Garn- og Gedemarked på Kattrup Gods

I denne weekend er det ved det smukke Sjællandske Kattrup Gods, det går løs; Foreningen Vævere i Vestsjælland inviteret til “Garn- og Gedemarked“, 11-16 Kattrupvej 22, 4450 Jyderup. Mit bidrag er oplæg om spændingsfeltet mellem tekstile materialer, bæredygtighed og bioteknologi, lørdag 14-15 (Entre:1 00,-):

Bonefeld sætter ord på det vi ikke ved, om det vi dagligt anvender på strikkepindene eller i væven. Hun fortæller, om fremstillingen af garner og hvordan vores brug af tekstiler påvirker miljøet i verden.

Med en livslang interesse for miljø og tekstilt håndværk, samt uddannelsesbaggrund, både som biokemisk forsker og håndarbejdslærer, har Birgit Bonefeld en helt unik og “skæv” tilgang til emnet.

Søndag er der et andet, virkelig spændende oplæg, Om brændenælden som upåagtet tekstilt materiale og vigtig nytteplante, kl 14-15 (Entre: 100,-):

Kom og hør Anne Marie Nielsen fortælle og demonstrere sin viden om vores naturs almindeligste og mindst ansete plante, brændenælden.

Anne Marie er tekstillærer og cand. pæd. i materiel kultur. Hun har som tekstillærer undervist og formidlet i en lang række sammenhænge fx  Fosen Folkehøgskole i Norge, Ifakara Weaving Project i Tanzania og Frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense.

For begge oplæg gælder tilmelding via [email protected]

***

Garn- og Gedemarked henvender sig til Vævere, strikkere, spindere og farvere i Danmark og Norden. Alle er velkommen.

I Vævernes Hus støtter vi brugen af bæredygtige garner. For som alle andre, er vi bekymret for miljøet på vores blå planet og går derfor op i, hvordan garner er fremstillet og om de evt. skader miljøet?

Til Garn- & Gedemarked har vi inviteret en stribe spændende forhandlere, som på hver deres miljøvenlige vis har fokus på up cycling, genbrug, økologi eller bæredygtighed.

Kom og mød vores forhandlerne i øjenhøjde. Mærk og føl de gode garnkvaliteter og oplev for en gang skyld de virkelige farver i garnerne uden skærmbriller.

Vi glæder os til at møde jer og håber I vil finde inspiration og gode ideer til jeres næste tekstilprojekter.

 

GARN- & GEDEMARKED vil der være:

  • Forhandlere
  • Foredrag og workshop
  • Demonstrationer med tekstile nyheder og nørderier
  • Korte Pop-Up-talks med SPOTS fra den tekstile verden.

Kaffe, kage, vand og sandwich sælges fra vores cafée, samlet dkr 75.

Adgang til Garn- & Gedemarked kr 25 kr/ per besøg.

Gode parkeringsmuligheder

***

Vejret bliver fantastisk – ifølge DMI. Så, Kom glad:-)

 

Leave a Comment