Gennem flere år har jeg interesseret mig for gensplejsningsproblematikker omkring bomuld, hvilket jeg også har undervist design og furniture studerende ved TEKO i.
Hovedparten af verdens bomuldsproduktion idag er jo GMO, hvilket på den ene side jo betyder mindre brug af “gammeldags” sprøjtemidler, og øget udbytte pga ukrudt i bomuldsmarkerne. -Men samtidig åbner det for en palet af problematikker omkring resistens, mer-udgifter for bomuldsbønder/farmere til GM-frø og sprøjtemidler, grundvandsforurening, “forurening” af de dyr, der fodres med rest-dele af bomuldsplanten etc.
I min undervisning har jeg gennemgået hvad GM-bomuld er og hvor udbredt det er. Og jeg har forsøgt at afdramatisere GM-planten (skelne mellem effekter af hhv GM-spejsningen per se og af brug af RoundUp), og at perspektivere hvorfor GM-afgrøder er så udbredt, samt præsentere fordele og ulemper. Mit ønske har været at give så perspektiverende og lødig inforation som muligt, så eleverne efterfølgende kan tage stilling på et mere informeret og kritisk grundlag.
Som udgangspunkt er jeg selv nok pro-GM bomuld (eller ihvertafld ikke GM-negativ), da det afhjælper nogle af de udfordringer som bomulds- og tekstilbranchen har, med alt for udbredt brug af tidligere generationers sprøjtemidler, med sygdom og forurening til følge. Selvom jeg generelt på ingen måde favoriserer sprøjtemidler, mener jeg at det må være en afvejning af fordele og ulemper, på informeret grundlag, der afgør hvorvidt GM-afgrøder, og dermed typisk også RoundUp, benyttes, i hvert enkelt scenarie. Alternativet, økologisk bomuld, finder jeg ikke realistisk, hvor sympatisk det end lyder, da det giver et så markant lavere udbytte, at det vil bevirke markant større dyrkningsarealer, for at opnå samme udbytte, på bekostning af fødevareproduktion.
-En ny dimension på hele problematikken er, hvorvidt de dyr, der fodres med GM-afgrøder, fx resten af bomuldsplanten efter at frøkapslen er fjernet, der potentielt indeholder RoundUp, er skadelige for dyrene, og ultimativt for de mennesker der aftager animalske produkter (mælk og kød).
For en måneds tid siden skrev Ingeniøren om en undersøgelse, bestilt af fødevarestyrelsen og gennemført af forskere ved Aarhus Universitet.
Rapporten viser, ifølge Ingeniøren, at glyphosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet. Denne dimension er naturligvis relevant i forhold til en vurdering af bæredygtighedsaspekter ved brug af GM-bomuld, i forhold til konventionelt og økologisk dyrket bomuld.
