The environmental price of fast fashion

Jeg har tidligere gjort opmærksom på denne artikel; The environmental price of fast fashion. Men, jeg bliver simpelthen nød til at give den endnu en omgang!
Artiklen er fra det videnskabelige tidskrift Nature Reviews Earth & Environment, som virkelig ikke er at kimse af, og blev offentliggjort i april i år. Den er knivskarp, glas-klar og tankevækkende
Jeg kan kun opfordre til at man sætter sig ned og læser den, det bedste man kan!
Hvis det ikke lige er noget for éen, så lister jeg nedenfor en række citater fra artiklen; udvalgt med hård og subjektiv hånd;-) De vil måske kunne give en slags forståelse af hvor crazy det er område med tekstil og miljø er, og hvor stor forskel der er i interesserne på området; Industrien, der selvfølgelig er motiveret af økonomisk bæredygtighed, mens de globale udfordringer inkluderer de 2 andre bundlinjer også, den miljømæssige og den etiske. People, planet, profil.

Hermed – udvalgte citater:

“Instead of pursuing unlimited growth and, thereby, promoting unsustainable practices, degrowth of the global fashion industry — that is, a planned economic contraction associated with reduced production volume — is desperately needed.”

“60% of global fibre production is destined for the fashion industry, the rest being used for interiors, industrial textiles, geotextiles, agrotextiles and hygienic textiles, among other uses”

“Textile industry causes 10% of global greenhouse gas emissions” (p.192)

“The fashion industry uses large amounts of water, (…) averaging an estimated 200 tonnes of water usage during the production of one tonne of textile”

” …Fast fashion, a business model based on offering consumers frequent novelty in the form of low-priced trend-led products, Fast fashion relies on recurring consumption and impulse buying, instilling a sense of urgency when purchasing” (p. 189)

“it is clear and known that fashion companies look to save production costs through manufacturing in locations with lax environmental regulation and where pollution-mitigating technologies are not needed”. 

“Fashion brands are now producing almost twice the amount of clothing today compared with before the year 2000

more new clothes are bought per person per year, quantified as 14.5 kg in Italy, 16.7 kg in Germany, 26.7 kg in the UK and between 13 kg and 16 kg of textiles across Denmark, Sweden, Norway and Finland”

“despite an increase in the number of items owned, the average per person expenditure on clothing and footwear in the EU and UK has decreased from ~30% in the 1950s to 12% in 2009 and only 5% in 2020”

“it is essential that the industry as a whole (from fibre production to retail) takes responsibility for its environmental impacts, including water, energy and chemical use, CO2 emissions and waste production. Minimizing and mitigating these impacts, however, requires change, which businesses are often opposed to for a multitude of reasons, first and foremost being economic”

“Ultimately, the long-term stability of the fashion industry relies on the total abandonment of the fast-fashion model, linked to a decline in overproduction and overconsumption, and a corresponding decrease in material throughput”

“In the future, garments must be designed to be suitable for recycling and closing the material loop must be the norm, requiring systematic changes in the industry. Furthermore, extending the use time of garments and their waste should be integrated for a holistic garment life cycle model, thus, fostering a sustainable fashion industry”

“changes cannot come solely from the industry — consumer culture in which fashion is cheap entertainment with no consumer consequences must change”

“One of the most difficult challenges going forward will be to change consumer behaviour and the meaning of fashion. Consumers must under- stand fashion as more of a functional product rather than entertainment, and be ready to pay higher prices that account for the environmental impact of fashion”

“Successful changes in consumer behaviour, however, must be accompanied and supported by policies addressing the social organization of consumption at the social, cultural, economic and material levels”.

Nye danske bøger

I forlængelse af tidligere indlæg, med alle de der virkelig valide undersøger, der vælter frem, i tiden, så er det vist også på sin plads at fremhæve de danske bøger, og OGSÅ piller frem, i tiden…:-)

Den ene, Rachels, “ET HELT TON GODE GRUNDE TIL KUN AT SHOPPE YNDLINGSTØJ” har jeg allerede præsenteret i tidligere indlæg.

Den næste, KLÆD DIG BEDRE af Johanne og Else Skjold, er også allerede udgivet for noget tid siden

Den tredje, Vores Tøj – Verdens Ressourcer: Tekstilindustriens Kompleksitet og Fremtid, af Tekstilrevolutions Esben og Markus, er netop nu i crowd-funding, på Boomerang; 3 dage endnu, så hvis man vi back’e/støtte, så er det ved at være sidste udkald

(der er også en hel del andre bøger derude, om emnet, som jeg desværre endnu ikke har nået at forholde mig til. -Så, at de ikke er med her i indlægget er ikke udtryk for at de ikke er gode;-) Undskyld på forhånd…)

Alle 3 bøger har jeg enten haft i fingrene, eller på anden måde fulgt processen, og jeg kan i høj grad anbefale at man kigger nærmere på dem. Både for at blive klogere, men også for at støtte forfatterne; brave mennesker, der ihærdigt og ukueligt arbejder på hver deres måde med tekstil og bæredygtighed.

Nye stærke artikler om miljø-aspekter ved tekstil

De pibler frem, i tiden; virkelig stærke artikler og opgørelser, om miljøbelastningen ved tekstil. Læs dem! Hellere igår end idag!

The environmental price of fast fashion, Nature reviews | Earth & Environment, volume 1 | April 2020

Sustainability in Textiles and Fashion, A Mistra Dialogue report. Spring 2020

Fashion on climate: How the fashion industry can urgently act to reduce its greenhouse-gas emissions, August 26, 2020

Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?

Inden sommerferien havde jeg fint besøg fra “Staden”, nemlig Journalist-Niklas fra Videnskab.dk. Anledningen var at forberede noget material, der kunne udgives i forbindelse med den nu afviklede modeuge. Det var en udpræget fornøjelse, fra min side (tror måske nok at Niklas synes jeg snakkede vel meget…:-D Men, han tog det med oprejst pande:-)) Det førte til artiklen Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?, med tilhørende video🙂 samt Kend dit garderobeskab: Ved du, hvad dit tøj er lavet af? med tilhørende infografik.

Det har så medført en række andre artikler og interviews. Blandt andet “Hun forsker i at lave tøj ud af græs” på Aarhus Universitets webside, med så fine billeder; dem man ser øverst (tak for hyggelig svip-tur ud “på landet”, Ida:-))

Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden? Jyllandsposten, 11. aug. 2020

Er fremtiden at lave tekstiler af græs? DLF, 12. august

Forsker laver tøj af græs Kristeligt Dagblad, 13. august

Og såmænd også et ganske fornøjeligt radio-indslag i P4 Midt/Vest, 15. august

Videnskab.dk har også lavet Hvordan køber man bæredygtigt tøj? med youtube video.

Og… idag blev vi sørme interviewet til en større tysk avis! Jammen altså:-) Det ender måske endda med at jeg begynder at vænne mig til det;-) Link følger, når/hvis interview’et bringes.

ET HELT TON GODE GRUNDE TIL KUN AT SHOPPE YNDLINGSTØJ

Rachel har udgivet en bog; en særdeles fin og tankevækkende bog.

Bogen tager fat i et overordentlig vigtigt og stadig mere presserende emne. -ved at kaste sig direkte ud i det. -Og ved at tage fat om “nældens rod”, et af de steder hvor det er allermest tydeligt, at der er et eller andet helt galt.. Den givet et særdeles kærkomment indblik i den branche, der håndterer og sorterer det tøj og tekstil, vi kasserer.

Hvad skal verden stille op med alt det tøj, der produceres? Og som bruges alt for lidt og kasseres alt for hurtigt? Hvordan får vi skruet ned for det fuldstændig overophedede tøj-forbrug, som fast-fashion industrien er “lykkedes” med at få skabt?

At Rachel er grafisk effen lader sig ikke skjule; Lækre illustrationer i kombination med ganske ærlige fotos af den process, der beskrives; sortering og vurdering af et helt ton kasseret tekstil.

Bogen anbefales til alle, der ønsker et indblik i den verden, der håndterer det tøj, der kasseres. Og til folk der arbejder med bæredygtigheds-aspekter ved forbrug, tøj og tekstil. Ja, vel egentlig bare til alle folk, som interesserede sig for enten tøj eller klodens tilstand, eller måske endda begge dele…?

Jeg tænker at bogen så fint vil kunne finde anvendelse i undervisning. Enten i sig selv, eller i kombination med at lade Rachel selv møde op og præsentere projektet. -I folkeskolen, ved ungdomsuddannelse, ved seminarier, ved design-skoler…
Jeg håber at bogen kan være med til at øge bevidstheden og vække handlekraft blandt ganske almindelige mennesker, der måske slet ikke er bevidste om problemets omfang…? Handlekraft, der er helt nødvendig, for at vi alle kan komme i gang med at “MAKE THAT CHANGE” (Citat: Rachel Kollerup), som er så stadigt mere nødvendig, og som Rachel har arbejdet så målrettet og utrætteligt for igennem efterhånden ganske mange år. At den kan være med til at skubbe på at vi kommer igang med at se os selv i øjnene… og at den kan bidrage til at vi begynder at se med nye øjne på os selv og vore egne vaner, adfærd og tankemåder. -At bogen kan være med til at MAKE THAT CHANGE i forhold til en generelt lidt for “laissez-affair”-holdning til tøj, og for at det faktisk kan begynde at rykke noget, i forhold til at få gjort noget ved problemet; noget der batter!

Ud over at være informativ og tankevækkende, er bogen eksemplarisk på et andet overordentligt vigtigt område; at utraditionelle og nytænkende samarbejde på tværs at brancher, kulturer og fag er ikke bare nødvendigt, men også muligt. I dette tilfælde et samarbejde mellem tøj-indsamleren, Sten Trasborg og tøjdesigneren Rachel Kollerup; Steen Trasborg, hvis firma gennem dekader har beskæftiget sig med indsamling og sortering af tekstil og tøj. Og som på daglig basis er vidne til de stadig større mængder af lavværdi-tekstil, der kasseres. Stor cadeau for initiativet til at få igangsat dette samarbejds- og kommunikations-projekt, og for at være kommet så godt fra start.

Bogen koster 149, og kan købes via dette linkRachels webside.

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

I forbindelse med udgivelse af Gavstrik Jubilæus-tidskrift har jeg skrevet et bidrag, baseret på et af de foredrag som jeg efterhånden har holdt nogle gange.

Desværre var der lidt knebent med pladsen i det fysiske blad, til at få alle figurer, faktaboks og reference med. Derfor kan artiklen også læses nedenfor, i sin fulde længde.

***

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

AF: Birgit Bonefeld. Tekstilbiolog

Spørgsmålet er selvfølgelig lidt søgt; der er ganske mange aspekter, der er helt forskellige, ved krea-produktion og ved industriel produktion af tekstile produkter. Og selvfølgelig er vores krea-produktion ikke nær så miljøbelastende som industriel tekstil-produktion: Alene af den grund at der produceres markant færre krea-produkter, end industrielle produkter. 

At den globale industrielle tekstilproduktion er særdeles ressource-krævende og miljøbelastende, er vel efterhånden kendt for de fleste. Det gode spørgsmål er: Er vores hyggelige krea-produktion af tekstile produkter også miljøbelastende…? 

Men hvorfor og hvordan er den industrielle tekstilproduktion egentlig så miljøbelastende, og er den viden relevant, når vi krea-fremstiller tekstil? 

Et af de helt store miljøproblemer ved industriel tekstilproduktion er at der produceres for meget! Såkaldt Fast fashion er baseret på salg af masse-producerede varer til lave priser. Det fører uvægerligt til lavere kvalitet af de enkelte produkter, og til at forbrugere ”opdrages” til, at tøj er ”brug-få-gange-produkter”. Det europæiske miljø-agentur (EEA) vurderer at tøjkøb er steget med 40% mellem 1996 og 2012. Samtidig rapporteres at 30% af tøjet i europæernes garderobeskabe ikke har været brugt det seneste år (2). 

På dette punkt kan krea-fremstillere godt tillade sig at pudse miljøglorien. De fleste vil være enige om, at det tager laaaaaaang tid at krea-fremstille tekstiler. Der er ikke meget fast fashion over krea-arbejde. Men kan krea-folket også stå inde for, at der ikke produceres for meget? At det, der produceres, rent faktisk bruges? Hvor meget benyttes egentlig jule-sweateren, grydelapperne og baby-soveposen…? Forholder vi os nok til, hvad der egentlig er formålet med og berettigelsen for, at fremstille et givent krea-produkt? 

En anden miljø-synder ved industriel tekstilproduktion er ressource-forbruget ved fremstillingen: fra indledende tilvejebringelse af råvarer, forarbejdning til tekstil-fiber, spinding til garn og farvning osv. I krea-arbejde benyttes ofte garner af naturfibre, som uld, bomuld, hør/hamp og silke (figur 1). Dette materialevalg adskiller sig fra, hvad der benyttes til industriel tekstil-fremstilling: Godt nok er en fjerdedel af det tekstil, der globalt produceres, naturfiberen bomuld. Men, det er kun en forsvindende lille procentdel, der er uld, silke og hør/hamp. Hovedparten, godt over halvdelen, er polyester (figur 2). 

Men, at benytte garn af naturfiber er desværre ikke nogen garanti for miljøvenlighed, måske endda tværtimod… På det meget overordnede plan er tendensen ret klar: Garn af naturfibre er generelt mere miljøbelastende at tilvejebringe end garn af de såkaldt fremstillede fibre, uanset om disse er lavet af biologisk eller syntetisk udgangsmateriale (figur 3). 

Hvor sådan en grov ”gennemsnitlig” miljøbelastnings-værdi for tekstile materialer, som MSI (figur 3), kan tjene fint som ”tommelfinger-regel”, er det overordentligt vigtig at være bevidst om den store spredning, der er på disse værdier. De seneste år er der kommet stadig større fokus på de store forskelle, der er indenfor de enkelte materialer. Med en meget fri omskrivning og oversættelse fra det svenske initiativ ”Shifting the focus from fiber to process” kan man sige at ”Garn lavet af økologisk bomuld eller genanvendt uld ikke altid er bæredygtigt” (3). Miljøbelastningen for et givent garn afhænger altså ikke kun af, hvilket materiale det er, men i høj grad også af hvilke processer det pågældende garn har gennemgået, såvel som af miljø-praksis ved det specifikke produktions-sted: Om forarbejdnings-processerne drives af fossil energi, af ikke-effektive maskiner, og hvis der ikke er styr på spildvands-håndtering, kan miljø- belastningen blive endog særdeles høj (figur 4); uafhængigt af hvilket materiale selve tekstilet er.

Figur 4: Princip-skitse: Fossile ressourcer benyttes dels som råmateriale til selve tekstil-produktet (for eksempel polyester), men i høj grad også energi-kilde ved forædlings-processerne, fra råvare til færdigt produkt.

Dette er en udfordring for både krea-folket såvel som for tekstil-industrien. For, selvom man spørger, er det så overhovedet muligt at få oplysninger om HVOR, af HVEM og HVORDAN et specifikt tekstil er produceret? Det kan være en fordel at orienteres sig mod europæisk producerede materialer, da virksomhederne er underlagt europæisk miljø-lovgivning. Men, en garanti er det ikke…

Selvom der er stor forskel på krea- og industriel fremstilling af tekstiler, er der også fællesnævnere. Både tekstil-industri, tekstilforbrugere såvel som krea-folket skal til at efterspørge flere oplysninger, ikke kun hvilket materiale, men også hvordan, hvor og af hvem det pågældende garn/tekstil er fremstillet, hele vejen gennem værdikæden (figur 5), helt tilbage til råvarerne. 

Hvor det for forbrugere fremover kommer til at handle om: Forbrug mindre men bedre, vil det for både tekstil-industri og krea-folk blive stadigt vigtigere, at blive bevidste i forhold til hvilke produkter, der fremstilles og hvorfor: Fremstil mindre, men bedre og slid det op og reparér og genbrug dine tekstiler

Referencer:

  1. The United Nations Alliance for Sustainable Fashion.
  2. Environmental impact of the textile and clothing industry – What consumers need to know
  3. Shifting the focus from fiber to process
  4. Material sustainability Index

At vove…

At vove er at tabe fodfæste en kort stundIkke at vove er at tabe sig selv (Søren Kierkegaard)

D. 12. februar i 2014 var en ganske speciel dag; jeg vovede at bungyjumpe, fra AJ Hackett Bungy Kawarau i New Zealand.

D. 12 februar 2020 bød også på en helt speciel oplevelse, der krævede alt mit mod til at vove: jeg gik på talerstolen som inviteret oplægsholder ved den første internationale Cellulosic fiber konference, i Køln.

Begge dele var for vildt! Og KÆMPE oplevelser.

Tænk sig, at min tekstilbiologiske vej, skulle føre hertil. Efter at jeg, tilbage i 2008 på håndarbejds-meritlæreruddannelsen, blev pålagt at præsentere “de der kemofibre”.

Tekstil af fremstillede cellulose-fibre – i fremtidens bio- og cirkulære økonomi

Om man skulle ønske at høre om fremstillede cellulose-fibre, så kom glad:-)

I Foulum, ved AgroBusinessPark. Mandag d. 24.februar.

Eco-conscious metervarer

Engang for laaang tid siden, købte jeg faktisk en hel del metervarer hjem til Danmark. Med møje og besvær, og med masser af læring omkring fragt og indfortoldning etc etc. Formålet var at få bedre mulighed for selv at kunne få fingrene i dem, og for at studerende ved diverse uddannelser kunne komme til at arbejde med disse alternative materialer, i forbindelse med projekt-arbejde.
Nu har de ligget længe nok, disse metervarer, så nu har jeg fået tjekket op hvad det egentlig er, jeg har liggende (Stort TAK til Lærke!)

Da jeg skulle vælge, i sin tid, gik jeg målrettet efter hvide/lyse/blege materialer, så der var basis for at farve/printe/trykke, efter eget valg og ønsket udtryk.

Materialerne er hamp, bambus (fremstillet cellulose-fiber), soya (fremstillet protein-fiber), lidt genanvendte materialer og lidt silke, som man måske vil kunne aflure, hvis man kigger på billedet herover og listen herunder. Nogle er jersey-strik, andre er lidt tykkere strik-fleece eller vævede kvaliteter (lærreds- eller kipper/denim-vævning).

Soy – org. cotton – spdx jersey (47,5-47,5-5)
Soy – org. cotton – spdx french terry  (47,5-47,5-5)
BambooVisc – spdx jersey (95-5)
BambooVisc fleece (100)
BambooVisc – org. cotton – spdx jersey (67-30-3)
Hemp – Silk jaquard (85-15)
Hemp – Organic cotton (55-45)
Hemp – Organic cotton  (55-45)
Hemp – organic cotton fleece (55-45)
Hemp/rPET (67-33)
Recycled cotton – rehemp – repolyester (50-30-20)

Førend stofferne kan benyttes, vil det være særdeles relevant at få dem nærmere karakteriseret. Som minimum: krymp, formstabilitet og komposition. Ideelt også styrke, pilling, absorption, stræk og kemikalie-indhold. Aspekter som man typisk kan satse på er i orden, når metervarer købes ved danske forhandlere, men som man jo ikke helt kan regne med, når de er købt ved udenlandsk leverandør, som man ikke kender særlig godt… Hvilke tests der vil kunne udføres vil afhænge af hvilke faciliteter, vi sammen har adgang til.

Hvad der også vil være spændende at undersøge lidt mere indgående er hvordan de forskellige metervarer arter sig i forbindelse med farvning. Og måske endda om den saltfri tekstilfarvnings-metode med kitosan (som jeg har skrevet om i et par tidligere indlæg) vil være interessant, især i forhold til metervarer med hamp (bast-fibre som hamp, hør, ramie m.f. er typisk lidt mere vanskellige at få til at binde farve, da de typisk har en lidt højere polymer-krystallinitet end bomuld og fremstillede cellulose-fibre).

Metervarerne blev i sin tid udvalgt ud fra en vurdering af at de på forskellig måde har en spændende “fortælling”. Jeg tænker det kunne være rigtig interessant at bringe denne fortælling “i spil”; om det har værdi i forhold til det endelige produkt. Ligesom jeg vil finde det topspændende at benytte metervarerne som “middel” til at kommunikere at der findes alternativer til de tekstile materialer som man typisk kender til…

Om der skulle være brave folk derude, der drømmer om at få mulighed for at arbejde med nogle af disse kvaliteter, designmæssigt, konstruktionsmæssigt, formidlingsmæssigt, miljømæssigt og/eller mere teknisk, i samarbejde med mig, og for eksempel i forbindelse med projekt/eksamens-forløb, så meld jer endelig for en snak.

Cases: Innovative materialer

Forberedelse af undervisning ved VIADesigns Materialeingeniører imorgen. Emnet er “Fremtidens innovative og bæredygtige materialer/processer”, og jeg har planlagt at vi kan arbejde med følgende cases:

Desværre er vi ikke så mange; men, måske det sket ikke er så ringe endda, hvis det kan give bedre tid til at vi rent faktisk kan komme omkring (nogle af) emnerne, på en mere grundig og nuanceret måde.

Uanset så glæder jeg mitg til nogle spændende timer, hvor vi virkelig kan nørde igennem. Sågar i bygning E’s materiale-bibliotek!:-) What’s not to like:-)