LCA’er og undersøgelser på miljøbelastning og genanvendelse

Der sker simpelthen så meget på denne front, efterhånden. Den ene LCA eller undersøgelse efter den anden popper op, og det gælder om at være skarp for at følge med…

Herunder et par af de studier, som jeg sidder og nørder med i tiden; de ryger også om på Undersøgelser- siden (som dermed ikke længere er heeeelt lige så ajour længere…).

Om jeg får svinget mig op til det, skriver jeg en kommentar på de enkelte arbejder. (Om andre kommer mig i forkøbet, og vil bidrage med at skrive webside-tekstil med “opsummering” og/eller “anmeldelse”, så meld jer endelig!)

Miljøvurderinger – genanvendelse-vurderinger

Environmental assessment of Swedish fashion consumption

Environmental assessment of end-of-life textiles in Denmark

Environmental impact of textile reuse and recycling – A review

Does Use Matter? Comparison of Environmental Impacts of Clothing Based on Fiber Type

Fibre to fibre recycling: An economic & financial sustainability assessment

Antimikrobiel/bakteristatisk behandling

Life Cycle Assessment and Release Studies for 15 Nanosilver-Enabled Consumer Products- Investigating Hotspots and Patterns of Contribution

An examination of silver nanoparticles in socks using screening-level life cycle assessment

Cellulose fibre

EXECUTIVE SUMMARY Life Cycle Assessment Comparing Ten Sources of Manmade Cellulose Fiber

Oplæg i Silkeborg: Tekstil og miljø – myter og fakta

Så er det i Silkeborg, det sker; Jeg holder oplæg om “Tekstil og miljø – myter og fakta“, som optakt til sær-udstillingen “Kontrast” (12. maj til 1. September 2019).

 Mandag 18. marts / 19.30 Museum Silkeborg HOVEDGÅRDEN, Hovedgårdsvej 7. 8600  Silkeborg

Tekstil-industrien er en af de mest forurenende.

Interessen for at imødekomme denne alvorlige globale udfordring har medført en hel industri med ”grønne tekstiler”. Markedsføringsretorikken er dog funderet på mere eller mindre solidt datagrundlag, og det vil aftenens foredrag søge at råde bod på.

Ud over at blive præsenteret for dataunderbygget miljøinformation om tekstiler, vil der være rig mulighed for at blive klogere på tekstilers fascinerende opbygning og egenskaber.

Endelig tages et kig i krystalkuglen; hvilke innovative tekstile materialer og løsninger vil vi mon møde i fremtiden?

Pris 65 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Om man har spørgsmål forud for oplægget, kan man da skrive en kommentar herunder; Måske kan emnet “flettes ind” i løbet af aftenen.

Kom glad:-)

MSI – Material Sustainability Index

Gennem tiden har jeg flere gange skrevet om MSI (Materiale Sustainability Index), siden jeg første gang stiftede bekendtskab med redskabet, tilbage i 2013. For eksempel i forbindelse med omtale af miljø-aspekter ved animalsk læder (Læder – MSI), silke (Er silke bæredygtigt?) og viskose (Er viskose bæredygtigt?). Miljømæssige aspekter har jeg skrevet om i nogle artikler i “Håndværk og design“.

MSI er en del af den stor Higg-pakke, der er en flok redskaber til at vurdere miljøbelastning ved tekstile materialer. Data-grundlaget for redskaberne bunder i et omfattende arbejde som Nike i sin tid har lavet,
og som nu forvaltes af den globale organisation, Sustainable Apparel Coalition (SAC). En del af redskaberne er kun forbeholdt betalende medlemmer af SAC. MSI er heldigvis tilgængelig for alle, der er friske på noget data-nørderi.

Selve det at rangere tekstile materialer efter miljøbelastning, har jeg skrevet om i indlægget: Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed

DOG; meget er sket siden jeg skrev det indlæg; MSI og hele higg-indexet blev opdateret og “relanceret” i slutningen af 2017; Lad mig nævne nogle af ændringerne:

Hvor skalaen i før-versionen gik fra 0 til 50, og høj score betød lav miljøbelastning, blev skalaen “vendt” ved opdatering; Nu er der ikke længere en skalamæssig øvre grænse for miljøbelastningen, og jo højere scoren er, jo værre er miljø-belastningen. Denne skala-ændring giver for mig rigtig godt mening.

Nogle af materialerne “skiftede plads”, og nogle blev “slået sammen”, eller fik sin egen placering. Hvor silke for eksempel havde en virkelig flot placering som en af de absolutte miljø-darlings inden opdateringen, flyttede silke helt op i den miljø-belastende ende, efter opdateringen. -Det kan der læses mere om i “silke-indlæget“. I før-versionen havde jute, hør og hamp hver sin “indgang” i materiale-oversigten, men disse materialer er nu samlet under betegnelsen bast-fibre. Ligeledes havde bambus-viskose og rayon/viskose hver sin indgang, hvor disse nu er samlet under “viskose”, og forskellige polyester og bomulds-varianter er også slået sammen, under henholdsvis polyester og bomuld.

Hvor der i før-versionen var godt 40 materialer med i indexet, er der efter opdateringen hele 79 materialer med. For sjovs skyld kan man her ved siden af se en grafisk optegning af disse 79 scorer, hvor det bliver voldsomt tydeligt hvor miljøbelastende 2 materialer, guld og platin, er, i forhold til de øvrige.

Dertil komme at der i aktuelle version er mulighed for at specificere en hel del tekniske aspekter ved de enkelte materialer, for eksempel om polyesteren er genanvendt eller biobaseret, om cellulose-fibre er viskose, lyocell, tencel eller lavet af bambus, om bast-fiberen er jute, hør eller hamp og om bomulden er økologisk, genanvendt eller CmiA (Cotton made in Africa). -Og en masse andre aspekter.

Tillad mig så at vise en optegning af de tekstile materialer, med data fra aktuelle MSI-version, som jeg finder ganske tankevækkende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De brune søjler er animalske læder, de grønne søjler er de regenererede/fremstillede cellulose-fibre. Informationen er jo egentlig rimelig entydelig; naturfibrene er samlet i “den sure ende”, mens de fremstillede fibre (“man-made fibre”) generelt har lavere MSI-scorer. -Uanset om de er fremstillet af syntetiske polymerer eller biologiske polymerer. Pointen må være; At udvinde og bearbejde natur-fibre til noget der kan “tages på”, er en lang process, der koster ressourcer. Har man prøvet at gennemføre processen fra nyklippet fåre-uld til en garn-nøgle, vil man vide hvor meget energi der skal lægges i forløbet. Og, så længe denne proces drives af ikke-vedvarende energi, så har det en høj pris for miljøet.

 

Generelt er jeg jo ganske begejstret for MSI, til trods for redskabets klare begrænsninger; MSI forholder sig udelukkende til miljøbelastning ved selve produktionen af de tekstile materialer, cradle-to-gate, og altså ikke for eksempel cradle-to-cradle (se figuren ved siden af).

Derved adresseres IKKE den miljøbelastning, der er i de øvrige livs-faser for tekstile produkter; transport, after-life og brugs-fasen, hvor det jo netop er kendt at miljøbelastningen i brugs-fasen, er ganske betragtelig.

Ligeledes er der ingen tvivl om at når der opereres med en enkelt score for et givent tekstilt materiale, så kan det “kun” blive et slags fingerpeg om et givent materiales gennemsnitlige miljø-performance, og der vil være en ganske betragtelig spredning på værdien. Men, for mig er det en stor styrke ved MSI at rangeringen er funderet på evidens-baserede undersøgelser, og især at der er kilde-henvisninger til netop HVILKE undersøgelse, der ligger bag en given MSI-score.

Endelig er det potentielt problematisk at koalitionen drives at betalende medlemmer. -Derved er der risiko for at data, der kan være fordelagtige for disse medlemmer, skævvrider det samlede datagrundlag.

For mig at se er MSI dog stadig en af de bedre muligheder vi har, for at forholde os mere nøgternt og sagligt til forskellige materiales relative miljøbelastning. Og, det er et ganske interessant redskab at benytte sig af, hvis man ønsker at blive klogere på hvilke aspekter af produktions-processen, det mere præcist er, der summer op til den samlede MSI-score, for de forskellige materialer.

Fremstillede fibre af dansk biomasse

Jaaaaa:-) Idag har jeg været på besøg ved vore gæve naboer i sverige. Og, jeg har faktisk spundet tekstil-fibre:-) Altså, sådan rigtige fibre. -Som holder, føles som de skal, ser ud som de skal, og alt det der:-)

 

 

 

 

 

 

 

Fan-tas-tisk fornemmelse:-)

De seneste par måneder har jeg arbejdet ved universitetet, som postdoc, på at undersøge muligheder for at udnytte dansk biomasse til at fremstille miljøvenlige tekstilfibre.

Det har eddermame været hektisk. -Så meget federe er det så også, når det faktisk fører til noget.

Nu skal fibrene så analyseres; styrke-målinger, mikroskopi-billeder, krystallinitet…

Og så skal der tænkes over hvad næste skridt bliver:-)

 

 

 

 

 

Foredrag: Hvad har vi på pindene?

Fantastisk mini-“ophold” på dejlige Brandbjerg Højskole (jeg fik nemlig lov til at overnatte, samt at deltage i efterfølgende dags morgensamling og højskolesang. Love it!).

Oplæg for en flok dejlige, nysgerrige, seje og lydhøre damer.

3 timers foredrag, hvor vi kom virkelig vidt omkring, og hvor der var brug for både kaffe og strikketøj, for at kunne “hænge på” så længe.

Der blev strikket en hel del, undervejs. Men, der var også en del af tilhørerne, der var friske på at forsøge sig med “manuel dekortikering” af hampestængler.

Der var sågar een af kursusisterne, der spontant kombinerede håndværksformerne; strikkede af selv-dekortikeret hamp:

 

Kurset “Du store strikkeverden” var arrangeret af foreningen Gavstrik.

Til sommer går det løs igen, hvor jeg fortsætter hvor jeg slap, til Nordisk Strikkesymposium Strik – med kunst og kant  d. 5. – 11. august 2019 på Brandbjerg Højskole, Danmark. Foreningen Gavstrik fylder 25 år i 2019 og det er Gavstriks 20. Nordiske Strikkesymposium. Tilmelding starter i Januar, via Brandbjergs hjemmeside.

 

Oplæg: Tekstil og Biologi – Helt ude i hampen…?

Jaaaaaa:-) Jeg glæder mig til på onsdag🙏 Tekstil-nørderi i Risskov🙂

Kom glad:-)

Polyester – Egenskaber

Den tekstilbiologiske brevkasse fik et spørgsmål, som, i det store hele, lyder:

Jeg bryder mig ikke om stof med polyester – kan ikke komme af med varmen, det er underligt at røre ved – men – løbetøj er lavet af polyester – og lader varme passere.

Er det vævningen eller arten af polyester der gør forskellen?

Fra wikiPolyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe kaldet ester i hovedkæden. Selvom der er mange polyestre, bruges termen polyester ofte til at betegne det specifikke materiale polyethylentereftalat (PET).

Som wiki antyder; polyester er et vidt begreb! Og, selv når vi begrænser det til polyesteren PET, så kan fibre af denne polymer fremstilles og funktionaliseres i det uendelige; kun fantasien (næsten) sætter grænser.

PET som tekstil materiale er som udgangspunkt hydrofobt (“bange” for fugt) eller oleofilt (“glad” for fedt/olie). PET fibre er altså ikke fugt-absorberende, i samme grad som naturfibre (bomuld, hør, uld (til dels) silke), eller som de regenererede fibre (viskose, tencel, mælke-fibre, etc). At PET fibre ikke binder fugt udnyttes til funktions/sports-tøj; fugten/sveden fra vor hud ledes bort fra huden, og kan fordampe fra tekstil-overfladen. Det er der en del marketings-folk, der har omsat til de fineste sci-fi high-tech illustrationer;-)

 

Overfladen af PET fibre kan øges ved at fibrene fremstilles tyndere, såkaldte mikrofibre. I figuren herunder refererer “micron” til diameteren af fibrene, målt i mikrometer. Tallene er selvfølgelige gennemsnitstal og/eller eksempel-størrelser. Det ses at mikrofibre er for eksempel halvt så tykke som bomuld.

Dertil kommer at “fugt-bortlednings-egenskaben” kan øges ved at fibrene formes med “kanaler” i fibrenes længde-retning. Når “fugt-bortlednings-egenskaben” er forbedres, omtales fibrene som “wicking“. Fibrenes “kanaler” kan formes på alverdens flippede måder, og fibrene markedsføres typisk under deres deres handles-navne. Eksempler er Coolmax™, der ses i figuren herunder; “ovale” fibre, i tværsnit, med 4-6 kanaler i længde-retningen…

-eller de såkaldte 4DG™, der tager det der med kanaler i fiber-længderetningen til ekstremer;-)

 

 

 

 

 

 

 

 

Når PET fibre ikke binder fugt, betyder det ofte at de også er statisk elektriske. Fugt, der er bundet i fibre, kan være en af de måder elektroner kan “bindes” og “vandre” i materialet; Derved kan det undgås at den statiske elektricitet opbygges, og der springer gnister.

Statisk elektricitet kan være særdeles irriterende, men også direkte skadeligt, hvis PET tekstiler benyttes nær elektriske installationer. -Derfor er der selvfølgelig udviklet et væld af metoder til at reducere statisk elektricitet i syntetiske fibre. En af måderne er at tilsætte fugt- eller elektron-bindende stoffer til polyester-pærevællingen, inden denne formes til fibre. Lidt som når der tilsættes krydderier til pasta-dejen, inden der presses spagetti;-)

Der findes et væld af tilsætningsstoffer, der kan funktionalisere PET fibre, og for eksempel “fixe” denne uheldige egenskab ved PET, at statisk elektricitet opbygges; aske, mineraler, kulstof…

Så, når man oplever ens PET-beklædning som noget hvor man ikke “kan komme af med varmen” og at PET “er underligt at røre ved”, så er det jo nok fordi man ikke har været ambitiøs i design-fasen; defineret hvad man ønsker at ens tekstile produkt skal kunne… (eller, man har været knivskarp på at definere at det PET stof der benyttes skal være billigt og se godt ud). For eksempel kan der være benyttet stof der består af for tykke PET fibre, eller der er benyttet PET fibre uden den rette antistatiske funktionalisering. Ofte er PET et yndet materiale til fashion beklædning, fordi det er “let at arbejde med” (der er for eksempel ikke årstids-variation, som der kan være ved naturfibre) og det er billigt at fremstille, krymper ikke, og kan let og billigt fremstilles med de fineste (mode-)farver og mønstre. Metervarerne til fashion beklædning er ofte valgt på grund af pris og udseende, og ikke efter funktionalitet. Modsat forholder det sig med PET til sports- og funktionstøj; her benyttes PET fibre der er fremstillet til “at kunne” noget. Wicking, fugt-transporterende, anti-odor, anti-bakterielle, anti-statisk, bygge-frastødende, brand-hæmmende… you name it

At “funktionelt påklædning” er forvist til sports- og arbejdstøj er lidt ærgerligt; Hvis jeg kunne bestemme, så skulle der afgjort være mere dagligdags påklædning, der er funktionaliseret meget mere efter at det skal have en funktionalitet ud over at være billigt og “se moderne ud”.

 

 

Bleer

 

Bleer er smadder spændende:-) Engangsbleer er rent teknisk et særdeles interessant produkt. Ofte fremstillet af såkaldt nonwoven tekstil, der kan bestå af ganske forskellige molekyler, som for eksempel de syntetiske polymerer polypropylen, polyetylen eller polyester, men regenererede cellulose-fibre benyttes også. Derudover er selve de vand-absorberende polymerer virkelig et tekniske kapitel for sig selv. Om man vil studere fremstillings-processen lidt mere indgående, kan man da starte på How it’s made – Disposable diabers, hvorfra billederne herunder også stammer.

Ud over de spændende tekniske aspekter ved engangsbleer, så er de svært spændende i forhold til den stadige diskussion om hvorvidt genbrug eller køb-og-smid-væk er mest miljøvenligt.

Generelt er der vel en tilbøjelighed til at tænke at engangs-artikler må være miljøbelastende, og at genbrugs-artikler er det mere miljø-venlige valg. -Men sådan er det jo så ikke altid. Plastposer-diskussionen er jo et glimrende eksempel på at det ikke altid er så simpelt at gennemskue hvad der egentlig er “miljøvenligt”. Jeg skrev faktisk et indlæg om de famøse muleposer for sådan cirka 2 år siden. Luft-tøring af hænder i forhold til at bruge engangs-håndklæder eller vask-bare håndklæder er en anden spændende case. Og engangs-kaffekopper overfor porcelæns-kopper er en tredje spændende case. Og så er der jo selvfølgelig de der famøse karklude; den forhadte lyserøde fiber-klud overfor strikkede øko-bomuldsklude…

Bleer er et glimrende eksempel på at der er miljø-belastning forskellige steder i livsforløbet af produkter. I forhold til den livsfase, der omhandler “produktion”, spiller det en rolle hvordan de benyttede fibre og nonwoven tekstiler fremstilles, lige som valget af polymer-materiale; syntetisk, bio-syntetisk, regenereret, har stof indflydelse. At naturfibre ofte har en højere produktions-miljøbelastning end de fremstillede fibre, og at fremstilling af non-woven stof kræver færre ressourcer end fremstilling af vævet eller strikket stof, er aspekter der tæller positivt i engangs-bleernes miljøregnskab.

Uanset hvad, så er en af de helt afgørende forskelle mellem engangs- og genanvendelige bleer, at engangsbleer ikke skal vaskes. -Det skal stofbleerne seføli. Og vask, især ved højere temperaturer, er ganske ressource-krævende…   Miljøbelastning, i brugsfasen, er ganske betragtelig. Jeg hiver ofte og gerne dataene fra den store europæiske undersøgelser, IMPRO Textiles, frem. Den kan man hente her, eller læse om i nogle af mine tidligere blog-indlæg.

Der er lavet flere LCA undersøgelser på problemstillingen omkring engangs-bleer; en af de nyere er denne;

 

Eller undersøgelsen: An updated life cycle assessment study for disposable and reusable nappies, hvorfra LCA-figuren ovenfor er fra.

Det kræver stor bevidsthed som forbruger af bleer, uanset om de er engangs- eller genanvendelige, at tilstræbe miljøvenlighed; At tørretumble stofbleer er ihvertfald ikke gunstigt for stofbleernes miljøprofil! og, at engansbleer er mere miljøbelastende end stofbleer er ikke nødvendigvis tilfældet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finland – innovation – teknik – cellulose – fibre

Fuld af gode indtryk efter visit ved VTT-nørderne i tropiske (?!?) Finland! Som nyslået finne-fan må jeg konstatere at “Finland holder”:-)

Der er meget af fortælle om. Lad mig bare starte med at præsentere de materialer jeg sidder og vifter med på første billede, ovenfor.

Det hvide stykke stof er twill-vævet cellulose-fiber, såkaldte cellulose carbamate; Igangværende kommercialiserings-proces, svensk træ, innovativ miljøvenlig produktions-metode, lækre funktionelle egenskaber så som bomuld-“feel” og høj fugt-absorption. Nice:-)

Dernæst et beige stykke helt almindelige bomulds-lærred, som er med i samlingen, for at vi kunne mærke forskellen mellem materialerne.

Det lilla stykke er vævet viskose og “totten” er de såkaldte Ioncell-F cellulose fibre.

Man kan læse meget mere om finnernes cellulose-materialer og innovationer på “Cellulose-from-Finland”-side, præsentation af DWoC-projektet, på VTTs forsknings-side, og her om deres Cellulose Carbamate.

Og seføli skal vi lige have dagens molekyle, til all you geeks, out there🙂 Cellulose carbamate: