Alge-tekstil

At lave tekstile produkter af havets alger er en virkelig go’ historie, som trækker godt med opmærksomhed; -en bæredygtig fiber med ekstraordinære hudvenlige tekniske egenskaber, fremstillet af biomasse fra “the big blue”. Faktisk var det netop en sådan alge-fiber, nemlig SeaCell, jeg skrev om i et indlæg helt tilbage i starten af denne websides eksistens, i 2012. Den gang websiden endnu hed Godtgarn:-D

 

Eksempler på alge-tekstilfibre er netop Seacell fiberen fra Smartcell og Vitadylan fiberen; begge er allerede på markedet. SeaCell kan findes i mange forskellige produkter, mens Vitadylan fiberen kan findes i beklædning fra Berliner brandet GREY.

 

 

 

 

For begge fibre gælder det dog at fiberen faktisk ikke består af alger, men “bare” er en almindelig regenereret cellulose fiber, hvor blot få procentdele af fiberen er fra alger. Hovedparten af fiberen stammer altså fra træ (fik I den…:-D … stammer fra træ). Til begge fibre er der tilsat Zink, for at opnå antibakterielle egenskaber. Og for begge fibre er det alge-pulver, der tilsættes, fra den såkaldte Ascophyllum nodosum der på dansk kendes som grisetang.

Som det kan ses af tabellen herunder, er SeaCell fibrene fremstillet ved henholdsvis lyocell-teknologien (LT), eller modal teknologien (MT), en variant af viskose-processen. Og indholdet af alge-ekstrakt er på blot 4% i alle fibrene… Vitadylan fiberen er fremstillet ved Modal-teknologi.

Historien om de der alge-fibre er altså måske ikke helt så god, som den umiddelbart kan lyde… En hel del af de egenskaber, som SeaCell fibrene tilskrives er nemlig også helt typiske for helt almindelige fremstillede cellulose-fibre, hvor der ikke er tilsat noget som helst alge… Og, flere af de egenskaber, som SeaCell fibrene er testet for, er også ganske uafhængige af om der er tilsat alge… For eksempel bionedbrydelighed, holdbarhed af Zink-indholdet, antibakterielle (og anti-odour) egenskaber.

Hvor historien altså haltet lidt for SeaCell fiberen, i forhold til at dokumentere alge-forårsagede egenskaber, går det tilsyneladende lidt bedre for Vitadylan. Her vises der trods alt dokumentation for at fibrene rent faktisk indeholder de komponenter, der skulle være årsag til for eksempel antioxidante effekt.

 

 

 

2 andre initiativer pusler i kulliserne, nemlig AlgiKnit og AlgiLife

 

AlgiKnit har allerede vist en prototype af en sko; en øvelse der ses for vældig mange af de der nye innovative tekstiler… Teamet bag algiKnit vandt i sin tid BioDesign Challenge i 2018 (se tidligere indlæg), og de er tilsyneladende aktuelt i gang med at kradse tilstrækkelig finansiering sammen…
-Så, der går nok lige lidt tid endnu, inden AlgiKnit fiberen bliver kommercielt tilgængelig. AlgiKnit benytter algen kelp, som nogen måske vil kende fra iod-holdigt kosttilskud. Hvordan den rent teknisk fremstilles, AlgiKnit-fiberen, er ganske vanskeligt at aflure. -Men, hvis fremstillings-processen stadig mindre om den tidligere BioDesign Challenge version af fibere, så er det Alginate-kulhydrat, er der meget der kunne type på at det er alginat, der er udfældet/størknet i fiber-facon, ved hjælp af calcium-salt.

 

 

 

 

 

AlgiLife er omgærdet af lige så meget mystik og hemmelighedskræmmeri, som AlgiKnit. Dog oplyses det at det her er mikroalge, der benyttes. Begge disse 2 upcoming alge-tekstiler har trukket ganske meget opmærksomhed og modtaget priser inden for innovation og biodesign challenges.

AlgiLife var for eksempel vinder af H&Ms Global Change award i 2017. Men, selvom initiativet altså har rygbacking fra selveste H&M, som jo i tiden satser vældig meget på innovativ bæredygtighed, så går der nu nok lige en rum tid endnu, inden materialet kommer på markedet…

 

Nå, men lige som så mange andre, er jeg også selv ganske begejstret for tanken om at fremstille tekstilfibre af alger; så meget at jeg rent faktisk arbejder eksperimentelt med netop at raffinere og forædle alge-materiale til fremstillet fibre, i mit daglige laboratorie-arbejde, på Ingeniør-instituttet her i Aarhus. Dels med støtte fra Aarhus-initiativet for Cirkulær BioØkonomi, CBIO, og dels i samarbejde med ambitiøs og innovativ nordisk alge-producent.

Jeg er selvfølgelig, som det sig hør og bør, lige så hemmelighedsfuld omkring dette on-going udviklings-arbejde, som de optalte upcoming initiativer. -men lad mig da løfte sløret så meget at jeg kan afsløre at den fiber jeg udvikler på, kommer til at bestå 100% af alge-biomasse, i modsætning til de 2 ovenstående alge-fibre.

Idag var rent faktisk en ganske spændende dag “på kontoret” (eller rettere; “i laboratoriet”); Jeg modtog nemlig en, for mig, overordentlig interessant og ventet post-pakke. Indholdet var en pose fesent-udseende biomasse:-) 

Men, til trods for det undseelige udseende, så er det for mig en særdeles vigtig sending; en prøve på helt ny-udvundet, ned-frosset rest-biomasse fra alger, stillet til rådighed fra en større europæisk samarbejdspartner, med industriel alge-komponent produktion. Selvom det ikke rigtig syner af meget, så trust me; tilvejebringelse af lige præcis denne bio-masse er resultatet af ihærdigt og benhårdt networking-benarbejde:-)

For få dage siden modtog jeg en anden spændende post-pakke, med lige så spændende indhold; specialfremstillede “spineretter”, der skal bruges til det lab-scale fiber-spindings udstyr, som jeg er ved at få etableret.

Det bliver så spændende alt sammen:-) Stay tuned:-)

 

Fornybart

I forbindelse med nyligt afholdt virksomheds-foredrag, hvor jeg blev inviteret til at “provokere lidt og skubbe til vores vanlige måder at gøre tingene på”, tjekkede jeg lidt op på den generelle globale miljø-status.

Samtidig har jeg just igen haft den udsøgte fornøjelse at deltage ved årets International Bio-Based Materials Conference

For mig er billedet egentlig ret klart.

Fokus fremover, for forbrugere og producenter, startende fra idag, skal være:

  • Stoppe med at bruge fossilt kulstof; både i produkter såvel som til at drive processer
  • Generelt reducere vort forbrug
  • Ikke sætte noget produkt på markedet, uden at der er en acceptabel “afterlife” løsning
  • Skifte til at levere løsninger frem for produkter

Det gælder for vor produktion og forbrug generelt, men da i allerhøjeste grad i forhold til tekstile materialer.

Den bagvedliggende logik adresseres herunder.

1. Niveauet af drivhusgasser, herunder CO2, stiger i atmosfæren

2. Højere koncentration af drivhusgasser medfører drivhus-effekt

3. Drivhus effekt medfører højere temperaturer.

4. De globale klima-forandring er menneskeskabt

Ja, med 99,99% sikkerhed. -Så kommer man simpelthenikke tættere på at noget er fakta.

5. Den øgede mængde CO2 i atmosfæren kommer fra udnyttelse af fossilt kulstof

6. Tekstil-industrien, og vort tøj-forbrug, spiller en stor rolle.

Fossilt kulstof benyttes til dels de omfattende og ressource-krævende tekstile forarbejdnings-processer, dels som selve byggestenen i tekst-fibre.

Over halvdelen af de fibre, der globalt produceres årligt, består af syntetiske polymerer; disse består aktuelt altovervejende af på fossilt kulstof.

(Jaja, jeg ved godt at bomuld ikke sådan lige bliver til fossil-baseret t-shirt. -Men, hvilke symbol kan jeg ellers bruge som “tekstil råmateriale”…?)

7. Istedet for at benytte fossilt kulstof, skal der  benyttes fornybart energi og fornybart kulstof 

The chemical industry, may only develop into a sustainable sector once it bids farewell to fossil fuels such as crude oil, natural gas and coal, and uses nothing but renewable carbon as a raw material in organic chemistry.

a third of oil reserves, half of gas reserves and over 80% of coal reserves that are currently available should remain untouched between 2010 and 2050 if the 2°C target is to be achieved.

www.nature.com/articles/ nature14016

The Chemical Industry Says Goodbye to Fossil Fuels

8. Fornybart kulstof kan stamme fra enten biosfæren (biobaserede tekstiler), atmosfæren (“Carbon capture”) eller teknosfæren (genanvendelse).

De bio-polymerer, der muliggør skifte fra fossil-baseret syntetisk tekstil til bio-baseret fremstillet tekstil, findes allerede. Enten som drop-in polymerer eller som egentlige bio-polymer. Seneste blev dette gentaget endnu engang af Michael Carus, leder af Nova-instituttet ved Bio-Based Materials Konferencen.

Om forskellen på bio-baseret og bio-nedbrydeligt plast, har jeg skrevet i indlægget Bioplast – biobaseret og/eller bionedbrydeligt

9. Bio-nedbrydeligt plast er kun fornuftigt at benytte til produkter, der qua deres funktion, ender i naturen.

Slide fra Michael Carus’ oplæg ved den nyligt afholdes “Program_Biopolymer_fremtidens-byggesten_260319

Alt andet plast, altså også syntetisk tekstil, skal indsamles og affaldshåndteres forsvarligt, og genanvendes hvis ressourceforbruget hertil ikke er højere end ved ny-fremstilling.

For mig er det faktisk ikke så kompliceret… Der er faktisk ikke så meget andet at sige end; SÆT IGANG!

Biobased Innovation Student Challenge Europe

Kalder studerende på bac eller master niveau, men innovative ideer indenfor bio-baserede produkter eller processer:-)

Gerne multidisciplinære teams.

Deadline 27 maj. KOM GLAD!

 

Do you want to design a creative bio-based solution in a multidisciplinary student team? The Bio-based Innovation Student Challenge Europe (BISC-E) encourages students to explore the emerging bio-based work field while developing a new bio-based product or process. Are you up or the challenge? Register now!

All teams develop a bio-based innovation (product or process) and present their ideas via a powerpoint presentation to a jury of experts from industry and science. The presentation has to address sustainability, technical feasibility and economic viability of your innovation. You don’t need to produce your product yet, but you and your team should make it plausible that it could work.

The challenge is open for students either in the final year of a Bachelor’s degree at a University College or in a Bachelor or Masters programme at a university when registering. Due to the multidisciplinary character of the challenge it is recommended to embody multiple disciplines in your team, of which exact science should be one. Team members can come from different institutions.

Læs mere her: http://www.bisc-e.eu/index.php/denmark

 

LCA’er og undersøgelser på miljøbelastning og genanvendelse

Der sker simpelthen så meget på denne front, efterhånden. Den ene LCA eller undersøgelse efter den anden popper op, og det gælder om at være skarp for at følge med…

Herunder et par af de studier, som jeg sidder og nørder med i tiden; de ryger også om på Undersøgelser- siden (som dermed ikke længere er heeeelt lige så ajour længere…).

Om jeg får svinget mig op til det, skriver jeg en kommentar på de enkelte arbejder. (Om andre kommer mig i forkøbet, og vil bidrage med at skrive webside-tekstil med “opsummering” og/eller “anmeldelse”, så meld jer endelig!)

Miljøvurderinger – genanvendelse-vurderinger

Environmental assessment of Swedish fashion consumption

Environmental assessment of end-of-life textiles in Denmark

Environmental impact of textile reuse and recycling – A review

Does Use Matter? Comparison of Environmental Impacts of Clothing Based on Fiber Type

Fibre to fibre recycling: An economic & financial sustainability assessment

Antimikrobiel/bakteristatisk behandling

Life Cycle Assessment and Release Studies for 15 Nanosilver-Enabled Consumer Products- Investigating Hotspots and Patterns of Contribution

An examination of silver nanoparticles in socks using screening-level life cycle assessment

Cellulose fibre

EXECUTIVE SUMMARY Life Cycle Assessment Comparing Ten Sources of Manmade Cellulose Fiber

Oplæg i Silkeborg: Tekstil og miljø – myter og fakta

Så er det i Silkeborg, det sker; Jeg holder oplæg om “Tekstil og miljø – myter og fakta“, som optakt til sær-udstillingen “Kontrast” (12. maj til 1. September 2019).

 Mandag 18. marts / 19.30 Museum Silkeborg HOVEDGÅRDEN, Hovedgårdsvej 7. 8600  Silkeborg

Tekstil-industrien er en af de mest forurenende.

Interessen for at imødekomme denne alvorlige globale udfordring har medført en hel industri med ”grønne tekstiler”. Markedsføringsretorikken er dog funderet på mere eller mindre solidt datagrundlag, og det vil aftenens foredrag søge at råde bod på.

Ud over at blive præsenteret for dataunderbygget miljøinformation om tekstiler, vil der være rig mulighed for at blive klogere på tekstilers fascinerende opbygning og egenskaber.

Endelig tages et kig i krystalkuglen; hvilke innovative tekstile materialer og løsninger vil vi mon møde i fremtiden?

Pris 65 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Om man har spørgsmål forud for oplægget, kan man da skrive en kommentar herunder; Måske kan emnet “flettes ind” i løbet af aftenen.

Kom glad:-)

MSI – Material Sustainability Index

Gennem tiden har jeg flere gange skrevet om MSI (Materiale Sustainability Index), siden jeg første gang stiftede bekendtskab med redskabet, tilbage i 2013. For eksempel i forbindelse med omtale af miljø-aspekter ved animalsk læder (Læder – MSI), silke (Er silke bæredygtigt?) og viskose (Er viskose bæredygtigt?). Miljømæssige aspekter har jeg skrevet om i nogle artikler i “Håndværk og design“.

MSI er en del af den stor Higg-pakke, der er en flok redskaber til at vurdere miljøbelastning ved tekstile materialer. Data-grundlaget for redskaberne bunder i et omfattende arbejde som Nike i sin tid har lavet,
og som nu forvaltes af den globale organisation, Sustainable Apparel Coalition (SAC). En del af redskaberne er kun forbeholdt betalende medlemmer af SAC. MSI er heldigvis tilgængelig for alle, der er friske på noget data-nørderi.

Selve det at rangere tekstile materialer efter miljøbelastning, har jeg skrevet om i indlægget: Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed

DOG; meget er sket siden jeg skrev det indlæg; MSI og hele higg-indexet blev opdateret og “relanceret” i slutningen af 2017; Lad mig nævne nogle af ændringerne:

Hvor skalaen i før-versionen gik fra 0 til 50, og høj score betød lav miljøbelastning, blev skalaen “vendt” ved opdatering; Nu er der ikke længere en skalamæssig øvre grænse for miljøbelastningen, og jo højere scoren er, jo værre er miljø-belastningen. Denne skala-ændring giver for mig rigtig godt mening.

Nogle af materialerne “skiftede plads”, og nogle blev “slået sammen”, eller fik sin egen placering. Hvor silke for eksempel havde en virkelig flot placering som en af de absolutte miljø-darlings inden opdateringen, flyttede silke helt op i den miljø-belastende ende, efter opdateringen. -Det kan der læses mere om i “silke-indlæget“. I før-versionen havde jute, hør og hamp hver sin “indgang” i materiale-oversigten, men disse materialer er nu samlet under betegnelsen bast-fibre. Ligeledes havde bambus-viskose og rayon/viskose hver sin indgang, hvor disse nu er samlet under “viskose”, og forskellige polyester og bomulds-varianter er også slået sammen, under henholdsvis polyester og bomuld.

Hvor der i før-versionen var godt 40 materialer med i indexet, er der efter opdateringen hele 79 materialer med. For sjovs skyld kan man her ved siden af se en grafisk optegning af disse 79 scorer, hvor det bliver voldsomt tydeligt hvor miljøbelastende 2 materialer, guld og platin, er, i forhold til de øvrige.

Dertil komme at der i aktuelle version er mulighed for at specificere en hel del tekniske aspekter ved de enkelte materialer, for eksempel om polyesteren er genanvendt eller biobaseret, om cellulose-fibre er viskose, lyocell, tencel eller lavet af bambus, om bast-fiberen er jute, hør eller hamp og om bomulden er økologisk, genanvendt eller CmiA (Cotton made in Africa). -Og en masse andre aspekter.

Tillad mig så at vise en optegning af de tekstile materialer, med data fra aktuelle MSI-version, som jeg finder ganske tankevækkende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De brune søjler er animalske læder, de grønne søjler er de regenererede/fremstillede cellulose-fibre. Informationen er jo egentlig rimelig entydelig; naturfibrene er samlet i “den sure ende”, mens de fremstillede fibre (“man-made fibre”) generelt har lavere MSI-scorer. -Uanset om de er fremstillet af syntetiske polymerer eller biologiske polymerer. Pointen må være; At udvinde og bearbejde natur-fibre til noget der kan “tages på”, er en lang process, der koster ressourcer. Har man prøvet at gennemføre processen fra nyklippet fåre-uld til en garn-nøgle, vil man vide hvor meget energi der skal lægges i forløbet. Og, så længe denne proces drives af ikke-vedvarende energi, så har det en høj pris for miljøet.

 

Generelt er jeg jo ganske begejstret for MSI, til trods for redskabets klare begrænsninger; MSI forholder sig udelukkende til miljøbelastning ved selve produktionen af de tekstile materialer, cradle-to-gate, og altså ikke for eksempel cradle-to-cradle (se figuren ved siden af).

Derved adresseres IKKE den miljøbelastning, der er i de øvrige livs-faser for tekstile produkter; transport, after-life og brugs-fasen, hvor det jo netop er kendt at miljøbelastningen i brugs-fasen, er ganske betragtelig.

Ligeledes er der ingen tvivl om at når der opereres med en enkelt score for et givent tekstilt materiale, så kan det “kun” blive et slags fingerpeg om et givent materiales gennemsnitlige miljø-performance, og der vil være en ganske betragtelig spredning på værdien. Men, for mig er det en stor styrke ved MSI at rangeringen er funderet på evidens-baserede undersøgelser, og især at der er kilde-henvisninger til netop HVILKE undersøgelse, der ligger bag en given MSI-score.

Endelig er det potentielt problematisk at koalitionen drives at betalende medlemmer. -Derved er der risiko for at data, der kan være fordelagtige for disse medlemmer, skævvrider det samlede datagrundlag.

For mig at se er MSI dog stadig en af de bedre muligheder vi har, for at forholde os mere nøgternt og sagligt til forskellige materiales relative miljøbelastning. Og, det er et ganske interessant redskab at benytte sig af, hvis man ønsker at blive klogere på hvilke aspekter af produktions-processen, det mere præcist er, der summer op til den samlede MSI-score, for de forskellige materialer.

Fremstillede fibre af dansk biomasse

Jaaaaa:-) Idag har jeg været på besøg ved vore gæve naboer i sverige. Og, jeg har faktisk spundet tekstil-fibre:-) Altså, sådan rigtige fibre. -Som holder, føles som de skal, ser ud som de skal, og alt det der:-)

 

 

 

 

 

 

 

Fan-tas-tisk fornemmelse:-)

De seneste par måneder har jeg arbejdet ved universitetet, som postdoc, på at undersøge muligheder for at udnytte dansk biomasse til at fremstille miljøvenlige tekstilfibre.

Det har eddermame været hektisk. -Så meget federe er det så også, når det faktisk fører til noget.

Nu skal fibrene så analyseres; styrke-målinger, mikroskopi-billeder, krystallinitet…

Og så skal der tænkes over hvad næste skridt bliver:-)

 

 

 

 

 

Foredrag: Hvad har vi på pindene?

Fantastisk mini-“ophold” på dejlige Brandbjerg Højskole (jeg fik nemlig lov til at overnatte, samt at deltage i efterfølgende dags morgensamling og højskolesang. Love it!).

Oplæg for en flok dejlige, nysgerrige, seje og lydhøre damer.

3 timers foredrag, hvor vi kom virkelig vidt omkring, og hvor der var brug for både kaffe og strikketøj, for at kunne “hænge på” så længe.

Der blev strikket en hel del, undervejs. Men, der var også en del af tilhørerne, der var friske på at forsøge sig med “manuel dekortikering” af hampestængler.

Der var sågar een af kursusisterne, der spontant kombinerede håndværksformerne; strikkede af selv-dekortikeret hamp:

 

Kurset “Du store strikkeverden” var arrangeret af foreningen Gavstrik.

Til sommer går det løs igen, hvor jeg fortsætter hvor jeg slap, til Nordisk Strikkesymposium Strik – med kunst og kant  d. 5. – 11. august 2019 på Brandbjerg Højskole, Danmark. Foreningen Gavstrik fylder 25 år i 2019 og det er Gavstriks 20. Nordiske Strikkesymposium. Tilmelding starter i Januar, via Brandbjergs hjemmeside.

 

Oplæg: Tekstil og Biologi – Helt ude i hampen…?

Jaaaaaa:-) Jeg glæder mig til på onsdag🙏 Tekstil-nørderi i Risskov🙂

Kom glad:-)