godtgarn

Possum

by

tværsnit possumfiberPå vor tur til New Zealand, stiftede vi bekendtskab med den lille fyr, pungrotten, eller New Zealandsk Possum. Hvor nuttet dyret end er, så er det for mig dens pels, der er super spændende; Kvaliteten af Possum fibre/garn skulle være helt i top, med virkelig gode kvaliteter. Da fiberen er hul, er den både meget let og isolerende. Den spinder ikke særlig godt, da den mangler uldens modhager, men blandes den med uld under spindingen, kan man fremstille nogle virkelig fine kvaliteter.

Dyret kommer oprindelig fra Australien,oprindelig introduceret for dens fine pels. Men idag er dyret et udbredt skadedyr, der efter sigende bekæmpes med agressiv gift-spredning fra fly/helikopter (http://en.wikipedia.org/wiki/Common_brushtail_possum_in_New_Zealand).

 

20140126-225919

Det fiber der bruges til garn mm, stammer fra pels jægere, men det er endnu ikke videre rentabelt. Den korte histore er, som jeg forstå det, at hvis der var større efterspørgsel på Possum fibre, ville man kunne reducere gift-bekæmpelse, til fordel for pelsjægeri.

http://www.woollypossums.com/index.php?main_page=

I Danmark kan man (vist) købe beklædning, indeholdende possum fibre, via Kr. O. Skov A/S, og strikkegarn via “Sommerfuglen“. Selv overvejer jeg at tage mindre partier hjem, med henblik på videresalg, gerne til strikkenørder/strikkeklubber, hvor jeg så kan komme med et oplæg om denne og andre spændende garn-fibre. Da vi på vor NZ-tur passerede Wellington og Lowerhutt, var vi forbi virksomheden Woolyarn, der bl.a. fremstiller Zealana garner. Mere om denne virksomhed, og Zealana garner, her.

Kontakt mig endelig, om noget af ovenstående skulle have interesse.

Farveægthed – manmade vs naturlige tekstil fibre

by

Jeg blev spurgt hvorfor bomuld holder dårligt på farven, og hvorfor viscose og polyester holder langt bedre på farven.

Viskose er jo lavet ved vådspindingsmetoden (wet spinning), hvor cellulosen (fra træ, bambus etc) først er opløst kemisk til en viskøs (tyktflydende) væske. Det er i den væske at farvestoffer er iblandet, inden fibrene formes ved at presses ud gennem spindedyserne (bruserhoved, kødhakkemaskine). Farvestoffer sidder således INDE i fibrene, på samme måde som i polyester fibrer (der dog er lavet ved smeltespinding metoden).
For bomuld (og uld) gælder at fibrene er efterfarvet; farven sidder altså kun UDENPÅ fibrene, og slides derfor af, ved brug.
Viskose kan også farves ved at efterfarves. Om dette er tilfældet, vil også viskose-fibre være sensitive for slid… Problemet ved denne efterfarvningsmetode er at denne farvningsmetode er enormt vandforbrugende, da fibrene fx skal skylles, og der er et stort farvespild. Dette i modsætning til når farvestoffer tilsættes den viskøse opløsning ved wetspinning-processen.
(Har en video et sted med dette, finder den ved lejlighed, eller når den efterspørges).

Icebreaker

by

Jeg har den sidste måned gået i en merino under/sommertrøje, fra ‘Icebreaker’. Den er ikke blevet vasket (SIG DET ENDELIG IKKE TIL NOGEN), og jeg er stadig til at være i nærheden af, rent lugtmæssigt. Det er jo kendt at uldne tekstiler som udgangspunkt er lettere og mindre krævende at holde rene, pga den lanolin, de naturligt besidder. Men jeg har aldrig afprøvet det på egen krop:-) Meget fascinerende!
Ud over at producere noget meget bekvem beklædning, så kan ‘Icebreaker’ også nogle virkelig spændende ting i forhold til sporbarhed i leverandørkæden. Hver eneste produceret beklædningsgenstand har simpelthen sin helt egen kode, der kan ses på et indsyet mærke, lige ved siden af vaskeanvisningerne.

baacode

Læs mere om Icebreaker og og deres Baacode tracking initiativ  på deres hjemmeside.

 

 

Eksport af bæredygtig tekstil-produktion

by

Screen Shot 2014-05-07 at 08.56.38

Virkelig spændende at den danske virksomhed Gabriel har satset på at sikre at den outsourcede produktion ikke slækker på de høje danske miljøstandarder.

Læs mere om indsatsen her, og om Gabriel her.

 

Tekstilfiber af alger

by

Screen Shot 2014-05-07 at 08.59.42 Screen Shot 2014-05-07 at 08.59.31

Cellulose fra alger bruges til i regenererede tekstil-fibre, i blanding med cellulose fra træ. Seacell produceres af tyske smartfiber.de, der samarbejder med Østrigske Lenzing.

Se her.

 

Antibakterielt garn

by

Jeg samler sammen på info om antibakterialle tekstiler og tekstil-fibre herunder. Når jeg er blevet klogere, skriver jeg et egentligt indlæg. Se iøvrigt mig tidligere korte indlæg om antibakterialle egenskaber ved tekstil-fibre her.

  • Øko-Tex 100 samt Bra Miljöval har krav om, at antibakterielle midler (biologisk aktive produkter) ikke må anvendes (fra “Kortlægning af kemiske stoffer i tekstiler“).
  • Der er flere indlæg om antibakterielle fibre på årets Dormbirn konference om “Manmade fibres” (hvor jeg deltager), bl.a. Alexandra Widicker (K. Klinkhammer, Hochschule Niederrhein, Monchengladbach (D)): Antibacterial Finishes based on Quaternary ammonium compounds, og Onur Celen (M. Sezen, KORTEKS Mensucat Sanayi ve Ticaret A.S., Bursa (TR)) Prolonged antibacterial effect of Polyester yarn on various textile applications og Narupol Intasanta (Ch. Srisitratkul, V. Pongsorarit, National Nanotechnology Center, National Science and Technology Development Agency, Pathumthani (TH)) The Potential use of Nanosilver-Decorated titanium Dioxide Nanofibers for toxin Decomposition with antimicrobial and selfcleaning Properties
  • “Anti-bacterial textiles to save lives” nyheds-artikel
  • http://www.indiantextilejournal.com/articles/FAdetails.asp?id=507
  • Om Bambus: http://organicclothing.blogs.com/my_weblog/2007/09/bamboo-facts-be.html

 

 

Mælke-protein anvendt til plastik

by

Denne lille film viser hvordan man kan lave hård plastik ud af mælk. -Det er noget af samme princip, der anvendes ved fremstilling af mælkefibre; “plastmassen” presses bare igennem en slags “kødhakker” eller “bruserhovede”, istedet for at presses i terninger.

Mælkegarn af mælk, QMilk

by

Spændende ny på protein-garn området! En tysk pige, designer og mikrobiolog Anke Domaske… har sat produktion af kaseintekstil igang. Tekstilet kalder hun QMilk, og tekstilfibrene fremstilles med udgangspunkt i sur mælk, en proteinkilde der ellers ville have været kasseret. Derved løser Anke elegangt det dilemma at det er u-etiske i at anvende en fødevare til fremstilling af tekstil. Se et blog-indlæg om dette her.
Som designer har Anke sit mærke MCC.

Se en kort præsentation af Anke Domaskes kaseintekstil her:

Fabric made from milk

Smelte-spinding

by

polyester1

Det er endnu ikke lykkedes mig at finde et sted i Dk, hvor wet-spinning rent faktisk udføres, hverken på laboratorie-niveau eller i produktion. Jeg ville ellers RIGTIG gerne se metode og opstilling i praksis!

Men jeg har fået kendskab til 3 tekstil-fiber-virksomheder i Danmark, der dog alle 3 arbejder med smelte-spundne fibrer. Det drejer sig om Fibervisions, FiberTex og Trevira-Neckelman. Sidstnævnte, der arbejder med forarbejdning af polyester-fibre, har jeg været på selvarrangeret studiebesøg ved, det var svært inspirerende. Læs mere på hurlumhey-siden!  Kunne være STORT om man kunne få lov at følge en udviklingsopgave derude, måske som virksomhedspraktik eller i forbindelse med det kemi-kursus om “Organiske polymerer” som jeg følger.