Mælkegarn – Kaseingarn


Hvad er Kaseingarn?
Kasein garn er lavet ved regenerering. Umiddelbart kan det lyde noget fjernt og teknisk, men reelt kender vi i høj grad til det fra vores daglige interesse for tekstiler; Viskose er jo en sådan regenereret fiber.

Kasein kan også umiddelbart lyde som noget vældig kemisk noget. –men ligesom grundbestanddelen i viskose er naturlig, nemlig cellulosemasse fra f.eks. træ, bomuld eller bomuld, så stammer kasein også fra en naturlig kilde; Mælk!

Endelig kan det også umiddelbart lyde som noget vældig nymoderne noget, dette at regenerer en bestanddel af mælk, Kasein. –men stor var min forundring, da jeg fandt ud af at processen blev udviklet allerede før 2. Verdenskrig!



I det følgende vil jeg først præsentere hvad regenereret tekstil fibre er, samt skitsere fremstillingsmetoden. Herefter følger historien for udvikling af kaseinfibrene, samt nogle overvejelser omkring hvordan samtiden har præget udviklingen af både 1. og 2. generation af kaseinfibrene.

Historien Bag Kaseingarn
Så tidligt som i 1664 anskuer englænderen Hooke spindekirtlerne på hoved af silkeormen som model for fiber-generering. Og i 1862 beskriver Ozanam hvordan en flydende silkesubstans fra silkeorm kan spindes, efter at det er presset gennem dyse-huller af forskellig størrelse. Derved var principperne for den teknologiske fremstilling af fibre, inspireret af naturen, godt på vej til at tage form.
Der blev herefter eksperimenteret med alskens protein-kilder, som udgangspunkt for protein-fiber fremstilling (ref.: Forgotten fibres).

Det interessante er at næsten alle opløselige proteiner kan bliver omdannet til fibre, dog vil fiberproduktet ikke nødvendigvis være brugbart. Udfordringen dengang, som nu og i fremtiden, er at kunne vurdere hvornår produktet har værdi.



I 1898 fik skotten Adam Millar patenteret en protein-fiber, lavet af gelatine. Men det lykkedes ham ikke at få den videreudviklet. Proteinfiber af mælk blev første gang patenteret i 1909 af den tyske kemiker Frederich Todtenhaupt, men heller ikke han fik en kommerciel succes ud af det; Hans fabrik ”Deutsche Kunstseidenfabrik” gik konkurs i 1919.

I 1937 præsenterede italieneren Antonia Ferretti mælkeprotein fiberen, Lanital. Dette var den første kommercielt levedygtige regenererede proteinfiber. I USA fulgte tekstil-udviklerne hurtigt efter Ferretti; i 1938 fik de amerikansk patent på en metode til produktion af mælkeprotein fiberen Aralac. Navnet oprinder af forbogstaverne i ”American Research Associates”, institutionen hvorfra udviklingsarbejdet udgik, og de 3 første bogstaver i det latinske ord for mælk; lactate.

Udviklingen af regenererede protein fiber havde højeste bevågenhed på dette tidspunkt, umiddelbart før 2. verdenskrig; På grund af produktionen af uniformer til soldater ved krigsfronten var uld en mangelvare, og man ønskede derfor at udvikle en fiber, der kunne erstatte uld i beklædning. Forskellige kollektioner, hvor kaseinfiber blev blandet med andre fibre, blev da også lanceret (figur X), men blev aldrig den store kommercielle succes; 2. verdens-krigen sluttede som bekendt, og dermed også den udbredte mangel på uld.

Tillige havde disse 1. generationsfibre visse uhensigtsmæssige egenskaber; det siges at kunderne klagede over at når beklædning med kasein fibre blev fugtigt, havde de en lugt af sur mælk. Og endelig blev kaseinfibrene overhalet af den teknologiske udvikling, der havde resulteret i et væld af billige, ”moderne” fuldsyntetiske fibre.

Mange år er gået siden kapløbet om at udvikle uld-erstatning i årene omkring 2.verdenskrig, og verden har forandret sig; nu lægges der vægt på at tekstil-fibre er lækre og behagelige, og ikke mindst at de fremstilles på økologisk og etisk forsvarlig måde. Som nævnt tidligere er produktionsmåden blevet videreudviklet så den sundhedsskadelige forbindelse, formaldehyd, hverken udledes fra produktions-stederne eller forefindes i den færdige fiber.

Også helt andre aspekter kan komme til at spille ind i på succes’en af 2. generations kaseinfiber; For mindre end et halvt år siden bragte medierne nogle meget følelsesladede historier om behandling af får til uldproduktion; i en etisk diskussion vil kasein-fiber fortalere kunne hævde at kasein fiber fremstilling ikke kræver opdræt, håndtering og klipning af får, men ”blot” malkning af køer.

Tilsvarende kan moderne tiders snak om CO2-regnskab komme til at spille en rolle; Hvor bæredygtig er uld f.eks. gennem hele sin livshistorie, når hovedparten produceres fjernt fra vesten, og derfor skal transporteres med olie-forbrugende tankskibe? Disse betragtninger er endnu blot pure spekulationer; om disse aspekter kommer til at spille en rolle, vil fremtiden vise.
***

Ovenstående indlæg har været bragt som en artikel i bladet “Håndarbejde i skolen” i november 2008. Find artiklen som pdf her.

 

 

One thought on “Mælkegarn – Kaseingarn

  1. Hej. Du skriver ikke noget om mælkegarnets egenskaber i forhold til uld og bomuld. F.eks isolering og fugtoptagelse. Det vil jeg gerne vide noget om inden jeg forsøger mig med garnet. Mvh. Ditte Haastrup

Leave a Comment