Birgit Bonefeld

Engang for laaang tid siden, købte jeg faktisk en hel del metervarer hjem til Danmark. Med møje og besvær, og med masser af læring omkring fragt og indfortoldning etc etc. Formålet var at få bedre mulighed for selv at kunne få fingrene i dem, og for at studerende ved diverse uddannelser kunne komme til at arbejde med disse alternative materialer, i forbindelse med projekt-arbejde.
Nu har de ligget længe nok, disse metervarer, så nu har jeg fået tjekket op hvad det egentlig er, jeg har liggende (Stort TAK til Lærke!)

Da jeg skulle vælge, i sin tid, gik jeg målrettet efter hvide/lyse/blege materialer, så der var basis for at farve/printe/trykke, efter eget valg og ønsket udtryk.

Materialerne er hamp, bambus (fremstillet cellulose-fiber), soya (fremstillet protein-fiber), lidt genanvendte materialer og lidt silke, som man måske vil kunne aflure, hvis man kigger på billedet herover og listen herunder. Nogle er jersey-strik, andre er lidt tykkere strik-fleece eller vævede kvaliteter (lærreds- eller kipper/denim-vævning).

Soy – org. cotton – spdx jersey (47,5-47,5-5)

Soy – org. cotton – spdx french terry  (47,5-47,5-5)

BambooVisc – spdx jersey (95-5)

BambooVisc fleece (100)

BambooVisc – org. cotton – spdx jersey (67-30-3)

Hemp – Silk jaquard (85-15)

Hemp – Organic cotton (55-45)

Hemp – Organic cotton  (55-45)

Hemp – organic cotton fleece (55-45)

Hemp/rPET (67-33)

Recycled cotton – rehemp – repolyester (50-30-20)

Førend stofferne kan benyttes, vil det være særdeles relevant at få dem nærmere karakteriseret. Som minimum: krymp, formstabilitet og komposition. Ideelt også styrke, pilling, absorption, stræk og kemikalie-indhold. Aspekter som man typisk kan satse på er i orden, når metervarer købes ved danske forhandlere, men som man jo ikke helt kan regne med, når de er købt ved udenlandsk leverandør, som man ikke kender særlig godt… Hvilke tests der vil kunne udføres vil afhænge af hvilke faciliteter, vi sammen har adgang til.

Hvad der også vil være spændende at undersøge lidt mere indgående er hvordan de forskellige metervarer arter sig i forbindelse med farvning. Og måske endda om den saltfri tekstilfarvnings-metode med kitosan (som jeg har skrevet om i et par tidligere indlæg) vil være interessant, især i forhold til metervarer med hamp (bast-fibre som hamp, hør, ramie m.f. er typisk lidt mere vanskellige at få til at binde farve, da de typisk har en lidt højere polymer-krystallinitet end bomuld og fremstillede cellulose-fibre).

Metervarerne blev i sin tid udvalgt ud fra en vurdering af at de på forskellig måde har en spændende “fortælling”. Jeg tænker det kunne være rigtig interessant at bringe denne fortælling “i spil”; om det har værdi i forhold til det endelige produkt. Ligesom jeg vil finde det topspændende at benytte metervarerne som “middel” til at kommunikere at der findes alternativer til de tekstile materialer som man typisk kender til…

Om der skulle være brave folk derude, der drømmer om at få mulighed for at arbejde med nogle af disse kvaliteter, designmæssigt, konstruktionsmæssigt, formidlingsmæssigt, miljømæssigt og/eller mere teknisk, i samarbejde med mig, og for eksempel i forbindelse med projekt/eksamens-forløb, så meld jer endelig for en snak.

Forberedelse af undervisning ved VIADesigns Materialeingeniører imorgen. Emnet er “Fremtidens innovative og bæredygtige materialer/processer”, og jeg har planlagt at vi kan arbejde med følgende cases:

Desværre er vi ikke så mange; men, måske det sket ikke er så ringe endda, hvis det kan give bedre tid til at vi rent faktisk kan komme omkring (nogle af) emnerne, på en mere grundig og nuanceret måde.

Uanset så glæder jeg mitg til nogle spændende timer, hvor vi virkelig kan nørde igennem. Sågar i bygning E’s materiale-bibliotek!:-) What’s not to like:-)

I denne uge er jeg “udstationeret” til KP professions-uddannelsen i København. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivallens Uge 39-aktiviter, gennemfører vi et forløb for Tekstilformidler-studerende, hvor det overordnede tema er ”Tekstil og Vand”. Forløbet er gjort mulig med økonomisk støtte fra “Naturvidenskabsfestivals uddelingspulje”. Herfra skal lyde et STORT tak for bevillingen! 

Forløbet er tilrettelagt som en blanding af teoretiske oplæg med baggrunds-baggrunds-viden, så de studerende har alle muligheder for at blive klogere på aspekter af vand-forbruget ved tekstil-produktion og -forbrug. Derudover får de studerende mulighed for at arbejde eksperimentelt med en række cases; at have stoffet (i betydningen “tekstilerne” og “informationer” mellem fingrene hjælper typisk gevaldigt på indlæringen… De forskellige cases er:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning 

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne 

3. Vegansk (hampe)læder 

4. Tekstil-livstidsforlængende behandling

5. Mikroovn tekstilfarvning

De studerende får mulighed for at ”specialisere sig” i én af disse cases, og der lægges op til at de formidler “deres” case og opnåede resultater til hinanden, ved slutningen af forløbet.

Den teoretisk baggrunds-viden, som jeg præsentere, i plenum er

• Waterfootprint assessment of Polyester_and Viscose, and comparison to cotton
• Environmental assessment of Swedish fashion consumption

De enkelte cases, som der arbejdes praktisk og eksperimentelt med er kort præsenteret herunder:

1. Rejeskals-kitosan og saltfri tekstilfarvning

Forskellige tekstile brands, blandt andet det italienske denim brand CandianiDenim , orienteres sig mod mere miljøvenlig tekstilfarvning. En af metoderne i spil er baseret på rejeskals-kitosan, og præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. 

Metoden præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO₂) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

I løbet af uge 39 dykker vi ned i hvad det er for en metode, og udføre eksperimentelt arbejde på at tjekke om den faktisk virker.

2. Forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne

Fugtbindings-evnen for tekstil varierer mellem ingen overhovedet, til at kunne binde fugt svarende til tekstilet egen vægt. Eller endda mere. Fugtbindingsevnen spiller en stor rolle for mange tekstile produkters funktion. Tænk hvis badedragten er for fugt-absorberende. Eller karkluden ikke er…

I løbet af uge 39 arbejder vi med dette samspil mellem tekstilers funktionalitet og fugtbindingsevne. Eksperimentelt kommer vi til at undersøge forskellige tekstile materialers fugtbindings-evne.

3. Veganske læder-alternativer – Hampe-”læder”

Miljøbelastningen ved fremstilling af animalsk læder er betragtelig, blandt andet på grund af våd-processerne. Et alternativ til animalsk læder er vegansk ”læder”; Kombucha-”læder”og svampe-“læder” er de mere spektakulære eksempler, og ”kunst-læder” er eksempel på et ganske kontroversielt læder-alternativ. Pinatex ”ananas-”læderet” har efterhånden været på markedet i et par år, og bruges bland andet af danske sko-mærke ”Nature”

I løbet af uge 39 arbejdes eksperimentelt med hvad “pinatex” læder-alternativet egentlig er for et materiale, og med det danske alternativ til ananasfiber-”læder”, nemlig hampefiber”læder”. Teoretisk præsenteres og diskuteres aspekter ved Vegansk “læder”, i forhold til “waterfootprint” ved fremstilling, så vel som ved brug af materialet.

4. Livstidsforlængende behandling for tekstiler, bio-polishing

En af de store poster i tektilers vand-regnskab er i produktions-fasen, altså ved nyfremstilling af tekstil. Ved at forlænge tekstilers levetid, og derved reducere behov for nyproduktion, kan dette vand-forbrug nedbringes.

En af grundene til at vore tekstiler mister værdi, er når farverne bliver matte. En metode til ”opfriskning” af farverne i forvaskede tekstiler, er ved at give dem en såkaldt ”biopolishing” behandling. Texcare produkterne er eksempler på biopolishing produkter, hvor enzymatisk cellulase aktivitet skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler.

I uge 39 arbejdes der med at blive klogere på hvornår og hvordan Texcare produkter skulle kunne genskabe farve-klarhed i forvaskede tekstiler, og der arbejdes eksperimentelt med at teste om produktet rent faktisk virker. 

5.Mikroovns-tekstilfarvning

Vandforbruget ved kar-farvning (“udtræknings-farvning”) er højt. Ved at tekstil-farvning i mikroovn, kan vandforbruget reduceres.

I uge 39 arbejdes der med mikroovns-tekstilfarvning af bomuld med reaktiv-farver, og der bliver diskuteret og vurderet hvilke fordele og ulemper der er ved denne tekstilfarvningsmetode, for eksempel i forhold til “livstids-forlængende” behandling af tekstile produkter.

Som sidste gang, hvor vi lykkedes med at kunne gennemføre undervisnings-forløb i forbindelse med Naturvidenskabsfestivallen, så er det et MEGA intenst forløb! Jeg er 200% på (cirka), i en hel del timer, i løbet af de 4 dage. Jeg er et godt stykke udenfor min daglige gænge og komfort-zone, og skal holde tungen lige i munden med at holde mange bolde i luften. Og der praktiseres i høj grad “interdisciplinær videns-udveksling”. Og for Søren da hvor er det givtigt, inspirerende og lærerigt, for dette “ud af dagligdagen”-forløb!

I år, hvor vi har fået mulighed for at benytte “Fysik/kemi”-lokalerne, er det ikke “kun” et møde mellem tekstilbiologisk naturvidenskab og tekstilformidlings-verdenen, men også med seminariets naturfags-underviserer. Det er TOP spændende og udbytterigt.

TAK til Anne Karin og Birgitte for endnu engang at have lagt energi i at få muliggjort at forløbet kan realiseres! Og TAK til de seje og dygtige tekstilformidler-studerende, der trofast, tappert, nysgerrigt og videbegærligt stiller op til et vidensfelt som de ikke just arbejder med hver dag!

Nå, men det er da måske egentlig også ved at være på tide at få skrevet lidt mere om hvad jeg sysler med i laboratoriet… de der fremstillede tekstilfibre at cellulose, som jeg skrev om i december, sidste år.

I sommers præsenterede vi vort forskningsprojekt ved Circular Bioeconomy Days Konferencen, med den videnskabelig poster som man kan se herunder. Projektets kække titel, Grønne Hoser, hentyder selvfølgelig til vor plan om at vi i fremtiden skal lave Strømpekompaniets bambus-strømper af dansk grønt græs. -Af den fiber-biomasse, der er tilbage når den værdifulde “grønne” græs-protein er udvundet (…hørte jeg nogen sige “frisk hø i træskoene”…høhø:-)).

Og, i næste uge er det så i den helt anden ende af landet, i selveste Sakskøbing, at vort arbejde med de grønne hoser præsenteres, ved Dansk BioØkonomi Konference. Jeg tripper på talerstolen og holder oplæg kl 13:20, under titlen: Potentiale i udnyttelse af lokal biomasse til tekstil-fremstilling.

Jeg er i det ALLER-fineste selskab! Blandt andet kommer formanden og repræsentanter fra regeringens tværministerielle Nationale BioØkonomiPanel. De lancerede sidste år deres anbefalinger omkring “Proteiner for fremtiden“, og aktuelt arbejder de på anbefalinger vedrørende “Biopolymerer til emballage, tekstiler og produkter med længere levetid“.

(opdatering: anbefalingerne kan findes her: https://mfvm.dk/miljoe/det-nationale-biooekonomipanel/fremtidens-baeredygtige-byggeklodser/anbefalinger-fra-det-nationale-biooekonomipanel/)

Det er voldsomt spændende!

Formanden Asbjørn Børsting fortæller om dette igangværende arbejde kl 11:05, med oplægget Det Nationale Bioøkonomipanel—fokus på biomaterialer som nyt dansk forretningsområde.

Konferencens program er generelt utroligt spændende;

Eftermiddagen byder på hele 4 parallel-spor; 1. Biomaterialer, 2. Innovative produkter og koncepter, 3. Blå bioøkonomi og 4. Fra ide til hyldemeter – bæredygtige fødevarer

Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at benytter anledningen til en tur til smukke Lolland-Falster, for at blive klogere på, og støtte op omkring alle de spændende, danske og top-aktuelle bioøkonomiske aktiviteter, der finder sted.

Kom frisk!

• 

På mandag er det i Risskov Biblioteks Pavillon kl.19-21, det sker;

Vore vævegarners bæredygtighed

Vi kommer til at snakke en masse om tekstile materialer generelt, både de gamle kendte såvel som de nye innovative. Og selvfølgelig også om de regenererede fibre:-) Både om tekniske egenskaber, opbygning og om miljøaspekter. Og jeg tager en flok forskellige tekstile materialer med, som man kan få mellem fingrene.

Kom glad:-)

Næ da:-) Super spændende og vigtig udfordring, for alle med interesse i genanvendelse af tekstile materialer: Den cirkulære Tekstil Challenge. Udbudt af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. 

Læs mere herunder og her.

GENTÆNK VORES TEKSTIL

På onsdag er det i Viborg, det sker: “Hvad er det vi har på pindene?”

Stationen, Lille Sct. Hansgade 7, 8000 Viborg. Kl. 19.00

Oplægget er:

Birgit Bonefeld, molekylærbiolog og håndarbejdslærer = tekstilbiolog, beskæftiger sig som underviser og forsker med spændfeltet mellem bioteknologi, bæredygtighed og tekstile materialer.
Mødet kommer til at handle om ”de gode gamle og de innovative nye” tekstile materialer. Hvad er forskellen på uld, silke, bomuld og hør?
Og hvad med de `tekniske`materialer: polyester, nylon og viskose? Dem, som vi ikke så ofte bruger til vores kreative tiltag.

Birgit vil komme ind på miljøvenlighed – er naturfibrene altid miljøvenlige?
Vi vil blive præsenteret for nogle bud på fremtidige innovative materialer: kan der være fremtid i at lave tekstil af kokasser, appelsin, alger, fjer eller krabber? Hvordan kan fiskeskæl, kaffegrums, vulkanaske mm bruges til at forbedre tekstiler?

Birgit vil tage en bunke tekstiler med, som vi kan se og føle på.

Jeg glæder mig:-) Kom glad:-)

Jeg har længe været top-interesseret i konceptet omkring “salt-fri farvning” af tekstiler. Altså, at farve (cellulose)-tekstil med almindelige reaktiv-farver, UDEN at behøve at bruge al den salt, der typisk er en del af opskriften. Jeg skrev et indlæg om det for laaang tid siden (Salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv-farver), og har siden virkelig søgt efter en anledning til at kunne forsvare at bruge tid og energi i at dykke ned i konceptet. NU er tiden kommet:-) Jubiii:-)

I uge 39 forestår jeg et undervisningsforløb for en flok tekstildesign-studerende, i det københavnske, i forbindelsen med den årlige Naturvidenskabesfestival. Årets tema for festivalen generelt er “Vandets hemmeligheder“; I det forløb vi gennemfører med de designstuderende, er det så blevet til “Hemmeligheden om samspillet mellem tekstil og vand” .

Planer er at de studerende skal have muligheden for at vælge mellem en række forskellige simple, men illustrative, eksperimentelle “øvelser”, der omhandler vand/fugt og tekstiler, som de så skal gennemføre, forholde sig til, videnskabeligt/teknisk såvel som formidlingsmæssigt. Og, een af de øvelser, jeg MEGA gerne vil kunne tilbyde de studerende at afprøve og blive klogere på, er netop … saltfri tekstilfarvning…:-)

Teknologien (een af dem, ihvertfald), vi skal arbejde med, præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. Den benyttes af det italienske denim brand CandianiDenim og præsenteres som en “technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO₂) in the fabric production process …  This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process (Link).

 

Den der “biocompatible, biodegradable natural organic polymer“, der kan udvindes fra mad-affald (rejer), er jo …kitosan:-) -der er en lettere ændret version af kitin. -Som er

• jordens 2.mest udbredte biopolymer, næst efter cellulose, fordi den findes som strukturel komponent i vældig mange livsformer, for eksempel svampe-cellevæg og reje-skaller.
• en “fætter” til cellulose, og som jeg har skrevet om i tidligere indlæg (“Læder” af svampe – Om mycelier og chitin og Innovative regenererede tekstilfibre), hvor henholdsvis MYLO svampe”læder” og CRABYON kitin/kitosan-stof omtales.
• den polymer der iøvrigt også benyttes som bio-baseret bakterie-statisk efterbehandling af tekstil.

Altså; Alle mulige gode grunde til at kigge nærmere på hvad det hele egentlig er for noget:-)

Jeg har været i studér-kammeret, og af-luret farve-opskriften (i den videnskabelige litteratur). Og, jeg har bestilt wonder-biopolymeren, og afventer levering. -Nu mangler jeg bare at efterprøvet opskriften:-) Og, få den tilpasse til en undervisnings-situation, med begrænset tid og udstyr, og hvor der helst skal komme noget illustrativt og positivt ud af de studerendes indsats. Om nogen skulle være top-nysgerrige i forhold til at blive klogere på salt-fri tekstilfarvning, og brænde for at få lov til at arbejde med metoden, skal man være mere end velkommen til at bidrage i udviklings/efterprøvnings-arbejdet. Jeg vil være top-taknemmelig for nørdede sparrings- og lege-kammerter:-). Teknologien er tilsyneladende også effektiv på protein-fibre som uld og silke, men jeg er i første omgang “kun” interesseret i at få efterprøvet den på cellulose-fibre; bomuld, hør/hamp/ramie, viskose, modal, tencel/lyocel.

Er man interesseret i efterprøvnings-arbejdet, så skriv endelig ([email protected]), så vi kan aftale nærmere; derefter får jeg ekspederet noget kitosan (og måske noget stof, efter aftale), og farvnings-opskriften, og vi aftaler hvordan og hvornår.

Lad eksperimenterne begynde:-)

I denne weekend er det ved det smukke Sjællandske Kattrup Gods, det går løs; Foreningen Vævere i Vestsjælland inviteret til “Garn- og Gedemarked“, 11-16 Kattrupvej 22, 4450 Jyderup. Mit bidrag er oplæg om spændingsfeltet mellem tekstile materialer, bæredygtighed og bioteknologi, lørdag 14-15 (Entre:1 00,-):

Bonefeld sætter ord på det vi ikke ved, om det vi dagligt anvender på strikkepindene eller i væven. Hun fortæller, om fremstillingen af garner og hvordan vores brug af tekstiler påvirker miljøet i verden.

Med en livslang interesse for miljø og tekstilt håndværk, samt uddannelsesbaggrund, både som biokemisk forsker og håndarbejdslærer, har Birgit Bonefeld en helt unik og “skæv” tilgang til emnet.

Søndag er der et andet, virkelig spændende oplæg, Om brændenælden som upåagtet tekstilt materiale og vigtig nytteplante, kl 14-15 (Entre: 100,-):

Kom og hør Anne Marie Nielsen fortælle og demonstrere sin viden om vores naturs almindeligste og mindst ansete plante, brændenælden.

Anne Marie er tekstillærer og cand. pæd. i materiel kultur. Hun har som tekstillærer undervist og formidlet i en lang række sammenhænge fx  Fosen Folkehøgskole i Norge, Ifakara Weaving Project i Tanzania og Frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense.

For begge oplæg gælder tilmelding via [email protected]

***

Garn- og Gedemarked henvender sig til Vævere, strikkere, spindere og farvere i Danmark og Norden. Alle er velkommen.

I Vævernes Hus støtter vi brugen af bæredygtige garner. For som alle andre, er vi bekymret for miljøet på vores blå planet og går derfor op i, hvordan garner er fremstillet og om de evt. skader miljøet?

Til Garn- & Gedemarked har vi inviteret en stribe spændende forhandlere, som på hver deres miljøvenlige vis har fokus på up cycling, genbrug, økologi eller bæredygtighed.

Kom og mød vores forhandlerne i øjenhøjde. Mærk og føl de gode garnkvaliteter og oplev for en gang skyld de virkelige farver i garnerne uden skærmbriller.

Vi glæder os til at møde jer og håber I vil finde inspiration og gode ideer til jeres næste tekstilprojekter.

 

På GARN- & GEDEMARKED vil der være:

• Forhandlere
• Foredrag og workshop
• Demonstrationer med tekstile nyheder og nørderier
• Korte Pop-Up-talks med SPOTS fra den tekstile verden.

Kaffe, kage, vand og sandwich sælges fra vores cafée, samlet dkr 75.

Adgang til Garn- & Gedemarked kr 25 kr/ per besøg.

Gode parkeringsmuligheder

***

Vejret bliver fantastisk – ifølge DMI. Så, Kom glad:-)