At tekstilbranchen forurener, er nok ikke ukendt for særlig mange længere. Ifølge rapporten “Tekstile genanvendelsespotentialer” (2013) fra FORCE:
Tekstilproduktion er globalt den fjerde største kilde til forurening, næst efter opvarmning til huse, transport og elektricitet.
Data har forfatteren, Rasmus Nielsen, fra EU rapporten “Environmental Improvement Potential of textiles (IMPRO Textiles) i 2014.
I IMPRO – Textiles rapporten opgøres hvor meget og hvordan europæernes tøjforbrug belaster miljøet, og der foreslåes muligheder for at mindske denne miljøbelastning.
I livscyklus perspektiv, er det helt klart i produktions-fasen og brugsfasen at den store miljøbelastningen sker:
Impacts of textile consumption in the EU-27 according to the ReCiPe’s midpoint (a) and 4ndpoint (b) indicators. The percentage contribution of the different life cycle stages is reported (IMPRO Textiles 2014).Miljøbelastningen fra transport af tekstiler, og fra “end-of-life”-fasen er til gengæld ganske begrænsede i forhold til bidraget fra produktions- og brugsfase.
I IMPRO – textiles er også opgjort hvilke materialer vort tøj består af, se mit tidligere blog-indlæg, og top-6 er; bomuld, polyester, animalske fibre (fx uld), akryl, polyamid og viskose.
For at blive klogere på miljøbelastningen af forskellige tekstile materialer kan man studere MSI – Materiale Sustainability Index (beskrevet i indlæget: Tekstile materialer, rangeret efter miljømæssig bæredygtighed)
MSI-
skoren for de 6 materialer, der forekommer mest i europæernes beklædning er:
skoren for de 6 materialer, der forekommer mest i europæernes beklædning er:MSI-skalaen går fra 0-50; højere skore betyder mindre negativ miljøbelastning. Top6-materialerne ligger alle forholdsvis lav, polyester lidt højere end de andre 5. Men, andre tekstile materialer skorer markant bedre:
Polypropylen, vævet: 32,5
Lyocell, stable fiber: 30,2
Silke, vævet: 29,7
rPET, vævet: 28,7
Øko-bomuld, vævet: 28,2
PLA (majs), vævet: 25,7
Måske vi skal til at være mere nysgerrig på hvorledes disse bedre-skorende tekstile materialer kan komme til at udgøre en større andel af vor garderobe… Er det mon ikke ved at være tid til at vore designere og beklædningsproducenter kunne begynde at beskæftige sig med “MSI-guided design“?
Kommentér gerne. Jo mere feedback og dialog, jo klogere bliver vi alle sammen.
Meget interessant Birgit. Tak for inspiration.
Det er så meget på tide! Men det skal nok følges op af en debat omkring pris. Jeg har utallige gange forsøgt at få chefer i modebranchen til at indse, at der er et marked for tøj, der koster lidt mere, hvis det så også er tilsvarende bedre, og at det mest er et spørgsmål om at kommunikere til kunderne, at de får en bedre kvalitet for deres penge. Men der har ikke været villighed til at gøre meget andet end at skære ned på priserne de steder, jeg har arbejdet (bl.a. et af DKs største lav-pris mode firmaer). Når man får at vide af sin indskøbschef at “kjolen må max koste 300 kr ud af butikken, men du skal få den til at ligne en til 10.000”, og man forsøger at forklare ham at man nok kan få den til at ligne en kjole til 1000 kr, men bare bliver mødt af en “så er du ikke dygtig nok” tilgang og en mindre skideballe, så giver man lidt op…. og så går der noget tid inden man foreslår at erstatte polyester med silke bare en gang imellem.