materialelære

Antibakterielt garn

by

Jeg samler sammen på info om antibakterialle tekstiler og tekstil-fibre herunder. Når jeg er blevet klogere, skriver jeg et egentligt indlæg. Se iøvrigt mig tidligere korte indlæg om antibakterialle egenskaber ved tekstil-fibre her.

  • Øko-Tex 100 samt Bra Miljöval har krav om, at antibakterielle midler (biologisk aktive produkter) ikke må anvendes (fra “Kortlægning af kemiske stoffer i tekstiler“).
  • Der er flere indlæg om antibakterielle fibre på årets Dormbirn konference om “Manmade fibres” (hvor jeg deltager), bl.a. Alexandra Widicker (K. Klinkhammer, Hochschule Niederrhein, Monchengladbach (D)): Antibacterial Finishes based on Quaternary ammonium compounds, og Onur Celen (M. Sezen, KORTEKS Mensucat Sanayi ve Ticaret A.S., Bursa (TR)) Prolonged antibacterial effect of Polyester yarn on various textile applications og Narupol Intasanta (Ch. Srisitratkul, V. Pongsorarit, National Nanotechnology Center, National Science and Technology Development Agency, Pathumthani (TH)) The Potential use of Nanosilver-Decorated titanium Dioxide Nanofibers for toxin Decomposition with antimicrobial and selfcleaning Properties
  • “Anti-bacterial textiles to save lives” nyheds-artikel
  • http://www.indiantextilejournal.com/articles/FAdetails.asp?id=507
  • Om Bambus: http://organicclothing.blogs.com/my_weblog/2007/09/bamboo-facts-be.html

 

 

Mælke-protein anvendt til plastik

by

Denne lille film viser hvordan man kan lave hård plastik ud af mælk. -Det er noget af samme princip, der anvendes ved fremstilling af mælkefibre; “plastmassen” presses bare igennem en slags “kødhakker” eller “bruserhovede”, istedet for at presses i terninger.

Regenererede fibre

by

soy-field

Mælkegarn er en såkaldt regenereret fiber, og således en mellemting mellem naturlige og syntetisk syntetiske tekstil-fibre. Regenererede (eller semi-syntetiske) fibre kan laves af mange andre udgangsmateriale end mælkeprotein; Man kan opdele udgangsmaterialet for fiber-fremstillingen på flere forskellige måder:

Read more

Tekstile fibre

by

fibres-narrow1

Tekstile fibre kan enten være naturlige eller kunstigt fremstillet. Naturlige fibre kan så igen være fra enten dyr eller planter (animalske eller vegetabilske). Eksempler på animalske naturlige fibre er uld fra får, silke fra silkelarver eller edderkopper og mohair. Vegetabilske naturlige fibre er f.eks. bomuld, hamp eller hør.

Kunstige fibre laves af mennesker (“man-made”), og altså ikke i naturen. De kan laves af f.eks. mineralsk materiale (polyestre, glas-uld), eller af naturligt materiale. Sidstnævnte, altså de fibre der er kunstigt fremstillet, men af naturligt materiale, er de såkaldte REGENEREREDE fibre. Da de således er en mellemting mellem naturlige og kunstige fibre, kaldes de også semi-syntetiske. Mælkefiber er et strålende eksempel på en regenereret fibrer; kunstigt fremstillet men af naturligt materiale, nemlig mælke-protein fra køer.

Iøvrigt har forbrugerinformationen udgivet en rigtig fornuftig pjece: “Ren besked om tekstiler”, som er god at få forstand af. Her beskrives de forskellige tekstil-fibertyper nærmere, samt hvordan man bedst vedligeholder og behandler dem.

Protein

by

peptid

Mælkegarn er lavet af protein, samme bestanddel som f.eks. uld og silke. Forskellen er at mælkegarnet er “man-made” altså lavet af mennesker (f.eks. vha wetspinning metoden), mens uld og silke lavet naturligt af henholdsvis får og silkelarver eller edderkopper. I modsætning hertil findes også f.eks. Viscose, der også er et regenereret materiale, men hvor grundmaterialet er cellulose, der er kulhydrater fra planter.

Protein er opbygget af lange kæder af amino-syrer, der sidder efter hinanden, som perler på en snor. Denne “perle-række” folder så sammen på en helt bestemt måde, og på den måde får proteinet sin 3-dimensionelle form. Rækkefølgen af aminosyrene i “perlekæden” bestemmes af det gen i DNA’et, der koder for proteinet (yderliggere beskrevet her). På billedet ser man 4 aminosyrer, der er bundet sammen med peptidbindinger (markeret med gult).