ET HELT TON GODE GRUNDE TIL KUN AT SHOPPE YNDLINGSTØJ

Rachel har udgivet en bog; en særdeles fin og tankevækkende bog.

Bogen tager fat i et overordentlig vigtigt og stadig mere presserende emne. -ved at kaste sig direkte ud i det. -Og ved at tage fat om “nældens rod”, et af de steder hvor det er allermest tydeligt, at der er et eller andet helt galt.. Den givet et særdeles kærkomment indblik i den branche, der håndterer og sorterer det tøj og tekstil, vi kasserer.

Hvad skal verden stille op med alt det tøj, der produceres? Og som bruges alt for lidt og kasseres alt for hurtigt? Hvordan får vi skruet ned for det fuldstændig overophedede tøj-forbrug, som fast-fashion industrien er “lykkedes” med at få skabt?

At Rachel er grafisk effen lader sig ikke skjule; Lækre illustrationer i kombination med ganske ærlige fotos af den process, der beskrives; sortering og vurdering af et helt ton kasseret tekstil.

Bogen anbefales til alle, der ønsker et indblik i den verden, der håndterer det tøj, der kasseres. Og til folk der arbejder med bæredygtigheds-aspekter ved forbrug, tøj og tekstil. Ja, vel egentlig bare til alle folk, som interesserede sig for enten tøj eller klodens tilstand, eller måske endda begge dele…?

Jeg tænker at bogen så fint vil kunne finde anvendelse i undervisning. Enten i sig selv, eller i kombination med at lade Rachel selv møde op og præsentere projektet. -I folkeskolen, ved ungdomsuddannelse, ved seminarier, ved design-skoler…
Jeg håber at bogen kan være med til at øge bevidstheden og vække handlekraft blandt ganske almindelige mennesker, der måske slet ikke er bevidste om problemets omfang…? Handlekraft, der er helt nødvendig, for at vi alle kan komme i gang med at “MAKE THAT CHANGE” (Citat: Rachel Kollerup), som er så stadigt mere nødvendig, og som Rachel har arbejdet så målrettet og utrætteligt for igennem efterhånden ganske mange år. At den kan være med til at skubbe på at vi kommer igang med at se os selv i øjnene… og at den kan bidrage til at vi begynder at se med nye øjne på os selv og vore egne vaner, adfærd og tankemåder. -At bogen kan være med til at MAKE THAT CHANGE i forhold til en generelt lidt for “laissez-affair”-holdning til tøj, og for at det faktisk kan begynde at rykke noget, i forhold til at få gjort noget ved problemet; noget der batter!

Ud over at være informativ og tankevækkende, er bogen eksemplarisk på et andet overordentligt vigtigt område; at utraditionelle og nytænkende samarbejde på tværs at brancher, kulturer og fag er ikke bare nødvendigt, men også muligt. I dette tilfælde et samarbejde mellem tøj-indsamleren, Sten Trasborg og tøjdesigneren Rachel Kollerup; Steen Trasborg, hvis firma gennem dekader har beskæftiget sig med indsamling og sortering af tekstil og tøj. Og som på daglig basis er vidne til de stadig større mængder af lavværdi-tekstil, der kasseres. Stor cadeau for initiativet til at få igangsat dette samarbejds- og kommunikations-projekt, og for at være kommet så godt fra start.

Bogen koster 149, og kan købes via dette linkRachels webside.

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

I forbindelse med udgivelse af Gavstrik Jubilæus-tidskrift har jeg skrevet et bidrag, baseret på et af de foredrag som jeg efterhånden har holdt nogle gange.

Desværre var der lidt knebent med pladsen i det fysiske blad, til at få alle figurer, faktaboks og reference med. Derfor kan artiklen også læses nedenfor, i sin fulde længde.

***

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

AF: Birgit Bonefeld. Tekstilbiolog

Spørgsmålet er selvfølgelig lidt søgt; der er ganske mange aspekter, der er helt forskellige, ved krea-produktion og ved industriel produktion af tekstile produkter. Og selvfølgelig er vores krea-produktion ikke nær så miljøbelastende som industriel tekstil-produktion: Alene af den grund at der produceres markant færre krea-produkter, end industrielle produkter. 

At den globale industrielle tekstilproduktion er særdeles ressource-krævende og miljøbelastende, er vel efterhånden kendt for de fleste. Det gode spørgsmål er: Er vores hyggelige krea-produktion af tekstile produkter også miljøbelastende…? 

Men hvorfor og hvordan er den industrielle tekstilproduktion egentlig så miljøbelastende, og er den viden relevant, når vi krea-fremstiller tekstil? 

Et af de helt store miljøproblemer ved industriel tekstilproduktion er at der produceres for meget! Såkaldt Fast fashion er baseret på salg af masse-producerede varer til lave priser. Det fører uvægerligt til lavere kvalitet af de enkelte produkter, og til at forbrugere ”opdrages” til, at tøj er ”brug-få-gange-produkter”. Det europæiske miljø-agentur (EEA) vurderer at tøjkøb er steget med 40% mellem 1996 og 2012. Samtidig rapporteres at 30% af tøjet i europæernes garderobeskabe ikke har været brugt det seneste år (2). 

På dette punkt kan krea-fremstillere godt tillade sig at pudse miljøglorien. De fleste vil være enige om, at det tager laaaaaaang tid at krea-fremstille tekstiler. Der er ikke meget fast fashion over krea-arbejde. Men kan krea-folket også stå inde for, at der ikke produceres for meget? At det, der produceres, rent faktisk bruges? Hvor meget benyttes egentlig jule-sweateren, grydelapperne og baby-soveposen…? Forholder vi os nok til, hvad der egentlig er formålet med og berettigelsen for, at fremstille et givent krea-produkt? 

En anden miljø-synder ved industriel tekstilproduktion er ressource-forbruget ved fremstillingen: fra indledende tilvejebringelse af råvarer, forarbejdning til tekstil-fiber, spinding til garn og farvning osv. I krea-arbejde benyttes ofte garner af naturfibre, som uld, bomuld, hør/hamp og silke (figur 1). Dette materialevalg adskiller sig fra, hvad der benyttes til industriel tekstil-fremstilling: Godt nok er en fjerdedel af det tekstil, der globalt produceres, naturfiberen bomuld. Men, det er kun en forsvindende lille procentdel, der er uld, silke og hør/hamp. Hovedparten, godt over halvdelen, er polyester (figur 2). 

Men, at benytte garn af naturfiber er desværre ikke nogen garanti for miljøvenlighed, måske endda tværtimod… På det meget overordnede plan er tendensen ret klar: Garn af naturfibre er generelt mere miljøbelastende at tilvejebringe end garn af de såkaldt fremstillede fibre, uanset om disse er lavet af biologisk eller syntetisk udgangsmateriale (figur 3). 

Hvor sådan en grov ”gennemsnitlig” miljøbelastnings-værdi for tekstile materialer, som MSI (figur 3), kan tjene fint som ”tommelfinger-regel”, er det overordentligt vigtig at være bevidst om den store spredning, der er på disse værdier. De seneste år er der kommet stadig større fokus på de store forskelle, der er indenfor de enkelte materialer. Med en meget fri omskrivning og oversættelse fra det svenske initiativ ”Shifting the focus from fiber to process” kan man sige at ”Garn lavet af økologisk bomuld eller genanvendt uld ikke altid er bæredygtigt” (3). Miljøbelastningen for et givent garn afhænger altså ikke kun af, hvilket materiale det er, men i høj grad også af hvilke processer det pågældende garn har gennemgået, såvel som af miljø-praksis ved det specifikke produktions-sted: Om forarbejdnings-processerne drives af fossil energi, af ikke-effektive maskiner, og hvis der ikke er styr på spildvands-håndtering, kan miljø- belastningen blive endog særdeles høj (figur 4); uafhængigt af hvilket materiale selve tekstilet er.

Figur 4: Princip-skitse: Fossile ressourcer benyttes dels som råmateriale til selve tekstil-produktet (for eksempel polyester), men i høj grad også energi-kilde ved forædlings-processerne, fra råvare til færdigt produkt.

Dette er en udfordring for både krea-folket såvel som for tekstil-industrien. For, selvom man spørger, er det så overhovedet muligt at få oplysninger om HVOR, af HVEM og HVORDAN et specifikt tekstil er produceret? Det kan være en fordel at orienteres sig mod europæisk producerede materialer, da virksomhederne er underlagt europæisk miljø-lovgivning. Men, en garanti er det ikke…

Selvom der er stor forskel på krea- og industriel fremstilling af tekstiler, er der også fællesnævnere. Både tekstil-industri, tekstilforbrugere såvel som krea-folket skal til at efterspørge flere oplysninger, ikke kun hvilket materiale, men også hvordan, hvor og af hvem det pågældende garn/tekstil er fremstillet, hele vejen gennem værdikæden (figur 5), helt tilbage til råvarerne. 

Hvor det for forbrugere fremover kommer til at handle om: Forbrug mindre men bedre, vil det for både tekstil-industri og krea-folk blive stadigt vigtigere, at blive bevidste i forhold til hvilke produkter, der fremstilles og hvorfor: Fremstil mindre, men bedre og slid det op og reparér og genbrug dine tekstiler

Referencer:

  1. The United Nations Alliance for Sustainable Fashion.
  2. Environmental impact of the textile and clothing industry – What consumers need to know
  3. Shifting the focus from fiber to process
  4. Material sustainability Index

At vove…

At vove er at tabe fodfæste en kort stundIkke at vove er at tabe sig selv (Søren Kierkegaard)

D. 12. februar i 2014 var en ganske speciel dag; jeg vovede at bungyjumpe, fra AJ Hackett Bungy Kawarau i New Zealand.

D. 12 februar 2020 bød også på en helt speciel oplevelse, der krævede alt mit mod til at vove: jeg gik på talerstolen som inviteret oplægsholder ved den første internationale Cellulosic fiber konference, i Køln.

Begge dele var for vildt! Og KÆMPE oplevelser.

Tænk sig, at min tekstilbiologiske vej, skulle føre hertil. Efter at jeg, tilbage i 2008 på håndarbejds-meritlæreruddannelsen, blev pålagt at præsentere “de der kemofibre”.

Tekstil af fremstillede cellulose-fibre – i fremtidens bio- og cirkulære økonomi

Om man skulle ønske at høre om fremstillede cellulose-fibre, så kom glad:-)

I Foulum, ved AgroBusinessPark. Mandag d. 24.februar.

Eco-conscious metervarer

Engang for laaang tid siden, købte jeg faktisk en hel del metervarer hjem til Danmark. Med møje og besvær, og med masser af læring omkring fragt og indfortoldning etc etc. Formålet var at få bedre mulighed for selv at kunne få fingrene i dem, og for at studerende ved diverse uddannelser kunne komme til at arbejde med disse alternative materialer, i forbindelse med projekt-arbejde.
Nu har de ligget længe nok, disse metervarer, så nu har jeg fået tjekket op hvad det egentlig er, jeg har liggende (Stort TAK til Lærke!)

Da jeg skulle vælge, i sin tid, gik jeg målrettet efter hvide/lyse/blege materialer, så der var basis for at farve/printe/trykke, efter eget valg og ønsket udtryk.

Materialerne er hamp, bambus (fremstillet cellulose-fiber), soya (fremstillet protein-fiber), lidt genanvendte materialer og lidt silke, som man måske vil kunne aflure, hvis man kigger på billedet herover og listen herunder. Nogle er jersey-strik, andre er lidt tykkere strik-fleece eller vævede kvaliteter (lærreds- eller kipper/denim-vævning).

Soy – org. cotton – spdx jersey (47,5-47,5-5)
Soy – org. cotton – spdx french terry  (47,5-47,5-5)
BambooVisc – spdx jersey (95-5)
BambooVisc fleece (100)
BambooVisc – org. cotton – spdx jersey (67-30-3)
Hemp – Silk jaquard (85-15)
Hemp – Organic cotton (55-45)
Hemp – Organic cotton  (55-45)
Hemp – organic cotton fleece (55-45)
Hemp/rPET (67-33)
Recycled cotton – rehemp – repolyester (50-30-20)

Førend stofferne kan benyttes, vil det være særdeles relevant at få dem nærmere karakteriseret. Som minimum: krymp, formstabilitet og komposition. Ideelt også styrke, pilling, absorption, stræk og kemikalie-indhold. Aspekter som man typisk kan satse på er i orden, når metervarer købes ved danske forhandlere, men som man jo ikke helt kan regne med, når de er købt ved udenlandsk leverandør, som man ikke kender særlig godt… Hvilke tests der vil kunne udføres vil afhænge af hvilke faciliteter, vi sammen har adgang til.

Hvad der også vil være spændende at undersøge lidt mere indgående er hvordan de forskellige metervarer arter sig i forbindelse med farvning. Og måske endda om den saltfri tekstilfarvnings-metode med kitosan (som jeg har skrevet om i et par tidligere indlæg) vil være interessant, især i forhold til metervarer med hamp (bast-fibre som hamp, hør, ramie m.f. er typisk lidt mere vanskellige at få til at binde farve, da de typisk har en lidt højere polymer-krystallinitet end bomuld og fremstillede cellulose-fibre).

Metervarerne blev i sin tid udvalgt ud fra en vurdering af at de på forskellig måde har en spændende “fortælling”. Jeg tænker det kunne være rigtig interessant at bringe denne fortælling “i spil”; om det har værdi i forhold til det endelige produkt. Ligesom jeg vil finde det topspændende at benytte metervarerne som “middel” til at kommunikere at der findes alternativer til de tekstile materialer som man typisk kender til…

Om der skulle være brave folk derude, der drømmer om at få mulighed for at arbejde med nogle af disse kvaliteter, designmæssigt, konstruktionsmæssigt, formidlingsmæssigt, miljømæssigt og/eller mere teknisk, i samarbejde med mig, og for eksempel i forbindelse med projekt/eksamens-forløb, så meld jer endelig for en snak.

Cases: Innovative materialer

Forberedelse af undervisning ved VIADesigns Materialeingeniører imorgen. Emnet er “Fremtidens innovative og bæredygtige materialer/processer”, og jeg har planlagt at vi kan arbejde med følgende cases:

Desværre er vi ikke så mange; men, måske det sket ikke er så ringe endda, hvis det kan give bedre tid til at vi rent faktisk kan komme omkring (nogle af) emnerne, på en mere grundig og nuanceret måde.

Uanset så glæder jeg mitg til nogle spændende timer, hvor vi virkelig kan nørde igennem. Sågar i bygning E’s materiale-bibliotek!:-) What’s not to like:-)

Undervisnings-forløb: Tekstil og Vand”

I denne uge er jeg “udstationeret” til KP professions-uddannelsen i København. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivallens Uge 39-aktiviter, gennemfører vi et forløb for Tekstilformidler-studerende, hvor det overordnede tema er ”Tekstil og Vand”. Forløbet er gjort mulig med økonomisk støtte fra “Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje”. Herfra skal lyde et STORT tak for bevillingen! 

Forløbet er tilrettelagt som en blanding af teoretiske oplæg med baggrunds-baggrunds-viden, så de studerende har alle muligheder for at blive klogere på aspekter af vand-forbruget ved tekstil-produktion og -forbrug. Derudover får de studerende mulighed for at arbejde eksperimentelt med en række cases; at have stoffet (i betydningen “tekstilerne” og “informationer” mellem fingrene hjælper typisk gevaldigt på indlæringen… De forskellige cases er:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning 

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne 

3. Vegansk (hampe)læder 

4. Tekstil-livstidsforlængende behandling

5. Mikroovn tekstilfarvning

De studerende får mulighed for at ”specialisere sig” i én af disse cases, og der lægges op til at de formidler “deres” case og opnåede resultater til hinanden, ved slutningen af forløbet.

Den teoretisk baggrunds-viden, som jeg præsentere, i plenum er

De enkelte cases, som der arbejdes praktisk og eksperimentelt med er kort præsenteret herunder:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning

Forskellige tekstile brands, blandt andet det italienske denim brand CandianiDenim , orienteres sig mod mere miljøvenlig tekstilfarvning. En af metoderne i spil er baseret på rejeskals-kitosan, og præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. 

Metoden præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO2) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

I løbet af uge 39 dykker vi ned i hvad det er for en metode, og udføre eksperimentelt arbejde på at tjekke om den faktisk virker.

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne

Fugtbindings-evnen for tekstil varierer mellem ingen overhovedet, til at kunne binde fugt svarende til tekstilet egen vægt. Eller endda mere. Fugtbindingsevnen spiller en stor rolle for mange tekstile produkters funktion. Tænk hvis badedragten er for fugt-absorberende. Eller karkluden ikke er…

I løbet af uge 39 arbejder vi med dette samspil mellem tekstilers funktionalitet og fugtbindingsevne. Eksperimentelt kommer vi til at undersøge forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne.

3. Veganske læder-alternativer – Hampe-”læder”

Miljøbelastningen ved fremstilling af animalsk læder er betragtelig, blandt andet på grund af våd-processerne. Et alternativ til animalsk læder er vegansk ”læder”; Kombucha-”læder”og svampe-“læder” er de mere spektakulære eksempler, og ”kunst-læder” er eksempel på et ganske kontroversielt læder-alternativ. Pinatex ”ananas-”læderet” har efterhånden været på markedet i et par år, og bruges bland andet af danske sko-mærke ”Nature

I løbet af uge 39 arbejdes eksperimentelt med hvad “pinatex” læder-alternativet egentlig er for et materiale, og med det danske alternativ til ananasfiber-”læder”, nemlig hampefiber”læder”. Teoretisk præsenteres og diskuteres aspekter ved Vegansk “læder”, i forhold til “waterfootprint” ved fremstilling, så vel som ved brug af materialet.

4. Livstidsforlængende behandling for tekstiler, bio-polishing

En af de store poster i tektilers vand-regnskab er i produktions-fasen, altså ved nyfremstilling af tekstil. Ved at forlænge tekstilers levetid, og derved reducere behov for nyproduktion, kan dette vand-forbrug nedbringes.


En af grundene til at vore tekstiler mister værdi, er når farverne bliver matte. En metode til ”opfriskning” af farverne i forvaskede tekstiler, er ved at give dem en såkaldt ”biopolishing” behandling. Texcare produkterne er eksempler på biopolishing produkter, hvor enzymatisk cellulase aktivitet skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler.

I uge 39 arbejdes der med at blive klogere på hvornår og hvordan Texcare produkter skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler, og der arbejdes eksperimentelt med at teste om produktet rent faktisk virker. 

5.Mikroovns-tekstilfarvning

Vandforbruget ved kar-farvning (“udtræknings-farvning”) er højt. Ved at tekstil-farvning i mikroovn, kan vandforbruget reduceres.

I uge 39 arbejdes der med mikroovns-tekstilfarvning af bomuld med reaktiv-farver, og der bliver diskuteret og vurderet hvilke fordele og ulemper der er ved denne tekstilfarvningsmetode, for eksempel i forhold til “livstids-forlængende” behandling af tekstile produkter.

Som sidste gang, hvor vi lykkedes med at kunne gennemføre undervisnings-forløb i forbindelse med Naturvidenskabsfestivallen, så er det et MEGA intenst forløb! Jeg er 200% på (cirka), i en hel del timer, i løbet af de 4 dage. Jeg er et godt stykke udenfor min daglige gænge og komfort-zone, og skal holde tungen lige i munden med at holde mange bolde i luften. Og der praktiseres i høj grad “interdisciplinær videns-udveksling”. Og for Søren da hvor er det givtigt, inspirerende og lærerigt, for dette “ud af dagligdagen”-forløb!

I år, hvor vi har fået mulighed for at benytte “Fysik/kemi”-lokalerne, er det ikke “kun” et møde mellem tekstilbiologisk naturvidenskab og tekstilformidlings-verdenen, men også med seminariets naturfags-underviserer. Det er TOP spændende og udbytterigt.

TAK til Anne Karin og Birgitte for endnu engang at have lagt energi i at få muliggjort at forløbet kan realiseres! Og TAK til de seje og dygtige tekstilformidler-studerende, der trofast, tappert, nysgerrigt og videbegærligt stiller op til et vidensfelt som de ikke just arbejder med hver dag!

PS: Udsigten er fænomenal!

Potentiale i udnyttelse af lokal biomasse til tekstil-fremstilling

Nå, men det er da måske egentlig også ved at være på tide at få skrevet lidt mere om hvad jeg sysler med i laboratoriet… de der fremstillede tekstilfibre at cellulose, som jeg skrev om i december, sidste år.

I sommers præsenterede vi vort forskningsprojekt ved Circular Bioeconomy Days Konferencen, med den videnskabelig poster som man kan se herunder. Projektets kække titel, Grønne Hoser, hentyder selvfølgelig til vor plan om at vi i fremtiden skal lave Strømpekompaniets bambus-strømper af dansk grønt græs. -Af den fiber-biomasse, der er tilbage når den værdifulde “grønne” græs-protein er udvundet (…hørte jeg nogen sige “frisk hø i træskoene”…høhø:-)).

Og, i næste uge er det så i den helt anden ende af landet, i selveste Sakskøbing, at vort arbejde med de grønne hoser præsenteres, ved Dansk BioØkonomi Konference. Jeg tripper på talerstolen og holder oplæg kl 13:20, under titlen: Potentiale i udnyttelse af lokal biomasse til tekstil-fremstilling.

Jeg er i det ALLER-fineste selskab! Blandt andet kommer formanden og repræsentanter fra regeringens tværministerielle Nationale BioØkonomiPanel. De lancerede sidste år deres anbefalinger omkring “Proteiner for fremtiden“, og aktuelt arbejder de på anbefalinger vedrørende “Biopolymerer til emballage, tekstiler og produkter med længere levetid“.

(opdatering: anbefalingerne kan findes her: https://mfvm.dk/miljoe/det-nationale-biooekonomipanel/fremtidens-baeredygtige-byggeklodser/anbefalinger-fra-det-nationale-biooekonomipanel/)

Det er voldsomt spændende!

Formanden Asbjørn Børsting fortæller om dette igangværende arbejde kl 11:05, med oplægget Det Nationale Bioøkonomipanel—fokus på biomaterialer som nyt dansk forretningsområde.

Konferencens program er generelt utroligt spændende;

Eftermiddagen byder på hele 4 parallel-spor; 1. Biomaterialer, 2. Innovative produkter og koncepter, 3. Blå bioøkonomi og 4. Fra ide til hyldemeter – bæredygtige fødevarer

Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at benytter anledningen til en tur til smukke Lolland-Falster, for at blive klogere på, og støtte op omkring alle de spændende, danske og top-aktuelle bioøkonomiske aktiviteter, der finder sted.

Kom frisk!

Risskov bibliotek på mandag

På mandag er det i Risskov Biblioteks Pavillon kl.19-21, det sker;

Vore vævegarners bæredygtighed

Vi kommer til at snakke en masse om tekstile materialer generelt, både de gamle kendte såvel som de nye innovative. Og selvfølgelig også om de regenererede fibre:-) Både om tekniske egenskaber, opbygning og om miljøaspekter. Og jeg tager en flok forskellige tekstile materialer med, som man kan få mellem fingrene.

Kom glad:-)

Den Cirkulære Tekstil Challenge

Næ da:-) Super spændende og vigtig udfordring, for alle med interesse i genanvendelse af tekstile materialer: Den cirkulære Tekstil Challenge. Udbudt af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. 

Læs mere herunder og her.

GENTÆNK VORES TEKSTIL

Kan din forretningsidé redde over 750 tons tekstiler fra forbrænding? Eller har du en idé til hvordan vi forlænger livet af 1 tons hagesmække? Så kan vores tekstiler måske blive din cirkulære forretning!

Tekstiler har en værdi, også selvom de har huller, pletter eller lugter, og som det ser ud nu brænder vi alt for mange tekstiler. Derfor ønsker Københavns Kommune og Region Hovedstaden at langt flere tekstiler i fremtiden genbruges og/eller genanvendes. Vi er i gang med at tegne vejen til et cirkulært samfund og nu giver vi dig en unik mulighed for at sætte dit aftryk.