Mælkeproteingarn kan købes forskellige steder på nettet. I sin tid fandt jeg et amerikansk sted på nettet, Kollage Yarns. Her sælges bl.a. Creamy, der er 80 % mælkeproteingarn og 20 % bomuld, men de sælger også garn, Corntastic, lavet af 100% majs.
I 2008 fik vi endelig en forhandler her i europa, nemlig da norske Viking Garn begyndte af forhandle deres PureMilk, der er 100 % mælkeprotein. I Danmark forhandler Genesis garn fra Viking Garn.
Hej.
Ved man noget om holdbarheden af mælkefibre?
De er ganske vidunderligt bløde, men holder de i mange ganges vask?
Har strikket af det til et for tidligt født barn me ekstrem sårbar hud.
Og miljøbelastningen er jo stor ved produktion af mælk, så er det et godt alternativ til konventionelt dyrket plantefiber-garn som eks. bomuld?
Er vild med din blog, som jeg fandt via “Friland.org” via messen 2016.
Birde have set den for mange år siden?
Mvh Hanne Pjedsted, strikker.
Hej Hanne,
TAK for din fine kommentar! Og for dine fine reflektioner vdr vaske-holdbarheden og miljøbelastningen.
Vdr holdbarheden, så afhænger denne jo særdeles meget af hvordan fiberen er blevet fremstillet. Ved regenerererede fibre er der jo et væld af parametre, der kan “”skrues på” undervejs; hvordan proteinet oplæses, hvilke reagenter der benyttes som koagulant, om fiberen er fixeret ved krydsbinding, om fiberens krystalinitet er øget ved strækning, etc etc. Dertil spiller det også ind hvor hårdt garnet er spundet… så; det korte svar på spørgsmålet om mælkefiber kan holde til vask må være; det kommer an på:-) Generelt vil jeg formode at holdbarheden af mælkeprotein fiber vil være at sammenligne med cellulose-baserede regenererede fibre, som viskose og tencel. På swicofils side oplyses en flok tekniske specifikationer for deres mælkeprotein-tekstil; det performer rigtig fint i forhold til bomuld. http://www.swicofil.com/products/212milk_fiber_casein.html
Vdr spørgsmålet om miljøbelastning, så er dette svar virkelig heller ikke simpelt; ko forurener, ja, men miljøbelastningen kan også fordele på alle de produkter, der kommer ud af koen; mælk, kød, skind… På den anden side er der etiske problemstillinger ved at benytte fødevare-egnet protein til fremstilling af non-food produkter, som plast eller tekstil. Bomuld er jo generelt een af de helt store syndere, miljømæssigt og gennemsnitligt set… men viskose har også et vældig blakket ry… så, igen; det kommer an på. -Hvad der dog er virkelig interessant ved mælkeprotein-fibrene er at de potentielt kan fremstilles af det mælkeprotein, der er blevet uegnet til fødevarer, og står til at blive kasseret som affald. -At det istedet kan udnyttes til fremstilling af tekstilfibre, er særdeles interessant, i miljømæssig henseenede. Dén approach benytter tyske Anke Domaske , med QMilk, sig af. Tilmed benytter hun en alternativ fiberspinningsbetode, end den miljøbetænkelige wetspinningsmetode, nemlig dryspinning. Dét er spændende! Omend det hele stadig er ret hemmeligholdt… Jeg glæder mig meget til at hendes Qmilk fiber, og den benyttede produktions-teknologi, bliver tilgængelig:-)