Undervisnings-forløb: Tekstil og Vand”

I denne uge er jeg “udstationeret” til KP professions-uddannelsen i København. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivallens Uge 39-aktiviter, gennemfører vi et forløb for Tekstilformidler-studerende, hvor det overordnede tema er ”Tekstil og Vand”. Forløbet er gjort mulig med økonomisk støtte fra “Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje”. Herfra skal lyde et STORT tak for bevillingen! 

Forløbet er tilrettelagt som en blanding af teoretiske oplæg med baggrunds-baggrunds-viden, så de studerende har alle muligheder for at blive klogere på aspekter af vand-forbruget ved tekstil-produktion og -forbrug. Derudover får de studerende mulighed for at arbejde eksperimentelt med en række cases; at have stoffet (i betydningen “tekstilerne” og “informationer” mellem fingrene hjælper typisk gevaldigt på indlæringen… De forskellige cases er:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning 

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne 

3. Vegansk (hampe)læder 

4. Tekstil-livstidsforlængende behandling

5. Mikroovn tekstilfarvning

De studerende får mulighed for at ”specialisere sig” i én af disse cases, og der lægges op til at de formidler “deres” case og opnåede resultater til hinanden, ved slutningen af forløbet.

Den teoretisk baggrunds-viden, som jeg præsentere, i plenum er

De enkelte cases, som der arbejdes praktisk og eksperimentelt med er kort præsenteret herunder:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning

Forskellige tekstile brands, blandt andet det italienske denim brand CandianiDenim , orienteres sig mod mere miljøvenlig tekstilfarvning. En af metoderne i spil er baseret på rejeskals-kitosan, og præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. 

Metoden præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO2) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

I løbet af uge 39 dykker vi ned i hvad det er for en metode, og udføre eksperimentelt arbejde på at tjekke om den faktisk virker.

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne

Fugtbindings-evnen for tekstil varierer mellem ingen overhovedet, til at kunne binde fugt svarende til tekstilet egen vægt. Eller endda mere. Fugtbindingsevnen spiller en stor rolle for mange tekstile produkters funktion. Tænk hvis badedragten er for fugt-absorberende. Eller karkluden ikke er…

I løbet af uge 39 arbejder vi med dette samspil mellem tekstilers funktionalitet og fugtbindingsevne. Eksperimentelt kommer vi til at undersøge forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne.

3. Veganske læder-alternativer – Hampe-”læder”

Miljøbelastningen ved fremstilling af animalsk læder er betragtelig, blandt andet på grund af våd-processerne. Et alternativ til animalsk læder er vegansk ”læder”; Kombucha-”læder”og svampe-“læder” er de mere spektakulære eksempler, og ”kunst-læder” er eksempel på et ganske kontroversielt læder-alternativ. Pinatex ”ananas-”læderet” har efterhånden været på markedet i et par år, og bruges bland andet af danske sko-mærke ”Nature

I løbet af uge 39 arbejdes eksperimentelt med hvad “pinatex” læder-alternativet egentlig er for et materiale, og med det danske alternativ til ananasfiber-”læder”, nemlig hampefiber”læder”. Teoretisk præsenteres og diskuteres aspekter ved Vegansk “læder”, i forhold til “waterfootprint” ved fremstilling, så vel som ved brug af materialet.

4. Livstidsforlængende behandling for tekstiler, bio-polishing

En af de store poster i tektilers vand-regnskab er i produktions-fasen, altså ved nyfremstilling af tekstil. Ved at forlænge tekstilers levetid, og derved reducere behov for nyproduktion, kan dette vand-forbrug nedbringes.


En af grundene til at vore tekstiler mister værdi, er når farverne bliver matte. En metode til ”opfriskning” af farverne i forvaskede tekstiler, er ved at give dem en såkaldt ”biopolishing” behandling. Texcare produkterne er eksempler på biopolishing produkter, hvor enzymatisk cellulase aktivitet skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler.

I uge 39 arbejdes der med at blive klogere på hvornår og hvordan Texcare produkter skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler, og der arbejdes eksperimentelt med at teste om produktet rent faktisk virker. 

5.Mikroovns-tekstilfarvning

Vandforbruget ved kar-farvning (“udtræknings-farvning”) er højt. Ved at tekstil-farvning i mikroovn, kan vandforbruget reduceres.

I uge 39 arbejdes der med mikroovns-tekstilfarvning af bomuld med reaktiv-farver, og der bliver diskuteret og vurderet hvilke fordele og ulemper der er ved denne tekstilfarvningsmetode, for eksempel i forhold til “livstids-forlængende” behandling af tekstile produkter.

Som sidste gang, hvor vi lykkedes med at kunne gennemføre undervisnings-forløb i forbindelse med Naturvidenskabsfestivallen, så er det et MEGA intenst forløb! Jeg er 200% på (cirka), i en hel del timer, i løbet af de 4 dage. Jeg er et godt stykke udenfor min daglige gænge og komfort-zone, og skal holde tungen lige i munden med at holde mange bolde i luften. Og der praktiseres i høj grad “interdisciplinær videns-udveksling”. Og for Søren da hvor er det givtigt, inspirerende og lærerigt, for dette “ud af dagligdagen”-forløb!

I år, hvor vi har fået mulighed for at benytte “Fysik/kemi”-lokalerne, er det ikke “kun” et møde mellem tekstilbiologisk naturvidenskab og tekstilformidlings-verdenen, men også med seminariets naturfags-underviserer. Det er TOP spændende og udbytterigt.

TAK til Anne Karin og Birgitte for endnu engang at have lagt energi i at få muliggjort at forløbet kan realiseres! Og TAK til de seje og dygtige tekstilformidler-studerende, der trofast, tappert, nysgerrigt og videbegærligt stiller op til et vidensfelt som de ikke just arbejder med hver dag!

PS: Udsigten er fænomenal!

Potentiale i udnyttelse af lokal biomasse til tekstil-fremstilling

Nå, men det er da måske egentlig også ved at være på tide at få skrevet lidt mere om hvad jeg sysler med i laboratoriet… de der fremstillede tekstilfibre at cellulose, som jeg skrev om i december, sidste år.

I sommers præsenterede vi vort forskningsprojekt ved Circular Bioeconomy Days Konferencen, med den videnskabelig poster som man kan se herunder. Projektets kække titel, Grønne Hoser, hentyder selvfølgelig til vor plan om at vi i fremtiden skal lave Strømpekompaniets bambus-strømper af dansk grønt græs. -Af den fiber-biomasse, der er tilbage når den værdifulde “grønne” græs-protein er udvundet (…hørte jeg nogen sige “frisk hø i træskoene”…høhø:-)).

Og, i næste uge er det så i den helt anden ende af landet, i selveste Sakskøbing, at vort arbejde med de grønne hoser præsenteres, ved Dansk BioØkonomi Konference. Jeg tripper på talerstolen og holder oplæg kl 13:20, under titlen: Potentiale i udnyttelse af lokal biomasse til tekstil-fremstilling.

Jeg er i det ALLER-fineste selskab! Blandt andet kommer formanden og repræsentanter fra regeringens tværministerielle Nationale BioØkonomiPanel. De lancerede sidste år deres anbefalinger omkring “Proteiner for fremtiden“, og aktuelt arbejder de på anbefalinger vedrørende “Biopolymerer til emballage, tekstiler og produkter med længere levetid“.

(opdatering: anbefalingerne kan findes her: https://mfvm.dk/miljoe/det-nationale-biooekonomipanel/fremtidens-baeredygtige-byggeklodser/anbefalinger-fra-det-nationale-biooekonomipanel/)

Det er voldsomt spændende!

Formanden Asbjørn Børsting fortæller om dette igangværende arbejde kl 11:05, med oplægget Det Nationale Bioøkonomipanel—fokus på biomaterialer som nyt dansk forretningsområde.

Konferencens program er generelt utroligt spændende;

Eftermiddagen byder på hele 4 parallel-spor; 1. Biomaterialer, 2. Innovative produkter og koncepter, 3. Blå bioøkonomi og 4. Fra ide til hyldemeter – bæredygtige fødevarer

Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at benytter anledningen til en tur til smukke Lolland-Falster, for at blive klogere på, og støtte op omkring alle de spændende, danske og top-aktuelle bioøkonomiske aktiviteter, der finder sted.

Kom frisk!

Risskov bibliotek på mandag

På mandag er det i Risskov Biblioteks Pavillon kl.19-21, det sker;

Vore vævegarners bæredygtighed

Vi kommer til at snakke en masse om tekstile materialer generelt, både de gamle kendte såvel som de nye innovative. Og selvfølgelig også om de regenererede fibre:-) Både om tekniske egenskaber, opbygning og om miljøaspekter. Og jeg tager en flok forskellige tekstile materialer med, som man kan få mellem fingrene.

Kom glad:-)

Den Cirkulære Tekstil Challenge

Næ da:-) Super spændende og vigtig udfordring, for alle med interesse i genanvendelse af tekstile materialer: Den cirkulære Tekstil Challenge. Udbudt af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. 

Læs mere herunder og her.

GENTÆNK VORES TEKSTIL

Kan din forretningsidé redde over 750 tons tekstiler fra forbrænding? Eller har du en idé til hvordan vi forlænger livet af 1 tons hagesmække? Så kan vores tekstiler måske blive din cirkulære forretning!

Tekstiler har en værdi, også selvom de har huller, pletter eller lugter, og som det ser ud nu brænder vi alt for mange tekstiler. Derfor ønsker Københavns Kommune og Region Hovedstaden at langt flere tekstiler i fremtiden genbruges og/eller genanvendes. Vi er i gang med at tegne vejen til et cirkulært samfund og nu giver vi dig en unik mulighed for at sætte dit aftryk.

Viborg, onsdag d. 4september: ”Hvad er det vi har på pindene/i væven/broderirammen og i symaskinen?”

På onsdag er det i Viborg, det sker: “Hvad er det vi har på pindene?”

Stationen, Lille Sct. Hansgade 7, 8000 Viborg. Kl. 19.00

Oplægget er:

Birgit Bonefeld, molekylærbiolog og håndarbejdslærer = tekstilbiolog, beskæftiger sig som underviser og forsker med spændfeltet mellem bioteknologi, bæredygtighed og tekstile materialer.
Mødet kommer til at handle om ”de gode gamle og de innovative nye” tekstile materialer. Hvad er forskellen på uld, silke, bomuld og hør?
Og hvad med de `tekniske`materialer: polyester, nylon og viskose? Dem, som vi ikke så ofte bruger til vores kreative tiltag.

Birgit vil komme ind på miljøvenlighed – er naturfibrene altid miljøvenlige?
Vi vil blive præsenteret for nogle bud på fremtidige innovative materialer: kan der være fremtid i at lave tekstil af kokasser, appelsin, alger, fjer eller krabber? Hvordan kan fiskeskæl, kaffegrums, vulkanaske mm bruges til at forbedre tekstiler?

Birgit vil tage en bunke tekstiler med, som vi kan se og føle på.

Jeg glæder mig:-) Kom glad:-)

SØGES: Frivillige tekstilfarvningsnørder med tid og interesse i salt-fri tekstil-farvning, med rejeskals-polymer

Jeg har længe været top-interesseret i konceptet omkring “salt-fri farvning” af tekstiler. Altså, at farve (cellulose)-tekstil med almindelige reaktiv-farver, UDEN at behøve at bruge al den salt, der typisk er en del af opskriften. Jeg skrev et indlæg om det for laaang tid siden (Salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv-farver), og har siden virkelig søgt efter en anledning til at kunne forsvare at bruge tid og energi i at dykke ned i konceptet. NU er tiden kommet:-) Jubiii:-)

I uge 39 forestår jeg et undervisningsforløb for en flok tekstildesign-studerende, i det københavnske, i forbindelsen med den årlige Naturvidenskabesfestival. Årets tema for festivalen generelt er “Vandets hemmeligheder“; I det forløb vi gennemfører med de designstuderende, er det så blevet til “Hemmeligheden om samspillet mellem tekstil og vand” .

Planer er at de studerende skal have muligheden for at vælge mellem en række forskellige simple, men illustrative, eksperimentelle “øvelser”, der omhandler vand/fugt og tekstiler, som de så skal gennemføre, forholde sig til, videnskabeligt/teknisk såvel som formidlingsmæssigt. Og, een af de øvelser, jeg MEGA gerne vil kunne tilbyde de studerende at afprøve og blive klogere på, er netop … saltfri tekstilfarvning…:-)

Teknologien (een af dem, ihvertfald), vi skal arbejde med, præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. Den benyttes af det italienske denim brand CandianiDenim og præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO2) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

 

Den der “biocompatible, biodegradable natural organic polymer“, der kan udvindes fra mad-affald (rejer), er jo …kitosan:-) -der er en lettere ændret version af kitin. -Som er

  • jordens 2.mest udbredte biopolymer, næst efter cellulose, fordi den findes som strukturel komponent i vældig mange livsformer, for eksempel svampe-cellevæg og reje-skaller.
  • en “fætter” til cellulose, og som jeg har skrevet om i tidligere indlæg (“Læder” af svampe – Om mycelier og chitin og Innovative regenererede tekstilfibre), hvor henholdsvis MYLO svampe”læder” og CRABYON kitin/kitosan-stof omtales.
  • den polymer der iøvrigt også benyttes som bio-baseret bakterie-statisk efterbehandling af tekstil.

Altså; Alle mulige gode grunde til at kigge nærmere på hvad det hele egentlig er for noget:-)

Jeg har været i studér-kammeret, og af-luret farve-opskriften (i den videnskabelige litteratur). Og, jeg har bestilt wonder-biopolymeren, og afventer levering. -Nu mangler jeg bare at efterprøvet opskriften:-) Og, få den tilpasse til en undervisnings-situation, med begrænset tid og udstyr, og hvor der helst skal komme noget illustrativt og positivt ud af de studerendes indsats. Om nogen skulle være top-nysgerrige i forhold til at blive klogere på salt-fri tekstilfarvning, og brænde for at få lov til at arbejde med metoden, skal man være mere end velkommen til at bidrage i udviklings/efterprøvnings-arbejdet. Jeg vil være top-taknemmelig for nørdede sparrings- og lege-kammerter:-). Teknologien er tilsyneladende også effektiv på protein-fibre som uld og silke, men jeg er i første omgang “kun” interesseret i at få efterprøvet den på cellulose-fibre; bomuld, hør/hamp/ramie, viskose, modal, tencel/lyocel.

Er man interesseret i efterprøvnings-arbejdet, så skriv endelig ([email protected]), så vi kan aftale nærmere; derefter får jeg ekspederet noget kitosan (og måske noget stof, efter aftale), og farvnings-opskriften, og vi aftaler hvordan og hvornår.

Lad eksperimenterne begynde:-)

Garn- og Gedemarked på Kattrup Gods

I denne weekend er det ved det smukke Sjællandske Kattrup Gods, det går løs; Foreningen Vævere i Vestsjælland inviteret til “Garn- og Gedemarked“, 11-16 Kattrupvej 22, 4450 Jyderup. Mit bidrag er oplæg om spændingsfeltet mellem tekstile materialer, bæredygtighed og bioteknologi, lørdag 14-15 (Entre:1 00,-):

Bonefeld sætter ord på det vi ikke ved, om det vi dagligt anvender på strikkepindene eller i væven. Hun fortæller, om fremstillingen af garner og hvordan vores brug af tekstiler påvirker miljøet i verden.

Med en livslang interesse for miljø og tekstilt håndværk, samt uddannelsesbaggrund, både som biokemisk forsker og håndarbejdslærer, har Birgit Bonefeld en helt unik og “skæv” tilgang til emnet.

Søndag er der et andet, virkelig spændende oplæg, Om brændenælden som upåagtet tekstilt materiale og vigtig nytteplante, kl 14-15 (Entre: 100,-):

Kom og hør Anne Marie Nielsen fortælle og demonstrere sin viden om vores naturs almindeligste og mindst ansete plante, brændenælden.

Anne Marie er tekstillærer og cand. pæd. i materiel kultur. Hun har som tekstillærer undervist og formidlet i en lang række sammenhænge fx  Fosen Folkehøgskole i Norge, Ifakara Weaving Project i Tanzania og Frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense.

For begge oplæg gælder tilmelding via [email protected]

***

Garn- og Gedemarked henvender sig til Vævere, strikkere, spindere og farvere i Danmark og Norden. Alle er velkommen.

I Vævernes Hus støtter vi brugen af bæredygtige garner. For som alle andre, er vi bekymret for miljøet på vores blå planet og går derfor op i, hvordan garner er fremstillet og om de evt. skader miljøet?

Til Garn- & Gedemarked har vi inviteret en stribe spændende forhandlere, som på hver deres miljøvenlige vis har fokus på up cycling, genbrug, økologi eller bæredygtighed.

Kom og mød vores forhandlerne i øjenhøjde. Mærk og føl de gode garnkvaliteter og oplev for en gang skyld de virkelige farver i garnerne uden skærmbriller.

Vi glæder os til at møde jer og håber I vil finde inspiration og gode ideer til jeres næste tekstilprojekter.

 

GARN- & GEDEMARKED vil der være:

  • Forhandlere
  • Foredrag og workshop
  • Demonstrationer med tekstile nyheder og nørderier
  • Korte Pop-Up-talks med SPOTS fra den tekstile verden.

Kaffe, kage, vand og sandwich sælges fra vores cafée, samlet dkr 75.

Adgang til Garn- & Gedemarked kr 25 kr/ per besøg.

Gode parkeringsmuligheder

***

Vejret bliver fantastisk – ifølge DMI. Så, Kom glad:-)

 

Tysk tekstilteknik – stof til komposit-materiale

Jeg har været på tur, til det midttyske, nærmere bestemt; Køln og Aachen. Jeg har besøgt Tekstilteknik-instituttet i Aachen, med henblik på at etablere samarbejde, og sikke da et spændende sted!

Som navnet/logoet antyder, så er de virkelig tekniske, og har virkelig mange tekstil-maskiner. -Der dækker hele fremstillings-processen fra fremstilling af fibre af både syntetisk og biologiske polymerer, garnfremstilling, metervarefremstilling ved vævning, strik etc. og efterbehandling.

En af teknologier, de har diverse maskiner til, og hvilket jeg var ret imponeret over, er til at fremstille tekstiler til kompositter. Den store af deres maskiner kan man se in action herunder:

https://youtu.be/oFXUQGeg7Cc

Hele pointer er at lave såkaldt non-crimp stof; stof hvor de fibre, der skal give styrke til kompositterne, ikke bølger op-og ned som det gør i vævede og strikkede metervarer. I figur til venstre kan ses 3 forskellige typer stof, der bruges som fibre-styrkning af kompositter. Nonwoven stof, lavet af filament-fiber til venstre non-crimp stitched stof i midten og til højre; det traditionelt vævede stof.

 

 

Selve sammenstikningen kan gøre på et væld af forskellige måder, og sker ved en proces der mindre om en mange-nålet symaskine, der så kan sy enten lige ud eller zigzag.

På billedet til venstre ses forskellige måder at stikke/sy fiber-banerne sammen, og til højre et stykke stof, der er stukket sammen, formentlig af glasfiber.

 

 

 

 

 

Komposit-stof er jo typisk lavet af højstyrke-fibre som glasfiber, kulfiber eller aramid-fiber. -De kan ses som hvide, sorte eller gule fibre, på billedet til venstre. Når disse kompositstoffer fremstilles ved vævning, kan mønstrene blive virkelig flotte. Dels ved at benytte de kendte væveteknikker, som det kan ses i billedet til højre, dels ved at kombinere de forskellige fiber-typer.

 

Min interesse i ITAs kompositstof-maskiner bunder i at få fremstillet komposit-egnet stof af cellulose-filament. -Og få testet hvordan styrken af disse kompositter vil være i forhold til traditionelle kompositter.

Jeg har allerede været igang med manuelt at fremstille komposit-stof, og det er såmænd også blevet indstøbt i epoxy. Nu mangles der “bare” at få denne komposit styrke-testet (men, så skulle styrketester-udstyret flyttes, og så måtte den del af undersøgelsen desværre udsættes…:-/ Det lykkes vel på et tidspunkt…)

Der er ingen tvivl om at sådanne cellulose-fiber kompositter som udgangspunkt vil være svagere. -Men, sagen er jo at i mange tilfælde vil sådanne cellulose-filament kompositters styrke være fuldt tilstrækkelig; til interiør i biler eller huse, til møbler, til lampe, til skateboards og cykler..? Og hvad der især er vigtigt og spændende at have in mente er at cellulose-filamenter jo rent faktisk kan laves ret stærke, hvis man vil. Både med de allerede kendte og kommercialiserede cellulose fibre, der benyttes i for eksempel bildæk, men da især med de fibril-fibre som der aktuelt arbejdes vældig meget med i forskingen.

Der var MANGE andre seje maskiner dernede, ved ITA i Aachen: de må blive præsenteret  i senere indlæg. Og, det bliver da så spændende hvad det ender med at nørderne kommer til at arbejde sammen om:-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alge-tekstil

At lave tekstile produkter af havets alger er en virkelig go’ historie, som trækker godt med opmærksomhed; -en bæredygtig fiber med ekstraordinære hudvenlige tekniske egenskaber, fremstillet af biomasse fra “the big blue”. Faktisk var det netop en sådan alge-fiber, nemlig SeaCell, jeg skrev om i et indlæg helt tilbage i starten af denne websides eksistens, i 2012. Den gang websiden endnu hed Godtgarn:-D

 

Eksempler på alge-tekstilfibre er netop Seacell fiberen fra Smartcell og Vitadylan fiberen; begge er allerede på markedet. SeaCell kan findes i mange forskellige produkter, mens Vitadylan fiberen kan findes i beklædning fra Berliner brandet GREY.

 

 

 

 

For begge fibre gælder det dog at fiberen faktisk ikke består af alger, men “bare” er en almindelig regenereret cellulose fiber, hvor blot få procentdele af fiberen er fra alger. Hovedparten af fiberen stammer altså fra træ (fik I den…:-D … stammer fra træ). Til begge fibre er der tilsat Zink, for at opnå antibakterielle egenskaber. Og for begge fibre er det alge-pulver, der tilsættes, fra den såkaldte Ascophyllum nodosum der på dansk kendes som grisetang.

Som det kan ses af tabellen herunder, er SeaCell fibrene fremstillet ved henholdsvis lyocell-teknologien (LT), eller modal teknologien (MT), en variant af viskose-processen. Og indholdet af alge-ekstrakt er på blot 4% i alle fibrene… Vitadylan fiberen er fremstillet ved Modal-teknologi.

Historien om de der alge-fibre er altså måske ikke helt så god, som den umiddelbart kan lyde… En hel del af de egenskaber, som SeaCell fibrene tilskrives er nemlig også helt typiske for helt almindelige fremstillede cellulose-fibre, hvor der ikke er tilsat noget som helst alge… Og, flere af de egenskaber, som SeaCell fibrene er testet for, er også ganske uafhængige af om der er tilsat alge… For eksempel bionedbrydelighed, holdbarhed af Zink-indholdet, antibakterielle (og anti-odour) egenskaber.

Hvor historien altså haltet lidt for SeaCell fiberen, i forhold til at dokumentere alge-forårsagede egenskaber, går det tilsyneladende lidt bedre for Vitadylan. Her vises der trods alt dokumentation for at fibrene rent faktisk indeholder de komponenter, der skulle være årsag til for eksempel antioxidante effekt.

 

 

 

2 andre initiativer pusler i kulliserne, nemlig AlgiKnit og AlgiLife

 

AlgiKnit har allerede vist en prototype af en sko; en øvelse der ses for vældig mange af de der nye innovative tekstiler… Teamet bag algiKnit vandt i sin tid BioDesign Challenge i 2018 (se tidligere indlæg), og de er tilsyneladende aktuelt i gang med at kradse tilstrækkelig finansiering sammen…
-Så, der går nok lige lidt tid endnu, inden AlgiKnit fiberen bliver kommercielt tilgængelig. AlgiKnit benytter algen kelp, som nogen måske vil kende fra iod-holdigt kosttilskud. Hvordan den rent teknisk fremstilles, AlgiKnit-fiberen, er ganske vanskeligt at aflure. -Men, hvis fremstillings-processen stadig mindre om den tidligere BioDesign Challenge version af fibere, så er det Alginate-kulhydrat, er der meget der kunne type på at det er alginat, der er udfældet/størknet i fiber-facon, ved hjælp af calcium-salt.

 

 

 

 

 

AlgiLife er omgærdet af lige så meget mystik og hemmelighedskræmmeri, som AlgiKnit. Dog oplyses det at det her er mikroalge, der benyttes. Begge disse 2 upcoming alge-tekstiler har trukket ganske meget opmærksomhed og modtaget priser inden for innovation og biodesign challenges.

AlgiLife var for eksempel vinder af H&Ms Global Change award i 2017. Men, selvom initiativet altså har rygbacking fra selveste H&M, som jo i tiden satser vældig meget på innovativ bæredygtighed, så går der nu nok lige en rum tid endnu, inden materialet kommer på markedet…

 

Nå, men lige som så mange andre, er jeg også selv ganske begejstret for tanken om at fremstille tekstilfibre af alger; så meget at jeg rent faktisk arbejder eksperimentelt med netop at raffinere og forædle alge-materiale til fremstillet fibre, i mit daglige laboratorie-arbejde, på Ingeniør-instituttet her i Aarhus. Dels med støtte fra Aarhus-initiativet for Cirkulær BioØkonomi, CBIO, og dels i samarbejde med ambitiøs og innovativ nordisk alge-producent.

Jeg er selvfølgelig, som det sig hør og bør, lige så hemmelighedsfuld omkring dette on-going udviklings-arbejde, som de optalte upcoming initiativer. -men lad mig da løfte sløret så meget at jeg kan afsløre at den fiber jeg udvikler på, kommer til at bestå 100% af alge-biomasse, i modsætning til de 2 ovenstående alge-fibre.

Idag var rent faktisk en ganske spændende dag “på kontoret” (eller rettere; “i laboratoriet”); Jeg modtog nemlig en, for mig, overordentlig interessant og ventet post-pakke. Indholdet var en pose fesent-udseende biomasse:-) 

Men, til trods for det undseelige udseende, så er det for mig en særdeles vigtig sending; en prøve på helt ny-udvundet, ned-frosset rest-biomasse fra alger, stillet til rådighed fra en større europæisk samarbejdspartner, med industriel alge-komponent produktion. Selvom det ikke rigtig syner af meget, så trust me; tilvejebringelse af lige præcis denne bio-masse er resultatet af ihærdigt og benhårdt networking-benarbejde:-)

For få dage siden modtog jeg en anden spændende post-pakke, med lige så spændende indhold; specialfremstillede “spineretter”, der skal bruges til det lab-scale fiber-spindings udstyr, som jeg er ved at få etableret.

Det bliver så spændende alt sammen:-) Stay tuned:-)

 

Fornybart

I forbindelse med nyligt afholdt virksomheds-foredrag, hvor jeg blev inviteret til at “provokere lidt og skubbe til vores vanlige måder at gøre tingene på”, tjekkede jeg lidt op på den generelle globale miljø-status.

Samtidig har jeg just igen haft den udsøgte fornøjelse at deltage ved årets International Bio-Based Materials Conference

For mig er billedet egentlig ret klart.

Fokus fremover, for forbrugere og producenter, startende fra idag, skal være:

  • Stoppe med at bruge fossilt kulstof; både i produkter såvel som til at drive processer
  • Generelt reducere vort forbrug
  • Ikke sætte noget produkt på markedet, uden at der er en acceptabel “afterlife” løsning
  • Skifte til at levere løsninger frem for produkter

Det gælder for vor produktion og forbrug generelt, men da i allerhøjeste grad i forhold til tekstile materialer.

Den bagvedliggende logik adresseres herunder.

1. Niveauet af drivhusgasser, herunder CO2, stiger i atmosfæren

2. Højere koncentration af drivhusgasser medfører drivhus-effekt

3. Drivhus effekt medfører højere temperaturer.

4. De globale klima-forandring er menneskeskabt

Ja, med 99,99% sikkerhed. -Så kommer man simpelthenikke tættere på at noget er fakta.

5. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren kommer fra udnyttelse af fossilt kulstof

6. Tekstil-industrien, og vort tøj-forbrug, spiller en stor rolle.

Fossilt kulstof benyttes til dels de omfattende og ressource-krævende tekstile forarbejdnings-processer, dels som selve byggestenen i tekst-fibre.

Over halvdelen af de fibre, der globalt produceres årligt, består af syntetiske polymerer; disse består aktuelt altovervejende af på fossilt kulstof.

(Jaja, jeg ved godt at bomuld ikke sådan lige bliver til fossil-baseret t-shirt. -Men, hvilke symbol kan jeg ellers bruge som “tekstil råmateriale”…?)

7. Istedet for at benytte fossilt kulstof, skal der  benyttes fornybart energi og fornybart kulstof 

The chemical industry, may only develop into a sustainable sector once it bids farewell to fossil fuels such as crude oil, natural gas and coal, and uses nothing but renewable carbon as a raw material in organic chemistry.

a third of oil reserves, half of gas reserves and over 80% of coal reserves that are currently available should remain untouched between 2010 and 2050 if the 2°C target is to be achieved.

www.nature.com/articles/ nature14016

The Chemical Industry Says Goodbye to Fossil Fuels

8. Fornybart kulstof kan stamme fra enten biosfæren (biobaserede tekstiler), atmosfæren (“Carbon capture”) eller teknosfæren (genanvendelse).

De bio-polymerer, der muliggør skifte fra fossil-baseret syntetisk tekstil til bio-baseret fremstillet tekstil, findes allerede. Enten som drop-in polymerer eller som egentlige bio-polymer. Seneste blev dette gentaget endnu engang af Michael Carus, leder af Nova-instituttet ved Bio-Based Materials Konferencen.

Om forskellen på bio-baseret og bio-nedbrydeligt plast, har jeg skrevet i indlægget Bioplast – biobaseret og/eller bionedbrydeligt

9. Bio-nedbrydeligt plast er kun fornuftigt at benytte til produkter, der qua deres funktion, ender i naturen.

Slide fra Michael Carus’ oplæg ved den nyligt afholdes “Program_Biopolymer_fremtidens-byggesten_260319

Alt andet plast, altså også syntetisk tekstil, skal indsamles og affaldshåndteres forsvarligt, og genanvendes hvis ressourceforbruget hertil ikke er højere end ved ny-fremstilling.

For mig er det faktisk ikke så kompliceret… Der er faktisk ikke så meget andet at sige end; SÆT IGANG!