Undervisnings-forløb: Tekstil og Vand”

I denne uge er jeg “udstationeret” til KP professions-uddannelsen i København. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivallens Uge 39-aktiviter, gennemfører vi et forløb for Tekstilformidler-studerende, hvor det overordnede tema er ”Tekstil og Vand”. Forløbet er gjort mulig med økonomisk støtte fra “Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje”. Herfra skal lyde et STORT tak for bevillingen! 

Forløbet er tilrettelagt som en blanding af teoretiske oplæg med baggrunds-baggrunds-viden, så de studerende har alle muligheder for at blive klogere på aspekter af vand-forbruget ved tekstil-produktion og -forbrug. Derudover får de studerende mulighed for at arbejde eksperimentelt med en række cases; at have stoffet (i betydningen “tekstilerne” og “informationer” mellem fingrene hjælper typisk gevaldigt på indlæringen… De forskellige cases er:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning 

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne 

3. Vegansk (hampe)læder 

4. Tekstil-livstidsforlængende behandling

5. Mikroovn tekstilfarvning

De studerende får mulighed for at ”specialisere sig” i én af disse cases, og der lægges op til at de formidler “deres” case og opnåede resultater til hinanden, ved slutningen af forløbet.

Den teoretisk baggrunds-viden, som jeg præsentere, i plenum er

• Waterfootprint assessment of Polyester_and Viscose, and comparison to cotton
• Environmental assessment of Swedish fashion consumption

De enkelte cases, som der arbejdes praktisk og eksperimentelt med er kort præsenteret herunder:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning

Forskellige tekstile brands, blandt andet det italienske denim brand CandianiDenim , orienteres sig mod mere miljøvenlig tekstilfarvning. En af metoderne i spil er baseret på rejeskals-kitosan, og præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. 

Metoden præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO₂) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

I løbet af uge 39 dykker vi ned i hvad det er for en metode, og udføre eksperimentelt arbejde på at tjekke om den faktisk virker.

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne

Fugtbindings-evnen for tekstil varierer mellem ingen overhovedet, til at kunne binde fugt svarende til tekstilet egen vægt. Eller endda mere. Fugtbindingsevnen spiller en stor rolle for mange tekstile produkters funktion. Tænk hvis badedragten er for fugt-absorberende. Eller karkluden ikke er…

I løbet af uge 39 arbejder vi med dette samspil mellem tekstilers funktionalitet og fugtbindingsevne. Eksperimentelt kommer vi til at undersøge forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne.

3. Veganske læder-alternativer – Hampe-”læder”

Miljøbelastningen ved fremstilling af animalsk læder er betragtelig, blandt andet på grund af våd-processerne. Et alternativ til animalsk læder er vegansk ”læder”; Kombucha-”læder”og svampe-“læder” er de mere spektakulære eksempler, og ”kunst-læder” er eksempel på et ganske kontroversielt læder-alternativ. Pinatex ”ananas-”læderet” har efterhånden været på markedet i et par år, og bruges bland andet af danske sko-mærke ”Nature”

I løbet af uge 39 arbejdes eksperimentelt med hvad “pinatex” læder-alternativet egentlig er for et materiale, og med det danske alternativ til ananasfiber-”læder”, nemlig hampefiber”læder”. Teoretisk præsenteres og diskuteres aspekter ved Vegansk “læder”, i forhold til “waterfootprint” ved fremstilling, så vel som ved brug af materialet.

4. Livstidsforlængende behandling for tekstiler, bio-polishing

En af de store poster i tektilers vand-regnskab er i produktions-fasen, altså ved nyfremstilling af tekstil. Ved at forlænge tekstilers levetid, og derved reducere behov for nyproduktion, kan dette vand-forbrug nedbringes.

En af grundene til at vore tekstiler mister værdi, er når farverne bliver matte. En metode til ”opfriskning” af farverne i forvaskede tekstiler, er ved at give dem en såkaldt ”biopolishing” behandling. Texcare produkterne er eksempler på biopolishing produkter, hvor enzymatisk cellulase aktivitet skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler.

I uge 39 arbejdes der med at blive klogere på hvornår og hvordan Texcare produkter skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler, og der arbejdes eksperimentelt med at teste om produktet rent faktisk virker. 

5.Mikroovns-tekstilfarvning

Vandforbruget ved kar-farvning (“udtræknings-farvning”) er højt. Ved at tekstil-farvning i mikroovn, kan vandforbruget reduceres.

I uge 39 arbejdes der med mikroovns-tekstilfarvning af bomuld med reaktiv-farver, og der bliver diskuteret og vurderet hvilke fordele og ulemper der er ved denne tekstilfarvningsmetode, for eksempel i forhold til “livstids-forlængende” behandling af tekstile produkter.

Som sidste gang, hvor vi lykkedes med at kunne gennemføre undervisnings-forløb i forbindelse med Naturvidenskabsfestivallen, så er det et MEGA intenst forløb! Jeg er 200% på (cirka), i en hel del timer, i løbet af de 4 dage. Jeg er et godt stykke udenfor min daglige gænge og komfort-zone, og skal holde tungen lige i munden med at holde mange bolde i luften. Og der praktiseres i høj grad “interdisciplinær videns-udveksling”. Og for Søren da hvor er det givtigt, inspirerende og lærerigt, for dette “ud af dagligdagen”-forløb!

I år, hvor vi har fået mulighed for at benytte “Fysik/kemi”-lokalerne, er det ikke “kun” et møde mellem tekstilbiologisk naturvidenskab og tekstilformidlings-verdenen, men også med seminariets naturfags-underviserer. Det er TOP spændende og udbytterigt.

TAK til Anne Karin og Birgitte for endnu engang at have lagt energi i at få muliggjort at forløbet kan realiseres! Og TAK til de seje og dygtige tekstilformidler-studerende, der trofast, tappert, nysgerrigt og videbegærligt stiller op til et vidensfelt som de ikke just arbejder med hver dag!