Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?

Inden sommerferien havde jeg fint besøg fra “Staden”, nemlig Journalist-Niklas fra Videnskab.dk. Anledningen var at forberede noget material, der kunne udgives i forbindelse med den nu afviklede modeuge. Det var en udpræget fornøjelse, fra min side (tror måske nok at Niklas synes jeg snakkede vel meget…:-D Men, han tog det med oprejst pande:-)) Det førte til artiklen Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden?, med tilhørende video🙂 samt Kend dit garderobeskab: Ved du, hvad dit tøj er lavet af? med tilhørende infografik.

Det har så medført en række andre artikler og interviews. Blandt andet “Hun forsker i at lave tøj ud af græs” på Aarhus Universitets webside, med så fine billeder; dem man ser øverst (tak for hyggelig svip-tur ud “på landet”, Ida:-))

Dansk forsker laver tekstil af græs: Er det fremtiden? Jyllandsposten, 11. aug. 2020

Er fremtiden at lave tekstiler af græs? DLF, 12. august

Forsker laver tøj af græs Kristeligt Dagblad, 13. august

Og såmænd også et ganske fornøjeligt radio-indslag i P4 Midt/Vest, 15. august

Videnskab.dk har også lavet Hvordan køber man bæredygtigt tøj? med youtube video.

Og… idag blev vi sørme interviewet til en større tysk avis! Jammen altså:-) Det ender måske endda med at jeg begynder at vænne mig til det;-) Link følger, når/hvis interview’et bringes.

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

I forbindelse med udgivelse af Gavstrik Jubilæus-tidskrift har jeg skrevet et bidrag, baseret på et af de foredrag som jeg efterhånden har holdt nogle gange.

Desværre var der lidt knebent med pladsen i det fysiske blad, til at få alle figurer, faktaboks og reference med. Derfor kan artiklen også læses nedenfor, i sin fulde længde.

***

HVAD HAR VI PÅ PINDENE?

AF: Birgit Bonefeld. Tekstilbiolog

At den globale industrielle tekstilproduktion er særdeles ressource-krævende og miljøbelastende, er vel efterhånden kendt for de fleste. Det gode spørgsmål er: Er vores hyggelige krea-produktion af tekstile produkter også miljøbelastende…? 

Spørgsmålet er selvfølgelig lidt søgt; der er ganske mange aspekter, der er helt forskellige, ved krea-produktion og ved industriel produktion af tekstile produkter. Og selvfølgelig er vores krea-produktion ikke nær så miljøbelastende som industriel tekstil-produktion: Alene af den grund at der produceres markant færre krea-produkter, end industrielle produkter. 

Men hvorfor og hvordan er den industrielle tekstilproduktion egentlig så miljøbelastende, og er den viden relevant, når vi krea-fremstiller tekstil? 

Et af de helt store miljøproblemer ved industriel tekstilproduktion er at der produceres for meget! Såkaldt Fast fashion er baseret på salg af masse-producerede varer til lave priser. Det fører uvægerligt til lavere kvalitet af de enkelte produkter, og til at forbrugere ”opdrages” til, at tøj er ”brug-få-gange-produkter”. Det europæiske miljø-agentur (EEA) vurderer at tøjkøb er steget med 40% mellem 1996 og 2012. Samtidig rapporteres at 30% af tøjet i europæernes garderobeskabe ikke har været brugt det seneste år (2). 

På dette punkt kan krea-fremstillere godt tillade sig at pudse miljøglorien. De fleste vil være enige om, at det tager laaaaaaang tid at krea-fremstille tekstiler. Der er ikke meget fast fashion over krea-arbejde. Men kan krea-folket også stå inde for, at der ikke produceres for meget? At det, der produceres, rent faktisk bruges? Hvor meget benyttes egentlig jule-sweateren, grydelapperne og baby-soveposen…? Forholder vi os nok til, hvad der egentlig er formålet med og berettigelsen for, at fremstille et givent krea-produkt? 

En anden miljø-synder ved industriel tekstilproduktion er ressource-forbruget ved fremstillingen: fra indledende tilvejebringelse af råvarer, forarbejdning til tekstil-fiber, spinding til garn og farvning osv. I krea-arbejde benyttes ofte garner af naturfibre, som uld, bomuld, hør/hamp og silke (figur 1). Dette materialevalg adskiller sig fra, hvad der benyttes til industriel tekstil-fremstilling: Godt nok er en fjerdedel af det tekstil, der globalt produceres, naturfiberen bomuld. Men, det er kun en forsvindende lille procentdel, der er uld, silke og hør/hamp. Hovedparten, godt over halvdelen, er polyester (figur 2). 

Men, at benytte garn af naturfiber er desværre ikke nogen garanti for miljøvenlighed, måske endda tværtimod… På det meget overordnede plan er tendensen ret klar: Garn af naturfibre er generelt mere miljøbelastende at tilvejebringe end garn af de såkaldt fremstillede fibre, uanset om disse er lavet af biologisk eller syntetisk udgangsmateriale (figur 3). 

Hvor sådan en grov ”gennemsnitlig” miljøbelastnings-værdi for tekstile materialer, som MSI (figur 3), kan tjene fint som ”tommelfinger-regel”, er det overordentligt vigtig at være bevidst om den store spredning, der er på disse værdier. De seneste år er der kommet stadig større fokus på de store forskelle, der er indenfor de enkelte materialer. Med en meget fri omskrivning og oversættelse fra det svenske initiativ ”Shifting the focus from fiber to process” kan man sige at ”Garn lavet af økologisk bomuld eller genanvendt uld ikke altid er bæredygtigt” (3). Miljøbelastningen for et givent garn afhænger altså ikke kun af, hvilket materiale det er, men i høj grad også af hvilke processer det pågældende garn har gennemgået, såvel som af miljø-praksis ved det specifikke produktions-sted: Om forarbejdnings-processerne drives af fossil energi, af ikke-effektive maskiner, og hvis der ikke er styr på spildvands-håndtering, kan miljø- belastningen blive endog særdeles høj (figur 4); uafhængigt af hvilket materiale selve tekstilet er.

Figur 4: Princip-skitse: Fossile ressourcer benyttes dels som råmateriale til selve tekstil-produktet (for eksempel polyester), men i høj grad også energi-kilde ved forædlings-processerne, fra råvare til færdigt produkt.

Dette er en udfordring for både krea-folket såvel som for tekstil-industrien. For, selvom man spørger, er det så overhovedet muligt at få oplysninger om HVOR, af HVEM og HVORDAN et specifikt tekstil er produceret? Det kan være en fordel at orienteres sig mod europæisk producerede materialer, da virksomhederne er underlagt europæisk miljø-lovgivning. Men, en garanti er det ikke…

Selvom der er stor forskel på krea- og industriel fremstilling af tekstiler, er der også fællesnævnere. Både tekstil-industri, tekstilforbrugere såvel som krea-folket skal til at efterspørge flere oplysninger, ikke kun hvilket materiale, men også hvordan, hvor og af hvem det pågældende garn/tekstil er fremstillet, hele vejen gennem værdikæden (figur 5), helt tilbage til råvarerne. 

Hvor det for forbrugere fremover kommer til at handle om: Forbrug mindre men bedre, vil det for både tekstil-industri og krea-folk blive stadigt vigtigere, at blive bevidste i forhold til hvilke produkter, der fremstilles og hvorfor: Fremstil mindre, men bedre og slid det op og reparér og genbrug dine tekstiler

Referencer:

  1. The United Nations Alliance for Sustainable Fashion.
  2. Environmental impact of the textile and clothing industry – What consumers need to know
  3. Shifting the focus from fiber to process
  4. Material sustainability Index

At vove…

At vove er at tabe fodfæste en kort stundIkke at vove er at tabe sig selv (Søren Kierkegaard)

D. 12. februar i 2014 var en ganske speciel dag; jeg vovede at bungyjumpe, fra AJ Hackett Bungy Kawarau i New Zealand.

D. 12 februar 2020 bød også på en helt speciel oplevelse, der krævede alt mit mod til at vove: jeg gik på talerstolen som inviteret oplægsholder ved den første internationale Cellulosic fiber konference, i Køln.

Begge dele var for vildt! Og KÆMPE oplevelser.

Tænk sig, at min tekstilbiologiske vej, skulle føre hertil. Efter at jeg, tilbage i 2008 på håndarbejds-meritlæreruddannelsen, blev pålagt at præsentere “de der kemofibre”.

Tekstil af fremstillede cellulose-fibre – i fremtidens bio- og cirkulære økonomi

Om man skulle ønske at høre om fremstillede cellulose-fibre, så kom glad:-)

I Foulum, ved AgroBusinessPark. Mandag d. 24.februar.

Oplæg i Silkeborg: Tekstil og miljø – myter og fakta

Så er det i Silkeborg, det sker; Jeg holder oplæg om “Tekstil og miljø – myter og fakta“, som optakt til sær-udstillingen “Kontrast” (12. maj til 1. September 2019).

 Mandag 18. marts / 19.30 Museum Silkeborg HOVEDGÅRDEN, Hovedgårdsvej 7. 8600  Silkeborg

Tekstil-industrien er en af de mest forurenende.

Interessen for at imødekomme denne alvorlige globale udfordring har medført en hel industri med ”grønne tekstiler”. Markedsføringsretorikken er dog funderet på mere eller mindre solidt datagrundlag, og det vil aftenens foredrag søge at råde bod på.

Ud over at blive præsenteret for dataunderbygget miljøinformation om tekstiler, vil der være rig mulighed for at blive klogere på tekstilers fascinerende opbygning og egenskaber.

Endelig tages et kig i krystalkuglen; hvilke innovative tekstile materialer og løsninger vil vi mon møde i fremtiden?

Pris 65 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Om man har spørgsmål forud for oplægget, kan man da skrive en kommentar herunder; Måske kan emnet “flettes ind” i løbet af aftenen.

Kom glad:-)

Foredrag: Hvad har vi på pindene?

Fantastisk mini-“ophold” på dejlige Brandbjerg Højskole (jeg fik nemlig lov til at overnatte, samt at deltage i efterfølgende dags morgensamling og højskolesang. Love it!).

Oplæg for en flok dejlige, nysgerrige, seje og lydhøre damer.

3 timers foredrag, hvor vi kom virkelig vidt omkring, og hvor der var brug for både kaffe og strikketøj, for at kunne “hænge på” så længe.

Der blev strikket en hel del, undervejs. Men, der var også en del af tilhørerne, der var friske på at forsøge sig med “manuel dekortikering” af hampestængler.

Der var sågar een af kursusisterne, der spontant kombinerede håndværksformerne; strikkede af selv-dekortikeret hamp:

 

Kurset “Du store strikkeverden” var arrangeret af foreningen Gavstrik.

Til sommer går det løs igen, hvor jeg fortsætter hvor jeg slap, til Nordisk Strikkesymposium Strik – med kunst og kant  d. 5. – 11. august 2019 på Brandbjerg Højskole, Danmark. Foreningen Gavstrik fylder 25 år i 2019 og det er Gavstriks 20. Nordiske Strikkesymposium. Tilmelding starter i Januar, via Brandbjergs hjemmeside.

 

Fremtidens mode – dokumentarfilm på DR

Næda:-) Se så da lige hvad jeg fandt på DR! Hele 50 minutter om alt det som jeg er så inderligt optaget:-) “Skåret til” og gjort tilgængelige for de fleste, af kompetente dokumentarfilm-skræddere. Og, så kan den tilmed ses pr streaming indtil 

Fransk dokumentar fra 2016; Fremtidens mode (Dream the Future)

Præsentation af dokumentaren, direkte fra DR:

Hvordan vil verden se ud i fremtiden? Vil nogle af nutidens opfindelser få betydning for vores hverdag i 2050? Og vil de have svar på nogle af nutidens økonomiske, miljømæssige og kulturelle udfordringer? Med mindre vi alle bliver nudister, vil de 9 milliarder mennesker i verden år 2015 stadig behøve tøj. Modeindustrien har lige nu problemer med overproduktion, dårlige arbejdsforhold og brugen af farlige stoffer. Fremtiden er til gengæld fuld af fantatiske muligheder for en grøn produktion af tøj med indbygget intelligens.

I løbet af udsendelsen præsenteres både 3d-print-designeren Iris van Herpen, Electroloom-teamet (DEM HAR JEG BESØGT!!! -Inden de trak stikket og lukkede projektet ned…:-/ Anyways; det er totalt i deres ånd, når jeg arbejder med mine solution blow spinning eksperimenter, i mit SpinWear projekt), Blond&Bieber algefarvnings-designerne, Anke Domaskes QMilch mælkeprotein-fibre (indlæg her).

2:00 Udfordingerne præsenteres. “Mode-industrien fremstiller 150 mia stykker tøj om året”

4:35 Crash-course i mode-historie

7:00 3d-printet design generelt. Iris van Herpen specifik fra 8:20

17:15 Electroloom projektet

23:00 Heat tech tøj

24:00 Cutecircuit LED/smartphone integrering

24:40 Mode og teknologi; solceller, LED lys; intelligent tøj, Pauline van Dongen

30:40 Jaquard-projektet; Google og Levis. Berøringsfølsomt og interaktivt tekstil.

31:40 Økologi og miljøvenlighed i 2050? 

32:30 “Farvestoffer er angiveligt skyld i 60% af forureningen i kinas floder”. “Der bliver brugt 10.000l vand til fremstilling af et par cowboy bukser”

32:40 H&Ms conscious, Inditex Zara, Vivienne Westwood, Stella McCartney.

33:30 Anke Domaskes QMilch mælkeprotein-fibre

37:10 GStar Raws ocean plast

38:10 Blond&Biebers algaemy

43:20 Biocouture

43:40 Biologic; natto-bakterie drevne ventilering, Lining Yao

48:00 Fremtids-scenarier ved Harriet Worsley; University of the Arts, London

Så mange fine projekter, initiativer og ideer, der præsenteres så fint. -Men der er jo mange flere:-) -Disse initiativer kommer måske med i næste “Fremtidens mode”-dokumentar. -Er der nogen der er med på at lave den?

Strømper, bambus, miljø og fremtidens materialer

Det er altid en fornøjelse at opleve engagement, nysgerrighed og videbegærlighed. Og det er så spændende at opleve den stigende interesse for tekstilernes fantastiske tekniske og miljømæssige, fra private virksomheder.

Forleden havde jeg den udsøgte fornøjelse at forestå undervisning ved den danske virksomhed, strømpe-kompagniet. En fornøjelse at være i selskab med en flok mennesker, der er lige så nysgerrige og ambitiøse som man selv er. Emnet var “Bambus, miljø og fremtidens materialer i tekstil-branchen“.

Jeg skal love for at vi kom vidt omkring! Sikke en spørgelyst og interesse! Jeg skal love for at der blev spurgt, tænkt, funderet og diskuteret. Hvor var det fedt! Og så var der tilmed kage og kaffe til, samt lækker “hippie-sandwich”:-)

Nu skal der lægges for fremtiden. Nu skal vi igang med at undersøge dem meget nærmere, de her spændende nye tekstile materialer, der popper op i tiden; hvad de er, hvad de kan, og hvad de med fordel kan bruges til.

Det bliver virkelig spændende!