Mantis’ skod tøj…

Jojo, den er skam go nok:-) Filtrene fra cigaretter kan benyttes til at lave tøj af.  Det er lige præcis hvad designeren   Alexandra Guerrero har gjort, i hendes Mantis koncept.

Godtnok er skodderne, som hun iøvrigt siger at have fundet på gaden, blandet op med uld, hele 90%…

Selv om det måske lyder syret, at lave tøj af cigaret-filtre, så er det ikke helt så langt ude, som det måske umiddelbart lyder; cigaret-filtre består (ofte) af cellulose acetat, et polymer-materiale der er ganske kendt som tekstilt materiale. -Nemlig som fór-stof. Jeg har tidligere skrevet om cellulose acetate.

-Men kreativt, det er det! Point herfra til MANTIS for ide-righed:-)

 

Cellulose acetat

Som så mange mange gange før, har jeg været på loppe-marked:-) Og, igen igen har jeg fundet noget rigtig spændende tøj, sådan rent tekstil-biologisk,; nemlig en flaske grøn bluse af mærket FLAX. Strunk-pigen her under viser den.

Grunden til at blusen er interessant er fordi den er lavet af cellulose acetat, også kendt som bare acetat (på engelsk: Acetate).

Acetat er ganske kendt blandt tøj- og syfolk, som for-stof, i fx blazer eller nederdele. Det er en af de semi-syntetiske tekstile, eller “regenererede”, materialer, altså menneske-fremstillet, af biologiske/organisk materiale. Det er et billigere materiale end silke, men knap så syntetisk og billigt som syntetisk fór. Kendere vil vide at hvis man glemmer strygejernet på acetat-stof, smelter stoffet; det er termo-plastisk.

Cellulose er jo særdeles benyttet til tøj; natur-fibre som bomuld, hamp, hør og ramie består hovedsaglig af cellulose. Også de kendte regenererede tekstiler, viskose, modal og lyocel/tencel består af cellulose, men er “fremstillede”/regenererede fibre, i modsætning til natur-fibrene. Cellulose acetat er kemiks modificeret cellulose. Forskellen er, ent kemisk, at cellulose-molekylerne er acetylerede.  Acetyl-grypper, der ses som Ac i figuren (fra wiki) herunder, er COCH3, bundet til et ilt-molekyle på sukker-ringen, i stedet for et H, i en alkohol-gruppe (-OH).

Denne lille ændring, en -COCH3 gruppe istedet for en -OH gruppe, bevirker at materialet bliver termoplastisk! Det er ret fantastisk. Cellulose acetat er altså et eksempler på en bioplast, der har været kendt i over 100 år, længe inden det blev moderne at snakke om bioplastik. Så, hvor Cellulose acetat læææænge har været benyttet som materiale til fx solbriller og hårspænder, uden at det gav anledning til meget hype, så fremhæves det nu, i markedsføringssammenhænge, at produktet er lavet af cellulose acetat; bioplastik:-) Tjek fx hipster-mærket Dick Moby; et i øvrigt ganske sympatisk initiativ.

I øvrigt er det, for en nørd som jeg, virkelig sjovt at tøj-mærket hedder FLAX, når tøjets materialet er acetat. FLAX betyder hør på engelsk. Og, hvis der er er noget, der er forskelligt, rent tekstil materiale-mæssigt, så er det da hør og acetat. -Det kan jeg more mig vældig over:-)

 

 

 

Ramie – tæt på

Ramie er en spændende tekstil-fiber, som jeg har omtalt tidligere. I en super-hyggelig, lærerig og konstruktiv alliance med  Signe fra Skaberlyst og Pia fra Metermeter, har vi fået en flok forskellige metervare-kvaliteter hjem, og er nu igang med at studere og undersøge dem:-)

Her følger lidt nørde-baggrundsinfo:

Ramie er en bast-fiber; altså en tekstilfiber, der er udvundet af plantestængler-stænglen, med den funktion at give stænglerne styrke til at holde planterne oprejste. Til sammenligning er bomuld en frøfiber, er hæftet til planternes frø. Funktionen for planten er at muliggøre frøspredning.

På grund af disse 2 helt forskellige biologiske funktioner, er fibrene også helt forskelligt bygget op. -hvilket selvfølgelig har betydning for egenskaberne af de tekstil-fibre, der fremstilles af henholdsvis før- og stængelfibre.

På billeder herunder ses mikroskopi-billeder af ramie fibre, i henholdsvis tvær- og længdesnit.

Man ser den helt karakteristiske “runde” (ovale) fiber, med hulrum i midten. Længdesnittet viser den karakteristiske bast-fiber profil med “knæer” langs fiberen.

I planterne er fibrene organiseret i fiber-bundter, bundet sammen af såkaldte “gum”-stoffer, naturlige bindemidler. Denne “arkitektur” resulterer i plantestænglernes imponerende styrke. Tænk på at mange af bastfiber-planterne er flere meter høje!

På billedet herunder ses rå, ikke-rødnede fiberbundter (hamp; en bastfiber lige som ramie) på øverste billede, og kemisk rødnede bast-fibre på nederste billede.

 

(fra den videnskabelige artikel; Correlating the fineness and residual gum content of degummed hemp fibres)

Processen, hvor de rå stængler bearbejdes til tekstil-egnet enkeltfiber involverer flere trin; en fin beskrivelse af hvordan processen foregik “i gamle dage”, ved forarbejdning af hør-fibre, kan findes på Krengerup hørvævemuseets webside. Mange steder i verden foregår bast-fiber bearbejdning stadig på denne måde. Til trods for at metoden er “oprindelig”, er den ganske miljøbelastende;

I byloven fra år 1601 for Rønninge på Fyn står der: “Hørren må ikke rødnes i fælles vandingssteder”.
Husdyr kan ikke tåle det vand, der er rødnet i.

5 proces-trin, i bearbejdningen af ramie, ses på billedet herunder. Rå stængler, såkaldt “decorticated” fiber, “degummed” fiber, bleget fiber og kartet fiber.

Vi leger, undersøger, forsker og eksperimenterer videre:-) Stay tuned:-)

March for science – 2017

Idag, d. 22 april, er det “Jordens dag”, og “March for Science” inviterer til at støtte op om “en global hyldest til videnskaben og et opråb om at værne om det videnskabelige samfund og vor planet”.

Videre hedder det: “Gradvis udvikling af sociale og politiske tendenser har forårsaget bekymring blandt forskere og almindelige mennesker verden over. Politikerne har tilbøjelighed til at tænke kortsigtet og prioritere arbitrære problemstillinger. Det er på høje tid at folk, som støtter videnskabelig forskning og evidensbaseret politik, træder frem og giver deres mening til kende”.

En af kerneprincipperne bag “March for science” er:

Videnskaben betragter og stiller spørgsmål til verden. Efterhånden som vi finder svar, ændres vores opfattelse og forståelse, hvilket gør os i stand til at forbedre de regler der værner om vores fælles interesser. Politiske beslutningstagere bør benytte sig af videnskabelig evidens og konsensus, ikke af pressionsgrupper, særlige interessegrupper eller personlige overbevisninger.

Jeg kan kun erklære mig enig. Som tekstilbiolog, der beskæftiger mig med “evidensbaseret bæredygtighed” oplever jeg at der desværre er tilbøjelighed til at det er følelser og personlig overbevisning, der danner beslutnings-grundlag, frem for videns- og evidensbaseret information. Det er så ærgeligt.

Så; mød op idag, og gå en tur. Kl 14 på rådhuspladsen i Aarhus

Læs mere på DR og March for science danske webside

Og,

HUSK betydningen af den videnskabelige tilgang til verden!

 

Innovative regenererede tekstilfibre – af protein

Og jeg fortsætter ufortrødent med at følge med, efter de forrige indlæg om innovative regenererede tekstilfibre; endnu flere innovative anvendelser af metoderne til regenerering af organisk materiale til tekstile fibre, denne gang er udgangspunktet protein-baseret.

Ved sidste års amerianske BioDesign Challenge, var det en gruppe studerende fra Fashion Institute of Technology i New York der vandt, med deres bidrag af strikket alginat. Alginat fra alger var forinden blevet ‘wet-spundet’ til ‘filament’ ved at ekstrudere alginat-masse ud i calcium klorid opløsning (i øvrigt samme metode der benyttes ved spherification indenfor molekylær gastronomi), i forskellige blandingsforhold med  polysaccharidet chitosan (som også kort blev beskrevet i dette indlæg) og eddike syre.

 

I Schweiz har en forskerspire, Philipp Stössel / ETH Zürich) arbejdet med at fremstille tekstil fibre af gelatine fra slagteri affald (ja, det samme som husblas. Og ja, fremstillingen af det, ER ret ulækker;-)), der er blevet strikket til en handske, der rent faktisk var vandfast.

 

 

Hvad der er ganske interessant er at gelatine (kollagen-protein) også findes i det kommercielt tilgængelige tekstil materiale, UMORFIL®, hvor kollagen stammer fra fiskeskæl, og blandes med viskose-processeret cellulose, inden materialet spindes/størknes som tekstil fiber.

Fra et thaiwansk spinderi, er nedenstående hentet:

1. Beauty fiber is a recycled fiber of animal protein materials; it is composed by collagen peptide amino acid and rayon fiber, which can be decomposed by earth.

2. fabric made from UMORFIL is friendly to the skin with moisture function, cozy to wear, and the most unique point of this fabric is collagen peptide amino acid ingredient will keep active even after washing, which provide a persistent quality and functionality for the textile products.

Jeg gad VIRKELIG godt have noget af dette tekstile materiale mellem fingrene. -Og i mikroskopet:-)

Og nåeh ja, så er der seføli også lige Adidas’ spider-sko; af rekombinant produceret edderkoppe-silke. Jeg har tidligere skrevet om denne slags laboratorie-fremstillede bio-materialer. Superspændende, perspektiv-rigt initiativ!

© adidas Group (photographer: Hannah Hlavacek)

Det er skisme spændende! Det bliver virkelig interessant at følge udviklingen. Og forhåbentlig selv komme til at fremstille noget lignende!

Innovative regenererede tekstilfibre

Jeg har, i et tidligere indlæg, skrevet om innovative anvendelser af metoderne til regenerering af organisk materiale til tekstile fibre. Om Orange Fiber af appelsinskraller, ReNewcell af kasseret tøj, QMilk af fødevare-uegnet mælke-protein, og Soya protein fra tofu-produktion.

Udnyttelse af biprodukter til fremstilling af regenererede tekstilfiber

 

-Men det stopper ikke der. Tvært imod, faktisk. Det PIPLER frem med innovative, kreative, funktionelle og lækre tekstile fibre:-)

 

Et af de mere kreative, er det hollandske Mestic-initiativ, hvor seje Jalila Essaïdi benytter kokasser (ja!) til at udvinde cellulose, såvel som andre kemiske forbindelser, til fremstilling af bioplast og regenererede cellulose fibre. Udviklingsarbejdet, der er foregået i samarbejder med H&M,  har opnået stor berettiget opmærksomhed og anerkendelse ved at vinde den nylige Global Change Award, der afiklers med H&M foundation.

 

ReFibra®, som Rachel Kollerup just har skrevet så fint om, er (endnu) en regenereret cellulosefiber, hvor udgangsmaterialet er kasseret tekstil. Producenten er Østrigske Lenzing, der ud over ReFibra® og Tencel® også producerer Lenzing Viskose® og Lenzing Modal®.

 

Også biomaterialer fra krabber og andet hav-kræ, polysacchariderne chitin og chitinosan, benyttes til fremstilling af tekstile materialer.

CRABYON®, fra japanske Omikenshi, er et eksempel på en sådan fiber, der benyttes til for eksempel baby/børne undertøj, strømper og undertøj.

     

Produktions-processen, hvor polysaccharidet chitin udvindes fra krabbe-skaller, præsentere her af italienske Tec Service

 

 

 

 

 

Refibra – og noget om solventer til opløsning af cellulose

Rachel Kollerup har skrevet så fint et indlæg om ReFibra™ fiberen. -Med fokus på miljøaspekterne ved de forskellige regenererede cellulose-fibre.

TENCEL® har fået en søster og nu er hun klassens darling, no. 1 bæredygtig fiber

Jeg har tidligere skrevet om regenererede tekstilfibre.

Udnyttelse af biprodukter til fremstilling af regenererede tekstilfiber

-hvor jeg præsenterer de særdeles spændende perspektiver der er i at benytte biprodukter, som appelsinskraller fra juice-produktion, kasseret tøj, protein fra mælk der er uegnet til menneskeføde og rest-protein fra tofu-produktion. Siden det oplæg blev skrevet, er der kommet endnu flere spændende bud på tilvejebringelse af udgangsmaterialet, cellulose, på forsvarlig vis (blog-indlæg på beddingen)

Fremstillede cellulose-baserede tekstilfibre

-med uddrag fra Lenzings sustainability rapporter, hvor miljømæssige aspekter ved deres produktion af cellulose-fibre adressers

Innovative cellulosebaserede tekstilfibre af bambus

-hvor nogle alternativer til de ofte “green-washede” bambus-viskose tekstil fibre præsenteres.

Gennemgående, når biologisk materiale skal opløses og regenereres, handler det om at finde velegnede metoder til netop at få opløst materialet, og derefter få det regenereret i en ønsket form, for eksempel i fiber-form. Der finde ganske mange forskellige kemiske metoder til dette, og der foregår særdeles meget forskning og udvikling på området. Afgørende, i forhold til at metoderne er bæredygtige, er at de er måde miljøvenlige, etisk forsvarlige og økonomisk rentable. I forhold til miljø-aspektet, er det særdeles interessant at orienter sig i forhold til mindsettet bag de 12 “green chemistry” principper.

 

Formuleringen af principperne herunder er hentet direkte fra den danske wiki:

  1. Så vidt det er muligt undgå affald. Det er bedre at forebygge affaldsdannelsen end at skulle skille sig af med affaldet.
  2. Der skal opnås høj atomøkonomi dvs. at kemiske produkter i forbindelse med fremstillingen, så vidt muligt skal indgå i det færdige produkt, så der dannes mindre spild.
  3. Ved syntetisk fremstilling af stoffer skal der tilstræbes, at anvende mindre sundhedsskadelige kemiske stoffer.
  4. Virksomhederne skal bestræbe sig på at fremstille sikrere stoffer, der er funktionelle og ufarlige.
  5. Der skal anvendes mindre farlige kemiske stoffer, som katalysatorer og kemiske opløsningsmidler.
  6. Energieffektiviteten skal være så god som mulig. De kemiske processer skal udformes således, at de kræver mindst mulig energiforbrug ved fremstillingen.
  7. Virksomhederne skal så vidt muligt bruge fornybare resurser ved fremstillingen. Råstoffer skal hellere være fornybare end udtømmelige.
  8. Reducere derivatisering dvs. at en forbindelse kan afledes af en anden forbindelse. De synteser der indgår i processen skal udformes således, at man undgår at fremstille beskyttede grupper.
  9. Anvend katalysatorer. Ved brugen af katalysatorere minimeres spildet ved støkiometriske reaktioner og energiforbruget nedsættes.
  10. Virksomhederne skal udvikle stoffer, der er nedbrydelige i naturen. Stofferne må ikke skade vores miljø.
  11. Virksomhederne skal overvåge processerne og sikre, at der ikke sker uheld i forbindelse med processen.
  12. De kemiske processer skal foregå på en måde der forbygger uheld og udslip.

I forbindelse med opløsning af cellulose, med NMO i forhold til NaOH/CS2, er det for eksempel pkt 1, der imødekommer, idet der er bedre basis for at generere mindre affald (spildevand) med produktion i lukket system. Og pkt 5, idet der benyttes mindre farlige kemiske opløsningsmidler (solventer).

 

 

 

Ramie

Der er riiiimelig meget bastfiber omkring mig, i tiden:-) I alle mulige tilstande, blandinger og kvaliteter. -og det er så fedt:-)

På billedet ses nogle af de lækre metervarer med ramie, som jeg just har fået hjem. De ligger oven på en giga fibermåtte af dansk-dyrket hamp. Til venstre for rullen ses hele, tørrede danske hampe-stængler , mens det “neg” der står til venstre for fibermåtte-rullen, består af 1 meter lange danske hampe-stængler. Disse stængler er høstet efter at toppene, med hampe-frø, er blevet høstet. Foran fibermåtterullen ligger noget kinesisk grøn-dekortikeret hamp.

Bastfibre er stængelfibre. Eksempler på bast/stængel-fibre er hør, hamp, ramie, jute, sisal, nælde og jute. Til sammenligning er bomuld en frøfiber. Både stængel- og frøfibre består af cellulose, og er altså placeret øverst til ventre (klokken 1-2 sykker) i fiberklassificerings-hjulet (nedenfor eller her).

Bastfibre er ret interessante, af mange forskellige grunde; som tekstilfiber er de ret lækre, og kan formentlig erstatte bomuldsfibre i mange sammenhænge. Den miljømæssige pointe er at dyrkning af bast-fiber afgrøder som udgangspunkt er mere miljøvenlig og udbytterig end dyrkning af bomuld. Tager jeg biotek-nørd brillerne på, er bastfibrene også super spændende; Traditionelt er bastfibre blevet forædlet til tekstilfibre ved forskellige ofte ret miljø-belastende rødnings-processer, kombineret med kemiske og mekanisk behandling. I tiden arbejdes der ganske meget med at udvikle og implementere enzymatiske, bioteknologiske forædlings-metoder, der har potentiale for at gøre forædlingen af bastfibrene mere miljøvenlig, billigere og mere kontrollérbar. Potentialet er at bast-fibre, der forædles enzymatisk, bliver blødere og stærkere, og formentlig også lysere, så behov for efter-blegning af fibrene kan undgåes.

Som metervare minder ramie om hør og hamp; lækker komfort i forhold til fugt-absorption ikke-isolering om sommeren, behagelig mod huden. Og, ret stor tilbøjelighed til at krølle og miste faconen, hvis ikke der er taget godt hensyn til dette ved valg af model, som stoffet benyttes til.

I forhold til hamp er ramie ret sjov fordi et af de helt indledende trin, decortikeringen hvor fibrene adskilles fra den indre træ-agtige stængel-kerne, kan gøres ved at fibrene skrælles af.

Ramie er en nælde-plante, altså i familie med vores egen brændenælde. Ramie dyrkes hovedsagelig i asien, som det kan ses af dette dyrknings-kort fra wikivisually.

På billedet herunder ses forskellige stof-kvaliteter helt eller delvist af ramie: De oprullede kvaliteter er ramie/tencel/elastan-blanding. De ikke-oprullede stoffer foran er jersey af 100% ramie. Det bliver virkelig interessant at komme igang med at teste stofferne, og at komme igang med at arbejde med hvordan de arter sig, når der syes tøj af dem. -stay tuned:-)