tekstil-identificering

Laboratorie-nørden (mig) fik idag stukket et par stof-prøver i hænderne; om jeg kunne udtale mig fornuftigt om hvad de bestod af. Brand-prøve havde forinden vist at de begge indeholdt “noget der smelter”. -Altså noget syntetisk. Brandprøve, der jo ellers er en vældig handy metode til hurtigt at få en ide om hvilket materiale man har med at gøre, er jo ikke super egnet til at afgøre hvilken syntetisk fiber man har med at gøre. -Men, det kan FTIR (nogle gange) så fint.

FTIR (Fourier-transform infrared spectroscopy) er en spektroskopisk metode, hvor en tråd eller et par fibre placeres på en lille flad krystal, spændes fast, og målingen startes (youtube viser så fint hvordan det gøres). Efter et minuts tid, kommer (måske) et FTIR spekteret frem, hvis ellers kontakten mellem fiber-materiale og krystal glaspladen har været god nok.

Sabines stofprøve gav følgende spektre;

Sammenlignes spektrene med et “reference-spekter” for polyester, ses det at der er ganske overbevisende lighed.

Sabine, din stofprøve er, ud fra min hurtige analyse, på 3 ret tilfældigt udtagede fiber-prøver, 100% polyester.

Signes stof-prøve er 2-sidet strik. Spektre af de 2 forskellige tråde, fra henholdsvis den røde og den sorte side, giver disse spektre.

Det ene spekter udviser vældig meget samme forløb som Sabines polyester. Det andet spekter ligner til forveksling et spekter for viskose.

Det viste spekter er fra en projektrapport, udført af en gruppe biotek-ingeniær studerende, i forbindelse med studier at de såkaldte “mikroplast-frie” universal-klude. Viskose-spekteret er det grønne.

Så, Signe; dit rød/sorte strik-stof er, efter al sandsynlighed, viskose/polyester.

-Kom ikke og sig at der ikke er kommet noget ud af alle mine mange år på universitetet:-)

 

 

 

Læder – MSI


I forbindelse med mit undervisningsforløb “Vegansk læder”, har jeg brugt en del krudt på at sætte mig ind i hvad almindeligt animalsk læder er, og hvad miljø-aspekterne er ved det. De fleste er nok bekendt med at “der er noget problematisk ved det der læder… Noget med tungmetaller ved garvning, noget med metan-bøvsenes bidrag til drivhus-effekten, noget med højt vandforbrug og -forurening, noget med dyre-etik og arbejdsforhold…

Og, der ER noget om det. Der ER nogle bæredygtighedsmæssige problematiske forhold ved animalsk læder. -Lad mig dog så lige skynde mig at sige, inden jeg begynder at uddybe, at det ikke nødvendigvis betyder at man fuldstændig skal forsage læder. Læder er, som tekstilt material, FANTASTISK. Smukt, holdbart, fleksibelt, hud-venligt, stærkt, kræver ganske begrænset “pleje”, etc etc. Miljømæssigt set kan materialet snildt forsvares ud fra logikken at som et bi-produkt ved kød-produktion (som man jo så godt kan have bæredygtigheds-funderede problemer med…), så kan forarbejdning af læder snildt betragtes som upcykling af affalds-dyrehuder. Betragtes læder-produkters miljø-belastning i livscyklus-perspektiv, så er det negative miljø-aspekt i brugs-fasen ofte ganske begrænset. I modsætning til ganske mange andre tekstile materialer (læs mere her)

Princippet for forarbejdning af dyrehuderne, er egentlig ikke så kompliceret. Tillad mig at citerer “Den Store Danske“;

“I princippet er garveprocessen enkel. Efter fjernelse af hår skal huden først blødgøres og vaskes i vandbade med salt og sæbe, hvorefter resterende fedt- og oliestoffer trækkes ud med organiske opløsningsmidler. Derefter konserveres huden med garvemidler, hvorved vævet bliver fikseret og bestandigt. Til sidst bankes fedt og olie igen ind i huden for at gøre den blød og smidig, og den garvede hud tørres”.

Men det simple princip dækker over mange, arbejds- og ressource-krævende proces-trin.

  • vaskes i vandbade med salt og sæbe. -vaskebade i flertal.
  • benyttelse af organiske opløsningsmidler. –til at fjerne fedt og olie
  • konservering af huden med garvemidler.
  • fedt og olie bankes ind i huden, for at (gen)opnå blødhed/smidighed

Alt det kommer jeg (forhåbentlig) meget mere ind på i efterfølgende indlæg.

  • Opbygning af læder
  • Garvnings-principper
  • BOD – vandforbrug

I dette indlæg vil jeg i stedet fokusere på hvordan læder figurerer i MSI – Material sustainability Index.

I den aktuelle version af MSI, indgår hele 79 materialer. I figuren herunder er vist de 76 af dem; guld, platin og PTFE er udeladt, fordi deres MSI-score er så høj at alle de andre MSI-score bliver så forsvindende små i forhold til, som det kan ses i den lille indsatte figur.

Med rødt har jeg markeret de 4 animalske læderes der aktuelt er medtaget i MSI. Når det gælder de traditionelle dyrehuder, gris, ged og ko, så taler billedet næste for sig selv; De ligger helt til højre i figuren, med de 3 højeste MSI-score. -Og høj MSI score indikere høj negativ miljøbelastning.

Men, bemærk så lige kænguruen; Læder herfra er, i sammenligning, er en totalt miljøvenlig “duksedreng”. Klikker man lidt ind på dette materiale i MSI, vil det fremgå at grunden til denne virkelig pæne MSI-score skyldes at læderet kommer fra de fritlevende kænguruer i Australien. I kænguro-læderets MSI-score er altså ikke medregnet ressource-bidraget fra industrielt dyrehold.

For VILDT så stor en forskel det gør, om opfostringen af dyrene sker “in the wild” eller industrielt…

Kigger man videre på hvorfra miljøbelastningen ved kængurolæder så stammer, springer garvningen i øjnene:

Snakker vi garvnings-metoder for dyrehuder, medtager MSI 3 muligheder; i hvertfald for de 3 traditionelle dyrehuder; Krom-garvning, vegansk garvning og aldehyd-garvning. Værd at bemærke her er at selve fixeringstrinnet, hvor de 3 garvningsmetoder adskiller sig fra hinanden, er kun en begrænset del af hele garvningsprocessen.

-Og som det fremgår af MSI-scorene, for disse 3 forskellige garvnings-metoder, så er bidraget fra selve fixerings-trinnet ganske begrænset, i forhold til miljøbelastnings-bidraget ved den samlede garvnings-proces.

MSI scorene for selve garvningen ligger mellem 9,5 og 11,8. -Ud af den samlede MSI-score for ko-hud på 159… Virkelig ikke en særlig stor andel af den samlede MSI-score…

Budskabet fra MSIs data må være at miljømæssigt set er det markant mere afgørende hvordan selve dyreholdet har fundet sted, end hvilke garvnings-metode der er benyttet. Hud fra fritlevende skadedyr, som de australske kænguruer jo betragtes som, har særdeles mindre MSI-score end de andre 3 medtagede lædere.

Lad os da lige tage et hurtigt kig på noget kænguroskind, eller rettere pels, som jeg kom forbi i Kjøwenhavnstrup; virkelig lækkert materiale! Men, også virkelig dyrt. -og… måske lidt fjollet at vende sig helt mod australien, for at finde dyrehud fra skadedyr…

Måske det er på tide at genoptage lokal fremstillig af skind fra vort eget kære skadedyr; rotten…;-) Det er gjort tidligere.

.

Og i Sydafrika har de åbentbart stor succes med det. På nogle punkter, ihvertfald;-) -se selv nyheds-indslaget)

 

Er fremtidens uld menneskeskabt?

Foredrag ved UCC i Kbh, mandag d. 12 marts 2018.

Tilmelding til Birgitte Kirstein: Bkh@ucc.dk. Pris 100 kr. som betales på MobilePay: 41898843

Fårene vidste det før os: Uld er et genialt materiale.
-Et af de mest oprindelige, tekstile materialer, menneskeheden har benyttet.
For nylig blev årets tilbagevendende internationale BioDesign Challenge offentliggjort. Temaet er ”animal-free wool”; uld, der ikke stammer fra dyr.
Hvad skal det nu til for ?!? Hvad er der nu galt med uld fra får…?

 

Fast-fashion eller slow-crafting?

Jeg holder oplæg på Risskov Bibliotek, 25. april, 17:0019:00. Tilmelding nødvendig, se nedenfor.
Fast-fashion eller slow-crafting?
Nye tekstiler og håndarbejde er to bud på en anden vej.

Mød tekstilbiolog Birgit E. Bonefeld, der fortæller om en forbrugs- og produktionskultur, der er løbet løbsk, og om hvordan man kan indrette sin hverdag med mere holdbare løsninger.

Birgit E. Bonefeld er tekstilbiolog, cand.scient., ph.d. og håndarbejdslærer og forsker i nye tekstiler.
Tilmelding er nødvendig, via denne side

 

 

Fjer-tråd :-)

Her er så resultatet af gårsdagens anstrengelser. Har været undervejs i 2 år, sku! Tekstilfiber, fremstillet af spild-fjer, fra dyneproduktion. Menneske-fremstillet ‘uld’.

Fjerene er kemisk opløst vha såkaldte ‘green chemistry’ principper; der er benyttet ioniske væsker, der kan gen-indvindes og gen-anvendes; closed-loop princip, li’som lyocell processen.

Der er laaaaaang vej endnu, mod det fåre-fri uld. Tuuuusind timers benhårdt arbejde venter.

Men, MANNER, jeg er glad. Og lidt træt…

Animal-Free Wool Challenge

Tjek da lige årets BioDesign Challenge! Jeg kan slet ikke få armene ned:-)

Især er jeg begejstret  over emnet for Årets PETA Prize; den kommer til at gø til bedste bud på “Animal-Free wool”:-)

Tjek appetizer-filmen her:

Det er jo lige dét, jeg har gået og arbejdet så flittigt med, de seneste år. Mit arbejde med at fremstille man-made protein-baseret tekstilfiber:-) På det seneste er det godtnok keratin fra fjer, jeg arbejder med, så lige præcis de fibre er ikke helt animal-free. Til nød kan man vel kalde dem no-ekstra-killing-of-animal. -Men, jeg arbejder jo også med plante-baseret protein, som udgangspunkt for mine fibre. -Og SÅ begynder det virkelig at ligne animal-free wool🙂

Jeg er seføli flux gået igang med at skrue et oplæg sammen, der tager udgangspunkt i netop PETA Challengen; Animal-free wool. Outline er

  • hvad er uld; hvad består uld af og hvordan er det opbygget
  • hvilke egenskaber har uld
  • hvilke innovative “uld-alternativer”, findes der allerede.
  • hvilke strategier kunne man benytte, i arbejdet med at udvikle dyre-frit uld-alternativ

Når oplægget er “i skabet”, vil blive annonceret her på siden, blandt andet. -Men er man allerede nu interesseret, så tag endelig kontakt.

Nøj, det bliver godtnok spændende at følge med i årets BioDesignChallenge!

Decision fatigue avoidance – work uniform

De store beslutningstagere gør det. Obama, Mark Zuckerburg, Steve Jobs… -går i det samme tøj (stort set) hver dag. De gør det for at undgå Decision fatique, så beslutnings-energien kan bruges andre steder end foran klædeskabet om morgenen…

President Obama only wears gray or blue suits. In a 2012 Vanity Fair interview he said, “I’m trying to pare down decisions. I don’t want to make decisions about what I’m eating or wearing. Because I have too many other decisions to make.” Similarly, Mark Zuckerburg famously wears grey T-shirts, claiming, “I really want to clear my life to make it so that I have to make as few decisions as possible about anything except how to best serve this community.” Steve Jobs was known for his signature black turtleneck and jeans and Einstein was famous for having several versions of one gray suit in his closet (link)

Man kan indvende at det er let for mænd at vælge at går i det samme outfit hver dag… mænds “standard-påklædning” er ofte mere uniforms-agtigt, end kvinder kan komme afsted med… Men, der er også seje kvinder, der gør dem kunsten efter, fx Mathilda Kahl: 

For the past three years, art director Matilda Kahl has been wearing the same outfit to work every single day.

“I just wanted to save some time and energy,” she told Business Insider.

Kahl was tired of running late in the morning, reevaluating her outfits, and stressing about whether her clothes were appropriate for different events or meetings at her creative advertising agency.

(link)

Jeg gør det også:-) Går i det samme outfit (stort set) hver dag. Ikke fordi jeg har lige så store vigtige beslutninger at træffe, som fx Obama;-) -Men, derfor vil jeg alligevel gerne prioritere min beslutnings-energi bedst muligt. Samtidig med at jeg kan signalere min afstandtagen fra den over-ophedede fast-fashion produktions- og forbrugsmani.

Jeg har brugt en hel del energi på at finde frem til min unikke uniform, så den passer bedst muligt til mine værdier og til min hverdag. Sådan ser min beklædning (ofte) ud

 

Øverst går jeg stort set altid, sommer som vinter, med merino uld bluser. Jeg startede med New Zealandske Icebreaker bluser (i forbindelse med vores 3 måneders rundrejse deromme, i starten af 2014). Jeg finder deres (daværende) Bahcode koncept ret forfriskende
-og er ret begejstret for deres “no stink” produkter og (lettere platte) kommunikation:-)
-efterhånden ynder at købe dem ved danske Dilling; deres salg er web-baseret, så man slipper for at gå i butikker. (webbaseret:-) love it:-) Deres tøj er ‘slow-fashion’, økologisk og svanemærket (2 sidstnævnte er jeg ellers ikke specielt fortaler for, men i dette tilfælde skader det ikke), og tekstilfarveriet ligger sku i Danmark! -Det er virkelig beundringsværdigt og forbilledligt at virksomheden har prioriteret at bevare deres industrielle tekstilfarvning i Danmark, i stedet for at outsource.
Dertil kommer det vigtige aspekt for mig at inder-bluser af merino behøver man ikke vaske lige så hyppigt som bomulds-bluser. Merino behøver heller ikke høj vasketemperatur, og de må ikke tørretumbles. Særdeles miljøvenligt. -og særdeles tidsbesparende. Love it!
Uden over merino bluserne har jeg en løsere bluse/skjorte. De seneste par år har det været en oliven-grøn hør/viskose Levis skjorte, fra deres First Ever Women’s Commuter Range kollektion.
Eller en sort tencel-bluse, også fra Levis.
At have en løs bluse ud over merinobluserne er valgt af flere grunde:
Fin merino uld er ikke særlig slidstærkt, så der kommer der ret hurtigt huller i tøjet. Ved mig især ved bukselinningen, ved ærmekanterne og på albuerne. -men, det betyder jo intet for blusernes funktionalitet, så ved at dække dem til, undgår man at se alt for “hullet” ud… 😉
At blusen er fra Levis er seføli heller ikke helt tilfældigt; Levis har været foregangs-firma i forhold til at få lave systematisk miljøvurdering på deres jeans, og jeg er begejstret for deres “dirty is the new clean”-manifest og deres “Water-less initiative”.
Og på benene har jeg så ofte slow-fashion jeans; seføli helst dem fra mit eget brand (jep!), hvor bukserne er af hamp, fremstilles on demand, efter personlige mål (semi-tailored), og kan leveres med posten. (Desværre er der knas med syerskerne i tiden, så jeg kan aktuelt ikke levere. Men, heldigvis fik jeg mine egne jeans forinden…). -Jeg synes det er mega irriterende at moden og kollektionerne skifter så hurtigt at man ikke kan købe den samme slags tøj igen, når man har slidt det. -Det var en af kongstankerne bag Strunk Jeans konceptet, at man kan anskaffe sig et par nye bukser, tilsvarende de gå gamle slidte, også selvom der er gået et par år eller 3…
-og så har jeg ellers stort set altid et eller andet tørklæde på, valgt lidt efter vejr, vind og humør… 🙂