Lige siden jeg første gang hørte om Higg indexet, tilbage i 2012, da det just var blevet lanceret, har jeg været en STOR fan af det! Kort fortalt, så muliggør higg indexet at man som interessent i textilbranchen, får et redskab til at overskue egen effekt på miljøet.
Indexet og SAC blev i sin tid præsenteret ved den årlige Manmade fibres konference i Dornbirn, Østrig, og efterfølgende talte jeg med (daværende) direktør, Ryan Young. Da jeg umiddelbart efter hjemkomsten til Dk, gæsteunderviste på design/furniture uddannelserne ved TEKO, benyttede jeg natyurligvis denne lejlighed til at præsenteret indexet.
Indexet er efterfølgende blevet præsenteret mange forskellige steder, fx ved dette års bæredygtighedskonference i København. Og, det er mit klare indtryk, når jeg taler med store såvel som små og mellemstore danske tekstil-virksomheder, at man har hørt om indexet, og er meget interesserede. -Men… det kan virke lidt uoverskueligt at komme igang…
Dette vil jeg forsøge at afhjælpe med nogle indlæg om at komme igang med at bruge indexet, hvordan man kan bruge indexet, og egne erfaringer generelt. Om man har spørgsmål, som jeg endnu ikke har adresseret, så kontakt mig endelig!