Antibakterielt garn

Kaseingarn bliver flere steder markedsført som et antibakterielt produkt.

Jeg har undersøgt dette lidt nærmere, og fundet frem til følgende:

De antibakterielle egenskaber skyldes dels fiberfaconen, der er meget glat, f.eks. i forhold til uldfibres overflade. Der er simpelthen ikke samme grobund for bakterier på mælkefibren, som på uldfibren.

På billede A ses mælkefiber i længdesnit, mens mælkefiber i tværsnit ses på billede B. PÅ C ses en uldfiber i længdesnit. Mælkefiber-billederne (A og B) har jeg fra Swicofil, men uldfiberbilledet er fra Agricultural Research Service.

Derudover kan de antibakterielle egenskaber også skyldes tilsætning af kemiske forbindelser med antibakterielle egenskaber under fremstilling af fibrene; Grossisten Swicofil skriver således at der ved fiberfremstilling indstøbes micro-zink ioner direkte i fibrene. Efter tørring og efterbehandling af fibrene, omdannes disse zink-ioner til ZinkOxid, der har antibakterielle egenskaber. Da Zink-ionerne er støbt ind i fiberen, er de antibakterielle egenskaber ved fibren langtidsholdbare, også efter f.eks. vask.

Jeg har forespurgt ved swicofil om de har en mere detaljeret beskrivelse af kemien og processen, men har desværre ikke hørt mere. Jeg ajourfører selvfølgelig, såsnart jeg ved mere.