mellem den naturvidenskabelige verden og tekstilbranchen
  • virkelig inspirerende at arbejde teoretisk og praktisk med at nedbryde og opbygge materialer. Det giver en helt anden, ny og spændende vinkel , hvordan man kan anskue et materiale. Virkelig spændende at man selv kan lave dem! Det har jeg ikke tænkt før
  • Yderst godt og lærerigt miljø hvor foredragsholderen formår at komme ud til publikum og den enkelte deltager

Om tekstilbiologen, Birgit (deltager-udtalelser)

  • Ekstrem dygtigt formidler som fortæller levende og fagligt og som er nem at snakke med. 
  • Meget engageret, talende, vidende kvinde, som skubber til ens måde at tænke blandt andet tekstiler . Hun skubber til normerne og får os til at tænke , hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig verden
  • Hun er en bombe af tekstil viden! Inspirerende og underholdende.
  • Birgit Bonefeld får mine varmeste anbefalinger! Hun er en skarp fagperson, en dygtig formidler og et interesseret, nysgerrigt og sødt menneske, som med sit engagement feltet inspirerer og giver stof til eftertanke. UD i verden med Birgit 😉
  • Formår at komme ud til publikum og den enkelte deltager

For mig som formidler har det været en fantastisk oplevelse at varetage et længere forløb, med både teoretisk og praktiske elementer, med tid og mulighed for at have den vigtige dialog og tanke-udveksling omkring disse ofte komplicerede problemstillinger, istedet for den vanlige en-vejs-kommunikation, der ofte er præmisserne ved foredrag.

De 2 billed-grupper viser henholdsvis proces og produkter fra workshoppen, samt et par slides fra de teoretiske oplæg.

 

Vegansk ‘læder’…

I denne uge er det så i København, ved tekstilformidlerne på UCC, det sker;

Case’en er PinaTex, et ret nyt spændende læder-alternativ, baseret på ananasfibre; under workshoppen formidler jeg hvordan jeg har ‘hacket’ og reverse engineered‘ hvad det plantebaserede læder-alternativ egentlig er. Herefter har jeg udviklet den danske pendant; dansk hampe’læder’. -Og det er så dette danske hampe’læder’, som workshop-deltagerne så selv kommer til at arbejde med at fremstille, samt benytte til at designe og fremstille produkter i 2 og 3 dimensioner.

UCC deltagerne har været SÅ seje at være sammen med; en sand fornøjelse!

Undervisningsforløbet er blevet gennemført i forbindelse med årets Naturvidenskabsfestival, hvor temaet er “Min nye verden”

 

Tjek da også lige min formidlingsside, hvor man blandt andet kan se hvilke foredrag og workshops jeg udbyder. Fx en spændende workshop om vegansk ‘læder‘:-)

 

Rethink Activism – Sydhavnen

I denne weekend var det så i Aarhus, det gik løs. -Nærmere bestemt på Sydhavnen, hvor den helt fantastiske “Rethink Activism” festival blev afviklet.

Det hele skete lige udenfor døren til min beskedne værksteds/kontor-plads, så vi havde døren åben, og rigtig mange stak hovedet ind, og tog sig tid til en snak. TAK for alle, der kiggede forbi!!!

Der var stor interesse for det veganske læder. -Det ER simpelhen også virkelig spændende! Weekendavisen bragte i fredags en diger artikel om miljøbelastningen ved animals protein, og i sidste uge så jeg den barske River Blue, hvor miljøbelastningen ved bearbejdning af animalsk læder virkelig er på dagsordenen…

Også hampe-fibrene, samt miljømæssige fordele og ulemper ved enzymatisk og kemisk bearbejdning fra stængel til fiber, kom jeg til at snakke om en del gange. -Også virkelig spændende, og noget eksperimentelt arbejde jeg virkelig gerne ville kunne dedikere mere tid til.

Og så the usual suspects; at naturfibre ikke nødvendigvis er gode for naturen, at plast i tøj ikke nødvendigvis er den største synder i forhold til mikroplast i miljøet. -Og at der findes et væld af sjove, særdeles innovative materialer, indenfor tekstiler, osv osv

Fedt med så mange nysgerrige mennesker, så god stemning, så megen nysgerrighed og lydhørhed. En fornøjelse!

 

Farvning af tekstiler

Farvning af tekstiler er et KÆMPE område, der er særdeles spændende og komplekst… – Guf for en tekstilbiolog:-) Så, dette indlæg er del 1 af en helt sikkert længere række af indlæg;-)

I weekenden lavede vi arbejdende værksted ved Bæredygtighedsfestivallen i Aalborg; farvning af “skaterhuer” eller “bandana-tørklæde”, med mikroovns farvning med reaktive farver. Både “skaterhue” og “bandana” er syet af genanvendte Bombus-tekstiler, nemlig bomulds-undertrøjer og bomulds-lagner der ikke længere kan benyttes ved de danske hospitaler.

 

Forud for dette arrangement har der været en særdeles spændende proces med overhovedet af få ideen (Tak til de seje og dygtige studerende ved tekstilformidler-uddannelsen i Herning!), undersøge principperne ved mikroovns-farvning, undersøge egenskaberne ved de forskellige reaktiv-farvestoffer, afprøve forskellige varianter på diverse protokoller, og få “skåret” et egnet “koncept”, der kan tages med “ud af huset”.

Vi benyttes, som sagt, reaktiv-farver til farvning, nærmere bestemt remazol-farver, eller vinyl sulfon farvestoffer. Det finurlige ved reaktiv farverne er at de, ud over at bestå af selve farvepigmentet, også består af en “reaktiv gruppe”; denne “reaktive gruppe” er et håndtag til at farven kan binde, rent kemisk, til tekstil-fibre.

De kemiske “reaktive grupper” kan for eksempel være en dichlorotriazine eller en vinylsulfonyl gruppe; dichlorotriazine-gruppen benyttes ved de såkaldte “procion” farve-stoffer, og kan ses øversl i figuren herunder. Vinylsulfonyl gruppen indgår i remazol-farvestofferne, og kan ses nederst i figuren herunder:

 

 

Et reaktiv farvestof består altså at både pigment-delen og den reaktive gruppe; Herunder ses remazol farvestoffet Brilliant Blue R, hvor den reaktive gruppe er “S-kæden” til højre i billedet.

Og når vi nu alligevel er igang med molekylerne, tillader jeg mig lige at vise også et (2) billede(r) af cellulose-molekylet:-) -Fordi det er så fint, og for at vise hvor de 3 -OH grupper findes, på hver af “sukker”-delene på cellulose-molekylet. OH-grupperne er lige præcis det sted som farvestofferne reagerer med. Og er også den gruppe, der kan modificeres ved “acetylering” af cellulose, til cellulose acetat. -Og som kan modificeres ved kationisering, som jeg har beskrevet i indlægget om “salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv farve“.

 

Når der så skal farves uld, silke eller andre protein-fibre, er det en helt anden kemi, der er i spil.

-Det kommer der (formentlig) mere om senere:-)

Mantis’ skod tøj…

Jojo, den er skam go nok:-) Filtrene fra cigaretter kan benyttes til at lave tøj af.  Det er lige præcis hvad designeren   Alexandra Guerrero har gjort, i hendes Mantis koncept.

Godtnok er skodderne, som hun iøvrigt siger at have fundet på gaden, blandet op med uld, hele 90%…

Selv om det måske lyder syret, at lave tøj af cigaret-filtre, så er det ikke helt så langt ude, som det måske umiddelbart lyder; cigaret-filtre består (ofte) af cellulose acetat, et polymer-materiale der er ganske kendt som tekstilt materiale. -Nemlig som fór-stof. Jeg har tidligere skrevet om cellulose acetate.

-Men kreativt, det er det! Point herfra til MANTIS for ide-righed:-)

 

Cellulose acetat

Som så mange mange gange før, har jeg været på loppe-marked:-) Og, igen igen har jeg fundet noget rigtig spændende tøj, sådan rent tekstil-biologisk,; nemlig en flaske grøn bluse af mærket FLAX. Strunk-pigen her under viser den.

Grunden til at blusen er interessant er fordi den er lavet af cellulose acetat, også kendt som bare acetat (på engelsk: Acetate).

Acetat er ganske kendt blandt tøj- og syfolk, som for-stof, i fx blazer eller nederdele. Det er en af de semi-syntetiske tekstile, eller “regenererede”, materialer, altså menneske-fremstillet, af biologiske/organisk materiale. Det er et billigere materiale end silke, men knap så syntetisk og billigt som syntetisk fór. Kendere vil vide at hvis man glemmer strygejernet på acetat-stof, smelter stoffet; det er termo-plastisk.

Cellulose er jo særdeles benyttet til tøj; natur-fibre som bomuld, hamp, hør og ramie består hovedsaglig af cellulose. Også de kendte regenererede tekstiler, viskose, modal og lyocel/tencel består af cellulose, men er “fremstillede”/regenererede fibre, i modsætning til natur-fibrene. Cellulose acetat er kemiks modificeret cellulose. Forskellen er, ent kemisk, at cellulose-molekylerne er acetylerede.  Acetyl-grypper, der ses som Ac i figuren (fra wiki) herunder, er COCH3, bundet til et ilt-molekyle på sukker-ringen, i stedet for et H, i en alkohol-gruppe (-OH).

Denne lille ændring, en -COCH3 gruppe istedet for en -OH gruppe, bevirker at materialet bliver termoplastisk! Det er ret fantastisk. Cellulose acetat er altså et eksempler på en bioplast, der har været kendt i over 100 år, længe inden det blev moderne at snakke om bioplastik. Så, hvor Cellulose acetat læææænge har været benyttet som materiale til fx solbriller og hårspænder, uden at det gav anledning til meget hype, så fremhæves det nu, i markedsføringssammenhænge, at produktet er lavet af cellulose acetat; bioplastik:-) Tjek fx hipster-mærket Dick Moby; et i øvrigt ganske sympatisk initiativ.

I øvrigt er det, for en nørd som jeg, virkelig sjovt at tøj-mærket hedder FLAX, når tøjets materialet er acetat. FLAX betyder hør på engelsk. Og, hvis der er er noget, der er forskelligt, rent tekstil materiale-mæssigt, så er det da hør og acetat. -Det kan jeg more mig vældig over:-)

 

 

 

Ramie – tæt på

Ramie er en spændende tekstil-fiber, som jeg har omtalt tidligere. I en super-hyggelig, lærerig og konstruktiv alliance med  Signe fra Skaberlyst og Pia fra Metermeter, har vi fået en flok forskellige metervare-kvaliteter hjem, og er nu igang med at studere og undersøge dem:-)

Her følger lidt nørde-baggrundsinfo:

Ramie er en bast-fiber; altså en tekstilfiber, der er udvundet af plantestængler-stænglen, med den funktion at give stænglerne styrke til at holde planterne oprejste. Til sammenligning er bomuld en frøfiber, er hæftet til planternes frø. Funktionen for planten er at muliggøre frøspredning.

På grund af disse 2 helt forskellige biologiske funktioner, er fibrene også helt forskelligt bygget op. -hvilket selvfølgelig har betydning for egenskaberne af de tekstil-fibre, der fremstilles af henholdsvis før- og stængelfibre.

På billeder herunder ses mikroskopi-billeder af ramie fibre, i henholdsvis tvær- og længdesnit.

Man ser den helt karakteristiske “runde” (ovale) fiber, med hulrum i midten. Længdesnittet viser den karakteristiske bast-fiber profil med “knæer” langs fiberen.

I planterne er fibrene organiseret i fiber-bundter, bundet sammen af såkaldte “gum”-stoffer, naturlige bindemidler. Denne “arkitektur” resulterer i plantestænglernes imponerende styrke. Tænk på at mange af bastfiber-planterne er flere meter høje!

På billedet herunder ses rå, ikke-rødnede fiberbundter (hamp; en bastfiber lige som ramie) på øverste billede, og kemisk rødnede bast-fibre på nederste billede.

 

(fra den videnskabelige artikel; Correlating the fineness and residual gum content of degummed hemp fibres)

Processen, hvor de rå stængler bearbejdes til tekstil-egnet enkeltfiber involverer flere trin; en fin beskrivelse af hvordan processen foregik “i gamle dage”, ved forarbejdning af hør-fibre, kan findes på Krengerup hørvævemuseets webside. Mange steder i verden foregår bast-fiber bearbejdning stadig på denne måde. Til trods for at metoden er “oprindelig”, er den ganske miljøbelastende;

I byloven fra år 1601 for Rønninge på Fyn står der: “Hørren må ikke rødnes i fælles vandingssteder”.
Husdyr kan ikke tåle det vand, der er rødnet i.

5 proces-trin, i bearbejdningen af ramie, ses på billedet herunder. Rå stængler, såkaldt “decorticated” fiber, “degummed” fiber, bleget fiber og kartet fiber.

Vi leger, undersøger, forsker og eksperimenterer videre:-) Stay tuned:-)

March for science – 2017

Idag, d. 22 april, er det “Jordens dag”, og “March for Science” inviterer til at støtte op om “en global hyldest til videnskaben og et opråb om at værne om det videnskabelige samfund og vor planet”.

Videre hedder det: “Gradvis udvikling af sociale og politiske tendenser har forårsaget bekymring blandt forskere og almindelige mennesker verden over. Politikerne har tilbøjelighed til at tænke kortsigtet og prioritere arbitrære problemstillinger. Det er på høje tid at folk, som støtter videnskabelig forskning og evidensbaseret politik, træder frem og giver deres mening til kende”.

En af kerneprincipperne bag “March for science” er:

Videnskaben betragter og stiller spørgsmål til verden. Efterhånden som vi finder svar, ændres vores opfattelse og forståelse, hvilket gør os i stand til at forbedre de regler der værner om vores fælles interesser. Politiske beslutningstagere bør benytte sig af videnskabelig evidens og konsensus, ikke af pressionsgrupper, særlige interessegrupper eller personlige overbevisninger.

Jeg kan kun erklære mig enig. Som tekstilbiolog, der beskæftiger mig med “evidensbaseret bæredygtighed” oplever jeg at der desværre er tilbøjelighed til at det er følelser og personlig overbevisning, der danner beslutnings-grundlag, frem for videns- og evidensbaseret information. Det er så ærgeligt.

Så; mød op idag, og gå en tur. Kl 14 på rådhuspladsen i Aarhus

Læs mere på DR og March for science danske webside

Og,

HUSK betydningen af den videnskabelige tilgang til verden!