Baggrund

tekstilbiologi.dk er dedikeret “spændfeltet mellem tekstile materialer, bæredygtighed og bio(tekno)logi”. Med en livslang interesse for miljø og tekstilt håndværk, samt uddannelsesbaggrund dels som biokemisk forsker, dels håndarbejdslærer, har jeg en helt unik og “skæv” tilgang til emnet. Jeg bestræber mig på at hvert blogindlæg indeholder referencer eller kilde-henvisninger, der muliggør viderestudie, hvilket fx design-studerende og andre interesserede forhåbentlig vil gøre brug af.

Jeg er født i 1974, blev kandidat i biolog i 2002 og ph.d. i sundhedsvidenskab i 2007, begge dele fra Aarhus Universitet. Håndarbejds-uddannelse er fra Aarhus Dag- og aftenseminarium, 2008.

3 begivenheder har “formet mig”, på min vej til at blive tekstilbiolog:

  1. Da jeg lavede min ph.d. som molekylærbiolog, indenfor neurobiologi, og i fritiden læste “Håndarbejde” på lærerseminariet; Jeg fik, som en del af vor materialelære, som opgave at fremlægge “regenererede fibre”, og blev BLOWN AWAY af at lære om wetspinding af kasein-protein fra mælk.
  2. Da jeg blev gæsteunderviser, om “Gensplejset bomuld” på bæredygtighedsforløbet for TEKO-studerende, og blev opmærksom på den store negative indflydelse tekstilbranchen har på miljøet.
  3. Da jeg første gang tog til konference med den europæiske tekstilbranche, tilbage i 2013, ved ManMade fibres konferencen i Dornbirn, og hørte Ryan Young præsentere SAC og higg-indexet.

Siden da har jeg videre- og efteruddannet mig selv, blandt andet ved konference- og mødedeltagelse, i ind- og udland (se “konference- og mødedeltagelse“), og i forbindelse med formidlings-opgaver (se “Formidlings-aktiviteter“). Mit generelle CV kan ses på LinkedIn.

Om man har et emne, man gerne vil have behandlet i bloggen, så lad mig det vide! Jeg er meget interesseret i dialog og vidensudveksling med andre, der interesserer sig for emnet. Vi kan så finde ud af om jeg researcher og skriver om emner, eller om du skal være gæsteblogger på siden.

God fornøjelse med læsningen. Kommentér eller skriv gerne:-)

2 thoughts on “Baggrund”

  1. Hej Birgit.
    Det var da dig jeg gik til syning på daghøjskole sammen med for mange år siden? Jeg hedder Vigdis og var absolut nybegynder på det felt. Men materialekendskab var/er dog en af mine interesser.
    Grunden til at jeg fandt den her blog og dit navn skyldes tekstile materialer, nærmere bestemt tidens store dille med at strikke karklude af bomuldsgarn.
    Er det et felt du ved noget om? Selv har jeg en formodning om at man erstattet fiberkarklude med hæklede ditto i bomuld under lidt forkerte forudsætninger, hvis det er miljøet man vil skåne, da bomuldsdyrkning medfører en meget stor miljøbelastning.

  2. Hej Vigdis! Hvor MEGA hygligt at du melder dig!!! (sorry jeg først har set din kommentar nu!). Jeg er helt enig med dig! Jeg tror heller ikke at man skåner miljøet, ved at erstatte universal-fiberklude, med strikkede/hælklede klude. Netop fordi bomuld som udgangspunkt er så miljøbelastende… Et alternativ kunne være at man tager gamle pensions-modne håndklæder/lagener/tshirts/sweatshirts, klippe dem i passende stykker og sy/quilte nogle lag sammen til karklude…
    Jeg har de sidste par måneder, sammen med en gruppe ingeniør-studerende, virkelig undersøgt universalklude og alterbvativerne til dem; indlægget er på tegnebrættet, og bliver forhåbentlig snart realiseret.
    Skal vi ikke mødes? Jeg er jo (som du kan se har af bloggen) gået ALL-IN på materialelære, siden Ingrid pålagde mig at holde oplæg om kemo-fibrene:-) Jeg giver jo gerne oplæg/foredrag, hvis du kan finde frem til andre “nørder”, eller vi kan bare drikke en kop kaff. Eller kig forbi til uformel kaffe-reception med mit nystartede jeans-mærke, imorgen kl 15-17, i Finnebyen…? (http://strunkjeans.dk/index.php/2017/01/02/reception/)

Leave a Comment