Alge-tekstil

At lave tekstile produkter af havets alger er en virkelig go’ historie, som trækker godt med opmærksomhed; -en bæredygtig fiber med ekstraordinære hudvenlige tekniske egenskaber, fremstillet af biomasse fra “the big blue”. Faktisk var det netop en sådan alge-fiber, nemlig SeaCell, jeg skrev om i et indlæg helt tilbage i starten af denne websides eksistens, i 2012. Den gang websiden endnu hed Godtgarn:-D

 

Eksempler på alge-tekstilfibre er netop Seacell fiberen fra Smartcell og Vitadylan fiberen; begge er allerede på markedet. SeaCell kan findes i mange forskellige produkter, mens Vitadylan fiberen kan findes i beklædning fra Berliner brandet GREY.

 

 

 

 

For begge fibre gælder det dog at fiberen faktisk ikke består af alger, men “bare” er en almindelig regenereret cellulose fiber, hvor blot få procentdele af fiberen er fra alger. Hovedparten af fiberen stammer altså fra træ (fik I den…:-D … stammer fra træ). Til begge fibre er der tilsat Zink, for at opnå antibakterielle egenskaber. Og for begge fibre er det alge-pulver, der tilsættes, fra den såkaldte Ascophyllum nodosum der på dansk kendes som grisetang.

Som det kan ses af tabellen herunder, er SeaCell fibrene fremstillet ved henholdsvis lyocell-teknologien (LT), eller modal teknologien (MT), en variant af viskose-processen. Og indholdet af alge-ekstrakt er på blot 4% i alle fibrene… Vitadylan fiberen er fremstillet ved Modal-teknologi.

Historien om de der alge-fibre er altså måske ikke helt så god, som den umiddelbart kan lyde… En hel del af de egenskaber, som SeaCell fibrene tilskrives er nemlig også helt typiske for helt almindelige fremstillede cellulose-fibre, hvor der ikke er tilsat noget som helst alge… Og, flere af de egenskaber, som SeaCell fibrene er testet for, er også ganske uafhængige af om der er tilsat alge… For eksempel bionedbrydelighed, holdbarhed af Zink-indholdet, antibakterielle (og anti-odour) egenskaber.

Hvor historien altså haltet lidt for SeaCell fiberen, i forhold til at dokumentere alge-forårsagede egenskaber, går det tilsyneladende lidt bedre for Vitadylan. Her vises der trods alt dokumentation for at fibrene rent faktisk indeholder de komponenter, der skulle være årsag til for eksempel antioxidante effekt.

 

 

 

2 andre initiativer pusler i kulliserne, nemlig AlgiKnit og AlgiLife

 

AlgiKnit har allerede vist en prototype af en sko; en øvelse der ses for vældig mange af de der nye innovative tekstiler… Teamet bag algiKnit vandt i sin tid BioDesign Challenge i 2018 (se tidligere indlæg), og de er tilsyneladende aktuelt i gang med at kradse tilstrækkelig finansiering sammen…
-Så, der går nok lige lidt tid endnu, inden AlgiKnit fiberen bliver kommercielt tilgængelig. AlgiKnit benytter algen kelp, som nogen måske vil kende fra iod-holdigt kosttilskud. Hvordan den rent teknisk fremstilles, AlgiKnit-fiberen, er ganske vanskeligt at aflure. -Men, hvis fremstillings-processen stadig mindre om den tidligere BioDesign Challenge version af fibere, så er det Alginate-kulhydrat, er der meget der kunne type på at det er alginat, der er udfældet/størknet i fiber-facon, ved hjælp af calcium-salt.

 

 

 

 

 

AlgiLife er omgærdet af lige så meget mystik og hemmelighedskræmmeri, som AlgiKnit. Dog oplyses det at det her er mikroalge, der benyttes. Begge disse 2 upcoming alge-tekstiler har trukket ganske meget opmærksomhed og modtaget priser inden for innovation og biodesign challenges.

AlgiLife var for eksempel vinder af H&Ms Global Change award i 2017. Men, selvom initiativet altså har rygbacking fra selveste H&M, som jo i tiden satser vældig meget på innovativ bæredygtighed, så går der nu nok lige en rum tid endnu, inden materialet kommer på markedet…

 

Nå, men lige som så mange andre, er jeg også selv ganske begejstret for tanken om at fremstille tekstilfibre af alger; så meget at jeg rent faktisk arbejder eksperimentelt med netop at raffinere og forædle alge-materiale til fremstillet fibre, i mit daglige laboratorie-arbejde, på Ingeniør-instituttet her i Aarhus. Dels med støtte fra Aarhus-initiativet for Cirkulær BioØkonomi, CBIO, og dels i samarbejde med ambitiøs og innovativ nordisk alge-producent.

Jeg er selvfølgelig, som det sig hør og bør, lige så hemmelighedsfuld omkring dette on-going udviklings-arbejde, som de optalte upcoming initiativer. -men lad mig da løfte sløret så meget at jeg kan afsløre at den fiber jeg udvikler på, kommer til at bestå 100% af alge-biomasse, i modsætning til de 2 ovenstående alge-fibre.

Idag var rent faktisk en ganske spændende dag “på kontoret” (eller rettere; “i laboratoriet”); Jeg modtog nemlig en, for mig, overordentlig interessant og ventet post-pakke. Indholdet var en pose fesent-udseende biomasse:-) 

Men, til trods for det undseelige udseende, så er det for mig en særdeles vigtig sending; en prøve på helt ny-udvundet, ned-frosset rest-biomasse fra alger, stillet til rådighed fra en større europæisk samarbejdspartner, med industriel alge-komponent produktion. Selvom det ikke rigtig syner af meget, så trust me; tilvejebringelse af lige præcis denne bio-masse er resultatet af ihærdigt og benhårdt networking-benarbejde:-)

For få dage siden modtog jeg en anden spændende post-pakke, med lige så spændende indhold; specialfremstillede “spineretter”, der skal bruges til det lab-scale fiber-spindings udstyr, som jeg er ved at få etableret.

Det bliver så spændende alt sammen:-) Stay tuned:-)

 

Please follow and like us:

LCA’er og undersøgelser på miljøbelastning og genanvendelse

Der sker simpelthen så meget på denne front, efterhånden. Den ene LCA eller undersøgelse efter den anden popper op, og det gælder om at være skarp for at følge med…

Herunder et par af de studier, som jeg sidder og nørder med i tiden; de ryger også om på Undersøgelser- siden (som dermed ikke længere er heeeelt lige så ajour længere…).

Om jeg får svinget mig op til det, skriver jeg en kommentar på de enkelte arbejder. (Om andre kommer mig i forkøbet, og vil bidrage med at skrive webside-tekstil med “opsummering” og/eller “anmeldelse”, så meld jer endelig!)

Miljøvurderinger – genanvendelse-vurderinger

Environmental assessment of Swedish fashion consumption

Environmental assessment of end-of-life textiles in Denmark

Environmental impact of textile reuse and recycling – A review

Does Use Matter? Comparison of Environmental Impacts of Clothing Based on Fiber Type

Fibre to fibre recycling: An economic & financial sustainability assessment

Antimikrobiel/bakteristatisk behandling

Life Cycle Assessment and Release Studies for 15 Nanosilver-Enabled Consumer Products- Investigating Hotspots and Patterns of Contribution

An examination of silver nanoparticles in socks using screening-level life cycle assessment

Cellulose fibre

EXECUTIVE SUMMARY Life Cycle Assessment Comparing Ten Sources of Manmade Cellulose Fiber

Please follow and like us:

Oplæg i Greve om Tekstil, håndarbejde og miljø

Søndag, den 24. marts, 14-17, holder jeg foredrag i
GREVE BORGERHUS, Greveager 9, 2670 Greve.

Please follow and like us:

Fremstillede fibre af dansk biomasse

Jaaaaa:-) Idag har jeg været på besøg ved vore gæve naboer i sverige. Og, jeg har faktisk spundet tekstil-fibre:-) Altså, sådan rigtige fibre. -Som holder, føles som de skal, ser ud som de skal, og alt det der:-)

 

 

 

 

 

 

 

Fan-tas-tisk fornemmelse:-)

De seneste par måneder har jeg arbejdet ved universitetet, som postdoc, på at undersøge muligheder for at udnytte dansk biomasse til at fremstille miljøvenlige tekstilfibre.

Det har eddermame været hektisk. -Så meget federe er det så også, når det faktisk fører til noget.

Nu skal fibrene så analyseres; styrke-målinger, mikroskopi-billeder, krystallinitet…

Og så skal der tænkes over hvad næste skridt bliver:-)

 

 

 

 

 

Please follow and like us:

Foredrag: Hvad har vi på pindene?

Fantastisk mini-“ophold” på dejlige Brandbjerg Højskole (jeg fik nemlig lov til at overnatte, samt at deltage i efterfølgende dags morgensamling og højskolesang. Love it!).

Oplæg for en flok dejlige, nysgerrige, seje og lydhøre damer.

3 timers foredrag, hvor vi kom virkelig vidt omkring, og hvor der var brug for både kaffe og strikketøj, for at kunne “hænge på” så længe.

Der blev strikket en hel del, undervejs. Men, der var også en del af tilhørerne, der var friske på at forsøge sig med “manuel dekortikering” af hampestængler.

Der var sågar een af kursusisterne, der spontant kombinerede håndværksformerne; strikkede af selv-dekortikeret hamp:

 

Kurset “Du store strikkeverden” var arrangeret af foreningen Gavstrik.

Til sommer går det løs igen, hvor jeg fortsætter hvor jeg slap, til Nordisk Strikkesymposium Strik – med kunst og kant  d. 5. – 11. august 2019 på Brandbjerg Højskole, Danmark. Foreningen Gavstrik fylder 25 år i 2019 og det er Gavstriks 20. Nordiske Strikkesymposium. Tilmelding starter i Januar, via Brandbjergs hjemmeside.

 

Please follow and like us:

Oplæg: Tekstil og Biologi – Helt ude i hampen…?

Jaaaaaa:-) Jeg glæder mig til på onsdag🙏 Tekstil-nørderi i Risskov🙂

Kom glad:-)

Please follow and like us:

Polyester – Egenskaber

Den tekstilbiologiske brevkasse fik et spørgsmål, som, i det store hele, lyder:

Jeg bryder mig ikke om stof med polyester – kan ikke komme af med varmen, det er underligt at røre ved – men – løbetøj er lavet af polyester – og lader varme passere.

Er det vævningen eller arten af polyester der gør forskellen?

Fra wikiPolyester er en kategori af polymerer, som indbefatter den funktionelle gruppe kaldet ester i hovedkæden. Selvom der er mange polyestre, bruges termen polyester ofte til at betegne det specifikke materiale polyethylentereftalat (PET).

Som wiki antyder; polyester er et vidt begreb! Og, selv når vi begrænser det til polyesteren PET, så kan fibre af denne polymer fremstilles og funktionaliseres i det uendelige; kun fantasien (næsten) sætter grænser.

PET som tekstil materiale er som udgangspunkt hydrofobt (“bange” for fugt) eller oleofilt (“glad” for fedt/olie). PET fibre er altså ikke fugt-absorberende, i samme grad som naturfibre (bomuld, hør, uld (til dels) silke), eller som de regenererede fibre (viskose, tencel, mælke-fibre, etc). At PET fibre ikke binder fugt udnyttes til funktions/sports-tøj; fugten/sveden fra vor hud ledes bort fra huden, og kan fordampe fra tekstil-overfladen. Det er der en del marketings-folk, der har omsat til de fineste sci-fi high-tech illustrationer;-)

 

Overfladen af PET fibre kan øges ved at fibrene fremstilles tyndere, såkaldte mikrofibre. I figuren herunder refererer “micron” til diameteren af fibrene, målt i mikrometer. Tallene er selvfølgelige gennemsnitstal og/eller eksempel-størrelser. Det ses at mikrofibre er for eksempel halvt så tykke som bomuld.

Dertil kommer at “fugt-bortlednings-egenskaben” kan øges ved at fibrene formes med “kanaler” i fibrenes længde-retning. Når “fugt-bortlednings-egenskaben” er forbedres, omtales fibrene som “wicking“. Fibrenes “kanaler” kan formes på alverdens flippede måder, og fibrene markedsføres typisk under deres deres handles-navne. Eksempler er Coolmax™, der ses i figuren herunder; “ovale” fibre, i tværsnit, med 4-6 kanaler i længde-retningen…

-eller de såkaldte 4DG™, der tager det der med kanaler i fiber-længderetningen til ekstremer;-)

 

 

 

 

 

 

 

 

Når PET fibre ikke binder fugt, betyder det ofte at de også er statisk elektriske. Fugt, der er bundet i fibre, kan være en af de måder elektroner kan “bindes” og “vandre” i materialet; Derved kan det undgås at den statiske elektricitet opbygges, og der springer gnister.

Statisk elektricitet kan være særdeles irriterende, men også direkte skadeligt, hvis PET tekstiler benyttes nær elektriske installationer. -Derfor er der selvfølgelig udviklet et væld af metoder til at reducere statisk elektricitet i syntetiske fibre. En af måderne er at tilsætte fugt- eller elektron-bindende stoffer til polyester-pærevællingen, inden denne formes til fibre. Lidt som når der tilsættes krydderier til pasta-dejen, inden der presses spagetti;-)

Der findes et væld af tilsætningsstoffer, der kan funktionalisere PET fibre, og for eksempel “fixe” denne uheldige egenskab ved PET, at statisk elektricitet opbygges; aske, mineraler, kulstof…

Så, når man oplever ens PET-beklædning som noget hvor man ikke “kan komme af med varmen” og at PET “er underligt at røre ved”, så er det jo nok fordi man ikke har været ambitiøs i design-fasen; defineret hvad man ønsker at ens tekstile produkt skal kunne… (eller, man har været knivskarp på at definere at det PET stof der benyttes skal være billigt og se godt ud). For eksempel kan der være benyttet stof der består af for tykke PET fibre, eller der er benyttet PET fibre uden den rette antistatiske funktionalisering. Ofte er PET et yndet materiale til fashion beklædning, fordi det er “let at arbejde med” (der er for eksempel ikke årstids-variation, som der kan være ved naturfibre) og det er billigt at fremstille, krymper ikke, og kan let og billigt fremstilles med de fineste (mode-)farver og mønstre. Metervarerne til fashion beklædning er ofte valgt på grund af pris og udseende, og ikke efter funktionalitet. Modsat forholder det sig med PET til sports- og funktionstøj; her benyttes PET fibre der er fremstillet til “at kunne” noget. Wicking, fugt-transporterende, anti-odor, anti-bakterielle, anti-statisk, bygge-frastødende, brand-hæmmende… you name it

At “funktionelt påklædning” er forvist til sports- og arbejdstøj er lidt ærgerligt; Hvis jeg kunne bestemme, så skulle der afgjort være mere dagligdags påklædning, der er funktionaliseret meget mere efter at det skal have en funktionalitet ud over at være billigt og “se moderne ud”.

 

 

Please follow and like us:

Finland – innovation – teknik – cellulose – fibre

Fuld af gode indtryk efter visit ved VTT-nørderne i tropiske (?!?) Finland! Som nyslået finne-fan må jeg konstatere at “Finland holder”:-)

Der er meget af fortælle om. Lad mig bare starte med at præsentere de materialer jeg sidder og vifter med på første billede, ovenfor.

Det hvide stykke stof er twill-vævet cellulose-fiber, såkaldte cellulose carbamate; Igangværende kommercialiserings-proces, svensk træ, innovativ miljøvenlig produktions-metode, lækre funktionelle egenskaber så som bomuld-“feel” og høj fugt-absorption. Nice:-)

Dernæst et beige stykke helt almindelige bomulds-lærred, som er med i samlingen, for at vi kunne mærke forskellen mellem materialerne.

Det lilla stykke er vævet viskose og “totten” er de såkaldte Ioncell-F cellulose fibre.

Man kan læse meget mere om finnernes cellulose-materialer og innovationer på “Cellulose-from-Finland”-side, præsentation af DWoC-projektet, på VTTs forsknings-side, og her om deres Cellulose Carbamate.

Og seføli skal vi lige have dagens molekyle, til all you geeks, out there🙂 Cellulose carbamate:

 

 

 

Please follow and like us:

Bakterier og lugt

Forleden havde jeg den udsøgte fornøjelse at holde oplæg for en super lydhør deltager-gruppe, ved arrangementet “Fast-fashion eller slow-crafting“. Vi kom langt omkring; Min kringlede vej med mit arbejde med tekstilbiologi, miljøbelastningen i de forskellige faser af tøj livsforløb, miljøbelastning ved fremstilling af forskellige tekstile materialer, miljøvenlig påklædning, miljø-aspekter/signal-værdi/kreativitet ved lapning og reparering af tøj.

Hvad jeg ikke nåede at komme nok ind på, er den interessante dynamik mellem forekomsten af bakterier i tekstiler og udvikling af lugt.

Det der med lugt og bakterier er interessant for mig, da lugt jo er en af grundene til at vi vasker tøj. Så, kan man undgå lugt, vil man kunne reducere behovet for miljøbelastende vask. Og da brugsfasen jo bærer op mod halvdelen af tøjs miljøbelastning, som omtalt i dette indlæg, er der rigtig go’ mening i at være nysgerrig på hvordan udvikling af lugt i tøj kan reduceres.

For nogle år siden læste jeg en artikel, der gjorde stort indtryk på mig; Studiet viser at der ikke er en entydig sammenhæng mellem forekomst af bakterier og intensitet af lugt. Faktisk tvært imod.  Figuren herunder har jeg lavet ud fra data fra artiklen.

 

Af de 3 materialer, uld, bomuld og polyester, er det i ulden der er flest bakterier (de blå søjler), mens det er polyesteren, der har den største lugt-intensitet (grønne søjler).

At uld har lugt-reducerende egenskaber var ikke nyt for mig; det er en af de egenskaber ved uld, der fremhæves, som grund til at outdoor-folket, som for eksempel vandrere, skal vælge uld-undertøj som del af den funktionelle påklædning. Hvad der overraskede mig var at der ikke var sammenhæng mellem andel af bakterier og lugt-intensiteten. Selvom det er i uld der udvikles mindst lugt, er det i uld at der er højest forekomst af bakterier! Det er altså ikke bakterier, over en kam, der er skyld i at vores tøj lugter!

At give alle bakterier skylden for lugt tangerer diskriminering… Jeg kan godt forstå de er sure, bakterierne;-)

 

 

 

Please follow and like us:

tekstil-identificering

Laboratorie-nørden (mig) fik idag stukket et par stof-prøver i hænderne; om jeg kunne udtale mig fornuftigt om hvad de bestod af. Brand-prøve havde forinden vist at de begge indeholdt “noget der smelter”. -Altså noget syntetisk. Brandprøve, der jo ellers er en vældig handy metode til hurtigt at få en ide om hvilket materiale man har med at gøre, er jo ikke super egnet til at afgøre hvilken syntetisk fiber man har med at gøre. -Men, det kan FTIR (nogle gange) så fint.

FTIR (Fourier-transform infrared spectroscopy) er en spektroskopisk metode, hvor en tråd eller et par fibre placeres på en lille flad krystal, spændes fast, og målingen startes (youtube viser så fint hvordan det gøres). Efter et minuts tid, kommer (måske) et FTIR spekteret frem, hvis ellers kontakten mellem fiber-materiale og krystal glaspladen har været god nok.

Sabines stofprøve gav følgende spektre;

Sammenlignes spektrene med et “reference-spekter” for polyester, ses det at der er ganske overbevisende lighed.

Sabine, din stofprøve er, ud fra min hurtige analyse, på 3 ret tilfældigt udtagede fiber-prøver, 100% polyester.

Signes stof-prøve er 2-sidet strik. Spektre af de 2 forskellige tråde, fra henholdsvis den røde og den sorte side, giver disse spektre.

Det ene spekter udviser vældig meget samme forløb som Sabines polyester. Det andet spekter ligner til forveksling et spekter for viskose.

Det viste spekter er fra en projektrapport, udført af en gruppe biotek-ingeniær studerende, i forbindelse med studier at de såkaldte “mikroplast-frie” universal-klude. Viskose-spekteret er det grønne.

Så, Signe; dit rød/sorte strik-stof er, efter al sandsynlighed, viskose/polyester.

-Kom ikke og sig at der ikke er kommet noget ud af alle mine mange år på universitetet:-)

 

 

 

Please follow and like us: