Indkøbsposer; plast versus stof

plastic20bag1

(dette indlæg er hentet fra Helles Blog)

EU Kommissionen har i 2011 undersøgt, hvor meget plastbæreposen og dens alternativer belaster miljøet. Og konklusionen er klar: Plastbæreposen belaster miljøet klart mindst. Fx går der tre gange så meget CO2 til fremstillingen af en papirpose som en plastpose. Papirposen har endvidere en markant dårligere miljøprofil, hvad angår giftighed for mennesker og jord.

Helt essentielt for miljøbelastningen af de forskellige posetyper er, hvor mange gange vi genbruger dem. Her skal du genbruge papirpose minimum fire gange, for at CO2 aftrykket bliver mindre end plastposens. En papirspose tåler ikke nedbør og væsker som fx kødsaft. Derfor er papirposerne svære at genbruge for forbrugeren.

Når det kommer til bomuldsposer (det du måske også kalder muleposer), så viser EU Kommissionens undersøgelse, at den skal genbruges 131 gange, før dens klimaaftryk bliver mindre end plastposens. Og det sker ikke praksis. Et engelsk studie har nemlig vist, at forbrugerne i gennemsnit bruger deres bomuldsposer 51 gange. Derfor er muleposen heller ikke nogen miljømæssig god forretning.

Læs også Plastic fantastic! Carrier bags ‘not eco-villains after all’ Environment Agency research shows polythene may be less harmful than cotton or paper fra The Independent i 2011.

 

4 thoughts on “Indkøbsposer; plast versus stof

  1. Jeg går ud fra at der her er tale om stofposer af nye tekstiler? Hvis der anvendes upcyclede tekstiler fra f.eks. genbrugstøj som ville være kasseret eller brændt af (hvad 80% af det jo tilsyneladende bliver) – må det alt andet lige være mere bæredygtigt, da tekstilet jo allerede er fremstillet, fremfor plastposen som først skal produceres. Hvis man dertil også lægger hele problematikken omkring mikroplast, må stofposen være bedre mht livscyclus. Jeg synes måske også, at man sammenblander tingene lidt her, da kødvarer jo selvfølgeligt ikke er pakket i papir eller stof – og man derfor blander vareemballage sammen med det man bærer det hjem i – nemlig en pose eller taske. Når det så er sagt – mener jeg ikke forbud vil bære noget godt med sig, så hellere få folk til at træffe et bevidst valg ved, at man får mulighed for at få viden og indsigt. Ligeledes, at man bruger sin sunde fornuft og ikke smider poserne i naturen og bruger plastikposer når det er nødvendigt og stofposer når det er opportunt som f.eks. når man skal købe tøj, sko eller andet non-food.

  2. Tak for dine meget fine betragtningen, Lene:-) Jeg er helt enig i at hvis man anvender upcyklede tekstiler, der ikke vil kunne genanvendes i deres oprindelige form, til fremstilling af stofposer, så undgår man nyproduktion. Og nyproduktion af stof er miljøbelastende, afhængig af hvilket tekstilt materiale, det er der fremstilles. Mikroplast problematikken mener jeg er noget mere nuanceret end du fremstiller den, og den spiller kun en ubetydelig rolle i denne sammenhæng; mikroplast fra plastposer kommer jo hovedsaglig fra fragmentering af plast, der er endt i naturen, enten fordi plasten direkte er blevet smidt i naturen, eller fordi den er smidt i en skraldespand i et land hvor affald deponeres på lossepladser. I Danmark ender kun en ganske lille brøkdel af vort affald på lossepladsen; hovedparten forbrændes og en andel genanvendes. -Derfor; hvis man bor i Danmark, og sørger for at ens udtjente plastpose ender i skraldespanden, er mikroplast-problematikken i forhold til brug af plastposer, særdeles ubetydelig. Dermed ikke sagt at mikroplastproblematikken er ubetydelig; Jeg mener den er overordentlig vigtig, og jeg mener der fokuseres alt for lidt på denne problematik! Min pointe med ovenstående er at mikroplast-mængderne i miljøet ikke nedbringes ved at vælge stof-poser fremfor plastposer, når vi er i en dansk kontekt.

  3. det kunne det være, ja:-) OG at man sørger for at disse plastposer, uanset om de er kraftrige eller ej, ikke ender i miljøet, og fragmenteres til mikroplastik.

Leave a Comment