HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

I forbindelse med udgivelse af Gavstrik Jubilæus-tidskrift har jeg skrevet et bidrag, baseret på et af de foredrag som jeg efterhånden har holdt nogle gange.

Desværre var der lidt knebent med pladsen i det fysiske blad, til at få alle figurer, faktaboks og reference med. Derfor kan artiklen også læses nedenfor, i sin fulde længde.

***

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

AF: Birgit Bonefeld. Tekstilbiolog

Spørgsmålet er selvfølgelig lidt søgt; der er ganske mange aspekter, der er helt forskellige, ved krea-produktion og ved industriel produktion af tekstile produkter. Og selvfølgelig er vores krea-produktion ikke nær så miljøbelastende som industriel tekstil-produktion: Alene af den grund at der produceres markant færre krea-produkter, end industrielle produkter. 

At den globale industrielle tekstilproduktion er særdeles ressource-krævende og miljøbelastende, er vel efterhånden kendt for de fleste. Det gode spørgsmål er: Er vores hyggelige krea-produktion af tekstile produkter også miljøbelastende…? 

Men hvorfor og hvordan er den industrielle tekstilproduktion egentlig så miljøbelastende, og er den viden relevant, når vi krea-fremstiller tekstil? 

Et af de helt store miljøproblemer ved industriel tekstilproduktion er at der produceres for meget! Såkaldt Fast fashion er baseret på salg af masse-producerede varer til lave priser. Det fører uvægerligt til lavere kvalitet af de enkelte produkter, og til at forbrugere ”opdrages” til, at tøj er ”brug-få-gange-produkter”. Det europæiske miljø-agentur (EEA) vurderer at tøjkøb er steget med 40% mellem 1996 og 2012. Samtidig rapporteres at 30% af tøjet i europæernes garderobeskabe ikke har været brugt det seneste år (2). 

På dette punkt kan krea-fremstillere godt tillade sig at pudse miljøglorien. De fleste vil være enige om, at det tager laaaaaaang tid at krea-fremstille tekstiler. Der er ikke meget fast fashion over krea-arbejde. Men kan krea-folket også stå inde for, at der ikke produceres for meget? At det, der produceres, rent faktisk bruges? Hvor meget benyttes egentlig jule-sweateren, grydelapperne og baby-soveposen…? Forholder vi os nok til, hvad der egentlig er formålet med og berettigelsen for, at fremstille et givent krea-produkt? 

En anden miljø-synder ved industriel tekstilproduktion er ressource-forbruget ved fremstillingen: fra indledende tilvejebringelse af råvarer, forarbejdning til tekstil-fiber, spinding til garn og farvning osv. I krea-arbejde benyttes ofte garner af naturfibre, som uld, bomuld, hør/hamp og silke (figur 1). Dette materialevalg adskiller sig fra, hvad der benyttes til industriel tekstil-fremstilling: Godt nok er en fjerdedel af det tekstil, der globalt produceres, naturfiberen bomuld. Men, det er kun en forsvindende lille procentdel, der er uld, silke og hør/hamp. Hovedparten, godt over halvdelen, er polyester (figur 2). 

Men, at benytte garn af naturfiber er desværre ikke nogen garanti for miljøvenlighed, måske endda tværtimod… På det meget overordnede plan er tendensen ret klar: Garn af naturfibre er generelt mere miljøbelastende at tilvejebringe end garn af de såkaldt fremstillede fibre, uanset om disse er lavet af biologisk eller syntetisk udgangsmateriale (figur 3). 

Hvor sådan en grov ”gennemsnitlig” miljøbelastnings-værdi for tekstile materialer, som MSI (figur 3), kan tjene fint som ”tommelfinger-regel”, er det overordentligt vigtig at være bevidst om den store spredning, der er på disse værdier. De seneste år er der kommet stadig større fokus på de store forskelle, der er indenfor de enkelte materialer. Med en meget fri omskrivning og oversættelse fra det svenske initiativ ”Shifting the focus from fiber to process” kan man sige at ”Garn lavet af økologisk bomuld eller genanvendt uld ikke altid er bæredygtigt” (3). Miljøbelastningen for et givent garn afhænger altså ikke kun af, hvilket materiale det er, men i høj grad også af hvilke processer det pågældende garn har gennemgået, såvel som af miljø-praksis ved det specifikke produktions-sted: Om forarbejdnings-processerne drives af fossil energi, af ikke-effektive maskiner, og hvis der ikke er styr på spildvands-håndtering, kan miljø- belastningen blive endog særdeles høj (figur 4); uafhængigt af hvilket materiale selve tekstilet er.

Figur 4: Princip-skitse: Fossile ressourcer benyttes dels som råmateriale til selve tekstil-produktet (for eksempel polyester), men i høj grad også energi-kilde ved forædlings-processerne, fra råvare til færdigt produkt.

Dette er en udfordring for både krea-folket såvel som for tekstil-industrien. For, selvom man spørger, er det så overhovedet muligt at få oplysninger om HVOR, af HVEM og HVORDAN et specifikt tekstil er produceret? Det kan være en fordel at orienteres sig mod europæisk producerede materialer, da virksomhederne er underlagt europæisk miljø-lovgivning. Men, en garanti er det ikke…

Selvom der er stor forskel på krea- og industriel fremstilling af tekstiler, er der også fællesnævnere. Både tekstil-industri, tekstilforbrugere såvel som krea-folket skal til at efterspørge flere oplysninger, ikke kun hvilket materiale, men også hvordan, hvor og af hvem det pågældende garn/tekstil er fremstillet, hele vejen gennem værdikæden (figur 5), helt tilbage til råvarerne. 

Hvor det for forbrugere fremover kommer til at handle om: Forbrug mindre men bedre, vil det for både tekstil-industri og krea-folk blive stadigt vigtigere, at blive bevidste i forhold til hvilke produkter, der fremstilles og hvorfor: Fremstil mindre, men bedre og slid det op og reparér og genbrug dine tekstiler

Referencer:

  1. The United Nations Alliance for Sustainable Fashion.
  2. Environmental impact of the textile and clothing industry – What consumers need to know
  3. Shifting the focus from fiber to process
  4. Material sustainability Index
Please follow and like us:

Maskinstrik-oplæring

strikkeprc3b8ve-nederdelsstriber

Lige i tiden er det på godtgarns’s søsterside www.hurlumhey.dk, det hele sker; jeg er ved at lære mig selv at strikke på min fine gamle Passap-strikkemaskine. På billedet ses en strikkeprøve for kiler, lavet vha forkortede rækker. Læs mere her. Meget sjove, ikk? Der er laaaang vej endnu, men der arbejdes på det;-)

Please follow and like us:

Strikkeprøve

img_0009

Jeg har haft PureMilk i strikkemaskinen. -Og det gik rigtig fint:-) Garnet er jo ret fast spundet, og derudover glat, og resultatet føles da også rigtig blødt og lækkert.. Jeg havde skruet trådspændingen op på max (8 på min røde Passap), og så går det fino i maskinen. Jeg prøvede dog også at lave dobbelte kanter, det er garnet så nok alligevel for tykt til…

Nu står den på optælling og udregning af strikkefastheden, og så kan jeg komme igang med at model-udvikle; afhængig af hvor langt mine 12 nøgler PureMilk, så er håbet at lave enten en bluse eller en kjole, bedde dele vha “forkortede rækker”. Jeg har garn i 2 farver (lille, sort og grå), såplanen er at de kiler, der bliver lavet vha de forkortede rækker, skal “omgives” af rækker i kontrastfarver. -Nu må vi se hvad det hele blir til;-)

Please follow and like us:

Mælkegarnstrik til kvinder

Nedenfor er vist nogle rigtig lækre modeller, strikket i mælkefibergarn fra norske Viking of Norway.

viking_voksen_0806

De viste modeller er fra 0806-kataloget, og kan købes enten ved Viking of Norway, eller ved den danske forhandler, Genesis.

Read moreMælkegarnstrik til kvinder

Please follow and like us:

Maskinstrik med mælkegarn

billede-602

Jeg vil RIGTIG gerne bruge mælkegarn til maskinstrikning, ser allerede for mit indre blik kjoler til mig selv og babytøj til diverse babyer i nærmeste omgivelser;-)

Jeg har forespurgt ved norske Viking og Norway om man kan købe mælkefibergarn på kegler, men endnu ikke fået svar. Jeg venter i spænding:-)

Read moreMaskinstrik med mælkegarn

Please follow and like us:

Babytøj i mælkefibergarn

babytc3b8j_viking-of-norway

På grund af mælkefibergarnets fugt-transporterende, antibakterielle og hudvenlige egenskaber, og fordi det er så lækkert og blødt, egner det sig helt fortrinligt til baby- og undertøj.

Read moreBabytøj i mælkefibergarn

Please follow and like us:

Sjaler i Mælkegarn

Inde på den amerikanske webside, Kollage Yarns, er der udviklet nogle super flotte sjal-opskrifter til deres eget Creamy-garn. De må simpelthen være SÅ lækre at have over bare skuldre!

creamy-strikkede-sjaler

Billede A: Frosty Peaks Shawl Pattern.
Designed by Anastasia Blaes.

Read moreSjaler i Mælkegarn

Please follow and like us:

Forhandlere



Mælkeproteingarn kan købes forskellige steder på nettet. I sin tid fandt jeg et amerikansk sted på nettet, Kollage Yarns. Her sælges bl.a. Creamy, der er 80 % mælkeproteingarn og 20 % bomuld, men de sælger også garn, Corntastic, lavet af 100% majs.

Read moreForhandlere

Please follow and like us:

Vis os dine håndarbejdsprojekter

Send et billede af dine kreative projekter sammen med en beskrivelse og evt. et link. Så sætter vi projektet på bloggen her, så andre kreative sjæle kan blive inspireret. Send billede og beskrivelse til mail@godtgarn.dk.

Read moreVis os dine håndarbejdsprojekter

Please follow and like us: