Uncategorized

Jeg har tidligere gjort opmærksom på denne artikel; The environmental price of fast fashion. Men, jeg bliver simpelthen nød til at give den endnu en omgang!
Artiklen er fra det videnskabelige tidskrift Nature Reviews Earth & Environment, som virkelig ikke er at kimse af, og blev offentliggjort i april i år. Den er knivskarp, glas-klar og tankevækkende. 
Jeg kan kun opfordre til at man sætter sig ned og læser den, det bedste man kan!
Hvis det ikke lige er noget for éen, så lister jeg nedenfor en række citater fra artiklen; udvalgt med hård og subjektiv hånd;-) De vil måske kunne give en slags forståelse af hvor crazy det er område med tekstil og miljø er, og hvor stor forskel der er i interesserne på området; Industrien, der selvfølgelig er motiveret af økonomisk bæredygtighed, mens de globale udfordringer inkluderer de 2 andre bundlinjer også, den miljømæssige og den etiske. People, planet, profil.

Hermed – udvalgte citater:

“Instead of pursuing unlimited growth and, thereby, promoting unsustainable practices, degrowth of the global fashion industry — that is, a planned economic contraction associated with reduced production volume — is desperately needed.”

“60% of global fibre production is destined for the fashion industry, the rest being used for interiors, industrial textiles, geotextiles, agrotextiles and hygienic textiles, among other uses”

“Textile industry causes 10% of global greenhouse gas emissions” (p.192)

“The fashion industry uses large amounts of water, (…) averaging an estimated 200 tonnes of water usage during the production of one tonne of textile”

” …Fast fashion, a business model based on offering consumers frequent novelty in the form of low-priced trend-led products, Fast fashion relies on recurring consumption and impulse buying, instilling a sense of urgency when purchasing” (p. 189)

“it is clear and known that fashion companies look to save production costs through manufacturing in locations with lax environmental regulation and where pollution-mitigating technologies are not needed”. 

“Fashion brands are now producing almost twice the amount of clothing today compared with before the year 2000“

“more new clothes are bought per person per year, quantified as 14.5 kg in Italy, 16.7 kg in Germany, 26.7 kg in the UK and between 13 kg and 16 kg of textiles across Denmark, Sweden, Norway and Finland”

“despite an increase in the number of items owned, the average per person expenditure on clothing and footwear in the EU and UK has decreased from ~30% in the 1950s to 12% in 2009 and only 5% in 2020”

“it is essential that the industry as a whole (from fibre production to retail) takes responsibility for its environmental impacts, including water, energy and chemical use, CO2 emissions and waste production. Minimizing and mitigating these impacts, however, requires change, which businesses are often opposed to for a multitude of reasons, first and foremost being economic”

“Ultimately, the long-term stability of the fashion industry relies on the total abandonment of the fast-fashion model, linked to a decline in overproduction and overconsumption, and a corresponding decrease in material throughput”

“In the future, garments must be designed to be suitable for recycling and closing the material loop must be the norm, requiring systematic changes in the industry. Furthermore, extending the use time of garments and their waste should be integrated for a holistic garment life cycle model, thus, fostering a sustainable fashion industry”

“changes cannot come solely from the industry — consumer culture in which fashion is cheap entertainment with no consumer consequences must change”

“One of the most difficult challenges going forward will be to change consumer behaviour and the meaning of fashion. Consumers must under- stand fashion as more of a functional product rather than entertainment, and be ready to pay higher prices that account for the environmental impact of fashion”

“Successful changes in consumer behaviour, however, must be accompanied and supported by policies addressing the social organization of consumption at the social, cultural, economic and material levels”.

I forlængelse af tidligere indlæg, med alle de der virkelig valide undersøger, der vælter frem, i tiden, så er det vist også på sin plads at fremhæve de danske bøger, og OGSÅ piller frem, i tiden…:-)

Den ene, Rachels, “ET HELT TON GODE GRUNDE TIL KUN AT SHOPPE YNDLINGSTØJ” har jeg allerede præsenteret i tidligere indlæg.

Den næste, KLÆD DIG BEDRE af Johanne og Else Skjold, er også allerede udgivet for noget tid siden

Den tredje, Vores Tøj – Verdens Ressourcer: Tekstilindustriens Kompleksitet og Fremtid, af Tekstilrevolutions Esben og Markus, er netop nu i crowd-funding, på Boomerang; 3 dage endnu, så hvis man vi back’e/støtte, så er det ved at være sidste udkald

(der er også en hel del andre bøger derude, om emnet, som jeg desværre endnu ikke har nået at forholde mig til. -Så, at de ikke er med her i indlægget er ikke udtryk for at de ikke er gode;-) Undskyld på forhånd…)

Alle 3 bøger har jeg enten haft i fingrene, eller på anden måde fulgt processen, og jeg kan i høj grad anbefale at man kigger nærmere på dem. Både for at blive klogere, men også for at støtte forfatterne; brave mennesker, der ihærdigt og ukueligt arbejder på hver deres måde med tekstil og bæredygtighed.

De pibler frem, i tiden; virkelig stærke artikler og opgørelser, om miljøbelastningen ved tekstil. Læs dem! Hellere igår end idag!

The environmental price of fast fashion, Nature reviews | Earth & Environment, volume 1 | April 2020

Sustainability in Textiles and Fashion, A Mistra Dialogue report. Spring 2020

Fashion on climate: How the fashion industry can urgently act to reduce its greenhouse-gas emissions, August 26, 2020

Rachel har udgivet en bog; en særdeles fin og tankevækkende bog.

Bogen tager fat i et overordentlig vigtigt og stadig mere presserende emne. -ved at kaste sig direkte ud i det. -Og ved at tage fat om “nældens rod”, et af de steder hvor det er allermest tydeligt, at der er et eller andet helt galt.. Den givet et særdeles kærkomment indblik i den branche, der håndterer og sorterer det tøj og tekstil, vi kasserer.

Hvad skal verden stille op med alt det tøj, der produceres? Og som bruges alt for lidt og kasseres alt for hurtigt? Hvordan får vi skruet ned for det fuldstændig overophedede tøj-forbrug, som fast-fashion industrien er “lykkedes” med at få skabt?

At Rachel er grafisk effen lader sig ikke skjule; Lækre illustrationer i kombination med ganske ærlige fotos af den process, der beskrives; sortering og vurdering af et helt ton kasseret tekstil.

Bogen anbefales til alle, der ønsker et indblik i den verden, der håndterer det tøj, der kasseres. Og til folk der arbejder med bæredygtigheds-aspekter ved forbrug, tøj og tekstil. Ja, vel egentlig bare til alle folk, som interesserede sig for enten tøj eller klodens tilstand, eller måske endda begge dele…?

Jeg tænker at bogen så fint vil kunne finde anvendelse i undervisning. Enten i sig selv, eller i kombination med at lade Rachel selv møde op og præsentere projektet. -I folkeskolen, ved ungdomsuddannelse, ved seminarier, ved design-skoler…
Jeg håber at bogen kan være med til at øge bevidstheden og vække handlekraft blandt ganske almindelige mennesker, der måske slet ikke er bevidste om problemets omfang…? Handlekraft, der er helt nødvendig, for at vi alle kan komme i gang med at “MAKE THAT CHANGE” (Citat: Rachel Kollerup), som er så stadigt mere nødvendig, og som Rachel har arbejdet så målrettet og utrætteligt for igennem efterhånden ganske mange år. At den kan være med til at skubbe på at vi kommer igang med at se os selv i øjnene… og at den kan bidrage til at vi begynder at se med nye øjne på os selv og vore egne vaner, adfærd og tankemåder. -At bogen kan være med til at MAKE THAT CHANGE i forhold til en generelt lidt for “laissez-affair”-holdning til tøj, og for at det faktisk kan begynde at rykke noget, i forhold til at få gjort noget ved problemet; noget der batter!

Ud over at være informativ og tankevækkende, er bogen eksemplarisk på et andet overordentligt vigtigt område; at utraditionelle og nytænkende samarbejde på tværs at brancher, kulturer og fag er ikke bare nødvendigt, men også muligt. I dette tilfælde et samarbejde mellem tøj-indsamleren, Sten Trasborg og tøjdesigneren Rachel Kollerup; Steen Trasborg, hvis firma gennem dekader har beskæftiget sig med indsamling og sortering af tekstil og tøj. Og som på daglig basis er vidne til de stadig større mængder af lavværdi-tekstil, der kasseres. Stor cadeau for initiativet til at få igangsat dette samarbejds- og kommunikations-projekt, og for at være kommet så godt fra start.

Bogen koster 149, og kan købes via dette link på Rachels webside.

Engang for laaang tid siden, købte jeg faktisk en hel del metervarer hjem til Danmark. Med møje og besvær, og med masser af læring omkring fragt og indfortoldning etc etc. Formålet var at få bedre mulighed for selv at kunne få fingrene i dem, og for at studerende ved diverse uddannelser kunne komme til at arbejde med disse alternative materialer, i forbindelse med projekt-arbejde.
Nu har de ligget længe nok, disse metervarer, så nu har jeg fået tjekket op hvad det egentlig er, jeg har liggende (Stort TAK til Lærke!)

Da jeg skulle vælge, i sin tid, gik jeg målrettet efter hvide/lyse/blege materialer, så der var basis for at farve/printe/trykke, efter eget valg og ønsket udtryk.

Materialerne er hamp, bambus (fremstillet cellulose-fiber), soya (fremstillet protein-fiber), lidt genanvendte materialer og lidt silke, som man måske vil kunne aflure, hvis man kigger på billedet herover og listen herunder. Nogle er jersey-strik, andre er lidt tykkere strik-fleece eller vævede kvaliteter (lærreds- eller kipper/denim-vævning).

Førend stofferne kan benyttes, vil det være særdeles relevant at få dem nærmere karakteriseret. Som minimum: krymp, formstabilitet og komposition. Ideelt også styrke, pilling, absorption, stræk og kemikalie-indhold. Aspekter som man typisk kan satse på er i orden, når metervarer købes ved danske forhandlere, men som man jo ikke helt kan regne med, når de er købt ved udenlandsk leverandør, som man ikke kender særlig godt… Hvilke tests der vil kunne udføres vil afhænge af hvilke faciliteter, vi sammen har adgang til.

Hvad der også vil være spændende at undersøge lidt mere indgående er hvordan de forskellige metervarer arter sig i forbindelse med farvning. Og måske endda om den saltfri tekstilfarvnings-metode med kitosan (som jeg har skrevet om i et par tidligere indlæg) vil være interessant, især i forhold til metervarer med hamp (bast-fibre som hamp, hør, ramie m.f. er typisk lidt mere vanskellige at få til at binde farve, da de typisk har en lidt højere polymer-krystallinitet end bomuld og fremstillede cellulose-fibre).

Metervarerne blev i sin tid udvalgt ud fra en vurdering af at de på forskellig måde har en spændende “fortælling”. Jeg tænker det kunne være rigtig interessant at bringe denne fortælling “i spil”; om det har værdi i forhold til det endelige produkt. Ligesom jeg vil finde det topspændende at benytte metervarerne som “middel” til at kommunikere at der findes alternativer til de tekstile materialer som man typisk kender til…

Om der skulle være brave folk derude, der drømmer om at få mulighed for at arbejde med nogle af disse kvaliteter, designmæssigt, konstruktionsmæssigt, formidlingsmæssigt, miljømæssigt og/eller mere teknisk, i samarbejde med mig, og for eksempel i forbindelse med projekt/eksamens-forløb, så meld jer endelig for en snak.

Forberedelse af undervisning ved VIADesigns Materialeingeniører imorgen. Emnet er “Fremtidens innovative og bæredygtige materialer/processer”, og jeg har planlagt at vi kan arbejde med følgende cases:

Desværre er vi ikke så mange; men, måske det sket ikke er så ringe endda, hvis det kan give bedre tid til at vi rent faktisk kan komme omkring (nogle af) emnerne, på en mere grundig og nuanceret måde.

Uanset så glæder jeg mitg til nogle spændende timer, hvor vi virkelig kan nørde igennem. Sågar i bygning E’s materiale-bibliotek!:-) What’s not to like:-)

I denne uge er jeg “udstationeret” til KP professions-uddannelsen i København. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivallens Uge 39-aktiviter, gennemfører vi et forløb for Tekstilformidler-studerende, hvor det overordnede tema er ”Tekstil og Vand”. Forløbet er gjort mulig med økonomisk støtte fra “Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje”. Herfra skal lyde et STORT tak for bevillingen! 

Forløbet er tilrettelagt som en blanding af teoretiske oplæg med baggrunds-baggrunds-viden, så de studerende har alle muligheder for at blive klogere på aspekter af vand-forbruget ved tekstil-produktion og -forbrug. Derudover får de studerende mulighed for at arbejde eksperimentelt med en række cases; at have stoffet (i betydningen “tekstilerne” og “informationer” mellem fingrene hjælper typisk gevaldigt på indlæringen… De forskellige cases er:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning 

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne 

3. Vegansk (hampe)læder 

4. Tekstil-livstidsforlængende behandling

5. Mikroovn tekstilfarvning

De studerende får mulighed for at ”specialisere sig” i én af disse cases, og der lægges op til at de formidler “deres” case og opnåede resultater til hinanden, ved slutningen af forløbet.

Den teoretisk baggrunds-viden, som jeg præsentere, i plenum er

• Waterfootprint assessment of Polyester_and Viscose, and comparison to cotton
• Environmental assessment of Swedish fashion consumption

De enkelte cases, som der arbejdes praktisk og eksperimentelt med er kort præsenteret herunder:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning

Forskellige tekstile brands, blandt andet det italienske denim brand CandianiDenim , orienteres sig mod mere miljøvenlig tekstilfarvning. En af metoderne i spil er baseret på rejeskals-kitosan, og præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. 

Metoden præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO₂) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

I løbet af uge 39 dykker vi ned i hvad det er for en metode, og udføre eksperimentelt arbejde på at tjekke om den faktisk virker.

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne

Fugtbindings-evnen for tekstil varierer mellem ingen overhovedet, til at kunne binde fugt svarende til tekstilet egen vægt. Eller endda mere. Fugtbindingsevnen spiller en stor rolle for mange tekstile produkters funktion. Tænk hvis badedragten er for fugt-absorberende. Eller karkluden ikke er…

I løbet af uge 39 arbejder vi med dette samspil mellem tekstilers funktionalitet og fugtbindingsevne. Eksperimentelt kommer vi til at undersøge forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne.

3. Veganske læder-alternativer – Hampe-”læder”

Miljøbelastningen ved fremstilling af animalsk læder er betragtelig, blandt andet på grund af våd-processerne. Et alternativ til animalsk læder er vegansk ”læder”; Kombucha-”læder”og svampe-“læder” er de mere spektakulære eksempler, og ”kunst-læder” er eksempel på et ganske kontroversielt læder-alternativ. Pinatex ”ananas-”læderet” har efterhånden været på markedet i et par år, og bruges bland andet af danske sko-mærke ”Nature”

I løbet af uge 39 arbejdes eksperimentelt med hvad “pinatex” læder-alternativet egentlig er for et materiale, og med det danske alternativ til ananasfiber-”læder”, nemlig hampefiber”læder”. Teoretisk præsenteres og diskuteres aspekter ved Vegansk “læder”, i forhold til “waterfootprint” ved fremstilling, så vel som ved brug af materialet.

4. Livstidsforlængende behandling for tekstiler, bio-polishing

En af de store poster i tektilers vand-regnskab er i produktions-fasen, altså ved nyfremstilling af tekstil. Ved at forlænge tekstilers levetid, og derved reducere behov for nyproduktion, kan dette vand-forbrug nedbringes.

En af grundene til at vore tekstiler mister værdi, er når farverne bliver matte. En metode til ”opfriskning” af farverne i forvaskede tekstiler, er ved at give dem en såkaldt ”biopolishing” behandling. Texcare produkterne er eksempler på biopolishing produkter, hvor enzymatisk cellulase aktivitet skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler.

I uge 39 arbejdes der med at blive klogere på hvornår og hvordan Texcare produkter skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler, og der arbejdes eksperimentelt med at teste om produktet rent faktisk virker. 

5.Mikroovns-tekstilfarvning

Vandforbruget ved kar-farvning (“udtræknings-farvning”) er højt. Ved at tekstil-farvning i mikroovn, kan vandforbruget reduceres.

I uge 39 arbejdes der med mikroovns-tekstilfarvning af bomuld med reaktiv-farver, og der bliver diskuteret og vurderet hvilke fordele og ulemper der er ved denne tekstilfarvningsmetode, for eksempel i forhold til “livstids-forlængende” behandling af tekstile produkter.

Som sidste gang, hvor vi lykkedes med at kunne gennemføre undervisnings-forløb i forbindelse med Naturvidenskabsfestivallen, så er det et MEGA intenst forløb! Jeg er 200% på (cirka), i en hel del timer, i løbet af de 4 dage. Jeg er et godt stykke udenfor min daglige gænge og komfort-zone, og skal holde tungen lige i munden med at holde mange bolde i luften. Og der praktiseres i høj grad “interdisciplinær videns-udveksling”. Og for Søren da hvor er det givtigt, inspirerende og lærerigt, for dette “ud af dagligdagen”-forløb!

I år, hvor vi har fået mulighed for at benytte “Fysik/kemi”-lokalerne, er det ikke “kun” et møde mellem tekstilbiologisk naturvidenskab og tekstilformidlings-verdenen, men også med seminariets naturfags-underviserer. Det er TOP spændende og udbytterigt.

TAK til Anne Karin og Birgitte for endnu engang at have lagt energi i at få muliggjort at forløbet kan realiseres! Og TAK til de seje og dygtige tekstilformidler-studerende, der trofast, tappert, nysgerrigt og videbegærligt stiller op til et vidensfelt som de ikke just arbejder med hver dag!

Nå, men det er da måske egentlig også ved at være på tide at få skrevet lidt mere om hvad jeg sysler med i laboratoriet… de der fremstillede tekstilfibre at cellulose, som jeg skrev om i december, sidste år.

I sommers præsenterede vi vort forskningsprojekt ved Circular Bioeconomy Days Konferencen, med den videnskabelig poster som man kan se herunder. Projektets kække titel, Grønne Hoser, hentyder selvfølgelig til vor plan om at vi i fremtiden skal lave Strømpekompaniets bambus-strømper af dansk grønt græs. -Af den fiber-biomasse, der er tilbage når den værdifulde “grønne” græs-protein er udvundet (…hørte jeg nogen sige “frisk hø i træskoene”…høhø:-)).

Og, i næste uge er det så i den helt anden ende af landet, i selveste Sakskøbing, at vort arbejde med de grønne hoser præsenteres, ved Dansk BioØkonomi Konference. Jeg tripper på talerstolen og holder oplæg kl 13:20, under titlen: Potentiale i udnyttelse af lokal biomasse til tekstil-fremstilling.

Jeg er i det ALLER-fineste selskab! Blandt andet kommer formanden og repræsentanter fra regeringens tværministerielle Nationale BioØkonomiPanel. De lancerede sidste år deres anbefalinger omkring “Proteiner for fremtiden“, og aktuelt arbejder de på anbefalinger vedrørende “Biopolymerer til emballage, tekstiler og produkter med længere levetid“.

(opdatering: anbefalingerne kan findes her: https://mfvm.dk/miljoe/det-nationale-biooekonomipanel/fremtidens-baeredygtige-byggeklodser/anbefalinger-fra-det-nationale-biooekonomipanel/)

Det er voldsomt spændende!

Formanden Asbjørn Børsting fortæller om dette igangværende arbejde kl 11:05, med oplægget Det Nationale Bioøkonomipanel—fokus på biomaterialer som nyt dansk forretningsområde.

Konferencens program er generelt utroligt spændende;

Eftermiddagen byder på hele 4 parallel-spor; 1. Biomaterialer, 2. Innovative produkter og koncepter, 3. Blå bioøkonomi og 4. Fra ide til hyldemeter – bæredygtige fødevarer

Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at benytter anledningen til en tur til smukke Lolland-Falster, for at blive klogere på, og støtte op omkring alle de spændende, danske og top-aktuelle bioøkonomiske aktiviteter, der finder sted.

Kom frisk!