Ramie

Der er riiiimelig meget bastfiber omkring mig, i tiden:-) I alle mulige tilstande, blandinger og kvaliteter. -og det er så fedt:-)

På billedet ses nogle af de lækre metervarer med ramie, som jeg just har fået hjem. De ligger oven på en giga fibermåtte af dansk-dyrket hamp. Til venstre for rullen ses hele, tørrede danske hampe-stængler , mens det “neg” der står til venstre for fibermåtte-rullen, består af 1 meter lange danske hampe-stængler. Disse stængler er høstet efter at toppene, med hampe-frø, er blevet høstet. Foran fibermåtterullen ligger noget kinesisk grøn-dekortikeret hamp.

Bastfibre er stængelfibre. Eksempler på bast/stængel-fibre er hør, hamp, ramie, jute, sisal, nælde og jute. Til sammenligning er bomuld en frøfiber. Både stængel- og frøfibre består af cellulose, og er altså placeret øverst til ventre (klokken 1-2 sykker) i fiberklassificerings-hjulet (nedenfor eller her).

Bastfibre er ret interessante, af mange forskellige grunde; som tekstilfiber er de ret lækre, og kan formentlig erstatte bomuldsfibre i mange sammenhænge. Den miljømæssige pointe er at dyrkning af bast-fiber afgrøder som udgangspunkt er mere miljøvenlig og udbytterig end dyrkning af bomuld. Tager jeg biotek-nørd brillerne på, er bastfibrene også super spændende; Traditionelt er bastfibre blevet forædlet til tekstilfibre ved forskellige ofte ret miljø-belastende rødnings-processer, kombineret med kemiske og mekanisk behandling. I tiden arbejdes der ganske meget med at udvikle og implementere enzymatiske, bioteknologiske forædlings-metoder, der har potentiale for at gøre forædlingen af bastfibrene mere miljøvenlig, billigere og mere kontrollérbar. Potentialet er at bast-fibre, der forædles enzymatisk, bliver blødere og stærkere, og formentlig også lysere, så behov for efter-blegning af fibrene kan undgåes.

Som metervare minder ramie om hør og hamp; lækker komfort i forhold til fugt-absorption ikke-isolering om sommeren, behagelig mod huden. Og, ret stor tilbøjelighed til at krølle og miste faconen, hvis ikke der er taget godt hensyn til dette ved valg af model, som stoffet benyttes til.

I forhold til hamp er ramie ret sjov fordi et af de helt indledende trin, decortikeringen hvor fibrene adskilles fra den indre træ-agtige stængel-kerne, kan gøres ved at fibrene skrælles af.

Ramie er en nælde-plante, altså i familie med vores egen brændenælde. Ramie dyrkes hovedsagelig i asien, som det kan ses af dette dyrknings-kort fra wikivisually.

På billedet herunder ses forskellige stof-kvaliteter helt eller delvist af ramie: De oprullede kvaliteter er ramie/tencel/elastan-blanding. De ikke-oprullede stoffer foran er jersey af 100% ramie. Det bliver virkelig interessant at komme igang med at teste stofferne, og at komme igang med at arbejde med hvordan de arter sig, når der syes tøj af dem. -stay tuned:-)

Please follow and like us:

5 thoughts on “Ramie

  1. Hej Ramie blev brugt til Kimonoer i japan især før 2 verdenskrig. Det havde højere status end bomuld men mindre status end silke… Man lavede også blandinger silke/ramie eller Rayon/ramie.

  2. Kære Tekstilbiologi
    Jeg er håndarbejdslærer, og jeg er meget betaget af din illustration ‘Textile fibers – klassificeringshjul’. Jeg vil vældig gerne smykke skolens lokale med slige oversigt. Kan du på nogen måde hjælpe mig? Hvor kan jeg få fat i/købe sådan et klassificeringshjul?
    Tak for din god og interessant blog 🙂

  3. Hej Maya, Tak for pæne ord!
    Hæ, jeg er også selv ret glad for fiber-hjulet;-) Og, jeg tænker da snildt, at vi kan finde ud af at få bikset noget, der kan hænges op;-) -Du er ikke den første, der spørger.
    Jeg har en del forskellige versioner af fiber-hjulet, efterhånden. Meld dig endelig, hvis vi skal prøve at finde ud af hvilken en version du vil blive mest glad for. For eksempel; hvor mange billeder…? Og, er de de rette, eller skal vi finde nogle andre, mere pædagogiske…? Og hvilken størrelse, skal billedet evt være…?
    Jeg ser frem til at høre fra dig:-)
    birgit@tekstilbiologi.dk

  4. Hej Birgit,
    Jeg mødte din spændende hjemmeside, da jeg undersøgte, hvad ramie er. Dit fiberhjul er en rigtig god oversigt, man kan blive meget klogere af.
    Jeg overvejede at printe det ud, hvis det er ok, men jeg ville høre, om du har et på dansk.
    Det ville være rigtig godt at have ved hånden, når man læser om tøj/tekstiler etc.

Leave a Comment