Ramie er en spændende tekstil-fiber, som jeg har omtalt tidligere. I en super-hyggelig, lærerig og konstruktiv alliance med Signe fra Skaberlyst og Pia fra Metermeter, har vi fået en flok forskellige metervare-kvaliteter hjem, og er nu igang med at studere og undersøge dem:-)
Her følger lidt nørde-baggrundsinfo:
Ramie er en bast-fiber; altså en tekstilfiber, der er udvundet af plante-stængle. Stængel-fiberens botaniske funktion er, bl.a. at give stænglerne styrke til at holde planterne oprejste. Til sammenligning er bomuld en frøfiber, hvor fiberen er hæftet til planternes frø. Den botaniske funktion af bomulds-fibrene, er frøspredning af bomulds-frøene. -Lidt li’som mælkebøtte-frø.
På grund af disse 2 helt forskellige botaniske funktioner, er bomuld og bast-fibrene også helt forskelligt bygget op. -hvilket selvfølgelig har betydning for egenskaberne af de tekstil-fibre, der fremstilles af henholdsvis frø- og stængelfibre.
På billeder herunder ses mikroskopi-billeder af ramie fibre, en stængelfiber, i henholdsvis tvær- og længdesnit.
Man ser den helt karakteristiske “runde” (ovale) fiber, med hulrum i midten. Længdesnittet viser den karakteristiske bast-fiber profil med “knæer” langs fiberen.
I planterne er fibrene organiseret i fiber-bundter, bundet sammen af såkaldte “gum”-stoffer, naturlige bindemidler. Denne “arkitektur” resulterer i plantestænglernes imponerende styrke. Tænk på at mange af bastfiber-planterne er flere meter høje!
På billedet herunder ses rå, ikke-rødnede fiberbundter (hamp; en bastfiber lige som ramie) på øverste billede, og kemisk rødnede bast-fibre på nederste billede.
(fra den videnskabelige artikel; Correlating the fineness and residual gum content of degummed hemp fibres)
Processen, hvor de rå stængler bearbejdes til tekstil-egnet enkeltfiber involverer flere trin; en fin beskrivelse af hvordan processen foregik “i gamle dage”, ved forarbejdning af hør-fibre, kan findes på Krengerup hørvævemuseets webside. Mange steder i verden foregår bast-fiber bearbejdning stadig på denne måde. Til trods for at metoden er “oprindelig”, er den ganske miljøbelastende;
I byloven fra år 1601 for Rønninge på Fyn står der: “Hørren må ikke rødnes i fælles vandingssteder”.
Husdyr kan ikke tåle det vand, der er rødnet i.
5 proces-trin, i bearbejdningen af ramie, ses på billedet herunder. Rå stængler, såkaldt “decorticated” fiber, “degummed” fiber, bleget fiber og kartet fiber.
Vi leger, undersøger, forsker og eksperimenterer videre:-) Stay tuned:-)