Umorfil® skjorte-stof

Yes!
Efter længere tids ben-arbejdet, inklusiv møde med forretnings-folkene og forskerne bag materialet, ved årets Premiere Vision i Paris, har jeg såmænd modtaget en flok meter af det fineste vævede stof, indeholdende Umorfil®; Viskose, “beklædt” med kollagen-protein fra fiskeskæl.
Ud over at indeholde 20% Umorfil®, består det af 60%hør og 20% Tencel®. LÆKKER kombi:-)
-nu skal der analyseres og undersøges og testes. Og jeg skal have nogen til at sy mig en efterfølger for min trofaste Levis commuter skjorte. Og nogen til at bistå med at få det farvet. -Bleget hvid er ikke rigtig mig…;-) Og, det er da også for spændende en opgave, at undersøge hvordan dette bionic materiale tager imod tekstilfarver, til at lade vær’:-)

Jeg har tidligere kort omtalt dette spændende material her, i forbindelse med omtale af alle de spændende man-made protein-fibre, der popper op, derude. Umorfil® er jo ikke egentlig en protein-fiber. I marketings-jargon hedder det:

UMORFIL® viscose is the first fiber which combines both animal and botanic features”.

Umorfil® er altså en kombination af cellulose og protein, plante biomolekyle og animalske biomolekyler. -Alle klassiske klassifikations-skemaer må dermed kapitulere, i forhold til at få indpasset Umorfil®:-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den måde, hvorpå “beklædningen” af viskose-fibrene, med kollagen-protein, rent teknisk og molekylært finder sted, er omgæret med inspirerende hemmelighed… Alle mulige fede buzz-words benyttes; Biomimetic, supramolecular material, biotechnology, biomimicry, engineering… -Jeg er selvfølgelig godt igang med at finde ud af hvad det EGENTLIG betyder;-) Det er svært spændende, for en nørd som jeg:-)

Specifikationerne for materialet er særdeles imponerende, i forhold til funktionalitet ved hud-kontakt:
Og på behørig vis er der udviklet den fineste consumer-facing grafik, til at kommunikere disse tekniske specifikationer.
What’s not to like:-)
Skjorten, der skal syes, er en remake af Levis commuter skjorte, som jeg har brugt flittigt i et par år, efterhånden, og som har været en trofast del af min workwear uniform; den kan man læse meget mere om her.  http://tekstilbiologi.dk/decision-fatigue-avoidance-work-uniform/
Farvning af stoffet bliver virkelig spændende. Både fordi Umorfil® består af både protein og cellulose, og fordi stoffet består af en ret go’ andel hør. Hør er jo kendt for at tage lidt ringere imod farven, end andre cellulose fibre, da fibrene typisk har en højere grad af krystalinitet.
Det vil tiden alt samme vise!
Hvis nogen har lyst til at samarbejde, og lege med, så meld jer endelig:-)
-Ellers, stay tuned, og følg med fra sidelinjen.

Farvning af tekstiler

Farvning af tekstiler er et KÆMPE område, der er særdeles spændende og komplekst… – Guf for en tekstilbiolog:-) Så, dette indlæg er del 1 af en helt sikkert længere række af indlæg;-)

I weekenden lavede vi arbejdende værksted ved Bæredygtighedsfestivallen i Aalborg; farvning af “skaterhuer” eller “bandana-tørklæde”, med mikroovns farvning med reaktive farver. Både “skaterhue” og “bandana” er syet af genanvendte Bombus-tekstiler, nemlig bomulds-undertrøjer og bomulds-lagner der ikke længere kan benyttes ved de danske hospitaler.

 

Forud for dette arrangement har der været en særdeles spændende proces med overhovedet af få ideen (Tak til de seje og dygtige studerende ved tekstilformidler-uddannelsen i Herning!), undersøge principperne ved mikroovns-farvning, undersøge egenskaberne ved de forskellige reaktiv-farvestoffer, afprøve forskellige varianter på diverse protokoller, og få “skåret” et egnet “koncept”, der kan tages med “ud af huset”.

Vi benyttes, som sagt, reaktiv-farver til farvning, nærmere bestemt remazol-farver, eller vinyl sulfon farvestoffer. Det finurlige ved reaktiv farverne er at de, ud over at bestå af selve farvepigmentet, også består af en “reaktiv gruppe”; denne “reaktive gruppe” er et håndtag til at farven kan binde, rent kemisk, til tekstil-fibre.

De kemiske “reaktive grupper” kan for eksempel være en dichlorotriazine eller en vinylsulfonyl gruppe; dichlorotriazine-gruppen benyttes ved de såkaldte “procion” farve-stoffer, og kan ses øversl i figuren herunder. Vinylsulfonyl gruppen indgår i remazol-farvestofferne, og kan ses nederst i figuren herunder:

 

 

Et reaktiv farvestof består altså at både pigment-delen og den reaktive gruppe; Herunder ses remazol farvestoffet Brilliant Blue R, hvor den reaktive gruppe er “S-kæden” til højre i billedet.

Og når vi nu alligevel er igang med molekylerne, tillader jeg mig lige at vise også et (2) billede(r) af cellulose-molekylet:-) -Fordi det er så fint, og for at vise hvor de 3 -OH grupper findes, på hver af “sukker”-delene på cellulose-molekylet. OH-grupperne er lige præcis det sted som farvestofferne reagerer med. Og er også den gruppe, der kan modificeres ved “acetylering” af cellulose, til cellulose acetat. -Og som kan modificeres ved kationisering, som jeg har beskrevet i indlægget om “salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv farve“.

 

Når der så skal farves uld, silke eller andre protein-fibre, er det en helt anden kemi, der er i spil.

-Det kommer der (formentlig) mere om senere:-)