Oplæg: Tekstil og Biologi – Helt ude i hampen…?

Jaaaaaa:-) Jeg glæder mig til på onsdag🙏 Tekstil-nørderi i Risskov🙂

Kom glad:-)

Please follow and like us:

Polyester – Egenskaber

Den tekstilbiologiske brevkasse fik et spørgsmål, som, i det store hele, lyder:

Jeg bryder mig ikke om stof med polyester – kan ikke komme af med varmen, det er underligt at røre ved – men – løbetøj er lavet af polyester – og lader varme passere.

Er det vævningen eller arten af polyester der gør forskellen?

Fra wikiPolyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe kaldet ester i hovedkæden. Selvom der er mange polyestre, bruges termen polyester ofte til at betegne det specifikke materiale polyethylentereftalat (PET).

Som wiki antyder; polyester er et vidt begreb! Og, selv når vi begrænser det til polyesteren PET, så kan fibre af denne polymer fremstilles og funktionaliseres i det uendelige; kun fantasien (næsten) sætter grænser.

PET som tekstil materiale er som udgangspunkt hydrofobt (“bange” for fugt) eller oleofilt (“glad” for fedt/olie). PET fibre er altså ikke fugt-absorberende, i samme grad som naturfibre (bomuld, hør, uld (til dels) silke), eller som de regenererede fibre (viskose, tencel, mælke-fibre, etc). At PET fibre ikke binder fugt udnyttes til funktions/sports-tøj; fugten/sveden fra vor hud ledes bort fra huden, og kan fordampe fra tekstil-overfladen. Det er der en del marketings-folk, der har omsat til de fineste sci-fi high-tech illustrationer;-)

 

Overfladen af PET fibre kan øges ved at fibrene fremstilles tyndere, såkaldte mikrofibre. I figuren herunder refererer “micron” til diameteren af fibrene, målt i mikrometer. Tallene er selvfølgelige gennemsnitstal og/eller eksempel-størrelser. Det ses at mikrofibre er for eksempel halvt så tykke som bomuld.

Dertil kommer at “fugt-bortlednings-egenskaben” kan øges ved at fibrene formes med “kanaler” i fibrenes længde-retning. Når “fugt-bortlednings-egenskaben” er forbedres, omtales fibrene som “wicking“. Fibrenes “kanaler” kan formes på alverdens flippede måder, og fibrene markedsføres typisk under deres deres handles-navne. Eksempler er Coolmax™, der ses i figuren herunder; “ovale” fibre, i tværsnit, med 4-6 kanaler i længde-retningen…

-eller de såkaldte 4DG™, der tager det der med kanaler i fiber-længderetningen til ekstremer;-)

 

 

 

 

 

 

 

 

Når PET fibre ikke binder fugt, betyder det ofte at de også er statisk elektriske. Fugt, der er bundet i fibre, kan være en af de måder elektroner kan “bindes” og “vandre” i materialet; Derved kan det undgås at den statiske elektricitet opbygges, og der springer gnister.

Statisk elektricitet kan være særdeles irriterende, men også direkte skadeligt, hvis PET tekstiler benyttes nær elektriske installationer. -Derfor er der selvfølgelig udviklet et væld af metoder til at reducere statisk elektricitet i syntetiske fibre. En af måderne er at tilsætte fugt- eller elektron-bindende stoffer til polyester-pærevællingen, inden denne formes til fibre. Lidt som når der tilsættes krydderier til pasta-dejen, inden der presses spagetti;-)

Der findes et væld af tilsætningsstoffer, der kan funktionalisere PET fibre, og for eksempel “fixe” denne uheldige egenskab ved PET, at statisk elektricitet opbygges; aske, mineraler, kulstof…

Så, når man oplever ens PET-beklædning som noget hvor man ikke “kan komme af med varmen” og at PET “er underligt at røre ved”, så er det jo nok fordi man ikke har været ambitiøs i design-fasen; defineret hvad man ønsker at ens tekstile produkt skal kunne… (eller, man har været knivskarp på at definere at det PET stof der benyttes skal være billigt og se godt ud). For eksempel kan der være benyttet stof der består af for tykke PET fibre, eller der er benyttet PET fibre uden den rette antistatiske funktionalisering. Ofte er PET et yndet materiale til fashion beklædning, fordi det er “let at arbejde med” (der er for eksempel ikke årstids-variation, som der kan være ved naturfibre) og det er billigt at fremstille, krymper ikke, og kan let og billigt fremstilles med de fineste (mode-)farver og mønstre. Metervarerne til fashion beklædning er ofte valgt på grund af pris og udseende, og ikke efter funktionalitet. Modsat forholder det sig med PET til sports- og funktionstøj; her benyttes PET fibre der er fremstillet til “at kunne” noget. Wicking, fugt-transporterende, anti-odor, anti-bakterielle, anti-statisk, bygge-frastødende, brand-hæmmende… you name it

At “funktionelt påklædning” er forvist til sports- og arbejdstøj er lidt ærgerligt; Hvis jeg kunne bestemme, så skulle der afgjort være mere dagligdags påklædning, der er funktionaliseret meget mere efter at det skal have en funktionalitet ud over at være billigt og “se moderne ud”.

 

 

Please follow and like us:

Finland – innovation – teknik – cellulose – fibre

Fuld af gode indtryk efter visit ved VTT-nørderne i tropiske (?!?) Finland! Som nyslået finne-fan må jeg konstatere at “Finland holder”:-)

Der er meget af fortælle om. Lad mig bare starte med at præsentere de materialer jeg sidder og vifter med på første billede, ovenfor.

Det hvide stykke stof er twill-vævet cellulose-fiber, såkaldte cellulose carbamate; Igangværende kommercialiserings-proces, svensk træ, innovativ miljøvenlig produktions-metode, lækre funktionelle egenskaber så som bomuld-“feel” og høj fugt-absorption. Nice:-)

Dernæst et beige stykke helt almindelige bomulds-lærred, som er med i samlingen, for at vi kunne mærke forskellen mellem materialerne.

Det lilla stykke er vævet viskose og “totten” er de såkaldte Ioncell-F cellulose fibre.

Man kan læse meget mere om finnernes cellulose-materialer og innovationer på “Cellulose-from-Finland”-side, præsentation af DWoC-projektet, på VTTs forsknings-side, og her om deres Cellulose Carbamate.

Og seføli skal vi lige have dagens molekyle, til all you geeks, out there🙂 Cellulose carbamate:

 

 

 

Please follow and like us:

Bakterier og lugt

Forleden havde jeg den udsøgte fornøjelse at holde oplæg for en super lydhør deltager-gruppe, ved arrangementet “Fast-fashion eller slow-crafting“. Vi kom langt omkring; Min kringlede vej med mit arbejde med tekstilbiologi, miljøbelastningen i de forskellige faser af tøj livsforløb, miljøbelastning ved fremstilling af forskellige tekstile materialer, miljøvenlig påklædning, miljø-aspekter/signal-værdi/kreativitet ved lapning og reparering af tøj.

Hvad jeg ikke nåede at komme nok ind på, er den interessante dynamik mellem forekomsten af bakterier i tekstiler og udvikling af lugt.

Det der med lugt og bakterier er interessant for mig, da lugt jo er en af grundene til at vi vasker tøj. Så, kan man undgå lugt, vil man kunne reducere behovet for miljøbelastende vask. Og da brugsfasen jo bærer op mod halvdelen af tøjs miljøbelastning, som omtalt i dette indlæg, er der rigtig go’ mening i at være nysgerrig på hvordan udvikling af lugt i tøj kan reduceres.

For nogle år siden læste jeg en artikel, der gjorde stort indtryk på mig; Studiet viser at der ikke er en entydig sammenhæng mellem forekomst af bakterier og intensitet af lugt. Faktisk tvært imod.  Figuren herunder har jeg lavet ud fra data fra artiklen.

 

Af de 3 materialer, uld, bomuld og polyester, er det i ulden der er flest bakterier (de blå søjler), mens det er polyesteren, der har den største lugt-intensitet (grønne søjler).

At uld har lugt-reducerende egenskaber var ikke nyt for mig; det er en af de egenskaber ved uld, der fremhæves, som grund til at outdoor-folket, som for eksempel vandrere, skal vælge uld-undertøj som del af den funktionelle påklædning. Hvad der overraskede mig var at der ikke var sammenhæng mellem andel af bakterier og lugt-intensiteten. Selvom det er i uld der udvikles mindst lugt, er det i uld at der er højest forekomst af bakterier! Det er altså ikke bakterier, over en kam, der er skyld i at vores tøj lugter!

At give alle bakterier skylden for lugt tangerer diskriminering… Jeg kan godt forstå de er sure, bakterierne;-)

 

 

 

Please follow and like us:

tekstil-identificering

Laboratorie-nørden (mig) fik idag stukket et par stof-prøver i hænderne; om jeg kunne udtale mig fornuftigt om hvad de bestod af. Brand-prøve havde forinden vist at de begge indeholdt “noget der smelter”. -Altså noget syntetisk. Brandprøve, der jo ellers er en vældig handy metode til hurtigt at få en ide om hvilket materiale man har med at gøre, er jo ikke super egnet til at afgøre hvilken syntetisk fiber man har med at gøre. -Men, det kan FTIR (nogle gange) så fint.

FTIR (Fourier-transform infrared spectroscopy) er en spektroskopisk metode, hvor en tråd eller et par fibre placeres på en lille flad krystal, spændes fast, og målingen startes (youtube viser så fint hvordan det gøres). Efter et minuts tid, kommer (måske) et FTIR spekteret frem, hvis ellers kontakten mellem fiber-materiale og krystal glaspladen har været god nok.

Sabines stofprøve gav følgende spektre;

Sammenlignes spektrene med et “reference-spekter” for polyester, ses det at der er ganske overbevisende lighed.

Sabine, din stofprøve er, ud fra min hurtige analyse, på 3 ret tilfældigt udtagede fiber-prøver, 100% polyester.

Signes stof-prøve er 2-sidet strik. Spektre af de 2 forskellige tråde, fra henholdsvis den røde og den sorte side, giver disse spektre.

Det ene spekter udviser vældig meget samme forløb som Sabines polyester. Det andet spekter ligner til forveksling et spekter for viskose.

Det viste spekter er fra en projektrapport, udført af en gruppe biotek-ingeniær studerende, i forbindelse med studier at de såkaldte “mikroplast-frie” universal-klude. Viskose-spekteret er det grønne.

Så, Signe; dit rød/sorte strik-stof er, efter al sandsynlighed, viskose/polyester.

-Kom ikke og sig at der ikke er kommet noget ud af alle mine mange år på universitetet:-)

 

 

 

Please follow and like us:

Er fremtidens uld menneskeskabt?

Foredrag ved UCC i Kbh, mandag d. 12 marts 2018.

Tilmelding til Birgitte Kirstein: Bkh@ucc.dk. Pris 100 kr. som betales på MobilePay: 41898843

Fårene vidste det før os: Uld er et genialt materiale.
-Et af de mest oprindelige, tekstile materialer, menneskeheden har benyttet.
For nylig blev årets tilbagevendende internationale BioDesign Challenge offentliggjort. Temaet er ”animal-free wool”; uld, der ikke stammer fra dyr.
Hvad skal det nu til for ?!? Hvad er der nu galt med uld fra får…?

 

Please follow and like us:

Protected: Uld – alternativer

This content is password protected. To view it please enter your password below:

Please follow and like us:

Protected: Uld – miljøaspekter

This content is password protected. To view it please enter your password below:

Please follow and like us:

Fast-fashion eller slow-crafting?

Jeg holder oplæg på Risskov Bibliotek, 25. april, 17:0019:00. Tilmelding nødvendig, se nedenfor.
Fast-fashion eller slow-crafting?
Nye tekstiler og håndarbejde er to bud på en anden vej.

Mød tekstilbiolog Birgit E. Bonefeld, der fortæller om en forbrugs- og produktionskultur, der er løbet løbsk, og om hvordan man kan indrette sin hverdag med mere holdbare løsninger.

Birgit E. Bonefeld er tekstilbiolog, cand.scient., ph.d. og håndarbejdslærer og forsker i nye tekstiler.
Tilmelding er nødvendig, via denne side

 

 

Please follow and like us: