Dornbirn – MFC2016

IMG_1365

YES! Mit “teilnehmer-karte” til årets Dornbirn-MFC konference er ankommet.

2 dages konference for og med den europæiske tekstilfremstillings-branche, i den lille by, Dornbirn, i Østrig.

Dornbirn-MFC betyder noget helt specielt for mig. Det er massiv input af viden og information, af den slags jeg arbejder med. -Og der er særdeles gode muligheder for at sondere, lære og netværke. Det er super relevant i forhold til mit arbejde med fremstilling af tekstil fra biopolymer biprodukt materialer, og i forhold til min undervisning i “textile materials” for VIA-Design materiale ingeniørene.

I år bliver det 4. gang jeg er med. Første gang var tilbage i 2012, og det var ved den anledning at jeg første gang hørte om Sustainable Apparel Coalition og Higg Index’et, som Ryan Young præsenterede. Det var en åbenbaring for mig, der er kommet til at præge meget af mit videre arbejde omkring viden-baseret bæredygtigheds-vurdering af tekstil produktion.

Årets program kan ses her.

De overordnede emner i år er

  • Fibers and Textiles in Automotive
  • Fibers for Nonwovens
  • Fiber Innovations
  • Finishing and Functional Additives
  • Textiles

Jeg glæder mig!

Oplæg: Er fremtidens stof grønt?

Igen i år afvikles Grønt Byliv arrangement, i Mejlgade (Aarhus). Der kommer til at være ‘gang i gaden’, og der er lagt op til at hav af interessante aktiviteter. Kom glad:-)

Grønt Byliv er et årligt tilbagevendende arrangement med fokus på helhedstænkende bæredygtighed, arrangeret af NGO´en Mejlgade Lab, som finder sted i Mejlgade og det omkringliggende Latinerkvarter. 

Formålet med dagen er at inspirere områdets beboere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og gæster til at leve et mere bæredygtigt og miljøvenligt liv i byen. Arrangementet bestræber sig også på at i talesætte, ønsket handling, ifht. en grøn kvarter-omstilling, der vil være med til at forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor i området.

****

Er fremtidens stof grønt? Kl. 17.00 – 17.30, ved Vinylrock Caféen i Mejlgade

I oplæget vil Birgit fortælle om hvordan miljøet påvirkes af vort forbrug af tøj og tekstiler, og hvad skal der til for at få en grønnere garderobe. Hun vil også fortælle om forskellen på tekstile materialer som bomuld, uld og polyester, og vil præsentere nogle af de nye og innovative materialer, der måske bliver fremtidens grønne stof…?

Screen Shot 2016-08-12 at 00.47.29

Salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv-farver

feature_box_2

For noget tid siden skrev jeg om “the green hub” i Tirupur regionen i Indien. For nylig faldt jeg så over en interessant artikel, der beskriver en ny tekstil-farvnings metode, der er udsprunget af Tirupurs skrappe og ambitiøse “zero liquid dischange” miljø-krav.

Artiklen bekriver hvorledes bomuld (og dermed formentlig også andre cellulose fibre, som bomuld, viskose/modal/lyocel, hamp og hør), kan udføres med markant mindre brug af salte, og især; hvordan det undgåes at have store mængder rest-farve i spildevandet/farve-badet, efter at tekstil-farvningen er gennemført (rent teknisk; opnå en højere udtrækningsprocent)

Udfordringen er at både cellulose og farvestoffer (typisk) er negativt ladede. Tricket i denne metode er derfor at cellulosen først modificeres (“kationiseres”), så der opnåes positive bindingssteder, som negativt ladet farvestof ikke frastødes af. I studiet demonstreres hvorledes forskellige negativt ladede reaktive farvestoffer binde kovalent til de positivt ladede grupper på den modificerede cellulose. Derved opnåes den nævnte høje udtrækning; at en stor procentdel af farvestoffet bindes til cellulose, fremfor at blive i farve-vandet, og ultimativt blive udledt som spildevand.

Artiklen Salt-free reactive dyeing of cotton hosiery fabrics by exhaust application of cationic agent, opsummerer følgende i artiklens highlights:

  • Farvning af bomuldsstof med reaktiv farvestoffer kræver høj koncentration af salt.
  • Selv med tilsætning af salt vil kun 65 – 70% af farvestofferne blive bundet til cellulose-fibrene (udtræknings%), resten af farvestoffet vil befinde sig i det farvede spildevand.
  • Ændring af overfladen af bomuld foretages ved hjælp af den kationiske agent CHPTAC.
  • Salt-fri farvning er gennemført i industriel skala, og resultaterne tyder på, at den foreslåede metode direkte kan benyttes i trikotage farvnings anlæg.

Forfatterne beskriver at i “denne undersøgelse, blev kationisering af bomuldsstof udført med varierende koncentration af kationiske agent fra 20 til 60 g/L med det mål at opnå 100% udnyttelse af farvestof og fiksering, under salt-fri reaktive farvnings proces. Alle de farvestoffer, der blev benyttet i undersøgelsen viste fremragende farvestof udtrækning, fiksering og farve styrke egenskaber på bomuldsstoffer“.

Screen Shot 2016-07-31 at 16.32.58

Figuren viser farve-væsken, efter farvning ved hjælp af henholdsvis konventionel og salt-fri farve proces med reaktions-farvestoffer.

Det kationiserede cellulose ser således ud:

Screen Shot 2016-07-31 at 16.36.41

Farvestoffet kan binde til den positivt ladede N, via den reaktive del af farvestoffet, som det ses her:

Screen Shot 2016-07-31 at 16.40.44

Oplæg: Tøjets molekyler.

fibre - tørklæde

Oplæg for blomsten af Danmarks naturvidenskabelige ungdom. Det sker Torsdag, 8. sep 2016, kl. 19:00 ved Odense-afdelingen af UNF. Titlen er Tøjets molekyler, og oplæget er:

Er du klar over hvilke molekyler, der er i dit tøj? Hvad er fx forskellen på bomuld og silke? Hvad er forskellien på de forskellige syntetiske fibre, hvordan fremstilles viscose og hvordan føles stof der er fremstillet af protein fra mælk?
Og, er du klar over at tøjbranchen er en af de mest miljøbelastende brancher? Og at naturfibre ikke altid er det bedste for naturen…
I foredraget vil de overordenede tekstile materialer, naturlige såvel som syntetiske, blive præsenteret, ud fra en kemisk/biologisk synsvinkel. Vi vil også komme ind på hvorledes vort forbrug af tøj belaster miljøet, i livscyklus perspektiv. Nye innovative tekstile materialer og –metoder vil blive præsenteret, fx forskellige enzym-løsninger, der benyttes ved tekstil forædling. 
Birgit er uddannet molekylærbiolog, med en ph.d. i neuromolekylærbiologi. Hun har også en livslang passion for tekstiler, er uddannet håndarbejdslærer, underviser materiale-ingeniører i “textile materiales” og har i en årrække beskæftiget sig professionelt med spændingsfelt mellem tekstile materialer, bio(tekno)logi og miljømæssig bæredygtighed. 
Billedet er SEM-mikroskopi billede af tekstilfibrene i en Levi’s bluse af bomuld, hør og polyester.

 

Oplæg ved FrilandsMessen


I forbindelse med den årlige FrilandsMesse, holder jeg oplæg kl 12:30:

Foredrag med Birgit Bonefeld. ’Biologen, der blev designer – om miljøbelastningen ved vort tøjforbrug.’ www.tekstilbiologi.dk 


Se programmet for messen her:

10.30. Rundtur med Helle Hestbjerg. ‘Frilands udvikling’

10.30. Rundtur på Friland med Jens Christian Nielsen

11.00 Foredrag med Jesper Berggreen, Lifelike.dk “Energi og miljø – i nyt perspektiv. Om fremtidens energisystemer og elektrisk transport. Om myter og virkelighed i en elektrificeret og fossilfri fremtid.”

11.00 Musik i teltet: Mit Gemüse

11.00 Rundtur på Friland med Jørgen ’Økolandsbyen Friland og værdierne bag’

11.00 Snak om masseovne

11.30 Fortælling om Restaurant Moment og tankerne bag

11.30 Rundtur på Friland med Inger

11.30. Græsplænen bliver slået med le

12.00 Historiefortælling af Micha Madsen, Liv og Glade Dage. For børn og voksne “Sneglen der gerne ville være en Jaguar”. En historie om et unikt venskab på tværs af arter – om at se det gode i andre og opdage, at igennem hinanden bli’r vi mere, end da vi var alene.

12.00 Personlig historie, Helle Hestbjerg fortæller. ‘At projektere sit eget hus’

12.00 Personlig historie, Jørgen Slots Hansen fortæller, ’Vores byggeri og genindvinding af regnvand’

12.30 Foredrag med Birgit Bonefeld. ’Biologen, der blev designer – om miljøbelastningen ved vort tøjforbrug.’ www.tekstilbiologi.dk

12.30 Personlig historie, Inger fortæller, ’Se mit halmhus og hør hvorfor jeg valgte Friland’

13.00. Fremvisning af skovhaven, Permakulturhaven

13.00 Åbning af Starhaven, Habitat Vision 

13.00 Fortælling om Restaurant Moment og tankerne bag 

13.00 Musik i teltet, Gary Snider synger og spiller Leonard Cohen

14.00 Cirkusforestilling i Jurten, Tonny Trifolikom

14.00 Foredrag: ’Grøn Lokal Økonomi’. Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund

14.30 Musik i teltet: Friland 3IO med gæster

14.30 Rundtur på Friland med Karen Ejlersen

14.30 Personlig historie, Thea Hestbjerg fortæller. ’Fra barn til voksen på Friland’

15.00 Rundtur med Lars Keller. ’Ecococon halmelementer’. Mødes hos 12b, herefter besøges Danmarks første hus under opførsel. 

15.00 Foredrag med Steen Møller ‘Grobund. Nyt erhvervs- og bosætningsprojekt’

15.00 Fodring af ænder

15.30 Fortælling om ålegræs som jorddække i haven, Jens Peter Mølgaard

Arrangementer om bæredygtige beklædning

Rachel Kollerup (og jeg) er på programmet ved denne perlerække af arrangementer.
Vi påtænker at lave tilsvarende seminarer i Jylland; om det kunne være interessant, så meld endelig tilbage
2 juni:
16 juni
17 juni
21 juni
29 juni

3d-printet beklædning – Electroloom

maxresdefault
I august 2015 faldt jeg over den mest fantastiske kickstarter kampagne, for den såkaldte “electroloom“. Jeg “backede”  prompte kampagnen, og min “delivery” var et besøg i deres “headquarter” i San Fransisco (eller retter, i Burligame, lige ved siden af San Fransisco).
Jeg har just, midt i november,  taget denne tur “over dammen” og besøgt udviklerne i San Fransisco, og er derved endnu mere en del af deres “developer group”. Virkelig spændende og super inspirerende.
IMG_5893

Electroloom er særdeles nytænkende og spændende, og har skabt store dønninger i design-, tekstil- og og innovationskredse (link),(link). Med Electroloom kan beklædning produceres i en enkelt arbejdsgang, fra materiale-opløsning direkte til beklædning, og uden det vanlige tekstile spild/affald gennem værdikæden.

images

 

Tillige udråbes Electroloom som den innovation der kan ”demokratisere” tekstil-produktion, og spås at ville revolutionere tekstil-industrien. Da det fremstillede beklædning er ”søm-løst” (link), altså uden syninger, reduceres behovet for manuelt arbejde markant, ligesom generende sømme undgås. Endelig minimeres transport af tekstile produkter, produktionen kan ske der hvor produktet skal sælges, fremfor at shippes fra traditionelle produktionslande, typisk udviklingslande. Det forventes at der kommer til at ske en rivende videreudvikling af teknologien, fx med øgning af produktionstid, printning af farvet beklædning og mulighed for beklædningsfremstilling efter individuelle mål (efter fx bodyskanning).

electroloom-3d-printer-clothing-1

Denne Electroloom Kickstarter youtube video, især de første par minutter, giver meget godt indtryk af hvad Electroloom kan (og ikke kan)

Når Alpha-Electroloom bliver leveret, marts2016 medfølger udviklernes klar-til-brug materiale-opløsning, af cellulose og PET, så man kan umiddelbart begynde at printe tanktops, eller selv udvikle skabeloner (“molds”), til at printe sit eget design.
Jeg synes maskinen, og konceptet bag, er særdeles spændende, omend stadig i sin spæde vorden. I forhold til min biotek-interesse ønsker jeg naturligvis at benytte Electroloom teknologien til at realisere fremstilling af protein- og/eller biprodukt-baseret beklædning (jf mit eksperimentelle arbejde med ekstraktion af keratin fra fjer), men derudover ser jeg virkelig interessante perspektiver i perspektiverne for egen-produktion og on-demand produktion, m.m….
electroloom-1-537x403
Jeg har mulighed for at skaffe mig en udviklingsmodel af Electroloom 3d tøj-printeren for ca 30.000kr, med levering i marts2016. Jeg er igang med at skaffe mig finansieringen, så om nogen kender nogen, der kunne være interesseret i at høre om Electroloom-projektet (hvorved jeg kunne tjene noget af udgiften til printeren hjem igen via fx workshop/foredrag), eller er måske er interesseret i at have andel i den, så lad mig det endelig vide!
IMG_5379

Tirupur – green production hub

Tirupur er en by i Indiens sydlige delstat Tamil Nadu. Det er også et område i Indien,  ”hvor en lokal miljøkatastrofe forårsaget af års forurening fra vådprocesser er vendt til et potentiale for at forbedre miljøstandarter betragteligt ved at adressere den vanskeligste del af en tekstilproduktion, nemlig vådprocesserne”.

Tilbage i 1997 fik Tirupur-distriktets mange tekstilfarverier første gang påbud om at skære ned på en massiv udledning af urenset, stærkt forurenet spildevand til de to floder Noyyal og Nallar. Fabriksejerne fortsatte dog, uanfægtet af påbuddet, med at udlede spildevand indeholdende store mængder stærkt ætsende kaustisk soda, saltsyre, klorin, hydrosulfit og peroxider fra farve- og blegningsprocesser med forurening af floder og grundvand til følge. Floderne var så forurenede at områdets grundvand var uegnet til såvel husholdninger som landbrug og industrielt forbrug. I 2011 afsagde domstolen dom; Dommeren i Madras High Court lukkede kort og godt alle 754 farverier i Tirupur, indtil fabrikkerne havde investeret i ny teknologi til at gennemføre en såkaldt Zero Liquid Discharge-produktion, hvor alt spildevand bliver renset og genbrugt. Først da fik de lov at genåbne – og kun på nedsat kapacitet.

Idag er området ved at relancere sig som en green production hub, efter massive investeringer i ny teknologi og etablering af verdens bedste spildevandsrensning, blandt andet ved omlægningen til Zero Liquid Discharge (ZLD)-produktion. ZLD er en ambitiøs teknologi, der er meget kostbar og samtidig vanskelig at få til at fungere i praksis. Det er en proces, hvor alle kemikalier trækkes ud af vandet, så 90% af vandet kan recirkuleres til en ny farve- eller vaskeproces. Det sparer på de knappe vandressourcer og på leverandørernes pengepung samtidig med, at det omgivende landbrugsareal ikke belastes af forurening. Tillige har nogle af leverandørerne valgt at tage skridtet videre og også sætte fokus på ressourceoptimering og indførsel af vedvarende energi.

I Danmark har Håndværkerrådet (HVR) og DM&T været involveret i projektet, ”Bæredygtig tekstilproduktion i Tirupur, Indien”, sponseret af Nordisk Ministerråd, og har resulteret i rapporten “Nordic potential for greening the global textilemarked sourcing from Tirupur, India“.

Formålet har blandt andet være at at skabe mulighed for, at nordiske kunder kan source miljømærkede tekstiler fra ’verdens grønneste hub’ samtidigt med at Tirupurs miljømæssige fremdrift støttes.

Pressemeddelelser fra DM&T:

Tirupur – Tekstilproduktion i Grøn Verdenselite

Miljømærker og miljørigtigt indkøb

Følg hub’en arbejde via websiden: http://www.virtualvastra.org

Danske råvarer til lokal og bæredygtig tekstilproduktion

Hvilke råvarer har vi i Danmark, der kunne være råmateriale for tekstil produktion. -Efter en brainstorming med mig selv, er jeg kommet frem til følgende. Nogle af dem er MEGET på ide/konceptstadie, andre er mere modne til at kunne fungere som råvare, såfremt afsætning kan sikres. Rækkefølgen er ikke på nogen måde hierakisk!  Jeg modtager meget gerne input.  Jeg arbejder på at adresse dem enkeltvis, med blogindlæg og foreløbig kan der læses om keratin som råmateriale for (tekstil)fibre, via nedenstående link.

Keratin (hår, fjer, uld)

Nælder, Hør, Hamp

Bomuld (fra genanvendelsepotentiale… renewcell)

Bioplast-afgrøder / PLA afgrøder

Alger: Regenererede protein- eller cellulose fibre

Lupin: Proteinbaseret regenereret fiber

Keratin

Keratin er et protein, der findes i fx hår, uld, negle, klove og hove ved patterdyr, i negle, skæl og kløer ved reptiler og i fjer og kløer ved fugle. Gennem mere end et århundrede er der rundt omkring i verden pågået arbejde med at kunne udnytte dette materiale, og i disse år intensiveres dette forskningsområde igen, i lyset af den fremtidige globale ressource-mangel. Min interesse, i relation til denne blog, går på om keratin kan genanvendes som protein-baseret regenererede (tekstil)fibre, og om faciliteter til disse processer kan etableres bæredygtigt i Danmark.

Som nation har vi jo ganske omfattende fjerkræ-produktion, hvor keratin fra fjer dog allerede udnyttes til minkfoder og fjermel (personlig kommunikation), ligesom andre kilder til keratin kan undersøges.

Her følger en liste over videnskabelige værker, med danske referater, der omhandler udnyttelse af keratin, og metoder til fysisk og kemisk bearbejdning af keratin.

Controlled De-Cross-Linking and Disentanglement of Feather Keratin for Fiber Preparation via a Novel Process

En helt ny publikation (2014) fra universiteter i henholdsvis usa og kina. Referatet af artiklen (oversat til dansk):
Rene proteinfibre blev fremstillet fra kyllingefjer via en potentielt grøn proces. I de sidste årtier er der blevet gjort en indsats for at producere keratin-baserede industrielle produkter, især fibre. Imidlertid kunne fremgangsmåder til fremstilling af keratinfibre direkte fra kyllingefjer ikke gentages. I denne forskning blev protein fibre fra kylling fjer udvundet ved hjælp af kemikalier, der enten stammer fra vedvarende ressourcer eller potentielt kan genanvendes. Rygbenet på keratinmolekylet blev bevaret efter spaltning af disulfidbindinger ved hjælp cystein. Natriumdodecylsulfat ( SDS) blev anvendt til at opløse keratin forud for spinding. Stigende SDS koncentration bevirkede øget struktur af keratin, hvilket resulterede i først øget, derefter faldende viskositet af opløsningen, hvilket tyder på kontinuerlig molekyleudretningen af keratin molekyler og øgning i inter-og intramolekylære elektriske frastødning . Diametre på de opnåede fibre, så små som 20 um, udviste god “drawability” af keratin løsning. Ændring i krystallinitets indeks blev fundet at være i overensstemmelse med “tensile” egenskaber af keratin fibrene. Sammenfattende blev regenererede fibre succesfuldt fremstilles som lineær keratin, med bevarede molekylær rygrad, der kunne være udredes og orienteres på en kontrolleret måde.
sc-2013-00461d_0010

En publikation fra 2010, fra et amerikansk universitet, et institut for regenerativ medicin, hvor fokus er på anvendelse af keratiner til biokompatible materialer indenfor sundhedsvæsenet. Referatet af artiklen er:

Udviklingen indenfor ekstraktion, oprensning og karakterisering af keratinproteiner fra hår og uld i det forløbne århundrede har ført til etablering af ​​en keratin-baserede biomaterialer platform. Som mange naturligt afledte biomolekyler har keratiner også iboende biologisk egenskaber og biokompatibilitet. Desuden er ekstraherede keratiner i stand til at danne selvsamlede strukturer, der regulerer cellulær genkendelse og adfærd. Disse egenskaber har ført til udviklingen af ​​keratin biomaterialer med applikationer i sårheling, drug delivery, tissue engineering, traumer og medicinsk udstyr. Denne artikel diskuterer historien for keratin forskning og udviklingen af keratin biomaterialer til biomedicinske anvendelser.’

Optimizing Extraction of Keratin from Chicken Feather by Using Sodium Sulfide

En helt ny metodisk artikel, fra Malaysisk universitet, der beskriver en optimeret metode til ekstraktion af keratin fra fjer.
Oversat til dansk fra artiklens referat:
Kyllingefjer er et affalds biprodukt fra fjerkræindustrien i Malaysia . 90% af fjer strukturen udgøres af keratin, som er et vigtigt produkt til kosmetiske og farmaceutiske industri. Formålet med denne undersøgelse er at optimere udvindingen af ​​keratin fra kylling fjer ved hjælp af sodiumsulphide gennem statistisk eksperimenterende design. Undersøgte parametrene i udvindinger, er pH, temperatur, koncentration af kemisk reduktionsmiddel, masse-forholdet mellem ​kyllingefjer og Natriumsulfid samt inkubationstid. Total mængde protein ekstraheret blev bestemt spektrofotometrisk ved 280nm.
Gennem optimering af udvindingen , kunne procentdel af udvundet protein øges fra 84,5 % til 96%. Betingelserne for den optimerede udvindingsprocessen er 80.9oC , inkubationstid 9,5 timer , natriumsulfid koncentration 0.92M og forholdet mellem massen af ​​kyllingefjer til massen ofsodium sulfid er 0,05

Keratin-based antimicrobial textiles, films, and nanofibers
En helt ny (2014) metode-publikation fra amerikanske forskningslaboratorier, hvor muligheden for at gøre keratin-materialer antibakterialt beskrives. Oversat til dansk fra artiklens referat:

Kombinationen af ​​tiltalende strukturelle egenskaber , biokompatibilitet , og tilgængeligheden af vedvarende og billige råvarer , gør keratin -baserede materialer attraktivt for en lang række anvendelser. I denne artikel, beskrives antimikrobiel funktionalisering af keratin -baserede materialer , herunder uld tekstil og regenereret cellulose / keratin komposit film og nanofibre . Funktionalisering af disse materialer blev opnået ved brug en let klorerende reaktion, der omdanner nitrogen -bærende dele af keratin til halamine forbindelser. Halamine-reageret uld tekstil udviste hurtig og potent antibakteriel aktivitet over for flere arter af bakterier og inducerede op til 5,3 log ( dvs. 99,9995 % ) reduktion af kolonidannende enheder af Bacillus thuringiensis sporer inden for 10 min . Keratin-indeholdende kompositter blev fremstillet ved spin-coating og koaksial electrospinning af ekstraheret / oxideret alfa-keratin og celluloseacetat (CA) opløst i myresyre , efterfulgt af CA deacetylering . Regenereret cellulose / keratin materialer, klorereder til at koble halamines var også effektivt dræber Escherichia coli og Staphylococcus aureus bakterier . Electrospundne kerne /  skal nanofibre med maksimeret keratin-Cl areal viste højere aktivitet mod S. aureus end film sammensat af de samme materialer . De halamine -baserede antimikrobielle funktionaliseringsmetoder der er demonstreret i forhold til keratin-baserede materialer i denne artikel, forventes at kunne oversættes til andre proteinbaserede biopolymerer af interesse for biomateriale samfundet.

Wool and Keratin from Wool for Bio-Based Value-Added Products

Præsentation af nogle forskningsprojekter, der forløber i perioden 2010-2015 ved det amerikanske United states department of agriculture, Agricultural Research service. Oversat projektformål:

Udvikle kommercielt levedygtige processer baseret på kemisk eller enzymatisk tværbinding der øger markedsværdien af ​​uld. 1A: Udvikle systemer til funktionel ændring af uld. 1B: Udvikle keratin modifikation-systemer. Udvikle udvinding og derivatiseringsmetoder processer til produktion af kommercielt levedygtige produkter fra keratin. 2A: Uddrag og karakterisere keratin fra uld. 2B: Form strukturelle keratin materialer til produktudvikling.

En ph.d. afhandling fra 2008, der adresserer anvendelse af fjer til luftfiltreringsfiltre. Det beskrives hvorledes fjer kan bearbejdes fysisk og kemisk, bl.a. solubilisering af fjerkeratin og efterfølgende regenerering vha såkaldt dryjet wetspinning metode. Kun de første 40 sider er frit tilgængelig på nettet, men hele afhandlingen kan bestilles.

Jeg arbejder på at få afprøvet den kemiske metode til opløsning af keratin i et kemisk laboratorie, samt at få spundet protein-baserede keratin tekstil fibre og at få evalueret bæredygtigheden af af udvinde keratin i Danmark, og er meget etablere gerne samarbejde med interesserede.