Adfærd

Fornybart

by

I forbindelse med nyligt afholdt virksomheds-foredrag, hvor jeg blev inviteret til at “provokere lidt og skubbe til vores vanlige måder at gøre tingene på”, tjekkede jeg lidt op på den generelle globale miljø-status.

Samtidig har jeg just igen haft den udsøgte fornøjelse at deltage ved årets International Bio-Based Materials Conference

For mig er billedet egentlig ret klart.

Fokus fremover, for forbrugere og producenter, startende fra idag, skal være:

  • Stoppe med at bruge fossilt kulstof; både i produkter såvel som til at drive processer
  • Generelt reducere vort forbrug
  • Ikke sætte noget produkt på markedet, uden at der er en acceptabel “afterlife” løsning
  • Skifte til at levere løsninger frem for produkter

Det gælder for vor produktion og forbrug generelt , men da i allerhøjeste grad i forhold til tekstile materialer.

Den bagvedliggende logik adresseres herunder.

1. Niveauet af drivhusgasser, herunder CO2, stiger i atmosfæren

2. Højere koncentration af drivhusgasser medfører drivhus-effekt

3. Drivhus effekt medfører højere temperaturer.

4. De globale klima-forandring er menneskeskabt

Ja, med 99,99% sikkerhed. -Så kommer man simpelthenikke tættere på at noget er fakta .

5. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren kommer fra udnyttelse af fossilt kulstof

6. Tekstil-industrien, og vort tøj-forbrug, spiller en stor rolle.

Fossilt kulstof benyttes til dels de omfattende og ressource-krævende tekstile forarbejdnings-processer, dels som selve byggestenen i tekst-fibre.

Over halvdelen af de fibre, der globalt produceres årligt, består af syntetiske polymerer; disse består aktuelt altovervejende af på fossilt kulstof.

(Jaja, jeg ved godt at bomuld ikke sådan lige bliver til fossil-baseret t-shirt. -Men, hvilke symbol kan jeg ellers bruge som “tekstil råmateriale”…?)

7. Istedet for at benytte fossilt kulstof, skal der  benyttes fornybart energi og fornybart kulstof

“ The chemical industry, may only develop into a sustainable sector once it bids farewell to fossil fuels such as crude oil, natural gas and coal, and uses nothing but renewable carbon as a raw material in organic chemistry. ”

nova-Paper #10

“ a third of oil reserves, half of gas reserves and over 80% of coal reserves that are currently available should remain untouched between 2010 and 2050 if the 2°C target is to be achieved. ”

www.nature.com/articles/ nature14016

The Chemical Industry Says Goodbye to Fossil Fuels

8. Fornybart kulstof kan stamme fra enten biosfæren (biobaserede tekstiler), atmosfæren (“Carbon capture”) eller teknosfæren (genanvendelse).

De bio-polymerer, der muliggør skifte fra fossil-baseret syntetisk tekstil til bio-baseret fremstillet tekstil, findes allerede. Enten som drop-in polymerer eller som egentlige bio-polymer. Seneste blev dette gentaget endnu engang af Michael Carus, leder af Nova-instituttet ved Bio-Based Materials Konferencen .

Om forskellen på bio-baseret og bio-nedbrydeligt plast, har jeg skrevet i indlægget Bioplast – biobaseret og/eller bionedbrydeligt

9. Bio-nedbrydeligt plast er kun fornuftigt at benytte til produkter, der qua deres funktion, ender i naturen.

Slide fra Michael Carus’ oplæg ved den nyligt afholdes “ Program_Biopolymer_fremtidens-byggesten_260319 “

Alt andet plast, altså også syntetisk tekstil, skal indsamles og affaldshåndteres forsvarligt, og genanvendes hvis ressourceforbruget hertil ikke er højere end ved ny-fremstilling.

For mig er det faktisk ikke så kompliceret… Der er faktisk ikke så meget andet at sige end; SÆT IGANG!

Bleer

by

Bleer er smadder spændende:-) Engangsbleer er rent teknisk et særdeles interessant produkt. Ofte fremstillet af såkaldt nonwoven tekstil, der kan bestå af ganske forskellige molekyler, som for eksempel de syntetiske polymerer polypropylen, polyetylen eller polyester, men regenererede cellulose-fibre benyttes også. Derudover er selve de vand-absorberende polymerer virkelig et tekniske kapitel for sig selv. Om man vil studere fremstillings-processen lidt mere indgående, kan man da starte på How it’s made – Disposable diabers , hvorfra billederne herunder også stammer.

Ud over de spændende tekniske aspekter ved engangsbleer, så er de svært spændende i forhold til den stadige diskussion om hvorvidt genbrug eller køb-og-smid-væk er mest miljøvenligt.

Generelt er der vel en tilbøjelighed til at tænke at engangs-artikler må være miljøbelastende, og at genbrugs-artikler er det mere miljø-venlige valg. -Men sådan er det jo så ikke altid. Plastposer-diskussionen er jo et glimrende eksempel på at det ikke altid er så simpelt at gennemskue hvad der egentlig er “miljøvenligt”. Jeg skrev faktisk et indlæg om de famøse muleposer for sådan cirka 2 år siden. Luft-tøring af hænder i forhold til at bruge engangs-håndklæder eller vask-bare håndklæder er en anden spændende case. Og engangs-kaffekopper overfor porcelæns-kopper er en tredje spændende case. Og så er der jo selvfølgelig de der famøse karklude; den forhadte lyserøde fiber-klud overfor strikkede øko-bomuldsklude…

Bleer er et glimrende eksempel på at der er miljø-belastning forskellige steder i livsforløbet af produkter. I forhold til den livsfase, der omhandler “produktion”, spiller det en rolle hvordan de benyttede fibre og nonwoven tekstiler fremstilles, lige som valget af polymer-materiale; syntetisk, bio-syntetisk, regenereret, har stof indflydelse. At naturfibre ofte har en højere produktions-miljøbelastning end de fremstillede fibre, og at fremstilling af non-woven stof kræver færre ressourcer end fremstilling af vævet eller strikket stof, er aspekter der tæller positivt i engangs-bleernes miljøregnskab.

Uanset hvad, så er en af de helt afgørende forskelle mellem engangs- og genanvendelige bleer, at engangsbleer ikke skal vaskes. -Det skal stofbleerne seføli. Og vask, især ved højere temperaturer, er ganske ressource-krævende…   Miljøbelastning, i brugsfasen, er ganske betragtelig. Jeg hiver ofte og gerne dataene fra den store europæiske undersøgelser, IMPRO Textile s, frem. Den kan man hente her, eller læse om i nogle af mine tidligere blog-indlæg .

Der er lavet flere LCA undersøgelser på problemstillingen omkring engangs-bleer; en af de nyere er denne ;

Eller undersøgelsen: An updated life cycle assessment study for disposable and reusable nappies, hvorfra LCA-figuren ovenfor er fra.

Det kræver stor bevidsthed som forbruger af bleer, uanset om de er engangs- eller genanvendelige, at tilstræbe miljøvenlighed; At tørretumble stofbleer er ihvertfald ikke gunstigt for stofbleernes miljøprofil! og, at engansbleer er mere miljøbelastende end stofbleer er ikke nødvendigvis tilfældet.

Decision fatigue avoidance – work uniform

by

De store beslutningstagere gør det. Obama , Mark Zuckerburg , Steve Jobs … -går i det samme tøj (stort set) hver dag. De gør det for at undgå Decision fatique , så beslutnings-energien kan bruges andre steder end foran klædeskabet om morgenen…

President Obama only wears gray or blue suits. In a 2012 Vanity Fair interview he said, “I’m trying to pare down decisions. I don’t want to make decisions about what I’m eating or wearing. Because I have too many other decisions to make.” Similarly, Mark Zuckerburg famously wears grey T-shirts, claiming, “I really want to clear my life to make it so that I have to make as few decisions as possible about anything except how to best serve this community.” Steve Jobs was known for his signature black turtleneck and jeans and Einstein was famous for having several versions of one gray suit in his closet ( link )

Man kan indvende at det er let for mænd at vælge at går i det samme outfit hver dag… mænds “standard-påklædning” er ofte mere uniforms-agtigt , end kvinder kan komme afsted med… Men, der er også seje kvinder, der gør dem kunsten efter, fx Mathilda Kahl:

For the past three years, art director Matilda Kahl has been wearing the same outfit to work every single day.

“I just wanted to save some time and energy,” she told Business Insider.

Kahl was tired of running late in the morning, reevaluating her outfits, and stressing about whether her clothes were appropriate for different events or meetings at her creative advertising agency.

( link )

Jeg gør det også:-) Går i det samme outfit (stort set) hver dag. Ikke fordi jeg har lige så store vigtige beslutninger at træffe, som fx Obama;-) -Men, derfor vil jeg alligevel gerne prioritere min beslutnings-energi bedst muligt. Samtidig med at jeg kan signalere min afstandtagen fra den over-ophedede fast-fashion produktions- og forbrugsmani.

Jeg har brugt en hel del energi på at finde frem til min unikke uniform, så den passer bedst muligt til mine værdier og til min hverdag. Sådan ser min beklædning (ofte) ud

Øverst går jeg stort set altid, sommer som vinter, med merino uld bluser. Jeg startede med New Zealandske Icebreaker bluser (i forbindelse med vores 3 måneders rundrejse deromme, i starten af 2014). Jeg finder deres (daværende) Bahcode koncept ret forfriskende
-og er ret begejstret for deres “no stink” produkter og (lettere platte) kommunikation:-)
-efterhånden ynder at købe dem ved danske Dilling ; deres salg er web-baseret, så man slipper for at gå i butikker. (webbaseret:-) love it:-) Deres tøj er ‘slow-fashion’, økologisk og svanemærket (2 sidstnævnte er jeg ellers ikke specielt fortaler for, men i dette tilfælde skader det ikke), og tekstilfarveriet ligger sku i Danmark! -Det er virkelig beundringsværdigt og forbilledligt at virksomheden har prioriteret at bevare deres industrielle tekstilfarvning i Danmark, i stedet for at outsource.
Dertil kommer det vigtige aspekt for mig at inder-bluser af merino behøver man ikke vaske lige så hyppigt som bomulds-bluser. Merino behøver heller ikke høj vasketemperatur, og de må ikke tørretumbles. Særdeles miljøvenligt. -og særdeles tidsbesparende. Love it!
Uden over merino bluserne har jeg en løsere bluse/skjorte. De seneste par år har det været en oliven-grøn hør/viskose Levis skjorte, fra deres First Ever Women’s Commuter Range kollektion.
Eller en sort tencel-bluse, også fra Levis.
At have en løs bluse ud over merinobluserne er valgt af flere grunde:
Fin merino uld er ikke særlig slidstærkt, så der kommer der ret hurtigt huller i tøjet. Ved mig især ved bukselinningen, ved ærmekanterne og på albuerne. -men, det betyder jo intet for blusernes funktionalitet, så ved at dække dem til, undgår man at se alt for “hullet” ud… 😉
At blusen er fra Levis er seføli heller ikke helt tilfældigt; Levis har været foregangs-firma i forhold til at få lave systematisk miljøvurdering på deres jeans , og jeg er begejstret for deres “dirty is the new clean”-manifest og deres “Water-less initiative” .
Og på benene har jeg så ofte slow-fashion jeans; seføli helst dem fra mit eget brand (jep!), hvor bukserne er af hamp, fremstilles on demand , efter personlige mål ( semi-tailored ), og kan leveres med posten. (Desværre er der knas med syerskerne i tiden, så jeg kan aktuelt ikke levere. Men, heldigvis fik jeg mine egne jeans forinden… ). -Jeg synes det er mega irriterende at moden og kollektionerne skifter så hurtigt at man ikke kan købe den samme slags tøj igen, når man har slidt det. -Det var en af kongstankerne bag Strunk Jeans konceptet, at man kan anskaffe sig et par nye bukser, tilsvarende de gå gamle slidte, også selvom der er gået et par år eller 3…
-og så har jeg ellers stort set altid et eller andet tørklæde på, valgt lidt efter vejr, vind og humør… 🙂