higg index

MSI – Material Sustainability Index

by

Gennem tiden har jeg flere gange skrevet om MSI (Materiale Sustainability Index), siden jeg første gang stiftede bekendtskab med redskabet, tilbage i 2013. For eksempel i forbindelse med omtale af miljø-aspekter ved animalsk læder (Læder – MSI), silke (Er silke bæredygtigt?) og viskose (Er viskose bæredygtigt?). Miljømæssige aspekter har jeg skrevet om i nogle artikler i “Håndværk og design“.

MSI er en del af den stor Higg-pakke, der er en flok redskaber til at vurdere miljøbelastning ved tekstile materialer. Data-grundlaget for redskaberne bunder i et omfattende arbejde som Nike i sin tid har lavet,
og som nu forvaltes af den globale organisation, Sustainable Apparel Coalition (SAC). En del af redskaberne er kun forbeholdt betalende medlemmer af SAC. MSI er heldigvis tilgængelig for alle, der er friske på noget data-nørderi.

Selve det at rangere tekstile materialer efter miljøbelastning, har jeg skrevet om i indlægget: Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed

DOG; meget er sket siden jeg skrev det indlæg; MSI og hele higg-indexet blev opdateret og “relanceret” i slutningen af 2017; Lad mig nævne nogle af ændringerne:

Hvor skalaen i før-versionen gik fra 0 til 50, og høj score betød lav miljøbelastning, blev skalaen “vendt” ved opdatering; Nu er der ikke længere en skalamæssig øvre grænse for miljøbelastningen, og jo højere scoren er, jo værre er miljø-belastningen. Denne skala-ændring giver for mig rigtig godt mening.

Nogle af materialerne “skiftede plads”, og nogle blev “slået sammen”, eller fik sin egen placering. Hvor silke for eksempel havde en virkelig flot placering som en af de absolutte miljø-darlings inden opdateringen, flyttede silke helt op i den miljø-belastende ende, efter opdateringen. -Det kan der læses mere om i “silke-indlæget“. I før-versionen havde jute, hør og hamp hver sin “indgang” i materiale-oversigten, men disse materialer er nu samlet under betegnelsen bast-fibre. Ligeledes havde bambus-viskose og rayon/viskose hver sin indgang, hvor disse nu er samlet under “viskose”, og forskellige polyester og bomulds-varianter er også slået sammen, under henholdsvis polyester og bomuld.

Hvor der i før-versionen var godt 40 materialer med i indexet, er der efter opdateringen hele 79 materialer med. For sjovs skyld kan man her ved siden af se en grafisk optegning af disse 79 scorer, hvor det bliver voldsomt tydeligt hvor miljøbelastende 2 materialer, guld og platin, er, i forhold til de øvrige.

Dertil komme at der i aktuelle version er mulighed for at specificere en hel del tekniske aspekter ved de enkelte materialer, for eksempel om polyesteren er genanvendt eller biobaseret, om cellulose-fibre er viskose, lyocell, tencel eller lavet af bambus, om bast-fiberen er jute, hør eller hamp og om bomulden er økologisk, genanvendt eller CmiA (Cotton made in Africa). -Og en masse andre aspekter.

Tillad mig så at vise en optegning af de tekstile materialer, med data fra aktuelle MSI-version, som jeg finder ganske tankevækkende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De brune søjler er animalske læder, de grønne søjler er de regenererede/fremstillede cellulose-fibre. Informationen er jo egentlig rimelig entydelig; naturfibrene er samlet i “den sure ende”, mens de fremstillede fibre (“man-made fibre”) generelt har lavere MSI-scorer. -Uanset om de er fremstillet af syntetiske polymerer eller biologiske polymerer. Pointen må være; At udvinde og bearbejde natur-fibre til noget der kan “tages på”, er en lang process, der koster ressourcer. Har man prøvet at gennemføre processen fra nyklippet fåre-uld til en garn-nøgle, vil man vide hvor meget energi der skal lægges i forløbet. Og, så længe denne proces drives af ikke-vedvarende energi, så har det en høj pris for miljøet.

 

Generelt er jeg jo ganske begejstret for MSI, til trods for redskabets klare begrænsninger; MSI forholder sig udelukkende til miljøbelastning ved selve produktionen af de tekstile materialer, cradle-to-gate, og altså ikke for eksempel cradle-to-cradle (se figuren ved siden af).

Derved adresseres IKKE den miljøbelastning, der er i de øvrige livs-faser for tekstile produkter; transport, after-life og brugs-fasen, hvor det jo netop er kendt at miljøbelastningen i brugs-fasen, er ganske betragtelig.

Ligeledes er der ingen tvivl om at når der opereres med en enkelt score for et givent tekstilt materiale, så kan det “kun” blive et slags fingerpeg om et givent materiales gennemsnitlige miljø-performance, og der vil være en ganske betragtelig spredning på værdien. Men, for mig er det en stor styrke ved MSI at rangeringen er funderet på evidens-baserede undersøgelser, og især at der er kilde-henvisninger til netop HVILKE undersøgelse, der ligger bag en given MSI-score.

Endelig er det potentielt problematisk at koalitionen drives at betalende medlemmer. -Derved er der risiko for at data, der kan være fordelagtige for disse medlemmer, skævvrider det samlede datagrundlag.

For mig at se er MSI dog stadig en af de bedre muligheder vi har, for at forholde os mere nøgternt og sagligt til forskellige materiales relative miljøbelastning. Og, det er et ganske interessant redskab at benytte sig af, hvis man ønsker at blive klogere på hvilke aspekter af produktions-processen, det mere præcist er, der summer op til den samlede MSI-score, for de forskellige materialer.

Artikel i “Håndværk og Design” om Uld og bæredygtigheds-aspekter

by

Se-så-da-lige-her:-) Så fin en artikel:-)

Artiklen kan læses i det seneste nummer af “Håndværk og Design“.

Bladet kan købes her.

 

Er silke bæredygtigt?

by
Silke er et fantastisk materiale. Et materiale med et luksus image; tænk bare på silke-kjoler eller silke-tørklæder. De funktionelle egenskaber, når silke benyttes til beklædning er svært behagelige; lette, glatte, behagelige i varmt vejr.
-og for mig som bio-materiale-nørd, er det sjovt at det er “ekstruderet”/”dry-spundet” protein-fiber. -Ikke man-made, men silke-larve-made…;-)
Jeg har tidligere skrevet om “flippede” silke-historier; for eksempel om fluorescerende silkefibre, og om produkter af rekombinant fremstillede silke fra for eksempel Spiber, BOLT og AmSilk.
Silke har været kendt for at være en af de sikre bæredygtige materialer. -en biologisk animalsk natur-fiber, der ikke stammer fra drøvtyggere. -Og en fiber med forholdsvis få forældlingstrin, fra det biologiske udgangspunkt, til brugbar tekstilfiber.
I den tidligere version af MSI, fra SAC, rangerede silke da også helt i toppen, med en MSI-score på 29,7. -På en skala hvor høj score er bedst, maximum er 50, og hvor miljø-darlingen Lyocell havde MSI-scoren 30,2.
Lidt mere nølende i deres miljø-vurdering er de ved konsulent-organisationen Made-By, der placerer silke i “Unclassified” gruppen.
Forleden havde jeg så anledning til at sætte mig til at arbejde lidt med den nyere version af SACs MSI, der blev lanceret for et års tid siden. Anledningen til ny-lanceringen var at inkludere flere materialer, muliggøre flere valgmuligheder, og i øvrigt “om-møblere” på index’et. Nu går skalaen ikke længere blot til 50, men er i princippet uendelig. -Og jo højere den er, jo mere miljøbelastende er det pågældende materiale.
Slår man så silke op, i “den nye” MSI (Material Sustainability Index), har det en “imponerende” score på 125.
Det er sølle.
Virkelig sølle.
-den ringeste (mest miljøbelastende), i forhold til andre inkluderede tekstiler! Blot 8 andre materialer, af databasens 79 materialer, scorer ringere (undertegnede nørd har hevet de overordnede data ud i et separat regne-ark, for “hurtigt” at kunne vurdere dette), heriblandt de animalske “lædre” og nogle metaller (sølv, platinium og guld).
Hvad er der sker i mellemtiden?
Hvorfor gik silke fra at være en miljø-darling, til at være en miljø-synder…?
Tjaeh, der kom nogle data på banen. Ikke “stærke” data, men trods alt nogle data. MSI refererer til artiklen Life Cycle Analysis of Cumulative Energy Demand on Sericulture in Karnataka, India, fra 2013.
Og i dette studie medtages miljøbelastningen ved dyrkning af larve-foder, nemlig mulberry blade, lige som miljøbelastningen ved opvarmning af vand i forbindelse med vask og degumming.
-Og, medtages disse ret relevante aspekter… Tja, så ser miljøregnskabet lige pludselig særdeles forkølet ud…
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen. -og igen. En relativt forsimplet score som MSI-scoren er aldrig bedre end det datagrundlag, der ligger til grund for den. Og, da der endnu ikke er overvældende mange valide miljøvurderings-undersøgelser, på tekstile materialer, vil det ganske givet igen kunne opleves at andre af de tekstile materialer i indexet, kommer til at “rykke rundt” i placerings-rækkefølgen.
Svaret på spørgsmålet i blog-indlæg titlen “Er silke bæredygtigt?” må altså være at støtter man sig til SACs MSI, der må betragtes som en slags “gold standard” for miljøvyrdering af tekstile materialer, er silke IKKE bæredygtigt.
Må man så ikke gå med silke mere? JO SKU! Men, man skylder alle os andre, og vor klode, at bruge det vel, og passe godt på det. For eksempel ikke vaske det mere end allerhøjest nødvendigt, og så skånsomt med finvaskemiddel, med rette pH og uden proteaser.
Så, brug dit silke vel, og pas godt på det. -For det har kostet miljøet en hel del at silkeproduktet er blevet fremstillet.

Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed

by

Hvordan finder man, i design-processen, ud af hvilke tekstile materialer, der er mindst/mest miljøbelastende? Når tekstile materialer beskrives, fremhæves det fx at de er dyrket økologisk, at de er forarbejdet med miljøvenlige kemikalier, at de har biologisk oprindelse, at de er nye og innovative eller at de har været på markedet i et århundrede… At gennemskue hvilke af disse aspekter der vægter mest, i forhold til hvor miljøbelastende fremstilling af en tekstil fiber er, kan være ganske kompliceret.

SAC har udviklet et brugsværktøj “Materials Sustainability Index“, hvor en række tekstile materialer vurderes i forhold til

  1. Chemistry
  2. Energy and Greenhouse Gas (GHG) Intensity
  3. Water and Land Use Intensity
  4. Physical Waste

De tekstile materialer opnår en samlet miljøbelastningsscore, hvor højere værdi betyder mindre miljøbelastende. Tillige kan man se en grafisk afbilledning af hvorledes tekstilet er miljøbelastende, i forhold til de 4 nævnte bedømmelses-kategorier (Chemistry, Energy and Greenhouse Gas (GHG) Intensity, Water and Land Use Intensity, Physical Waste). Materialerne på  siden kan sorteres efter enten den overordnede miljøbelastningsscore, efter materialets navn, eller efter scoren på de 4 individuelle parametre.

Screendump fra Materiale base score siden kan ses herunder:

Screen Shot 2014-06-27 at 15.15.02

Made-by har ligeledes udviklet en rangering af tekstiler, i 5 forskellige klasser, hvor A-klassen er den mindst miljøbelastende. Også her ligger LCA analyser bag rangeringen. Et billede af rangeringen kan ses herunder, eller downloades fra deres webside.

fibre_benchmark_2013_jpg_16578

I et tidligere indlæg har jeg beskrevet (generisk) viskoses miljøbelastning, vurderet vha SACs data (der også ligger til grund for MSI), dog vha tabellen i higg indexet (product module, version 1.0). I Made-bys tabel placeres materialet i class E, altså klassen med mest miljømæssigt belastende materialer.

Andre redskaber er Ecometrics, der dog ikke er gratis til rådighed, og SACs RapidDesignModule. Meget mere herom i kommende indlæg.

Er viskose bæredygtigt?

by
Jeg har allerede skrevet argumenter for at Lenzings viskose er mere bæredygtigt end hovedparten af det viskose, der produceres i verden i et tidligere indlæg. Dette ud fra den præmis at viskose som udgangspunkt ikke er særlig miljøvenligt. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke over om denne præmis holder, og jeg har researched lidt.
Viskose er jo en regenereret tekstil-fiber, altså naturligt udgangsmateriale, men kemisk bearbejdet til tekstilfibre. Derfor kaldes den også bl.a. semi-syntetisk. Fiberen har ganske mange år på bagen, blev udviklet tilbage i for-forrige århundrede, og metoden hvor carbon disulfid (CS2) reagerer med cellulose under basiske betingelser, blev patenteret helt tilbage i 1894! Udover regulær viskose findes også HWM rayon (high-wet-modulus rayon) eller modal, der udmærker sig ved højere vådstyrke end regulær viskose, men iøvrigt har de samme gode brugs- og rengørings-egenskaber (http://en.wikipedia.org/wiki/Rayon)
Lenzing gør i deres bæredygtigheds-rapporter ganske meget ud af hvorledes fx CS2 genindvindes og genanvendes i lukket system, som det blev beskrevet i forrige viskose-indlæg.
Vdr. træ som udgangsmateriale, så er brug af dette materiale bæredygtigt om der bindes lige så meget CO2 i ny træmasse, som der frigives ved anvendelse af træmasse til produktion. Altså skal det sikres at det globale skovareal ikke mindskes ved skovhugst, fx ved at anvende FSC certificeret træ. Ud over bøgetræ, kan også anvendes andre cellulose kilder, så som eukalyptus og bambus, der er mere hurtigvoksende end bøgetræ.

Støtter man sig til SACs materialedatabase, scorer viskose af træ blot 17,3, ud af maximalt 50. Jo højere score, jo mere bæredygtigt vurderes materialet at være. Øvrige relevante tekstiler opnår disse scorer:

  • Lyocell: 30,2
  • Cotton fabric, knit: 26,6
  • Modal: 21
  • Cotton fabric, woven: 20,4
  • Rayon-viscose fabric bamboo: 18,3
  • Rayon-viscose fabric, wood: 17,3

Så… Er viskose bæredygtigt? I følge SACs vurderinger, der er baseret på mange års intensivt arbejde med vurdering af miljø-belastning, er det på ingen måde. I SACs analyser er der dog anvendt en såkaldt “repræsentativ forsyningskæde”. Så, der findes givetvis produktions-faciliteter, hvor der virkelig er gjort end indsats, der er større end gennemsnittet, for at mindske den miljømæssige belastning ved fremstilling at viskose. Og i så fald er fremstilling af viskose måske alligevel knap så miljøbelastende. Ellers bliver fremstilling af viskose faktisk vurderet til at være mere miljøbelastende end både de øvrige regenererede cellulose-fibre, samt bomuld.

I vurderingen i SACs MSI materialedatabase, tages der hensyn til 4 områder, der vægtes lige: 

  • Kemi
  • Energi og drivhus-gasser (GHG)
  • Vand og land-areal behov
  • Fysisk affald

Datamaterialet for bestemmelse en miljøbelastningsscore er offentliggjorte LCA-studier, industri rapporter og leverandør-afledte oplysninger. Score beregnes ud fra en repræsentativt forsyningskæde.

Under “kemi” vurderes effekten af fremstilling af tekstilet i forhold til carcinogenisitet (kræftfremkaldende), akut forgiftning, kronisk forgiftning og hormonforstyrrende stoffer. Under Fysisk affald vurderes kategorierne: farligt (hazardous), “Municipal solid waste” (Fast kommunalt affald), Industrielt affald, genanvendeligt/komposterbart affald og mineralsk affald (beskrives under MSI overview).

Der er naturligt nok gjort mange antagelser i vurderingen af materialers miljømæssige belastning. Ligeledes er det nødvendigt med miljømæssige afvejninger, når materialers miljømæssige belastnings skal vurderes. For eksempel, mens ét materiale forudsætter lavt energi-forbrug under fremstilling, og være mindre belastende i forhold til drivhusgas-udledning i forhold til en anden, kan fremstilling af dette samme materiale kræve et højere vand-forbrug. For at afhjælpe disse vurderinger, er der i MSI værksøjet lavet en grafisk afbilledning af de 4 miljø-områder, for hvert materiale, for derved at give brugerne mulighed for at vurdere de miljømæssige afvejninger mellem to eller flere materialer. Data-værdierne fremgår af produkt-moduler i higg 1.0, under Materials Master.

Sammenlignes de 4 regenererede cellulose-fibre, fremgik det allerede ovenfor at viskose af træ scorer lavest (er mindst miljømæssigt bæredygtig), efterfulgt af viskose af bambus, modal og lyocell. Under “kemi” er rangeringen tilsvarende (sammenligning er foretaget med higg 1.0 data):  Lyocell fabric (4,7) Modal fabric (3,7) Rayon-viscose fabric, bamboo (2,4) Rayon-viscose fabric, wood (2,4), hvor de 2 viskose-typer har samme score. Med hensyn til energiforbruget under fremstilling, vurderes Modal faktisk at være mindre energikrævende end lyocell, qua en højere score: 5,9 versus 5,0. Begge viskosetyper scorer lavere, og er altså mere energikrævende i fremstillingsprocessen, men Bambus-viskose er mindre energikrævende end træ-viskose [Lyocell fabric (5,0) Modal fabric (5,9) Rayon-viscose fabric, bamboo (3,1) Rayon-viscose fabric, wood (2,7)]. Med hensyn til brug af landbrugsareal, scorer bambus-viskose højere end de øvrige fibre, mens lyocell og træ-viskose er side-ordnede og modal er mest miljøbelastende. Endelig med hensyn til affald genereret ved fremstilling af de pågældende fibre, scorer Lyocell markant højere end de andre 3 fibre, 10 imod 7,2, hvilket især skyldes en bedre profil med hensyn til hazardous waste (risiko-affald).

higg manager ved Patagonia

by

Tjek da så lige det her job-opslag! Gad vide om der også bliver den slags job i Dk? Så vil jeg gerne ha det!

Job Title: Manager of Product Sustainability Metrics

Reports to: Director of Social and Environmental Sustainability
Date: April 2014
Location: Ventura, CA
To apply, email Email your résumé with cover letter and voluntary identification form to Ventura Jobs. Download the Voluntary Self Identification Questionnaire.

Please indicate the specific position you are applying for either in the email subject line, and/or in your cover letter; if sending in a general application, please indicate it as such. Try to keep the size of your email under 500K (including attachments).

General Summary:

The Manager of Product Sustainability Metrics is responsible for the successful companywide integration of the Sustainable Apparel Coalition’s (SAC) Higg Index. The position will also develop other sustainability metrics which measure product impacts.

This person will manage all Higg Index integration project work streams which include, but are not limited to: integration of the brand, product and facilities (supply chain) modules into the appropriate departments, internal training, task force lead, IT/database, company communication, and validation and external communication of scores. This person will also be working on the further development and implementation of the Higg Index product module.

The manager will work closely with the SER Director and designated department Higg Index leads.

Essential Job Functions:
• Manage and support all Higg Index project integration work streams to successful completion.
• Develop, convene and lead the cross-functional Higg Index task force. Integrate new systems and processes to assess and close product scoring gaps each fiscal year.
• Oversee, develop and ensure all new Index strategy, plans, systems, processes, and progress are pushed out companywide via regular trainings and updates.
• Identify, develop and integrate new sustainability metrics.
• Assist and ensure successful development of the Index portion of our supply chain database with our IT provider and our supply chain 4-fold metrics team.
• Partner with supply chain experts in the SER Department to co-develop validation audits of brand and facilities scores; hire third parties to validate scores.
• Represent the company at the Sustainable Apparel Coalition (SAC) meetings and participate in key planning and development groups. Influence the development of the Higg Index.
• Produce monthly written reports to key members of the Company on progress.
• Partner with marketing department to strategize and develop thoughtful PR, web, and other marketing around our Index journey. Ensure all stakeholders understand our strategy and plan for continuous improvement as well as our annual milestones/progress.
• Speak at conferences and interface and collaborate with other brands and stakeholders as needed to successfully implement this new program.

Physical Requirements:
• Must be able to sit for extended periods of time.
• Must be able to stand for extended periods of time.
• Ability to look at a computer screen for extended periods of time.
• Ability to maintain a composed and professional demeanor within a flexible and, at times, noisy work environment.
• Must be able to travel a minimum of 10% of work time in a rolling 12 month period, internationally and domestically, utilizing various transportation methods.

Minimum Job Qualifications:
• Bachelor’s degree, preferably in product, social or environmental sciences.
• Minimum 5 years environmental sustainability experience working for a brand or a combined 5 years of experience working on environmental sustainability projects.
• Familiarity with the Higg Index, all modules and participation in the Sustainable Apparel Coalition (SAC) or commensurate experience in developing sustainability indices.
• 3 or more years of complex project management experience coordinating multiple work streams.
• General understanding of apparel supply chain entities
• Familiarity with the social responsibility side of sustainability.
• Familiarity with apparel sustainability strategy, legislation, NGO’s and industry activities
• Strategic, business process oriented thinker.
• Excellent, demonstrated collaboration skills and ability to work well within a multicultural remote team; diplomatic and adept at conflict resolution.
• Excellent training and development experience and public speaking skills.
• Strong English verbal and written communication skills.
• Ability to work in a fast-paced and deadline-oriented environment.
• Self-starter/learner, able to work independently.
• High degree of proficiency in MS Office applications including Outlook, Excel, Word, PowerPoint, plus Internet applications.
• Familiarity with outdoor sports, Patagonia products, and our commitment to social and environmental responsibility.

Preferred Job Qualifications:
• Master’s degree in product, social or environmental sciences.
• 5 or more years of complex sustainability project management experience with an apparel brand
• Past experience working with or developing product LCA’s.
• Past experience in conducting factory social or environmental audits.
• Familiarity with outdoor industry suppliers.
• Supplier seminar training experience

Employee Conduct:
It is the responsibility of every employee to contribute to a positive work environment through cooperative and professional interactions with co-workers, customers and vendors.

higg – tutorial scenarie

by

Når man gennemgår tutorial forløbet, stilles nogle fiktive data til rådighed fra SAC.

Scenariet er at en virksomhed ønsker at gennemføre en assessment af eget Brand og af et konkret (fiktivt) produkt. Produktet er en letvægtsjakke, lavet af uld/pet-blend, med nylon fór, og produceret ved 2 (fiktive) tekstil møller i Kina, pakket med 2 handtags fra Japan og i PET-plastpose, og transporteret i PET-plast og pap emballage, samt på træpalle. Endelig er forarbejdningen sket ved 2 faciliteter i hhv. Kina og Thailand.

Er dette et realistisk scenarie? Jeg ved det ikke.  -men håber at insidere i branchen vil gøre mig klogere.

Higg – udfyld eget brand og/eller eget produkt

by

Efter at have ladet sig registere ved SAC, og have hentet “Brand and Product Modules”, åbnes dette (husk at enable Macroes).

Screen Shot 2014-05-07 at 11.28.10

Bemærk de mange faneblade forneden. Man kan med fordel lige skimme “Terms of use”, “General Guidance” og “General instructions”, inden man tager et kig på “Nagivation” fanebladet:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.01

Personligt synes jeg at dette faneblad giver et rigtig godt overblik over higg-værkstøjet. Man vil fx kunne se på farvekodningen at Facilities Module Dashboards er lyserød, hvilket betyder at dette modul kræver input fra leverandører (materialer, emballage og forarbejdsning leverandører). Til gengæld er “Brand modules” og “Product modules” mere orange, hvilket betyder at de er mere spørgeskema-agtige. Her kan man direkte gå igang, hvilket man gør ved at bladre til højre i den lange række af faneblade, til man komme til “Brand 1”:

Screen Shot 2014-05-07 at 11.30.28

Øverst i dette faeblad er et Scoring summary, som man da godt lige kan tage et kig på. Men derefter scrooler man ned til række 58, hvor noget indledende info kan indtastes, og række 71 hvor selve surveyen starter.

Når man arbejder sig ned igennem surveyen, når man scrooler nedad i arket, kommer man forbi nogle hvide felter, hvor man bliver bedt om at forholde sig til de overordnede emner: General, Materials, Packaging, Manufacturing, Tansportation, Product care & Repair service samt End-of-Life (EOL). Hvert emne indledes med en kort præsentation af formålet med emnet, og redegør for noget terminologi. Og i hvert felt forholder man sig overordnet til om man for det pågældende område har et program der inkluderer

a) en politik/Operating strategy med overordnede mål i forhold til at forstå og reducere den miljømæssige belastning

b) Gennefører tracking og gennemfører opgørelse og dokumentation for pågældende områdes miljømæssige belastning

c) Sætter målsætning for at reducere den miljømæssige belastning for pågældende område

d) Rapporterer offentligt om dette program og målsætningen, og progressionen frem mod målsætninger

e) Om en tredje uafhængig instans verificerer denne indsats.

Hierakiet er (forhåbentlig) tydeligt, og jo flere af disse 5 punketr, man kan vælge ja til, jo flere point får man. Og jo flere point, jo mere bæredygtig er man:-)

 

 

Higg indexet – kom igang

by

Umiddelbart kan det virke meget uoverskueligt at komme igang med at orientere sig i Higg-indexets materiale; SAC har gjort sig sådan en umage, for at gøre det tilgængeligt, hvilket også virker hvis man tager sig tiden til det. Men, tager man bare et hurtigt kig, er det min oplevelse at man kan blive lidt skræmt, og lægge det “til side til senere”.

Mit råd til at komme i gang er:

  • Skriv til en af ens leverandør at man ønsker at gennemføre en self-assessment af ens eget produkt og/eller Brand, og at man derfor ønsker at de udfylder og returnerer et Facilities Module. Modulet kan de hente enten excel-baseret (1.0) eller webbaseret (2.0), på www.higg.org, eller via SACs webside. Drømmescenariet er at de allerede har udfyldt et sådan facilities modul, som de så prompte kan returnere… mere sandsynligt er det at de ikke aner hvad higg er, og at de måske endda føler sig lidt truede af henvendelse…
  • Sæt en dags tid af til at gennemføre tutorial-casen.
  • Mens man venter på svar fra leverandøren, kan man som virksomhed starte med at udfylde oplysninger og eget brand og/eller eget produkt. Download excel arket (brand and product modules), skim instruktioner igennem (de 2 første faneblade), og start så med at forholde sig til spørgsmålene i “Brand1” fanebladet. Se mere på mit indlæg om at udfylde eget brand og/eller eget produkt (kommer snarest muligt).

Higg-index Tutorials

by

Higg indexet er beskrevet på Sustainable Apparel Coalitions (SAC) webside. Nederst på forsiden er der også en 10-minuters film, der kort præsenteret indexet, både den oprindelig version 1.0, der er excel-baseret, samt den nyere version 2.0, der er web-baseret. Hvor førstnævnte er tilgængelig for alle, der registerer sig ved SAC, er version 2.0 foreløbig kun tilgængelig for producenter.

SAC har udgivet noget tutorial materiale, hvor man vha fiktive data kan gennemføre en komplet vurdering (assessment) af denne fiktive virksomheds brand og et fiktivt produkt, en letvægtsjakke bestående af uld/PET yderstof og nylon for. SAC skriver at det tager et par timer at gennemføre, selv har jeg brugt et par dage… Måske ikke fordi det reelt tager så lang tid, men fordi man risikerer at blive ret blæst i hovedet af alt det excel-rytteri;-) Til gengæld, så er man SÅ MEGET KLOGERE, efter at have gennemført denne tutotial.

Facilities Module Tutorial

Brand and Product Modules Tutorial